Når den globale verden bryster sig med store begreber som bæredygtighed eller cirkularitet, så taler de om noget, vi altid har vidst.[1]

Taaguutit kimeqarluartut soorlu piujuartitsinissaq imaluunniit atoqqiiuarnissaq nunarsuarmi pingaartorsiutigineqartillugit tamatta qangaaniilli ilisimariikkagut eqqar torneqartarput.[1]

Viden burde ikke kun kunne sættes i ental. Den erkendelse samler sig i åbningssætningen til Kalaallit Nunaat/Grønlands forskningsstrategi 2022-2030, udgivet af Naalakkersuisut/den grønlandske regering. Ved at understrege forskellen på, hvad vi’et og ‘den globale verden’ ved, antyder regeringen, hvordan blandt andet skala, kollektivitet og perspektiv former det, vi forstår som viden. Forskningsstrategien er bare et institutionelt udtryk for en bredere mangfoldiggørelse af vidensformer, som de seneste årtier har fundet sted internationalt og i Kalaallit Nunaat/Grønland. Det er en produktiv bevægelse, der nuancerer, kritiserer, komplicerer, anerkender, inkluderer og pluraliserer – og det er nogle af indsigterne fra den, som vi præsenterer i antologien her.

Ilisimasat ataasersiutinngortinneqarsinnaassanngikkaluarput. Taama paasinnilluarneq Kalaallit Nunaata ilisimatusarnissamut periusissiaa 2022-2030-mi, Naalakkersuisunit saqqummersinneqarsimasup oqaaseqatigiivini siullerni erserpoq. Uagut najukkatsinni aamma ‘nunarsuarmut tamarmut tunngasuneersut’ ilisimasatta assigiinngequtaannik erseqqissaanermikkut, naalakkersuisut taatsiarpaat, qanoq ilaatigut uuttuutip nalunaarsuinerata, ataatsimoornerup aamma isiginneriaatsip, ilisimasanik paasinnittaaserput ilusilersortaraat. Ilisimatusarnermut periusissiaq ukiuni qulikkaani kingullerni ilisimasat ilusaasa nunani tamalaani aamma Kalaallit Nunaanni amerlisimanerat pillugu suliffeqarfikkoorlugu malunnaartitsiniutaannaavoq. Tamanna allanngoriartorneruvoq allannguutinik ersersitsisartoq, isornartorsiuisartoq, pisariunerulersitsisartoq, akuersaartoq allanillu peqataatitsilersoq – tassanngalu paasisimanninnerit ilaat uani allaaserisat katersornerisigut saqqummiuppagut.

De ti bidrag er af forskere, der har kalaallit/grønlandske og danske baggrunde og skriver fra en række forskellige discipliner, blandt andre arkæologi, idéhistorie, videnskabshistorie, geografi, antropologi og biologi. De fører os med ind i inuits myter, gennem arkiverne og langt ud på isen for at fortælle om den viden, der bliver til der. Nogle kaster lys på den vestlige videnskabs interne spændinger og de historiske konflikter om, hvad der tæller som legitim forskning: fra kartografiens voldelige natur til kontroverser om Den Litterære Ekspedition og da stemningen nåede frysepunktet mellem grønlandsforskeren William Thalbitzer og Nationalmuseet. Andre retter opmærksomheden mod længe ubeskrevne vidensaktører: den polarrejsende Arnarulunnguaq, der snart skal pryde vores pengesedler, botanikeren Johan Eugenius og inuit, hvis navne ikke er givet videre. Et tredje tema, der løber gennem antologien, er den mangfoldighed af viden, der er til stede i forskningen i dag. Vi kan læse om, hvordan man underviser i biologi med fiskere og fangeres oprindelige viden og ud fra naturbegrebet sila, og om, hvilke udfordringer der opstår, når det lokale sila møder den globale klimaforskning. Vi kan læse om forskydningen fra forskning i Kalaallit Nunaat/Grønland til kalaallit/grønlandsk forskning, om videnskabelig selvstændighed, og hvordan flere vidensformer kan sameksistere. Og så kan vi holde pause fra at læse og i stedet betragte vaniljeis, mattak, skarp sol og smeltende skosser i Inuuteq Storchs kunstneriske dokumentation af livet i bygden Qaanaaq. Det er forskellige discipliner og formmæssige udtryk, bidragene bidrager med. Sammen giver de et indblik i de aktuelle teoretiske, metodiske og praktiske forhandlinger om viden i kalaallit/grønlandsk kontekst.

