Hvad betyder sorte liv?

Black Lives Matter-bevægelsen er på få år vokset fra lokale protester mod politidrab på unge sorte mænd til en national bevægelse mod den systematiske racisme i USA. Men bevægelsen er fortsat kontroversiel og misforståelserne er mange. Mikkel Flohr og Yannick Harrison ser nærmere på Black Lives Matter for at forstå, hvad sorte liv betyder i dag.

Black Lives Matter er et decentraliseret netværk af græsrodsaktivister uden formel struktur eller nationalt lederskab, der er vokset ud af en række lokale og nationale protester mod politidrab på unge sorte mænd i USA.

Udtrykket Black Lives Matter begyndte først at florere som et hashtag på Twitter i 2013, efter George Zimmerman skød og dræbte den ubevæbnede afroamerikanske teenager Trayvon Martin. Det blev siden til navnet på den nationale protestbevægelse, der opstod i kølvandet på amerikanske betjentes drab på Michael Brown i Ferguson og Eric Garner i New York.

Black Lives Matter-bevægelsen er vokset eksponentielt siden da og har organiseret tusindvis af lokale og landsdækkende protester. Bevægelsen har gjort brug af forskellige taktikker fra klassiske demonstrationer og offentlige mindehøjtideligheder til blokering af motorveje og shopping centre og politiske interventioner i debatter under det igangværende præsidentvalg.

Bevægelsen er kontroversiel og misforståelserne er mange. Racisme og race er stadig ømtålelige emner i USA og herhjemme. Af samme årsag er det vigtigt at forsøge at forstå, hvad Black Lives Matter betyder.

Black

”Sort” er en fællesbetegnelse, der beskriver en række individer, der har det til fælles, at de opfattes som en del af en afrikansk eller “sort” race. For at forstå hvad det betyder, er man nødt til først at forstå hvad race er. Men det er mere komplekst end som så, for racer eksisterer nemlig slet ikke.

Naturvidenskaben abonnerer ikke længere på forestillingen om at menneskeheden kan opdeles i forskellige biologiske racer.

Race er altså ikke en naturlig eller videnskabelig størrelse, men en social virkelighed, der skabes af mere eller mindre eksplicitte forestillinger om at mennesker kan kategoriseres og rangordnes ud fra vilkårlige karakteristika såsom hud-, hår- og øjenfarve.

Denne forestilling opstod med 1800-tallets (pseudo-)videnskabelige racetænkning, der opdelte menneskeheden i et hierarki af racer med den hvide mand i toppen; en forestilling der var med til legitimere vestens kolonisering af resten af verden samt slaveri og apartheid.

Selvom disse forestillinger og institutioner efterhånden er blevet afskaffet, har racismen sat dybe spor i vores samfund. Racistiske forestillinger er dybt forankret i vores kulturelle repræsentationer og sociale strukturer, der på en gang tager udgangspunkt i og bidrager til den fortsatte opretholdelse af selvsamme racisme.

Det er racismen der skaber racer og ikke omvendt. Den proces, der skaber og inddeler folk i racer, beskrives ofte af aktivister som racialisering eller racegørelse, for at understrege at race er resultatet af en proces; at race ikke eksisterer uden racisme.

Racialisering rammer alle i vores samfund. Men den rammer ikke alle på samme måde. Mange der bliver racialiseret som ”hvide” føler sig uden tvivl fremmedgjort af denne kategorisering og hele det racistiske system, men de bliver sjældent systematisk udelukket, undertrykt, forfulgt eller dræbt på grund af ”deres race”.

Derfor giver det mening at fokusere på ”sorte” som en specifik racialiseret gruppe, der står overfor en række helt særlige udfordringer i dag.

Lives

Black Lives Matter-bevægelsen tager udgangspunkt i politidrab på sorte mennesker, men sætter også fokus på deres livsvilkår indenfor rammerne af et grundlæggende racistisk system – et system som hverken borgerrettighedsbevægelsen eller en sort præsident har formået at overkomme.

USAs ikke-hvide befolkning er uforholdsmæssigt udsat i forhold til politidrab: Selvom de udgør under 38% af den samlede befolkning, udgør de op mod halvdelen af de folk, der bliver dræbt af politiet. Ser man på unge sorte mænd, er billedet endnu mere skræmmende: Selvom sorte mænd mellem 15 og 34 ikke udgør mere end 2% af den samlede befolkning, udgør de mere end 15% af det samlede antal dræbte i 2015.

Sorte liv er også præget af ekstreme sociale og økonomisk uligheder: Sorte husstandes medianindkomst er 20 gange lavere end hvide husstandes. 26% af den afroamerikanske befolkning levede i 2014 under fattigdomsgrænsen mod 15% af den samlede befolkning. Derudover var næsten 14% af den afroamerikanske befolkning arbejdsløse, mens det nationale gennemsnit lå på 8% ifølge tal fra 2013.

De systematiske uligheder er også tydelige i rets- og fængselssystemet: Sorte udgør kun cirka 13% af USAs samlede befolkning, men 37% af de indsatte i landets fængsler ifølge de nyeste tal. Der er i dag flere sorte amerikanere i de forskellige dele af fængselssystemet end der var slaver i 1850.

Politidrabene er med andre ord kun toppen af isbjerget. En enkelt men meget tydelig del af et meget større racistisk system, der sætter sit præg på alle sorte liv.

Men sorte liv er også meget forskellige. Selvom mange af de dræbte har været unge sorte mænd, har racismen også meget voldsomme konsekvenser for andre særligt udsatte grupper af sorte såsom kvinder, arbejdere, LGBTQ-personer og andre minoriteter.

Black Lives Matter blev startet af tre sorte, queer kvinder og bevægelsen kæmper eksplicit med og mod diverse undertrykkelses- og marginaliseringsmekanismer, der opererer sammen med racismen, men har valgt fællesnævneren ”sorte liv” til at betegne denne kamp.

Matter

For at bryde med dette voldelige og racistiske system er det nødvendigt at tage udgangspunkt i selvsamme. Man kan ikke bare lade som ingenting og håbe på, at politiet holder op med at skyde unge sorte mænd eller at den indlejrede strukturelle racisme spontant ophæver sig selv.

Man må forholde sig til racismen for at kunne bekæmpe den. Man er nødt til at anerkende det faktum, at sorte menneskers liv er uforholdsmæssigt udsatte; at sorte liv konstant behandles som om de ikke betød noget.

Derfor starter kampen mod racismen med at insistere på sorte livs betydning.

Black Lives Matter-sloganet signalerer derfor ikke et ensidigt fokus på sorte liv, men en anerkendelse af at kampen for alles ret til et værdigt liv og kampen mod et voldeligt og racistisk system må tage udgangspunkt i de allermest udsatte og undertryktes situation. De liv, som ikke betyder noget indenfor dette system.

Deres situation opsummerer og understreger racismens undertrykkelse og uretfærdighed. I alle disse kampe betyder “sorte liv” noget helt særligt.

Yannick Harrison er MA i Global Politisk Økonomi fra University of Sussex og Mikkel Flohr er Ph.d.-studerende ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.