Zipingpu-dæmningen: En historie om politiske beslutninger i Kina

Zip­ing­pu Dam North of Dujiangyan. June, 2008. Cred­it: David

Det tyder på, at Zipingpu-dæmningen var med til at udløse Wenchuan-jordskælvet, der kostede titusindvis af mennesker livet. Men den kinesiske stat fortsætter ufortrødent med at bygge dæmninger. I dag fortæller Ph.d.-stipendiat Louise Lyngfeldt Gorm Hansen historien om kinesisk infrastruktur, magtfulde ingeniører og Maos svømmeture.

FOKUS: DE UDFORDREDE DÆMNINGER Det er ikke kun ingeniør­er, der inter­esser­er sig for dæmninger. Rundt om i ver­den er kæmpedæmninger knudepunk­ter for et væld af kon­flik­ter om natur­res­sourcer, kul­tur­arv, mod­erniser­ing og sociale ret­tighed­er. Bag­grund har bedt en række ekspert­er om at udfolde de mange kon­sekvenser af at bygge kæmpedæmninger i Kina, Brasilien og Tyrki­et


Zip­ing­pu-dæmnin­gen er 156m høj og lig­ger på Min-flo­den i nærhe­den af Cheng­du, hov­ed­byen i Kinas Sichuan-provins. Dæmnin­gen blev i beg­y­n­delsen af 2009 cen­trum for en større kon­tro­vers, om hvorvidt dæmnin­gens reser­voir havde været med­virk­ende til at udløse et af de mest destruk­tive jord­skælv i Kina i fire årti­er – det såkaldte Sichuan- eller Wenchuan-jord­skælv. Wenchuan-jord­skæl­vet fandt sted d. 12. maj 2008, målte 7.9 på richter­skalaen og kost­ede op mod 90.000 men­nesker livet.

Svømmeren Mao Zedong

Plan­lægnin­gen af Zip­ing­pu-dæmnin­gen start­ede helt tilbage til 1950’erne i folk­ere­pub­likkens tidlige dage. Mao Zedong elskede at svømme, og ved specielle lej­lighed­er benyt­tede han svømn­ing til at vise sin styrke og beslut­somhed over­for andre ledere eller i forhold til folket. Mest kendt er måske hans svøm­me­tur over den berømte Yangtze-flod i 1966, der blev et yndet sym­bol på start­skud­det til den kine­siske kul­tur­rev­o­lu­tion. Men tidligere, allerede i beg­y­n­delsen af 1950erne, kort tid efter grundlæggelsen af den kine­siske folk­ere­pub­lik, gjorde Mao noget lig­nende ved det berømte Dujiangyan-anlæg, et stort over­ris­lingsan­læg bygget på Min-flo­den. Det imponerende anlæg har fun­geret siden det stod færdigt i 251 f.Kr., og reg­nes for at være et af de største kine­siske ingeniør­mæs­sige mester­værk­er på lin­je med Den Kine­siske Mur. Da Mao besøgte stedet, ville han gerne svømme i Min-flo­den, men blev talt fra det, da strøm­men i flo­den var meget tur­bu­lent. Affæren var så pin­lig for par­tisekretæren i Sichuan-provin­sen, at han fores­log, at der blev bygget en dæmn­ing, så flo­den ville være rolig nok, til at Mao kunne svømme over næste gang, han besøgte stedet.

Allerede i 1955–56 blev der lagt plan­er, ikke bare for én, men to dæmninger over Min-flo­den. Den ene var Zip­ing­pu-dæmnin­gen. Det lyder måske absurd, men hvis man tænker på, hvor­dan kine­sisk poli­tik fun­gerede kort efter grundlæggelsen af folk­ere­pub­likken sam­men­holdt med Maos sta­tus i beg­y­n­delsen af 1950erne, var det ikke uhørt, at provin­sens par­tisekretær fores­log et dæmn­ings­byg­geri på denne bag­grund. Deru­dover var der også andre for­mål med dæmningerne. I beg­y­n­delsen af den nye folk­ere­pub­lik var der eksem­pelvis et stort fokus på at øge land­brugspro­duk­tio­nen. Dæmningerne kunne, ud over at pro­duc­ere elek­tricitet, også lede mere vand til over­ris­ling og dermed øge land­brugspro­duk­tio­nen.

Byg­geri­et af Zip­ing­pu-dæmnin­gen blev sat i gang d. 2. feb­ru­ar 1959. På billedet neden­for fra Folkets Dag­blad, den offi­cielle par­ti­avis i Kina, ses arbe­jdere i gang med kon­struk­tion­sar­be­jdet.

Men allerede to år senere blev byg­geri­et stop­pet. I Folkets Dag­blad kunne man læse om prob­le­mer med de geol­o­giske forhold, hvor dæmn­ings­byg­geri­et skulle finde sted. Efter en eksplo­sion forår­saget af under­jordisk gas erk­lærede uden­landske forskere, der var ind­kaldt til at assis­tere bygge­processen, at området, hvor Zip­ing­pu-dæmnin­gen efter pla­nen skulle opføres, var helt ueg­net til dæmn­ings­byg­geri.

