Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug
Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske historiekultur. Fredsslutningen står i dag centralt i en politiseret fortælling om Ungarns historie, der er koblet på flygtningekrisen og har antisemitiske overtoner.
FOKUS: ARVEN FRA VERSAILLES Den 28. juni 1919 satte ledere fra Frankrig, Storbritannien og USA såvel som det besejrede Tyskland deres underskrifter på Versailles-traktaten. Det blev den første, og i eftertiden mest kendte, af i alt fem fredsaftaler indgået mellem krigens vindere og tabere i omegnen af Paris i årene efter første verdenskrig. I anledningen af 100-året for Versailles-traktatens underskrivelse bringer Baggrund en fokusserie, der undersøger nogle af de mange håb og idealer, men også nederlag, knuste drømme og skuffede forventninger, der prægede fredsforhandlingerne og deres efterliv – og som stadig præger vores verden i dag.
I april 2019 kom det frem, at Ungarn vil rejse et monument til fredsaftalen i Trianon fra 1920 for at markere hundredårsdagen den fjerde juni 2020. Monumentet skal udformes som en 100 meter lang nedsænket rampe langs Alkotmány-gaden, der forbinder Frihedspladsen og Kossuthpladsen samt parlamentsbygningen i Budapest. Rampen skal være fire meter bred. I den ene ende skal en sønderrevet granitblok placeres. Dette skal symbolisere Trainon-aftalens lemlæstelse af det ungarnske folk i 1920.
Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i Paris 1920 – er et af to åbne sår i den offentlige ungarske historiekultur. Det andet og ligeså betændte sår er tilintetgørelsen af den jødiske befolkning i Ungarn. Men ”Trianon” og ”Holokauszt” hænger intimt sammen i såvel det faktiske hændelsesforløb i perioden 1919-1944 som i den ungarske historiekultur. Begrebet historiekultur refererer til, hvordan historien formes ikke bare i historievidenskabelige undersøgelser, men også tager kunstnerisk form i eksempelvis romaner, spillefilm, historiske malerier, musikstykker og i monumenter samt i arkitektur som triumfbuer og gravpladser. Jubilæer og mindehøjtideligheder hører også til historiekulturen. Historien kan bruges på mange måder, og i denne artikel står politisk historiebrug i fokus.
”Trianon” er i den ungarske historiekultur koblet til begrebet ”irredentisme”: en stræben efter at genskabe hele eller i det mindste dele af Ungarns grænser fra før 1918. Begivenhederne i Ungarn i løbet af de sidste femten år har givet begrebet fornyet politisk aktualitet. ”Holokauszt” har også fået fornyet aktualitet gennem den ungarske regeringschef Viktor Orbáns politiske kampagne mod den ungarsk-jødiske finansmand og filantrop George Soros i valgåret 2018.
I midten af Trianonmonumentet skal en evig ild brænde. På rampens to sider skal indridses navnene på 12.000 købsstader og byer i Kongeriget Ungarn, som de var i år 1913. Navnerækken skal indbefatte såvel områder, som ”blev frataget ved fredsaftalen”, og områder som forbleven del af Ungarn efter 1920. ”Monumentet kommer takket være dette til at symbolisere det ungarske folks udelelige samhørighed,” ifølge det engelsk-sprogede ungarske netmedie Daily News.
Men planerne for Trianon-monumentet er blevet genstand for kritik. Historikeren András Gerő hævder, at de rent ungarske stednavne på monumentet er ”en tilbagevenden til mellemkrigstidens revisionisme,” der fortier at Kongeriget Ungarn før 1920 var et multietnisk rige.
Trianon – Ungarns delirium
Trianon er navnet på det slot i Versailles, hvor Ungarn den 4. juni 1920 underskrev fredsaftalen med første verdenskrigs sejrsherrer. Ungarns territorium reduceredes til nærved en fjerdedel af førkrigsområdet – fra 325.000 til 92.916 kvadratkilometer. Befolkningen mindskedes med tre femtedele fra 21 til 8 millioner. Ungarn blev tvunget til at afstå Burgenland til Østrig, Slovakiet og Transkarpatien til Tjekkoslovakiet, Transsylvanien og Banatet til Rumænien samt Vojvodina og Kroatien til Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige (som i 1929 blev til Jugoslavien). Ved aftalens underskrivelse blev flagene i Ungarn sat på halv stang, al trafik standsede op, aviserne havde sorte sørgekanter og i kirkerne afholdtes sørgemesser.
