Hvad betyder sorte liv?

Oakland, Black Lives Matter-demonstration, 2014. Rettigheder: Annette Bernhardt under Creative Commons-licensen.
Oak­land, Black Lives Mat­ter-demon­stra­tion, 2014. Ret­tighed­er: Annette Bern­hardt under Cre­ative Com­mons-licensen.

Black Lives Matter-bevægelsen er på få år vokset fra lokale protester mod politidrab på unge sorte mænd til en national bevægelse mod den systematiske racisme i USA. Men bevægelsen er fortsat kontroversiel og misforståelserne er mange. Mikkel Flohr og Yannick Harrison ser nærmere på Black Lives Matter for at forstå, hvad sorte liv betyder i dag.


Black Lives Mat­ter er et decen­tralis­eret netværk af græs­rod­sak­tivis­ter uden formel struk­tur eller nation­alt led­er­skab, der er vok­set ud af en række lokale og nationale pro­test­er mod poli­tidrab på unge sorte mænd i USA.

Udtrykket Black Lives Mat­ter beg­y­n­dte først at flo­rere som et hash­tag på Twit­ter i 2013, efter George Zim­mer­man skød og dræbte den ubevæb­nede afroamerikanske teenag­er Trayvon Mar­tin. Det blev siden til navnet på den nationale protest­bevægelse, der opstod i køl­van­det på amerikanske bet­jentes drab på Michael Brown i Fer­gu­son og Eric Gar­ner i New York.

Black Lives Mat­ter-bevægelsen er vok­set ekspo­nen­tielt siden da og har organ­is­eret tusind­vis af lokale og lands­dækkende pro­test­er. Bevægelsen har gjort brug af forskel­lige tak­tikker fra klas­siske demon­stra­tioner og offentlige min­de­højtide­lighed­er til blok­er­ing af motorve­je og shop­ping cen­tre og poli­tiske inter­ven­tion­er i debat­ter under det igangværende præsi­dent­valg.

Bevægelsen er kon­tro­ver­siel og mis­forståelserne er mange. Racisme og race er stadig ømtålelige emn­er i USA og her­hjemme. Af samme årsag er det vigtigt at forsøge at forstå, hvad Black Lives Mat­ter bety­der.

Black

”Sort” er en fælles­beteg­nelse, der beskriv­er en række indi­vider, der har det til fælles, at de opfattes som en del af en afrikan­sk eller “sort” race. For at forstå hvad det bety­der, er man nødt til først at forstå hvad race er. Men det er mere kom­plekst end som så, for rac­er eksis­ter­er nem­lig slet ikke.

Naturv­i­den­sk­aben abon­ner­er ikke læn­gere på forestill­in­gen om at men­neske­he­den kan opde­les i forskel­lige biol­o­giske rac­er.

Race er alt­så ikke en naturlig eller viden­sk­a­belig stør­relse, men en social virke­lighed, der skabes af mere eller min­dre eksplicitte forestill­inger om at men­nesker kan kat­e­goris­eres og ran­gordnes ud fra vilkårlige karak­ter­is­ti­ka såsom hud‑, hår- og øjen­farve.

Denne forestill­ing opstod med 1800-tal­lets (pseudo-)videnskabelige racetænkn­ing, der opdelte men­neske­he­den i et hier­ar­ki af rac­er med den hvide mand i top­pen; en forestill­ing der var med til legit­imere vestens kolonis­er­ing af resten af ver­den samt slaveri og apartheid.

Selvom disse forestill­inger og insti­tu­tion­er efter­hån­den er blevet afskaf­fet, har racis­men sat dybe spor i vores sam­fund. Racis­tiske forestill­inger er dybt forankret i vores kul­turelle repræsen­ta­tion­er og sociale struk­tur­er, der på en gang tager udgangspunkt i og bidrager til den fort­sat­te oprethold­else af selvsamme racisme.

Det er racis­men der skaber rac­er og ikke omvendt. Den pro­ces, der skaber og ind­del­er folk i rac­er, beskrives ofte af aktivis­ter som racialis­er­ing eller racegørelse, for at under­strege at race er resul­tatet af en pro­ces; at race ikke eksis­ter­er uden racisme.

Racialis­er­ing ram­mer alle i vores sam­fund. Men den ram­mer ikke alle på samme måde. Mange der bliv­er racialis­eret som ”hvide” føler sig uden tvivl fremmedgjort af denne kat­e­goris­er­ing og hele det racis­tiske sys­tem, men de bliv­er sjældent sys­tem­a­tisk udelukket, under­trykt, for­ful­gt eller dræbt på grund af ”deres race”.