Zipingpu genopstår

Efter mange års tavshed omkring dæmn­ing­spro­jek­tet og et fejl­sla­gent forsøg på at få dæmnin­gen opført i 1986 blev plan­erne for Zip­ing­pu-dæmnin­gen plud­selig i 1999 inklud­eret i et meget vigtigt reform­pro­gram af den daværende præsi­dent, Hu Jin­tao. Reform­pro­gram­met, der også kaldtes ’kam­pag­nen for udvikling af de vestlige region­er’, havde til for­mål at støtte den økonomiske udvikling af Kinas fat­tige vestlige provinser, der lå på et markant lavere udviklingsniveau end de rigere østlig­ste provinser. Heri pri­or­itere­des ti nøglepro­jek­ter, hvo­raf bygnin­gen af Zip­ing­pu-dæmnin­gen var det ene. Ifølge artik­ler i Folkets Dag­blad var den kine­siske ingeniørv­i­den nem­lig blevet så avanceret, at den over­steg uden­landske ekspert­ers for­måen, og der­for kunne byg­geri­et af Zip­ing­pu-dæmnin­gen igen påb­eg­y­n­des.

Som et meget højpro­fil­eret pro­jekt med den kine­siske cen­tralledelses bevå­gen­hed var Zip­ing­pu-dæmnin­gen afgørende for Sichuan-provin­sens udvikling, da de store investeringer skulle til­føre tusind­vis af jobs og mas­siv økonomisk vækst i provin­sen. Økonomisk vækst blev fremhævet som en fordel for folket. Men økonomisk vækst er ikke kun en fordel for folket. Vækst har også længe været en vigtig fak­tor for kine­siske poli­tik­eres for­frem­melses­mu­lighed­er inden­for det poli­tiske sys­tem: Har provin­sen en vok­sende økono­mi, kan led­eren stige læn­gere op i sys­temet.

Par­tisekretæren i Sichuan-provin­sen i de tidlige 00’er hed Zhou Yongkang, og hans ind­sats blev også fremhævet på for­si­den af Folkets Dag­blad, da man fort­sat­te byg­geri­et af Zip­ing­pu-dæmnin­gen i 2002.

Zip­ing­pu-dæmnin­gens inklu­sion i Hu Jin­taos reform­pro­gram kan være en af årsagerne til, at Zhou Yongkang senere blev for­frem­met til medlem af det mest magt­fulde poli­tiske organ i Kina, Polit­bu­reauets Stående Udvalg. Men i 2015, flere år efter han blev pen­sioneret, blev han dømt for at lække stat­shem­me­lighed­er, mod­tage bestikkelse og mis­bruge sin magt. Selvom det ikke er muligt at doku­mentere, at det netop var Zip­ing­pu-dæmnin­gen, der førte til, at Zhou Yongkang mod­tog bestikkelse, kaster han et tvivl­somt lys på for­lø­bet omkring dens tilblivelse.

En menneskeskabt katastrofe?

Dæmnin­gen stod endelig færdig i 2006, og året efter var den fuldt funk­tions­dygtig og i gang med at pro­duc­ere elek­tricitet. Allerede d. 12. maj 2008 fandt Wenchuan-jord­skæl­vet sted, og kort efter, beg­y­n­dte forskere at under­søge, om dæmnin­gens reser­voir – inde­hold­ende omkring 11 mil­liarder kubik­me­ter vand – havde været med til at udløse det.

Jord­skælvs­forskere, ingeniør­er og andre fag­grup­per, der beskæftiger sig med dæmninger, olieud­vin­d­ing, frack­ing, geot­er­misk energipro­duk­tion mv. ved, at det er ganske nor­malt, at den slags aktivitet kan udløse min­dre jord­skælv. Men var det virke­lig muligt, at et så stort og destruk­tiv jord­skælv kunne være men­neskesk­abt?

Start­skud­det til den føl­gende kon­tro­vers lød i jan­u­ar 2009, da det anerk­endte viden­sk­a­belige tidsskrift Sci­ence bragte en artikel, hvor inter­viewede forskere påpegede, at Zip­ing­pu-dæmnin­gen var årsagen til Wenchuan-jord­skæl­vet. Herefter spredte det sig til andre inter­na­tionale medi­er som New York Times, Wash­ing­ton Post og The Guardian. I viden­sk­a­belige kredse i både Japan, USA, New Zealand og mange flere lande var debat­ten rødglø­dende, og der var bestemt ikke enighed om dæmnin­gens rolle. Selv i Kina argu­menterede kine­siske forskere fra den stat­slige kine­siske jord­skælvsad­min­is­tra­tion både for og imod, at dæmnin­gen kunne have udløst jord­skæl­vet. Yder­mere havde både kine­siske og inter­na­tionale græs­rod­sor­gan­i­sa­tion­er set mulighe­den for at bruge debat­ten til at fremme bud­sk­a­bet om, at dæmn­ings­byg­geri i jord­skælvs­zon­er er yder­st risik­a­belt, og at man der­for bør afholde sig helt fra at bygge store dæmninger, hvis de kan udløse jord­skælv.