Det er dog værd at huske, at verdenskrigen gik forud for fredsaftalen. Krigsudbruddet blev hilst med påskønnelse af Ungarns politiske elite og i brede lag i befolkningen. Budapests teaterscener opførte allerede i september 1914 nyskrevne stykker, som hyllede den nyligt udbrudte krig som Ungarns chance for at opnå en retmæssig revanche for nederlaget i 1849, der fulgte i kølvandet på 1848-revolutionen. András Gerő mener, at ”Ungarn i september fik delirium af sin foregivne nationale storhed” og tilføjer: ”Det tog lang tid at blive ædru, og siden slog beruselsen til igen”.
Den politiske elite i Ungarn havde i 1920 glemt sin entusiasme for krigen i 1914, og ville ikke tage ansvar for nederlaget. Under disse forhold kunne det ungarske kommunistpartis leder Belá Kun bygge regering og udråbe Den Ungarske Rådsrepublik i marts 1919. Kun var krigsfange i Rusland under første verdenskrig, og efter bolsjevikkernes magtovertagelse kunne han sprede kommunistisk propaganda blandt sine ungarske medfanger. Konfronteret med truslen om, at kommunismen skulle spredes i Centraleuropa intervenerede det fransk-støttede Rumænien og den nye stat Tjekkoslovakiet, der, som navnet antyder, skulle indbefatte Slovakiet, der ellers tidligere havde været en del af Kongeriget Ungarn. Efter få måneder ved magten blev Kuns regime styrtet, og Ungarn blev besat.
Modstanden mod at acceptere Trianonaftalen udtryktes i slagordet Nem! Nem! Soha! – ”Nej! Nej! Aldrig!” I Ungarns offentlige liv i mellemkrigstiden fremførtes slagordet i alle mulige sammenhænge. I klasselokalet hang kort over førkrigstidens Ungarn, men det var ikke nok: I tilgift kom slagord som ”alt skal komme tilbage!”, ”Retfærdighed for Ungarn!”, ”Ungarn skal genopstå”, og ”et lemlæstet Ungarn er intet land; et helet Ungarn er himmeriget!”. Den såkaldte ungarske trosbekendelse, som blev læst op i skolerne lød: ”Jeg tror på en Gud. Jeg tror på et hjemland. Jeg tror på en evig guddommelig retfærdighed. Jeg tror på Ungarns genopstandelse. Amen!”.
Fredsaftalen efter anden verdenskrig fastholdt Trianon-fredens grænser med den undtagelse, at Tjekkoslovakiet blev tilføjet yderligere en lille del af Ungarn. Da kommunistregimer var etableret i Jugoslavien, Rumænien, Tjekkoslovakiet og Ungarn stod Trianon-revisionisme ikke på dagsordenen. I løbet af 1980’erne kunne man imidlertid i historiekulturen i Ungarn finde antydninger af, at Trianon igen rumsterede. Den 20. august 1983, mindedagen for den middelalderlige Kong Stefan og hans kristning af Ungarn i år 1000, fik rockoperaen ”Kong Stefan” premiere i Budapest. Indspilningen blev distribueret på film, lydbånd og cd-skiver – den tids massemedier. Det var ikke tilladt at distribuere indspilningerne i Tjekkoslovakiet og Rumænien. Hyldesten til det historiske Ungarn tolkedes der som en antydning af, at Trianonaftalens grænser ikke var historisk berettigede, og at de i Ungarn ikke ansås som definitive.
Efter det politiske systemskifte i Ungarn dannedes i 1990 en borgerlig regering med kristendemokraten Jószef Antall som premierminister. Regeringsdeklarationen fra den 23. maj henvendte sig til ”alle ungarere”. Kort over Storungarn distribueredes overalt i landet. Før Trianonaftalens halvfjerdsårsdag den 4. juni 1990 forklarede Antall, at Ungarn stadig fordømte aftalen, men ikke ville forsøge at ændre grænserne med vold. Den ungarske regering tog dog ansvaret på sig for femten millioner europæiske ungarere, og forpligtigede sig til at give dem alle sin støtte. Ungarn havde i 1990 ti millioner indbyggere. De øvrige fem millioner levede i Rumænien, Tjekkoslovakiet, Ukraine og Jugoslavien. I 1991 oprettede den ungarske regering et sekretariat for de ungarske minoriteter i udlandet, og i 1992 udtalte udenrigsminister Géza Jeszensky, at de ungarnske minoriteter i grænselandene burde have ret til regional autonomi.
