Aktietickeren

Illus­tra­tion: Math­ias Skafte Ander­sen

I 1860’erne blev aktiehandel ofte beskrevet som moralsk fordærvende og økonomisk uproduktivt. For aktiemæglerne blev tickeren et af deres stærkeste våben i kampen for at legitimere deres erhverv. 

BAGGRUNDS KABINET His­to­ri­erne bag de mest selvføl­gelige objek­ter glemmes ofte i hverda­gen. I Bag­grunds Kabi­net præsen­ter­er vi en række dagligdag­sob­jek­ter i forhåb­nin­gen om, at de ikke alene kan fortælle os om for­tiden, men ligeledes være omve­je til at reflek­tere over objek­ternes plads og brug i dag.


De fleste kender i dag akti­et­ick­eren som den tyn­de bjælke i bun­den af nyhed­sud­sendelser, hvor der hastigt strøm­mer et kode­sprog af forko­r­telser og tal igen­nem. Men hvad der for en uden­forstående virk­er som et hastigt mylder af infor­ma­tion er for aktiemæ­gleren et udtryk for selve det finan­sielle markeds essens.

Før dig­i­talis­erin­gen var den mekaniske akti­et­ick­er fast inven­tar på børserne rundt om i ver­den. Ved hjælp af to mag­netisk drevne hjul slog den aktien­avne og pris­er ind på tyn­de strim­ler af papir. Aktiemæ­glere stim­lede sam­men om den lille mask­ine i håb om at få adgang til aktiekurs­erne.

Før akti­et­ick­eren blev opfun­det, var han­del med akti­er et mere lang­som­meligt og diskon­tin­uert fænomen. På trods af telegrafens udbre­delse val­gte de fleste aktiemæ­glere fort­sat at kon­tak­te deres kun­der gen­nem per­son­lige breve. Når han­dlen foregik på tværs af Atlanten, skete det nogle gange på bag­grund af pris­er, der var flere uger gam­le. Sam­tidig var infor­ma­tion­er om aktiepris­er dybt ind­spundne i per­son­lige vur­deringer fra mæglernes side og krævede læn­gere og mere nuancerede beskriv­elser, end telegraferne kunne ser­vicere.

Også lokalt spillede per­son­lige vur­deringer en rolle. For at få ind­sigt i aktiekurs­erne havde de fleste børsmæ­glere ansat ‘mes­sen­ger boys’. Det var unge drenge som løb frem og tilbage mellem de forskel­lige afdelinger af børserne og råbte pris­erne op eller noterede dem ned. Disse notater skulle tilbage til mægleren, som så kunne danne sig et overb­lik over markedets ten­denser. Ofte blev pris­in­for­ma­tion­erne for­fals­ket, tabt eller stjålet under­ve­js.

En sådan mes­sen­ger boy havde Edward A. Cala­han været som ung, hvorefter han beg­y­n­dte at arbe­jde med telegrafer. I 1867 opfandt han den første akti­et­ick­er, som var en afart af telegrafen. Tick­eren blev installeret i de største børs­er. Fra han­dlen åbnede om mor­ge­nen, til den lukkede om afte­nen, print­ede den smalle strim­ler af tick­er tape ud fyldt med infor­ma­tion om pris­er.

Med sin kon­stante pro­duk­tion af papirstrim­ler foran­drede teknolo­gien hastigt aktiemæ­glernes erhverv. For at få suc­ces måtte mæglerne nu dedikere deres fulde opmærk­somhed mod appa­ratets koder. Den dygtige mægler kunne stå i flere timer med tick­erens papir mellem hæn­derne for at få et overb­lik over markedets bevægelser og måske gen­nem­skue et møn­ster eller få et glimt af en kom­mende udvikling. Den gode invester­ing krævede således præ­cise obser­va­tion­er og udhold­en­hed; dyder, der blev fremhævet i hæfter og guider om aktiehan­del.

Med sit ind­tog ændrede akti­et­ick­eren den førhen langt mere lang­somme og upræ­cise infor­ma­tion til en kon­tin­uert og synkron strøm. Mægleren skulle nu følge og iagt­tage denne strøm bedst muligt. Der­for sat­te mæglerne om mor­ge­nen deres ure til at følge tick­erens tid og Wall Streets rytme.

Udover at være et instru­ment for aktiemæ­glerne blev tick­eren også et sym­bol i kam­p­en for at legit­imere aktiehan­del. Hvad der i dag ofte frem­stilles som en naturlig forskel mellem kasi­no­ernes til­fældige spil og den videns­baserede han­del på børsen, var i 1800-tal­let en langt mere prob­lema­tisk og min­dre klart adskilt.

Gam­bling blev set som moral­sk fordær­vende, upro­duk­tivt for sam­fun­det og religiøst anstødeligt. Disse anklager blev ligeledes ret­tet mod speku­la­tion på aktiebørserne. I denne legit­i­ma­tion­skrise indtrådte tick­eren som et kærkom­ment våben for mæglerne til at vise, hvor­dan deres speku­la­tion klart adskilte sig fra gam­bling. Bud­sk­a­bet var, at den dygtige mægler kunne få en oprigtig viden om markedet ved kon­stant at være opmærk­som, bereg­nende og observerende. På denne måde blev akti­et­ick­eren både et udbredt billede på selve aktiemarkedet samt mæglerens viden­sk­a­belige analy­sered­skab.

Strim­lerne af papir fra tick­eren blev den visuelle repræsen­ta­tion af markedet som et viden­sk­a­beligt objekt.

Videre læsning

  • Alex Pre­da. 2009. Fram­ing Finance: The Bound­aries of Mar­kets and Mod­ern Cap­i­tal­ism. The Uni­ver­si­ty of Chica­go Press.
  • Marieke De Goede. 2005. Virtue, For­tune and Faith. A Geneal­o­gy of Finance. Uni­ver­si­ty of Min­neso­ta Press.

Scroll til toppen