Uenighe­den fik tilmed de kine­siske myn­dighed­er til at udsende et for­bud mod at diskutere sam­men­hæn­gen mellem Zip­ing­pu-dæmnin­gen og Wenchuan-jord­skæl­vet kort efter jord­skæl­vet. Dette for­bud blev først ophævet i beg­y­n­delsen af 2009, hvor det stat­slige nyheds­bu­reau Xin­hua offentlig­gjorde en artikel, der kraftigt kri­tis­erede en af de forskere, der først havde påpeget forbindelsen mellem dæmnin­gen og jord­skæl­vet.

Politiske beslutninger

Selvom debat­ten har strakt sig helt frem til i dag, har kon­tro­ver­sen aldrig fået særlig betyd­ning for den kine­siske regering, der fort­sæt­ter ufortrø­dent med at bygge dæmninger i jord­skælvs­zon­er. Efter en så ophedet debat med mange forskel­lige inter­na­tionale aktør­er kan det undre, at poli­tikken om dæmninger stadig føl­ger samme kurs. Især når dæmn­ings­byg­gerier flere gange er opgivet i andre lande – heri­b­landt USA – på grund af risikoen for, at en nybygget dæmn­ing skulle udløse jord­skælv.

Fork­larin­gen kan find­es hos kine­siske ingeniør­er, der har stor ind­fly­delse på, hvor­dan risi­ci vur­deres i forbindelse med dæmn­ings­byg­gerier. Flere forskere har fremhævet, at en stor pro­fes­sionel klasse af kine­siske ingeniør­er har direk­te ind­fly­delse på poli­tik omkring dæmn­ings­byg­geri i Kina. Kort sagt har de mange kine­siske ingeniør­er brug for arbe­jde og fremhæver der­for, at det er vigtigt for statens udvikling fort­sat at bygge dæmninger. Deru­dover har de øver­ste poli­tiske organ­er i Kina så som Polit­bu­reauets Stående Udvalg i mange år været domineret af ingeniør­er, som har set infra­struk­tu­rud­vikling – herun­der dæmninger – som en mulighed for at holde det høje kine­siske væk­st­niveau oppe. Denne kom­bi­na­tion har plac­eret kine­siske ingeniør­er i en magt­fuld posi­tion med stor ind­fly­delse på infra­struk­tur­plan­lægn­ing i Kina – f.eks. vur­der­ing af nye dæmn­ing­spro­jek­ter og vur­der­ing af risi­ci for­bun­det hermed.

I risikovur­derin­gen af Zip­ing­pu-dæmnin­gen var der således to forhold, der gjorde sig gældende. Det ene var faren for, at der udløstes et stort naturligt jord­skælv i nærhe­den af dæmnin­gen. Det andet, at dæmnin­gen i sig selv kunne udløse et jord­skælv. Men de kine­siske dæmn­ingsin­geniør­er har kun til opgave at bygge dem, ikke at vur­dere, om de udløs­er jord­skælv. Der­for er det ikke af betyd­ning for dem, om jord­skæl­vene er men­neskesk­abte eller ej, så længe dæmningerne er robuste nok til at stå imod. Der er flere grunde til, at den kine­siske cen­tral­regering stol­er på ingeniør­ernes vur­deringer. Som nævnt oven­for ind­tager de f.eks. en nøglerolle i infra­struk­tur­plan­lægn­ing. Det er der­for naturligt for den kine­siske regering at vende sig mod de pro­fes­sionelle ingeniør­er, der allerede arbe­jder med dæmn­ings­byg­geri, hvis der opstår spørgsmål omkring risi­ci for­bun­det med sådanne pro­jek­ter. Det fak­tum, at regerin­gen stolede på ingeniør­erne i denne sag, har haft kon­sekvenser og bety­der, at regerin­gen reelt har afskrevet mulighe­den for at und­lade at bygge dæmninger i jord­skælvs­zon­er. Der bygges i dag mange nye – og større – dæmninger end Zip­ing­pu-dæmnin­gen i Kinas jord­skælvs­zon­er. På trods af risikoen for, at der en anden gang måske kan opstå en sit­u­a­tion lig­nende Wenchuan-jord­skæl­vet, er kine­siske poli­tikere sikre i deres sag: Dæmn­ings­byg­geri er vejen frem.

Af Louise Lyn­gfeldt Gorm Hansen, Ph.d. stipen­di­at, Asia Research Cen­tre, Copen­hagen Busi­ness School. Artiklen byg­ger på en netop indlev­eret Ph.d.-afhandling, der beskæftiger sig med kon­tro­vers­er omkring dæmn­ings­byg­geri i Kina.

Scroll til toppen