Kvindens rettigheder, Til Dronningen
Den royalistiske forfatter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pamfletten “Kvindens rettigheder. Til dronningen” til Marie Antoinette i håbet om, at dronningen kunne genvinde magten i Frankrig, hvis Antoinette begyndte at advokere for kvindens rettigheder. Du kan læse en introduktion til de Gouges af Jonas Ross Kjærgård her.
Hendes Majestæt,
Lidet vant til det sprog man fører over for kongerne, vil jeg ikke benytte mig af hoffolkenes smiger for at tilegne Dem dette særegne værk. Mit ærinde, Deres Majestæt, er at sige tingene ligeud. For at udtrykke mig på denne måde har jeg ikke afventet frihedens tidsalder: Jeg havde udvist den samme energi på en tid, hvor despoterne i deres blindhed straffede en så ædel dristighed.
Da hele riget anklagede Dem og gjorde Dem ansvarlig for dets ulykker, har jeg alene i en tid fuld af uro og stormvejr haft kræfterne til at tage Dem i forsvar. Jeg har aldrig kunnet tro på, at en prinsesse, der var opdraget i højmodighed, havde alle lavhedens laster.
Ja, Deres Majestæt, da jeg så sværdet løftet over Dem, kastede jeg mine observationer ind imellem sværdet og offeret, men i dag, hvor jeg ser, at man nøje iagttager hoben af underkøbte rebeller, og at hoben holdes tilbage af frygten for lovene, så siger jeg Dem, Deres Majestæt, det, som jeg ikke sagde til Dem dengang.
Hvis de fremmede drager sværdet mod Frankrig, er De ikke længere i mine øjne denne dronning, der falskelig blev anklaget, denne interessante dronning, men en uforsonlig fjende af franskmændene. Ah! Deres Majestæt, tænk på, at De er moder og hustru, brug al Deres anseelse til at få prinserne til at vende tilbage. Anvendt på en klog måde styrker denne anseelse faderens trone og bevarer den for sønnen, og De genvinder franskmændenes kærlighed. Denne værdige forhandling er en dronnings sande pligt. Intrigerne, sammensværgelserne og de blodige planer vil føre til Deres fald, hvis man kunne mistænke dem for nogle sådanne planer.
Gid Deres Majestæt må være optaget af et ædlere formål; gid det må pirre Deres ærgerrighed og fastholde Deres blik. Det tilkommer kun den, som tilfældet har ophøjet til en fremtrædende stilling, at støtte udviklingen af kvindens rettigheder og fremskynde deres succes. Hvis de var mindre veluddannet, Deres Majestæt, så kunne jeg frygte, at Deres personlige interesser vejede tungere end Deres køns interesser. De elsker æren: Tænk på, Deres Majestæt, at de allerstørste forbrydelser bliver udødeliggjort ligesom de største dyder, men hvilken forskel på berømmelsen i historiens annaler! Den ene tages uophørligt som et forbillede, og den anden er i al evighed en vederstyggelighed for menneskeheden.
Man vil aldrig gøre det til en forbrydelse at arbejde for sædernes genoprettelse og give Deres køn hele den fasthed, som det er i stand til. Dette værk er uheldigvis for vores nye regime ikke gjort på en dag. Denne revolution finder først sted, når alle kvinderne er opfyldt af bevidstheden om deres sørgelige skæbne og de rettigheder, som kvinden har mistet i samfundet. Støt, Deres Majestæt, en så smuk sag; forsvar det ulykkelige køn, og De vil snart have halvdelen af kongeriget på Deres side og i det mindste en tredjedel af den anden halvdel.
Se her, Deres Majestæt, se her ved hvilke bedrifter, De burde angive og bruge Deres anseelse. Tro mig, Deres Majestæt, vores liv er ikke ret meget, navnlig for en dronning, når dette liv ikke besmykkes af folkenes kærlighed og velgørenhedens evige ynder.
Hvis det er sandt, at nogle franskmænd sætter alle Europas magter op imod deres fædreland, så kan man spørge: hvorfor? På grund af nogle intetsigende forrettigheder; nogle kimærer. Tro mig, Deres Majestæt, hvis jeg dømmer efter det, som jeg føler, så ødelægger det monarkistiske parti1 sig selv; gid det vil opgive alle tyrannerne, og alle hjerter vil samle sig omkring fædrelandet for at forsvare det.
Her ser De, Deres Majestæt, hvori mine principper består. Ved at tale om fædrelandet taber jeg formålet med denne tilegnelse af syne. Det er således, at enhver god borger ofrer sin hæder og sine interesser, når han kun har sit lands hæder og interesse for øje.
Jeg forbliver med den dybeste respekt,
Deres Majestæt,
Deres meget ydmyge og meget lydige tjenerinde,
De Gouges
Kvindens rettigheder
Mand, er du i stand til at være retfærdig? Det er en kvinde, der stiller dig spørgsmålet. Du vil da i det mindste ikke fratage hende denne ret. Sig mig? Hvem har givet dig den suveræne magt til at undertrykke mit køn? Din fysiske styrke? Dine evner? Betragt skaberen i al dennes visdom; gennemsøg naturen i hele dens storhed, som du synes at ville sammenligne dig med, og giv mig, hvis du tør, et eksempel på dette tyranniske herredømme. Gå tilbage til dyrene, rådfør dig med naturkræfterne, undersøg planterne, kast endelig et blik på alle forandringerne i det organiserede materiale, og bøj dig for kendsgerningerne, når jeg nu giver dig muligheden for det. Søg, randsag og skeln, hvis du kan, alt om naturens forvaltning af kønnene. Overalt vil vi finde dem blandet sammen, overalt samarbejder de som en harmonisk enhed med henblik på dette udødelige mesterværk.
Alene manden har sammenstykket et princip af denne undtagelse. Bizar, blind, oppustet af videnskaben og degenereret, i dette århundrede præget af oplysning og kløgt, i den allerstørste uvidenhed, vil han herske despotisk over et køn, som er blevet begavet med alle de intellektuelle evner. Han hævder at nyde godt af revolutionen og at kræve sin ret til lighed, vi vil ikke sige mere.
Olympe de Gouges’ “Kvindens rettigheder, Til Dronningen” kan findes i Forlaget Slagmarks anden udgivelse i Revolutionsserien – Den Franske Revolution. Den bringer oversættelser af et udvalg af de væsentligste tekster fra Den Franske Revolution. Du kan læse det redaktionelle forord her og købe bøgen her.