Global kærlighed – interview med Sine Plambech
Stillfoto af Saeng på arbejde i en sexbar i Pattaya fra dokumentaren Fra Thy til Thailand, 2008, instruktion Janus Metz, manuskript Janus Metz og Sine Plambech, fotograf Lars Skree, og fra Hjertelandet, 2018.
KÆRLIGHED I KATASTROFERNES TID: Omnia vincit amor, kærligheden besejrer alt… eller hvad? Gennem historien har kærligheden antaget mange forskellige former. Kærlighed er måske det største af alt, men hvad sker der, når kærligheden bliver presset? Hvilke former antager kærlighed så? I samarbejde med festivalen Golden Days, der i år har ’kærlighed’ som tema, undersøger vi gennem en artikelserie kærligheden fra en lidt anderledes synsvinkel — katastrofernes.
Hvad ved sexarbejdere om kærlighed og kapitalisme? Og hvordan kan deres fortællinger gøre os klogere på kærlighedens natur? I sin bog Global sex (2023) undersøger antropolog Sine Plambech med udgangspunkt i feltarbejde blandt migrant-sexarbejdere de komplekse følelsesmæssige og økonomiske udvekslinger, der finder sted over vores globaliserede klode. Læs et uddrag af et interview om hendes arbejde og den grænseoverskridende kærlighed, det også indebærer.
Din seneste bog, Global sex, har undertitlen ‘Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme’. Hvad ligger der i den titel?
Global sex er baseret på mine mange års arbejde som forsker blandt især migrantkvinder og migrant-sexarbejdere. Da jeg sidder og vil skrive Global sex og gennemlæser mine notesbøger, kan jeg se, at det her tema omkring kærlighed og penge, som jeg så vælger at se som kapitalisme, bliver ved med at komme igen i bogen, eller i alle de udsagn, som de [migrant-sexarbejderne, red.] er kommet med over årene.
Jeg synes, at titlen leger med kærligheden, fordi jeg tit oplever, at folk spørger til, om det er kærlighed til kunderne eller kærlighed til deres mænd, eller hvad det er. Den kærlighed, som jeg taler om her, er jo egentlig en, som ikke kun har noget med sexarbejde at gøre, men som har noget at gøre med den kærlighed, som migranter har til deres familier derhjemme. Så kærlighed på den globale scene i min bog handler om, at migranter i migrationstidsalderen, som nogen kalder de her år, rejser ud i verden for at arbejde og tjene penge og sende dem hjem til deres familier.
I min bog argumenterer jeg for, at man kan se de penge i et kompliceret menneskeligt regnskab som en form for kærlighedsgave til familien derhjemme. Og i den kærlighed ligger der selvfølgelig også en selvopofrelse, som mange migranter og her sexarbejderne i særlig grad går igennem.
Så det er en måde at se kærlighed på, som behandler kærligheden som et grundlæggende menneskeligt vilkår, kærligheden til sine børn især – men også den pris, som kærligheden kan komme med. Så det, de ved om kærlighed, det er, hvad man kan blive nødt til at ofre for kærligheden. Og hvad kærlighed kan udmønte sig som. Altså i form af de penge, man sender hjem til familien.
Ud fra din forskning, vil du så sige, at kapitalismen grundlæggende har forandret noget ved kærligheden? Hvordan vi forestiller os den og omgås den?
Altså det ved jeg ikke, om jeg vil sige på den måde, fordi kærlighed har jo til alle tider eksisteret – også før det, vi kalder kapitalisme. Mennesker har altid elsket hinanden, og familier har elsket hinanden. Så på den måde tænker jeg ikke, at der hverken er mere eller mindre kærlighed mellem mennesker, end der sådan set altid har været. Men det er jo klart, at vi også har en global markedsplads i dag, hvor kærligheden kan blive vældig udfordret, fordi der er nogle mennesker, der kan blive nødt til at rejse om på den anden side af jordkloden for at tage sig af den kærlighed. Det er sådan en kærlighed på langdistance. Hvis man kigger på det i et globalt perspektiv, så er der jo millioner af migranter i dag, der bliver nødt til at bo i andre lande, fjernt fra dem, de elsker, for at kunne sende penge hjem. Og nogle af grundene til, at de bliver nødt til det, det er både på grund af krig og konflikt, men også på grund af kapitalisme, og kolonialisme, ikke mindst. Alle de ting er til stede på samme tid.
