UHØRT FOKUS: Politisk islam UDGIVELSE: Det Badende Menneske Objekthistorier Internetarkivet

Koppen

infogekkotryksager-dk_20190301_100410-trukket

Illustration: Kasper Jacek

Koppen er, og har siden de første bydannelser været, et af de mest almindelige objekter i menneskets dagligdag. I denne objekthistorie får du udlagt koppens lange historie, dens alsidige funktionalitet samt dens evne til at være et symbol på alt fra tidsperioder og kulturer til identitet og social klasse.


 

”Lille skålformet eller cylindrisk beholder til at drikke af, typisk med hank”, således lyder definitionen i Den Danske Ordbog på en kop. En definition som lige så godt kunne være en beskrivelse af en kop udgravet fra et flere tusinde år gammelt kulturlag. Koppen har nemlig ikke ændret sig synderligt siden dens opfindelse for godt og vel 10.000 år siden.

De første kopper af keramik menes at være blevet produceret af japanske jæger-samlersamfund, mens en mere permanent produktion af keramik opstod nogenlunde samtidigt med de tidligste bydannelser i Egypten og i det nuværende Nær- og Mellemøsten. Der har dog helt givet været et behov for kopper til indsamling og opbevaring før produktionen af keramik, men her har beholderne sandsynligvis været lavet af bark, dyreskind, træ eller lignende – det vil sige organisk materiale som sjældent findes bevaret i jorden efter mange tusinde år.

I dag er koppen blevet et masseprodukt. Kopper bliver produceret af utallige firmaer i alskens materialer, farver og former. Den verdensomspændende kaffekæde Starbucks sælger alene fire milliarder kopper kaffe hvert eneste år (!) – vel at mærke hovedsageligt i engangskopper. Det kan i den grad siges, at koppen i dag er blevet et allemandseje og et hverdagsobjekt. Koppen er en genstand, som vi omgiver os med, har i hånden og drikker af dagligt.

Koppens mest almindelige funktion er netop at være et drikkebæger. Den er dog mere alsidig i dens anvendelse end først antaget, idet koppen bliver brugt både som måleenhed i opskrifter, som sejrstrofæ ved sportsturneringer, som kalk ved nadveren i den kristne kirke og som en del af selskabslege. Sidstnævnte kendes blandt andet fra antikkens Grækenland, hvor overklassens mænd i det 5. og 4. århundrede f.v.t. havde en leg til deres drikkegilder kaldet kottabos. Fremstillinger på antikke vaser viser, hvordan deltagerne i denne leg lå på en bænk med en drikkekop i den ene hånd. Det gjaldt herefter om at kaste den sidste sjat vin i bunden af sin kop så præcist som muligt mod et mål. På samme vis bruges koppen i dag i drukspil, som eksempelvis flip cup eller beer pong, som handler om at kaste bordtennisbolde ned i kopperne i den modsatte ende af bordet.

I arkæologien anvendes koppen som et vigtigt værktøj til at datere jordlag og give information omkring fortidens samfund. Kopper blev i oldtiden ofte produceret i keramik, hvilket er et relativt uforgængeligt materiale. De kan derfor under de rigtige forhold ligge velbevaret i jorden i flere hundreder eller tusinder af år. For en arkæolog kan en kop i kraft af dens form, brændingsmetode, lersammensætning og dekorering give en masse information, såsom hvor og hvornår den blev fremstillet og hvem der har ejet og brugt den. Dertil kan koppen set i et større perspektiv indgå som en vigtig arkæologisk kilde til den økonomiske, teknologiske, religiøse og sociale organisation af datidens samfund.

På samme måde kan en kop i dag være en markør på en bestemt verdensdel, kultur, social klasse, identitet eller køn. Eksempelvis er kopper med hank typisk for Vesten, mens kopper uden hank er typisk for Østen. Små kopper er karakteristisk for espressodrikkende lande som Italien og Spanien, mens de nordligere europæiske lande drikker af større kopper, som kan rumme de store mængder af kaffe, som gør dem til nogle af de mest kaffedrikkende nationer i verden.

Har man læst den franske sociolog Pierre Bourdieu eller har man set bare ét program af ’Kender du typen’ på DR1, så ved man også, at de genstande man køber og omgiver sig med, kommunikerer til sig selv og andre, hvem man er og hvilke værdier og midler man har. Helt overordnet kan man sige, at genstande kan udtrykke en personlig, social og kulturel identitet. Eksempelvis kan man med musselmalede porcelæns kopper på køkkenhylden vise omverdenen sit økonomiske overskud og sit kendskab til designmærker. Nøjagtigt som man i 1700-tallet med sit fine, kinesiske porcelænsstel kunne vise, at man tilhørte borgerskabet. En blåmalet porcelænskop kan altså – i dag som for trehundrede år siden – være af symbolsk betydning og en markør på identitet såvel som social klasse.

Nikoline Sauer er Ph.d.-studerende i klassisk arkæologi ved Centre for Urban Network Evolutions, Aarhus Universitet. 

 

Videre læsning: 

Bourdieu, Pierre (1979) Distinction: a social critique of taste

Cooper, Emmanuel (2010) 10,000 years of pottery

Hodder, Ian (1982) Symbols in action: ethnoarchaeological studies of material culture