Vaccinen

OBJEKT: Vaccinen har reddet millioner af liv. Den første vaccine nogensinde var mod kokopper, og historien bag vaccinen begynder med en engelsk læges møde med en malkepige i 1770.
Læs Martin Kristensens fortælling om vaccinen, der indgår i Baggrunds Objekthistorier.

Børnekopper indebar et sygdomsforløb, man ikke ville ønske for sin værste fjende. Den syge gik nærmest i forrådnelse, mens hjertet blev ved med at banke, og når ømme og pinefulde bylder, hovedsageligt i ansigtet, bristede, løb ildelugtende pus ud. En fjerdedel af de koppesmittede døde under store smerter, og hvis man var en af de heldige, der overlevede sygdommen, måtte man tage til takke med et vansiret ansigt for resten af i livet.

I sidste halvdel af 1700-tallet blev København angrebet af en koppeepidemi omtrent hvert 4. til 7. år. 1749 var det værste år med koppeepidemier. Her måtte 1457 københavnere lade livet til kopper. Det var ret mange, når man tager i betragtning, at København på dette tidspunkt havde et folketal på mellem 70-80.000. Sygdommen ramte alle befolkningsgrupper, men mest børn. Deraf navnet børnekopper. Inden Oplysningstidens indførelse af videnskabelige forståelsesramme var københavnerne af den overbevisning, at børnekopperne skyldtes kvindens udeblivende menstruation under graviditeten. Hvor ofte epidemierne har hærget inden 1749, er desværre svært at vide. De ældste tal, vi har i Danmark, er dødsregistrene fra 1749-1808.

Historikeren Oluf Nielsen beskrev dog i 1884, hvordan livet var i København på Holbergs tid i første halvdel af 1700-tallet. Heri fremgik det, hvordan livstruende sygdomme og i særdeleshed børnekopper var en del af en hverdag på livets rand. Det var blandt andet nødvendigt at sætte syge i karantæne:

“De, der var ilde tilredte i Ansigtet eller andensteds med Flod eller Kræft eller med anden udvortes Skade, der kunde være andre og især svangre Kvinder til Rædsel og Vederstyggelighed, maatte ikke vise sig paa Gader og offentlige Steder, langt mindre fremvise deres Skade, (…)”
– Oluf Nielsen om København på Holbergs tid.

Sygdommen ‘børnekopper’ har en lang historie. Den ægyptiske farao Ramses V skulle eftersigende være død af børnekopper i 1157 f.Kr., og den oldgræske historiker Thukydid beskrev børnekoppelignende symptomer i sit historiske værk om Den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta (431-404 f.kr.). Store dele af den athenske hær blev ramt af en koppelignende epidemi, der dræbte på sygdommens 7. eller 9. dag, og hvis man var heldig at overleve, kunne man godt regne med at have mistet blandt andet de ædle dele og synet.

“Eksternt føltes kroppen ikke så varm ved berøring. Den var ikke bleg, men rødlig og gullig, og den brød ud i små bylder og sår.”
– Thukydid om symptomer på børnekopper

WHO erklærede verden for koppefri i 1980 efter et cirka 150 års intensivt vaccinationsprogram på verdensplan. Vaccinen mod kopper har reddet millioner af liv, og historien bag opfindelsen begynder med en engelsk læges møde med en malkepige i 1770.

Lægen var Edward J. Jenner (1749-1823) fra Gloucestershire nord for Bristol i det sydvestlige England. I 1770 var han 21 år og i lære hos kirurgen Daniel Ludlow i landsbyen Chipping Ludlow. Her mødte han en malkepige, og det var angiveligt ved dette møde, at Jenner fik nys om en folkelig fortælling, der fortalte, at sygdommen kokopper kunne gøre mennesker immune over for de frygtelige børnekopper. Der var endda folkerim i Gloucestershire, der handlede om malkepigers immunitet over for børnekopper. Et af folkerimene besang malkepigers rene ansigter, der aldrig var blevet vansiret af børnekopper.

Where are you going, my pretty maid?
I’m going milking, sir, she said.
What is your father, my pretty maid?
My Father’s a farmer, she said.
What is your fortune, my pretty maid?
My face is my fortune, she said.
– Folkerim fra Gloucestershire fra 1700-tallet

Fordi Jenner var medicinsk uddannet, men samtidigt havde fødderne solidt plantet i folklore, blev opdagelsen af vaccinen gjort mulig. Han fulgte folkets fortælling om malkepiger og børnekopper til dørs med medicinske forsøg.

I marts 1798 udgav han afhandlingen An Inquiry Into the Causes and Effects of Variolea Vaccinae. Vaccination er afledt af det latinske vacca, som betyder ‘ko’. Heri beskrev han de medicinske forsøg, der var kommet ud af hans nys om folkefortællingerne i Gloucestershire. Et af forsøgene begyndte den 14. maj 1796. Den dag skar Jenner to små snit i armen på drengen James Phipps. Derefter tog han væske fra et sår på malkepigen Sarah Nelmes, der var blevet syg med kokopper efter hendes tætte arbejde med køerne. Han duppede væsken på Phipps’ nyskårede sår. James Phipps fik af indlysende grunde derfor kokopper. Symptomerne var blandt andet feber og røde hævninger i såret, hvor forsøget havde fundet sted. Den 1. juli, da symptomerne fra kokopperne havde lagt sig, gentog Jenner proceduren på James Phipps. Denne gang podede han derimod med børnekopper. En modig procedure. De ventede en uge på symptomerne på børnekopper. Intet skete. Kokopperne havde gjort James Phipps immun.

Det religiøse verdensbillede i samtiden var dog ikke det perfekte miljø for udrulningen af et stort vaccinationsprogram i England. En dyresygdom, der skulle injiceres direkte i børn, var ikke ligefrem noget, der harmonerede med et forholdsvist religiøst verdenssyn. Religiøse anti-vaccinationsforeninger opstod og protesterede mod det hedenske i at benytte en sygdom fra en ko til at kurere et menneske.

The Horrible Vaccine Monster. En anti-vaccinationsforenings skræmmekampagne mod vaccinen, der kom fra køer.
Public Domain.

Lægevidenskaben vandt efterhånden over de religiøse skeptikere. I Danmark blev vaccination mod børnekopper gjort så godt som obligatorisk allerede i 1810 med Forordning om koppevaccination. Siden indførelsen af vaccinationen var der ingen, der mistede livet til børnekopperne i København.

Martin Kristensen er cand.mag. i historie og samfundsfag. Han er en del af Baggrunds redaktion og underviser til daglig i gymnasiet.

Læs mere:

Bonderup, Gerda, En kovending – koppevaccinationen og dens udfordring til det danske samfund omkring 1800.

Callesen, Heinrich, PhysiskMedizinske Betragtninger over Kiøbenhavn, 1809.

Jenner, Edward, An Inquiry Into the Causes and Effects of Variolea Vaccinae, 1800.

Nielsen, Oluf, Kjøbenhavn på Holbergs tid, 1884.