Slaveri

Slaveri er et kraftfuldt begreb, som de fleste forbinder med den transatlantiske slavehandel. Men slaveriet var et komplekst fænomen, som tog mange former. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriets historie.

FOKUS: SLAVERI Slaveri er et kraftfuldt begreb, som de fleste forbinder med den transatlantiske slavehandel. Men slaveriet var et komplekst fænomen, som tog mange former. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriets historie.

Mændene er mange, og det aflukkede rum er trængt. Hvor gulvet tillader det, er slidte og beskidte madrasser forsøgt stuvet sammen for at skabe et minimum af komfort. Kameraet panorerer over mændenes trætte og opgivende ansigter, og det eneste, der virker til at have en gnist af liv, er auktionariussens stemme: Der hurtigt får solgt adskillige af mændene.

Videoen, som her beskrives, stammer fra Libyen i 2017 og dokumenterer et omfattende menneskemarked, hvor afrikanske migranter handles som varer. Historien om de libyske slavemarkeder gik verden rundt og fulgtes for mange af en overraskelse over, at så barbarisk og arkaisk en praksis stadig eksisterer i det 21. århundrede.

Instinktivt ved de fleste moderne mennesker, at slaveriet er forkert. Ordet selv er behæftet med en sådan mening, at det aldrig vil kunne anvendes neutralt til en beskrivelse af noget nutidigt. Man kunne forestille sig at et ord, som fremmanede så klare og ensidige følelser hos os, ligeledes er nemt at afgrænse som et historisk og kulturelt fænomen. Det er langt fra tilfældet. Den ufri arbejdskraft har gennemgået ændringer i takt med menneskehedens udvikling gennem årtusinder, og i den tid har selve institutionens form såvel som samtidens opfattelse af slaveriet forandret sig markant ad mange omgange.

Derfor samler Baggrund i denne artikelserie en gruppe af fagpersoner fra forskellige emnefelter, der hver især belyser nogle af de ofte oversete – og måske overraskende – aspekter af slaveriet. Historiker Mogens Pelt beskriver Det Osmanniske Riges brug af slaver som elitesoldater, og hvordan denne slaveriform tillod social mobilitet for slaven, men samtidigt blev en hæmsko for det enorme rige. Idéhistoriker Nicolai von Eggers præsenterer en ofte glemt begivenhed i slaveriets historie, nemlig den haitianske opstand og den derpå følgende oprettelse af den første stat, hvor tidligere slavegjorte opnåede uafhængighed. Jørn Brøndal, professor i Amerikansk Historie ved Syddansk Universitet, tager et historisk blik på den mere og mere populære opfattelse, at det moderne amerikanske fængselsvæsen ligger direkte i forlængelse af slaveriet i de amerikanske sydstater og de efterfølgende Jim Crow-love. Desuden kaster koldkrigshistoriker Erik Kulavig et blik på de sovjetiske arbejdslejre, og undersøger om det kan betegnes som slaveri.

Foruden disse historiske vinkler rundes serien af med to interviews, der kredser om slaveriproblematikken fra to højaktuelle – om end meget forskellige – samtidsperspektiver.  I det ene beskriver Louise Sebro, historiker fra Nationalmuseet, de reaktioner og erfaringer som Nationalmuseet har fået i kølvandet på åbningen af deres nyeste samling, ”Stemmer fra Kolonierne”, og gør det klart, at den historiske formidling af slaveriet bestemt ikke er en konfliktløs størrelse. Og i det andet interview redegør Sine Plambech, antropolog fra Dansk Institut for Internationale Studier, for de nigerianske migranters hårde rute mod Europa samt de akademiske argumenter for og i mod at bringe begrebet slaveri ind i den moderne debat.

Det er vores håb, at denne serie kan bibringe læseren en god del forvirring og en følelse af, at et velkendt koncept pludseligt bliver fragmenteret.