Knap to måneder efter Ungarns indlemmelse i EU aktualiseredes arven fra Trianon. Den 25. juni 2004 indviedes Trianon Múzeum i byen Várpalota i nærheden af Budapest. Senere samme år den vistes på den ungarske kanal Hír TV Gábor Koltays film om Trianonfreden og dens katastrofale økonomiske konsekvenser for Ungarn. Museets hjemmeside viste et kort over Ungarn før Trianon og et foto af et Trianonmonument fra 1920’ernes Budapest. I december 2018 viste hjemmesiden dels kort fra tiden før Trianon, og dels en fotomontage, hvor grænserne for nutidens Ungarns står aftegnet på et kort af Ungarn før Trianon mens en mangehovedet drage slår kløerne i Storungarns grænser.
Da partiet Fidesz vandt parlamentsvalget i 2010, og dets leder Viktor Orbán dannede regering, vendte Trianon stærkt tilbage i ungarsk politik. Parlamentet vedtog ved lov, at give etniske ungarere i grænselandene ungarsk medborgerskab. Den 4. juni, datoen for trianonaftalen af år 1920, udråbtes som ”Dagen for national samhørighed”.
Den ungarske lov om Trianondagen, ”Lov nr. 45, år 2010” konstaterer i præamblen, at fredsaftalen den 4. juni 1920 var blandt de største tragedier i Ungarns historie; den lemlæstede det historiske Ungarn; bragte det ungarske folk under flere staters jurisdiktion; og forårsagede politiske, økonomiske, juridiske og psykologiske problemer, som stadig er uløste. Artikel 1 indledtes:
Ungarns nationalforsamling udtrykker sin agtelse for alle de mennesker og deres forsamlinger og deres ledere, og mindet om dem, som – efter den uretfærdige og uretmæssige lemlæstelse af det ungarske folk, som fremmede magter afstedkom den 4. juni 1920 – gennem sine ofre og præstationer har gjort det muligt for det ungarske folk at tilbageerobre sin intellektuelle og økonomiske styrke, og formået at overleve de historiske tragedier som fulgte.
Og artikel 3 indledtes:
Ungarns nationalforsamling forkynder, at alle det ungarske folks medlemmer og forsamlinger, som hører under andre staters jurisdiktion, tilhører det ungarske folk, hvis samhørighed over [stats]grænserne er virkelighed og samtidigt er en definerende bestanddel i ungarernes individuelle og kollektive identitet.
András Gerő gengav teksten, og citerede parlamentsmedlemmet Lászlo Kövérs for at sige, at nu mistede udtrykkene ”indenfor grænserne” og ”udenfor grænserne” sin mening: ”Der findes kun en ungarsk verden og et ungarsk folk. Der findes kun ungarere, og hver enkelt ungarer er ansvarlig for hverandre”. Gerő kommenterede, at Trianonaftalen gennem loven i 2010 var gjort overflødig – helt uden grænseændringer.
Imidlertid fandt Gerő anledning til at modificere sin konklusion, da den ungarske grundlov i år 2012 blev udstyret med en national trosbekendelse, som forkyndte at Ungarns selvbestemmelse ophørte den 19. marts 1944 (da Tyskland besatte sin alliancepartner Ungarn). Han hævdede: ”Dette ophøjer implicit Horthy-æraens revisionistiske tankegang samt den politik som udviklede og benyttede Trianon-beretningen, præcis det som loven fra 2010 ønskede at overvinde”. (Admiral Horthy var Ungarns rigsforstander fra 1. marts 1920 – 16. oktober 1944).
Den 15. marts 2018, på 170-årsdagen for Ungarns oprør mod Østrig i 1848, holdt Viktor Orbán en tale tre uger før det kommende parlamentsvalg, hvor han direkte koblede flygtningespørgsmålet i Europa til Trianon. Han forkyndte, at i dag, hundrede år efter Trianon, fandtes der kræfter, som ville give, hvad der var tilbage af Ungarn, til de fremmede, som på nogle årtier ville absorbere ungarerne. Budskabet var, at det, som var sket i 1920, kun var begyndelsen på Ungarns undergang. Nu ville undergangen fuldbyrdes ved, at EU tvang Ungarn til at tage imod flygtninge fra Asien og Afrika.
Ved det efterfølgende parlamentsvalg vandt Fidesz næsten 50% af stemmerne, og kunne takket være valgsystemets udformning opnå en absolut to-tredjedelsmajoritet i parlamentet. I juni 2018 opførtes rockoperaen ”Trianon” i Budapest på Heltepladsen, som blev bygget i 1896 ved Ungarns tusindårsfejring for bosættelsen af landet, og hvis statuer minder beskueren om Storungarn. Rockoperaens instruktør var Gábor Koltay, der 25 år tidligere havde stået bag ”Kong Stefan”. Hans beretning om Storungarn var dermed sluttet, mens Trianon-traumet var blevet aktualiseret i tide inden 100-års mindesåret i 2020.
