Sæbeboblen
I 1800-tallet var sæbeboblen ikke blot et legetøj for børn, den var også centrum for fysikkens opvisninger og industriens indtog i husholdningerne.
Meterstokken
Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reducere en kvart million måleenheder til én, opstod der et problem. Académie des Sciences havde oprindeligt foreslået anvendelsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter revolutionen i 1789 måtte man ty til en republikansk løsning.
“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”
Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.
“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut” Læs videre »
Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?
Den eneste grund til at Newton opdagede tyngdekraften var, at han tilfældigvis fik et æble i hovedet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begrebet serendipitet benyttes af videnskabsmænd til at betegne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Andersen fortæller her historien om serendipiteten, der starter i Sri Lanka og ender hos Pfizer.
Serendipitet: Er videnskab rent (u)held? Læs videre »