Ilisimatusartunit qulinit ilanngussat kalaallisut danskisullu tunuliaquteqartunit, sammisat assigiinngitsut arlallit, ilaatigut itsarnisarsiorneq, isumassarsiat pingaarnerit pillugit oqaluttuarisaaneq (idéhistorie), nunalerineq, inuup ineriartorneranik ilisimatusarneq (antropologi) aamma uumassusilerineq aallaavigalugit allaaserineqarsimapput. Taakku inuit oqaluttuatoqaannut annguppaatigut, toqqorsivikkoortilluta aamma ungasissumi sikumiilersilluta, tassanngalu ilisimasat pillugit oqaluttuunniarluta. Allaaserisat ilai nunat killermiut ilisimatusarnerisa iluminnilu akeqqersimaarnerit aamma oqaluttuatoqaasa silarsuaanukartippaatilluta qaammarsaapput: nunap assiliornerup peqqarniitsumik pissusaanit Den Litterære Ekspeditioni pillugu akerleriissutinut aamma kalaallinik ilisimatusartup William Thalbitzerip Nationalmuseumillu akornanni imminnut kiinneraarsinnaajunnaarnerannut. Allat ilisimasaqalersitsisimasut sivisuumik allaaserineqarsimanngitsut pillugit eqqumaffiginnilersippaatigut:issittormiutpillugit ilisimatooq Arnarulunnguaq, aningaasani pappiarani erniinnaq ataqqinaatinngussaaq, naasorsiooq Johan Eugenius aamma inuit allat, atii ilanngunneqarsimanngitsut. Sammisat pingajuat, ullumikkut ilisimatusarnermi tamaniittoq tassaavoq ilisimasat assigiinngisitaarnerat. Uumassusililerinermi aalisartut piniartullu nunat inoqqaavisa ilisimasaat atorlugit aamma pinngortitaq pillugu isummap imarisaa sila aallaavigalugu qanoq ilinniartitsisoqartarnersoq atuarsinnaavarput, aamma najukkami silap nunarsuarmi tamarmi silap pissusia pillugu ilisimatusarneq tikikkaangatsigu unammilligassat qanoq ittut pinngortarnersut atuarsinnaallugu. Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermit kalaallit ilisimatusarnerannut nikinneq pillugu atuarsinnaavugut, aamma ilisimasat pillugit qanoq ilutsit sanileriillutik atasinnaanerat atuarsinnaallugu. Taava atuarnermit unillatsiarluta vaniljemik siku, mattak, seqineq inngianartoq aamma sikutat aattut eqqumiitsuliortup Inuuteq Storchip assiliilluni Qaanaami inuunermit uppernarsaa sersuinera isiginnaarsinnaavarput. Ilisimatusarnermi sammisat aamma ilusimikkut assigiinngissusaat pillugit allaaserisaapput. Ataatsimoorlutik kalaallinut tunngatillugu ullumikkut teoriit, periaatsit aamma ilisimasat pillugit isumaqatigiinniarnermik paasisaqartippaatigut.

I løbet af det halvandet år, Viden/Ilisimasat har været undervejs, er foranderligheden og de politiske implikationer af, hvad vi forstår som pålidelig viden, kun blevet tydeligere. Det samme gælder, hvad der omvendt affejes som manipulerede tal, alternative fakta eller irrationel overtro. Siden den nyslåede amerikanske regerings udtalelser om en mulig annektering af Kalaallit Nunaat/Grønland i januar, er cirkulationen af misinformation om befolkningen for eksempel taget til. Og før februar lød hundrede år gamle opgørelser over kryolitsalg ikke ret ophidsende – slet ikke som noget, der kunne spille en afgørende rolle i en valgkamp. Men det kom de til op til valget i marts, efter de blevet aktiveret og fortolket i en dansk dokumentar. Det er ikke til at overse, at det, vi forstår som viden, og den viden, vi engagerer os i, hænger sammen med alle mulige historiske og sociale forhold.