George Soros – eller Béla Kuns genkomst
Viktor Orbáns offernarrativ om Ungarn, som anvendes til at argumentere mod optagelsen af flygtninge og migranter, kobler ikke kun an til Trianonaftalen, men også til ”jøderne”, der gøres skyldige i sejrsherrernes lemlæstelse af Ungarn ved Trianon. Eftersom antisemitiske udtalelser ikke er comme il faut, beskrives det jødiske med andre termer: nemlig med klassisk konspirationsteori knyttet til personen George Soros. I regimets propaganda påstås det, at Soros vil oversvømme Ungarn med muslimske migranter, og udgør en direkte trussel mod landets eksistens.
György Soros fødtes i en jødisk familie i Budapest i 1930. Familien Soros overlevede krigen. Gÿörgy udvandrede, og blev under navnet George student ved London School of Economics. Han gik til forelæsninger med filosoffen Karl Popper. Denne havde netop udgivet sit store værk om totalitarismen, Det åbne samfund og dets fjender. Poppers elev George Soros flyttede i 1956 til New York, og involverede sig som praktiserende popperianer i børsaffærer. Han opbyggede en enorm formue inden han i 1980 indledte et popperiansk korstog i Østeuropa. Formålet var at investere i humankapital.
I 1984 grundlagde Soros en filantropisk forening i Ungarn. Den fik blot ophavsmandens navn, da den kommunistiske regering ikke anså navnet ”Open Society” som tilladeligt. Efter murens fald grundlagde Soros ”Open Society”-foreninger i den gamle østblok, og i 1992 åbnedes Central European University i Budapest. Dets opgave var at uddanne en ny generation af samfundsforskere og humanister fra de tidligere kommunistiske stater i det åbne samfunds ånd.
Viktor Orbán opfattede Central European University og doktrinen om det åbne samfund som en trussel mod sit autokratiske styre og som et redskab til at prisgive Ungarn til fremmede, til ”migranter”. Valgkampagnen i Ungarn 2018 blev ført under slagordet ”Stop Soros!” Soros støttede nemlig gennem sin organisation, Open Society Foundations (OSF), forskellige organisationer i Ungarn, som arbejdede med menneskerettigheder, herunder også migranters rettigheder.
Angrebene mod Soros havde antisemitiske undertoner. Fidesz brugte en valgplakat med en leende George Soros og teksten ”Lad ikke Soros få det sidste grin”. Plakaten var lig antisemitiske billeder fra 1930’erne med den hånligt leende jøde. En passage i den ovenfor omtalte valgtale af Orbán fra 15. marts 2018 lyder: ”Der findes dem som vil tage vores land fra os. Ydre kræfter og internationale magter vil tvinge alt dette på os (ophold til flygtninge) med hjælp fra deres allierede her i landet”. Orbáns tale fremmanede billeder fra 1920, hvor ydre internationale magter lemlæstede Ungarn – dengang fostret af jøden Béla Kuns ageren, i dag af Soros’.
I begyndelsen af december 2018 stod det klart, at Central European University, med dets næsten 1.500 studerende fra mere end hundrede lande, var tvunget til at forlade Budapest og flytte hovedparten af sin virksomhed til Wien. Her skal universitetet i 2023 have campus i Otto-Wagner-Spital-komplekset. George Soros har inspiceret bygningerne, og lovet at finansiere universitetet i de nye lokaler. Dets rektor Michael Ignatieff kaldte i et interview i Die Zeit fra 2. maj 2019 forvisningen af universitetet fra Budapest for ”en irrationel, ideologisk kamp af Viktor Orbán mod sit eget land”. En historiker ved universitetet, Balász Trencsény, tegnede et dystert perspektiv: ”Ungarn har i flere år været i gang med at forbløde. I det sidste årti har flere hundredetusinde højt kvalificerede, ambitiøse og intellektuelle mennesker forladt landet”.
”Stop Soros”-loven viser styrken af den ungarske historiekulturs besættelse af ”Trianon” samt dens politiske betydning. Ungarn ses som et offer for en konspiration med jødisk fortegn. Den ovenfor anførte ungarske historiker András Gerő har pessimistisk konkluderet, at Ungarns regering ikke har formået at overvinde sin fiksering med Trianon som det store nationale traume: ”Trods intentionerne bag loven [nr. 45, år 2010] hjemsøges vi stadig af ånden fra Det Store Ungarnske Fejltrin – hvilket aldrig har ledt nogetsteds”.
Oversat af Sigurd Klint
Kristian Gerner er Professor Emeritus i historie ved Lunds Universitet og har skrevet ekstensivt om Sojetunionen og Centraleuropa.