Thomas Stavning Erslev

Sæbeboblen

I 1800-tal­let var sæbe­boblen ikke blot et leg­etøj for børn, den var også cen­trum for fysikkens opvis­ninger og indus­triens ind­tog i hush­old­ningerne.

Meterstokken

Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reduc­ere en kvart mil­lion måleen­hed­er til én, opstod der et prob­lem. Académie des Sci­ences havde oprindeligt fores­lået anven­delsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter rev­o­lu­tio­nen i 1789 måtte man ty til en repub­likan­sk løs­ning.

Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

Vi har alle en indgang til at tale om økono­mi — også uden at være økonomer. Dette er en af grund­tankerne bag bogen Pen­gene og Livet. Her føl­ger en sam­tale med to af de fire for­fat­tere omkring, hvad det økonomiske er og hvor­dan human­io­raforskn­ing kan bidrage.

Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?

Den eneste grund til at New­ton opdagede tyn­gdekraften var, at han til­fældigvis fik et æble i hov­edet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begre­bet serendip­itet benyttes af viden­sk­ab­smænd til at beteg­ne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Ander­sen fortæller her his­to­rien om serendip­iteten, der starter i Sri Lan­ka og ender hos Pfiz­er.

Scroll til toppen