Du har også arbejdet med migranter og forskellige andre relationer og måder at bevæge sig geografisk i verden på. Er der andre steder eller grupper, du tror, man ville kunne lære mere om kærlighedens vilkår i dag fra?
Jeg har lige skrevet en artikel, hvor jeg tænkte på begrebet kærlighed på en lidt anden måde. Her for nylig var Elon Musk jo ude at sige, at empati er en af de ting, der ødelægger vores samfund. At vi simpelthen har for meget empati. Jeg ser også empati som et udtryk for kærlighed, altså det, at du kan sætte dig i en anden persons sted og føle empati og hjælpe andre – som næstekærlighed. Så ja, lad mig sige, det er også på spil i vores manglende respekt for næstekærlighed, eller med andre ord empati. For eksempel den manglende respekt for folk, der hjælper andre mennesker: sundhedspersonale, humanitært arbejde.
Når man kigger på migranter og sexarbejdere og udsatte mennesker, så er det tit, at vi ikke taler om dem som mennesker, der selvfølgelig også indgår i kærlige relationer og har kærlighed i deres liv på alle mulige komplekse måder ligesom alle os andre. Et af de steder, som jeg arbejder med det nu, er min forskning med humanitære arbejdere på Middelhavet. Blandt folk, der redder mennesker, der er ved at drukne på Middelhavet,har jeg nogle gange også oplevet en ultimativ form for kærlighed. Altså næstekærlighed; at man er villig til at sætte sit eget liv på spil for at redde nogle andre. Den form for kærlighed ser jeg også, at vi stiller større og større kritiske spørgsmål til i en global verden. Mange siger: ”Nej, det er politisk, det er aktivistisk”, i stedet for bare at se det som et menneskeligt grundlæggende træk. Vi kan godt udøve næstekærlighed, selvom det ikke er overfor vores egen familie.
Har kærligheden nogensinde været noget, du startede ved i dit arbejde? Eller er det dukket op som et spor i dine projekter?
Nej, det er helt sikkert noget, der er opstået. For jeg startede egentlig mere som interesseret i migration og globale forhold. Men når man arbejder som antropolog, som jeg gør, kommer man jo meget tæt på mennesker, og så kommer man hen der, hvor kærligheden er. Der, hvor nærheden og ømheden er. For mig har det jo så været noget af det, jeg har valgt at kigge på. Altså intime relationer på tværs af grænser. At man rejser på grund af kærlighed eller for at få kærlighed. Så kærlighed er ligesom mere noget, som jeg kan se er kommet som et grundvilkår i min forskning. En af mine pointer i min bog er jo, at vi skal lede efter politik usynlige steder. Jeg synes lige præcis, at kærlighed tit er et usynligt sted. Vi tror, at vi skal kigge efter verdenspolitik og globale forhold, der hvor der er krig og konflikt og økonomi og statistik – og på børserne. Men mit argument er, at der også er rigtig meget af det, der foregår i verden, som vi kan forstå ved at kigge på så usynligt et sted som kærlighed, fordi det er så grundlæggende en værdi og følelse for alle mennesker på jorden.
Hvad betyder det for din tilgang til kærligheden, at du er antropolog? Det er noget andet end en filosofisk eller teologisk kærlighed, skematiske og idealistiske begreber, du beskæftiger dig med?
Ja. Men det er jo basically sådan, at for mig er kærligheden relativ. Altså, at kærlighed ser utroligt forskellig ud for den, der kigger. For den, der mærker det, og for den, der oplever. Samtidig er det en grundlæggende menneskelig relation og følelse, som jeg genkender i alle mennesker, jeg har arbejdet med. Den mest udsatte, den sexarbejder, der har det allersværest, dem, der bliver reddet op på havet – alle steder er kærligheden der. Den lever på tværs af alle lande og kulturer og årsager, og samtidig er den så individuel, så ja, relativ. Ikke som følelse, men som erfaring på en eller anden måde. Hvis man kan sige det sådan. Kærligheden har mange forskellige meninger i mange forskellige sammenhænge og kontekster.
Men den er global.
Men den er global, det er den.
Sine Plambech er antropolog, filminstruktør og forfatter til senest Global sex (2023).