Aktietickeren

I 1860’erne blev aktiehandel ofte beskrevet som moralsk fordærvende og økonomisk uproduktivt. For aktiemæglerne blev tickeren et af deres stærkeste våben i kampen for at legitimere deres erhverv. 

BAGGRUNDS KABINET Historierne bag de mest selvfølgelige objekter glemmes ofte i hverdagen. I Baggrunds Kabinet præsenterer vi en række dagligdagsobjekter i forhåbningen om, at de ikke alene kan fortælle os om fortiden, men ligeledes være omveje til at reflektere over objekternes plads og brug i dag.

De fleste kender i dag aktietickeren som den tynde bjælke i bunden af nyhedsudsendelser, hvor der hastigt strømmer et kodesprog af forkortelser og tal igennem. Men hvad der for en udenforstående virker som et hastigt mylder af information er for aktiemægleren et udtryk for selve det finansielle markeds essens.

Før digitaliseringen var den mekaniske aktieticker fast inventar på børserne rundt om i verden. Ved hjælp af to magnetisk drevne hjul slog den aktienavne og priser ind på tynde strimler af papir. Aktiemæglere stimlede sammen om den lille maskine i håb om at få adgang til aktiekurserne.

Før aktietickeren blev opfundet, var handel med aktier et mere langsommeligt og diskontinuert fænomen. På trods af telegrafens udbredelse valgte de fleste aktiemæglere fortsat at kontakte deres kunder gennem personlige breve. Når handlen foregik på tværs af Atlanten, skete det nogle gange på baggrund af priser, der var flere uger gamle. Samtidig var informationer om aktiepriser dybt indspundne i personlige vurderinger fra mæglernes side og krævede længere og mere nuancerede beskrivelser, end telegraferne kunne servicere.

Også lokalt spillede personlige vurderinger en rolle. For at få indsigt i aktiekurserne havde de fleste børsmæglere ansat ‘messenger boys’. Det var unge drenge som løb frem og tilbage mellem de forskellige afdelinger af børserne og råbte priserne op eller noterede dem ned. Disse notater skulle tilbage til mægleren, som så kunne danne sig et overblik over markedets tendenser. Ofte blev prisinformationerne forfalsket, tabt eller stjålet undervejs.

En sådan messenger boy havde Edward A. Calahan været som ung, hvorefter han begyndte at arbejde med telegrafer. I 1867 opfandt han den første aktieticker, som var en afart af telegrafen. Tickeren blev installeret i de største børser. Fra handlen åbnede om morgenen, til den lukkede om aftenen, printede den smalle strimler af ticker tape ud fyldt med information om priser.

Med sin konstante produktion af papirstrimler forandrede teknologien hastigt aktiemæglernes erhverv. For at få succes måtte mæglerne nu dedikere deres fulde opmærksomhed mod apparatets koder. Den dygtige mægler kunne stå i flere timer med tickerens papir mellem hænderne for at få et overblik over markedets bevægelser og måske gennemskue et mønster eller få et glimt af en kommende udvikling. Den gode investering krævede således præcise observationer og udholdenhed; dyder, der blev fremhævet i hæfter og guider om aktiehandel.

Med sit indtog ændrede aktietickeren den førhen langt mere langsomme og upræcise information til en kontinuert og synkron strøm. Mægleren skulle nu følge og iagttage denne strøm bedst muligt. Derfor satte mæglerne om morgenen deres ure til at følge tickerens tid og Wall Streets rytme.

Udover at være et instrument for aktiemæglerne blev tickeren også et symbol i kampen for at legitimere aktiehandel. Hvad der i dag ofte fremstilles som en naturlig forskel mellem kasinoernes tilfældige spil og den vidensbaserede handel på børsen, var i 1800-tallet en langt mere problematisk og mindre klart adskilt.

Gambling blev set som moralsk fordærvende, uproduktivt for samfundet og religiøst anstødeligt. Disse anklager blev ligeledes rettet mod spekulation på aktiebørserne. I denne legitimationskrise indtrådte tickeren som et kærkomment våben for mæglerne til at vise, hvordan deres spekulation klart adskilte sig fra gambling. Budskabet var, at den dygtige mægler kunne få en oprigtig viden om markedet ved konstant at være opmærksom, beregnende og observerende. På denne måde blev aktietickeren både et udbredt billede på selve aktiemarkedet samt mæglerens videnskabelige analyseredskab.

Strimlerne af papir fra tickeren blev den visuelle repræsentation af markedet som et videnskabeligt objekt.

Videre læsning

• Alex Preda. 2009. Framing Finance: The Boundaries of Markets and Modern Capitalism. The University of Chicago Press.
• Marieke De Goede. 2005. Virtue, Fortune and Faith. A Genealogy of Finance. University of Minnesota Press.