Ukiup ataatsip affallu ingerlanerani, Viden/Ilisimasat suliarineqarnerani, ilisimasat tatiginartutut paasisatta allanngorartuarnerat aamma tamanna pillugu politikkikkut ilaginnaannginneq erseqqarinnerulersimapput. Akerlianik kisitsisit atorlugit uukapaatitsiniaanertut, paasissutissatut allatut imaluunniit eqqarsaatigilluagaanngitsutut upperisapalaatut suusupaginninnertut isiginninnerit eqqarsaatigissagaanni tamanna aamma atuuppoq. Amerikami naalakkersuisut nutaat Kalaallit Nunaannik tiguaasinnaanermik periarfissaq pillugu januaarimi oqaaseqaateqarnerisa kingorna, inuttaasut pillugit paasissutissat eqqunngitsut kaaviiaartut amerlanerulersimapput. Februaari sioqqullugu qanga orsugiammik tuniniaasarsimanernit naatsorsuutit honnorujunik ukiullit pissanganarpallaarsimanngillat – qineqqusaarnermi pingaaruteqartumik inissisimanaviarnatik. Kisianni martsimi qinersisoqalermat danskillu piviusulersaarutaanni eqqartorneqalermata nassuiarneqarlutillu pingaarutilimmik inissisimalerput. Ilisimasatut paasisartakkatta, aamma ilisimasat tiguartiffigisimasartakkatta, oqaluttuarisaanermi inooqataanikkullu pissutsinut sunut tamanut atassuteqarnerat takunngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Der er nogle, som skal takkes for, at antologien kan tage den erkendelse alvorligt. Tak til forskningshub’en Arctic Hub for det uvurderlige kendskab til de kalaallit/grønlandske forskningsmiljøer. Tak, Hjalte Hymøller, studerende og bestyrelses Medlem i Odensimi Kalaallit Illuutaanni/Det Grønlandske Hus i Odense, for at give input gennem forløbet. Et stort tak og qujanaq til Bula Larsen, hvis oversættelse har gjort bidragene tilgængelige på tværs af sprog. Tak, Arktisk Institut, for at vi må trykke jeres ekspeditionsbilleder. Tak endelig til udgivelsens ene kunstner og elleve forskere for at hjælpe med at svare på det åbne spørgsmål om, hvad det er for nogle forestillinger, fortællinger og problematikker, der er på spil, når vi bevæger os fra viden i ental til viden i flertal.

Ukunani allaaserisani katersukkani suliamut peqataasut taama paasinnilluarneq pimoorutsigisinnaammassuk qujassuteqar figissavagut. Qujanaq, Hjalte Hymøller, ilinniartoq aamma Odensimi Kalaallit Illuutaanni siulersuisunut ilaasortaq, suliaqarnerup ingerlanerani siunnersuuteqartaravit. Qujanaq Arctic Hub – Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermut attuumassuteqartunut tamanut attaveqatigiiffik, kalaallit ilisimatuut avatangiisaannik nalissaqanngitsumik ilisimasaqarassi. Bula Larsen qujaffigerusupparput, nutserinerata oqaatsit akimorlugit allaaserisat atuarneqarsinnaanngortimmagit. Arktisk Institut, ilisimasassarsioriartorlutik angalasimasut assingi, assiutisi, naqitersinnaagatsigit qujanaq. Naggataatigut saqqummersitamieqqumiitsuliortoq ataaseq aamma ilisimatusartut aqqanillit qujaffigerusuppagut, takorluuinerit, oqaluttuat aamma ajornartorsiutit qanoq ittut ukkatarineqarnissaannut apeqqutit ammasut akineqarnerannut ikiuukkassi, ilisimasat ’ataasersiutaaneranit’ ilisimasat qasseersiutinngortinnerannut ingerlaarnitsinni.

København, 2025

København, 2025