Der­for giv­er det mening at fokusere på ”sorte” som en speci­fik racialis­eret gruppe, der står over­for en række helt særlige udfor­dringer i dag.

Lives

Black Lives Mat­ter-bevægelsen tager udgangspunkt i poli­tidrab på sorte men­nesker, men sæt­ter også fokus på deres livsvilkår inden­for ram­merne af et grundlæggende racis­tisk sys­tem – et sys­tem som hverken borg­er­ret­tigheds­bevægelsen eller en sort præsi­dent har for­mået at overkomme.

USAs ikke-hvide befolkn­ing er uforholdsmæs­sigt udsat i forhold til poli­tidrab: Selvom de udgør under 38% af den sam­lede befolkn­ing, udgør de op mod halvde­len af de folk, der bliv­er dræbt af poli­ti­et. Ser man på unge sorte mænd, er billedet end­nu mere skræm­mende: Selvom sorte mænd mellem 15 og 34 ikke udgør mere end 2% af den sam­lede befolkn­ing, udgør de mere end 15% af det sam­lede antal dræbte i 2015.

Sorte liv er også præget af ekstreme sociale og økonomisk ulighed­er: Sorte hus­standes medi­anind­komst er 20 gange lavere end hvide hus­standes. 26% af den afroamerikanske befolkn­ing lev­ede i 2014 under fat­tig­doms­grænsen mod 15% af den sam­lede befolkn­ing. Deru­dover var næsten 14% af den afroamerikanske befolkn­ing arbe­jd­sløse, mens det nationale gen­nem­snit lå på 8% ifølge tal fra 2013.

De sys­tem­a­tiske ulighed­er er også tydelige i rets- og fængselssys­temet: Sorte udgør kun cir­ka 13% af USAs sam­lede befolkn­ing, men 37% af de ind­sat­te i lan­dets fængsler ifølge de nyeste tal. Der er i dag flere sorte amerikanere i de forskel­lige dele af fængselssys­temet end der var slaver i 1850.

Poli­tidrabene er med andre ord kun top­pen af isb­jer­get. En enkelt men meget tydelig del af et meget større racis­tisk sys­tem, der sæt­ter sit præg på alle sorte liv.

Men sorte liv er også meget forskel­lige. Selvom mange af de dræbte har været unge sorte mænd, har racis­men også meget vold­somme kon­sekvenser for andre særligt udsat­te grup­per af sorte såsom kvin­der, arbe­jdere, LGBTQ-per­son­er og andre minoriteter.

Black Lives Mat­ter blev startet af tre sorte, queer kvin­der og bevægelsen kæm­per eksplic­it med og mod diverse under­trykkelses- og mar­gin­alis­er­ingsmekanis­mer, der oper­erer sam­men med racis­men, men har val­gt fællesnævneren ”sorte liv” til at beteg­ne denne kamp.

Matter

For at bryde med dette vold­elige og racis­tiske sys­tem er det nød­vendigt at tage udgangspunkt i selvsamme. Man kan ikke bare lade som ingent­ing og håbe på, at poli­ti­et hold­er op med at skyde unge sorte mænd eller at den indle­jrede struk­turelle racisme spon­tant ophæver sig selv.

Man må forholde sig til racis­men for at kunne bekæmpe den. Man er nødt til at anerk­ende det fak­tum, at sorte men­neskers liv er uforholdsmæs­sigt udsat­te; at sorte liv kon­stant behan­dles som om de ikke betød noget.

Der­for starter kam­p­en mod racis­men med at insis­tere på sorte livs betyd­ning.

Black Lives Mat­ter-slo­ganet sig­nalerer der­for ikke et ensidigt fokus på sorte liv, men en anerk­endelse af at kam­p­en for alles ret til et værdigt liv og kam­p­en mod et vold­eligt og racis­tisk sys­tem må tage udgangspunkt i de aller­mest udsat­te og under­tryk­tes sit­u­a­tion. De liv, som ikke bety­der noget inden­for dette sys­tem.

Deres sit­u­a­tion opsum­mer­er og under­streger racis­mens under­trykkelse og ure­t­færdighed. I alle disse kampe bety­der “sorte liv” noget helt særligt.

Yan­nick Har­ri­son er MA i Glob­al Poli­tisk Økono­mi fra Uni­ver­si­ty of Sus­sex og Mikkel Flohr er Ph.d.-studerende ved Insti­tut for Sam­fundsv­i­den­skab og Erhverv, Roskilde Uni­ver­sitet.

Scroll til toppen