UHØRT FOKUS: Politisk islam UDGIVELSE: Baggrunds Kabinet Objekthistorier Internetarkivet

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

12176256_10206340591167554_1899447992_o

Et af økonomiens hovedsæder er Danske Banks hovedkontor ved Holmens Kanal. Men økonomi er ikke kun for økonomerne i Danske Banks kontorer. Foto: Thorfinn Stainforth.

Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.


“Noget af det, vi gerne vil, er at vise, hvordan vi allesammen allerede ved en hel masse ting om økonomi. Det er ikke det der arkaiske sprog, der kun beherskes af nogle ganske få.”

Der ligger en demokratiserende tanke bag udgivelsen Pengene og Livet. En ambition om at genåbne den politiske diskussion og gøre det muligt at tænke over nogle grundlæggende økonomiske problemer på en demokratisk måde, som i dag virker uden for rækkevidde. Bogen er udsprunget af et større forskningsprojekt om økonomisk rationalitet med fire forskere fra idéhistorie ved Aarhus Universitet. De fire forfattere tænker ikke sig selv som hverken “økonomer” eller “humanister”. Begge er opdigtede positioner, stråmænd, som vi forventer bestemte udsagn fra og kender kritikkerne af. To af bogens forfattere, Mikkel Thorup og Jakob Bek-Thomsen, reflekterer over betydningen af at blive castet i fastlåste roller i den offentlige debat, og det at blive læst på bestemte måder, man ikke selv har kontrol over:

“Vi er blevet castet som ‘modstandere’ mod økonomerne, men jeg er ret sikker på, de ikke tænker det er en bog, der angår dem,” siger Mikkel Thorup

Til gengæld har mange anmeldere haft klare tanker om, hvilken bog det burde have været, hvem den burde have angået og hvordan argumentet burde have været ført til dørs. Enten er de blevet læst som klassiske kapitalismekritikere eller også som blødsødne humanister, der ønsker sig “en verden hvor vi alle bare er venner,” som Mikkel Thorup ironisk udtrykker det. Men ifølge forfatterne selv er ingen af delene meningen. Projektet er tænkt langt fra den måde, humanister almindeligvis angriber økonomien på.

“Vi taler ikke om ‘bløde’ ting og klassisk humaniora. Det er faktisk økonomi. Vi insisterer på, at der findes genuin økonomisk refleksion både historisk og aktuelt mange andre steder end i den strenge økonomividenskab – og selv dér, hvor økonomerne mener, de taler mest om økonomi, findes der også moralske, metaforiske, narrative forhold.”

Jakob Bek-Thomsen tilføjer:

“Det var udgangspunktet for enhver diskussion: ‘Det her er ikke økonomi, så lad være med at kritisere det som om det var’. Men vi har langsomt nærmet os en erkendelse af at ‘jo, gu’ fa’en er det økonomi!’ For økonomi er ikke kun det økonomividenskabelige – det er også det, vi laver.”

 

Økonomi er mere end økonomividenskab

Forfatterne har en klar opfattelse af, at økonomi i udgangspunktet er meget mere end det, økonomerne siger. Det er en pointe, der kan bidrage til at forstå den udbredte brug af udtryk som nødvendighedspolitik og forståelsen af embedsmænd som mørkemænd. Begge dele er noget, der på hver sin vis vidner om en opfattelse i samfundet: at økonomi stadig er noget, vi ikke alle kan udtale os ligeværdigt om. I deres forskning har forfatterne genfundet mange ‘glemte’ elementer af økonomien, der består af meget andet end den snævre økonomividenskab, såsom moralfilosofi, religion, metaforik. Det er disse ‘genfundne’ elementer af økonomien, de nu vil dele med resten af samfundet for at muliggøre en mere demokratisk økonomisk debat. Det handler om de mange måder, der er at tale om økonomi på, som ikke kan tænkes inden for den nuværende mainstream økonomividenskab:

“Vi fortæller også historien om hvordan økonomifaget er blevet til det, det er i dag. Det handler blandt andet om, hvordan økonomerne tiltagende glemmer de andre sprog til fordel for udviklingen af et distinkt egetsprog.”

Netop derfor har det, som Bek-Thomsen bemærker, taget lang tid at indse at projektet var økonomisk. I udgangspunktet var deres forskningsprojekt et klassisk idéhistorisk projekt, og der var egentlig ingen intention om at bevæge sig ind på økonomernes territorium. Det er derfor vigtigt for forfatterne at åbne op for debatten og gøre det muligt igen at tale om økonomi i andre sfærer end den strengt økonomifaglige. Samtidig med at de ikke ønsker at blive forstået som kapitalismekritikere, der udelukkende ser økonomerne som modstandere. Som Mikkel Thorup her siger:

“Hvis der er én ting, jeg fortryder ved bogen, er det, at vi ikke havde flere positive historier om økonomer med. Hvis de endelig optræder, er det tit for at forklare, hvorfor de tager fejl eller er reduktionistiske. Det, vi hellere vil, er at fremme forståelsen snarere end kritikken. Det er noget af det, vi kan som humanister: at forstå hvorfor nogle valg er blevet truffet, og hvorfor man står ved dem.”

 

Sandhedsvidner

En læsning af bogen, som forfatterne ærgrer sig over er tendensen til at læse forfatterne som en slags “sandhedsvidner”. Det kommer måske af et ønske om en ‘opskrift’ på det gode samfund, en slagplan for, hvordan vi skal tænke økonomi fremover. Men ønsket har aldrig været at foreskrive den rigtige handlemåde eller diktere politiske beslutninger:

“Vi forsøger ikke at sige noget om, hvordan verden virkelig er, men noget om hvordan mennesker tror, den er. Men selvfølgelig – og det er helt legitimt – køber mange ikke den skelnen. Det er det, der er vores problem. At vi ikke bliver læst, som vi gerne vil læses, fordi folk meget naturligt har andre forventninger. De forventer at få noget at vide om pengene og livet, men får i stedet en hel masse fortællinger om, hvad andre har tænkt om penge og liv. Så sidder de og tænker: ‘De skiderikker! De ved ét eller andet, de ikke siger!’”

Det er således ikke bogens ærinde at diktere én bestemt forståelse af hvad økonomi er, eller hvad økonomer må beskæftige sig med og hvad de ikke må. Det er i stedet “et forsøg på at insistere på metarefleksion” som Mikkel Thorup udtrykker det. De vil ikke forstås som dommere over hvilken økonomi der er moralsk bedst, men i stedet vil de fremskrive alle de betydningslag, der følger med eller ligger gemt hen i den måde, hvorpå vi allesammen tænker over økonomi og lever i en økonomi.

Den vigtigste pointe er netop, at hverken ‘økonomerne’ eller ‘humanisterne’ – eller hvem der nu ellers måtte blande sig i debatten – ‘snyder’ eller har endegyldigt ret. Det er stemmer, der taler ind i en større samfundsmæssig debat, som principielt bør være åben for alle.

“Hvis der er et projekt, er det at ruste folk til at deltage i den økonomiske samtale. At blive bevidst om, at de allerede har midlerne til at deltage i kraft af den viden, de har gennem deres daglige liv. Og en bevidsthed om, at bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut. Økonomividenskaben er bare en stemme.”

Udover Mikkel Thorup og Jakob Bek-Thomsen tæller forfatterne til Pengene og Livet også Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Jacobsen. Bogen er udgivet på Informations Forlag og kan købes her.