Kvindepligter og mandearbejde — teknologi og køn i idéhistorien

Illus­tra­tion: Math­ias Skafte Andersen

Teknologi burde være neutralt. Men et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.

Teknolo­gi er his­torisk set et af de mest masku­line begre­ber, vi har. Det er for­bun­det med manuelt arbe­jde i ager­brugsrev­o­lu­tio­nen, dræbende effek­tivitet i kolonis­erin­gen af Afri­ka og rev­o­lu­tionerende it-teknolo­gi i slut­nin­gen af det 20. århun­drede. Teknolo­giens front­fig­ur­er er, med få und­tagelser, mænd, og teknolo­giens his­to­rie er fyldt op med opfind­somme og inno­v­a­tive mænd, hvor selve bemestrin­gen af de tek­nol­o­giske områder eller red­sk­aber har været brugt til at afgrænse maskulin­itet og fem­i­ninitet. Som magt­be­greb har teknolo­gi været anvendt til at pege på hier­arkiske forhold mellem civil­i­sa­tion­er og rac­er og som bench­mark­ing for poli­tiske ide­olo­gi­er.[i]Alt i alt, hvis det har noget med teknolo­gi at gøre, har det sandsyn­ligvis også noget med mænd at gøre.

Teknolo­gi burde være neu­tralt. Men det er det ikke. Tonean­givende teknologi­his­torikere pegede i 1980’erne på, hvor­dan teknolo­gi alt for ofte er blevet over­set som afgørende for etab­lerin­gen og repro­duk­tio­nen af kønnede sam­fund og i særde­leshed adskilte og ulige måder at definere mande- og kvin­dear­be­jde på. I og med at teknolo­gi i sti­gende grad er med i alt, hvad vi fore­tager os, er det der­for sam­tidig åbenlyst, at der også gen­nem teknolo­gien sker en kønslig opdel­ing. Forskere som Ruth Olden­ziel og Judith McGaw har hver især peget på, hvor­dan man i løbet af det 20. århun­drede bev­idst eller ube­v­idst har skabt masku­line og fem­i­nine teknolo­gi­er i form af hånd­værk­sop­byggende leg­etøjskonkur­rencer til drenge, der skal foran­dre ver­den, og orden- og ryd­de­lighed­sop­byggende gen­stande som skabe, skrin og bh’er til pigerne.[ii]Det har åbenlyst mange kon­sekvenser for men­nesker som indi­vider, men også for vores sam­fund­sor­gan­is­er­ing. Kønslige forskelle og ide­olo­gi­er er ikke bare noget, som sker eller opstår af sig selv. De er også pro­duk­ter af his­toriske kon­tek­ster, der bev­idst eller ube­v­idst er skabt af mennesker. 

Både Olden­ziel og McGaw arbe­jder i for­læn­gelse af Ruth Schwartz Cow­ans bane­bry­dende teknologi­his­to­rie More work for moth­erfra 1984.[iii]Heri under­søger Cow­an indus­tri­alis­erin­gens betyd­ning for etab­lerin­gen af og oprethold­elsen af primært mands- og kvin­de­dominerede arbe­jd­som­råder. Hov­edar­gu­mentet er, at teknolo­gi aldrig er neu­tral men altid kom­mer indle­jret med en eller flere bestem­mende struk­tur­er, der tvinger brugerne ind i bestemte møn­stre. Nogle af dem er åbenl­yse, mens andre er skjulte og med­før­er der­for ikke kun f.eks. frigørelse af arbe­jd­skraft, men også påbud om andre ressourcekrævende opgaver. De teknolo­gi­er, som indus­tri­alis­erin­gen gav de pri­vate hush­old­ninger, var i afgørende grad medbestem­mende for, at mænd og kvin­der står ulige på arbe­jds­markedet i dag. 

Idéhis­toriske køn­s­analyser af teknolo­gi er vigtige af flere årsager. Såfremt man med­giv­er, at de tra­di­tionelle tek­nol­o­giske emn­er er åbenlyst masku­line, så kan studi­er af maskulin­itet i teknolo­gi åben­bare nye kul­turelle og ide­ol­o­giske per­spek­tiv­er på områder som ingeniørv­i­den­skab, tek­nol­o­giske sys­te­mer og opfind­elser. Men måske end­nu vigtigere, som påpeget af Ler­man, Mohun og Olden­ziel, kan køn­s­analyser udfor­dre de tra­di­tionelle opfat­telser af, hvilke teknolo­gi­er som er, og som ikke er, vigtige at stud­ere.[iv]På den måde skal man opfat­te køn­s­analy­sen som et ana­lytisk greb: såfremt man er inter­esseret i køn, får man nye per­spek­tiv­er ved at kigge på teknolo­gi, og er man inter­esseret i teknolo­gi, inklu­siv syn­ing, slagt­ning og hush­old­ningsap­pa­rater, er man sam­tidig i gang med at under­søge måder, hvor­på køn er kon­strueret i vores samfund. 

Dette kapi­tel præsen­ter­er Ruth S. Cow­ans bane­bry­dende studie som et eksem­pel på, hvor­dan en idéhis­torisk køn­s­analyse af teknolo­gi kan tilve­je­bringe nye og afgørende spørgsmål for det sam­fund, vi lever i for inde­værende. Selv i den ellers sta­tiske og mask­inelle teknolo­gi find­es en lang række betyd­nings­bærende meninger, anven­delser og forståelser, som fastlås­er eller tvinger os ud i bestemte møn­stre og han­dlinger, vi ikke selv væl­ger. Teknolo­gi, men­nesker og sam­fund påvirk­er ind­byrdes hinan­den på måder, så vi ikke bare kan definere teknolo­gi­er som ’frigørende’, ’effek­tivis­erende’, ’ødelæggende’ eller ’begrænsende’. De er altid flere ting, afhængigt af hvor og hvor­dan de bruges. Køn er en af de mulige måder, hvor­på vi kan analy­sere teknolo­gi, og uden det per­spek­tiv mis­ter vi for mange af de meninger og forståelser, som teknolo­gi også bær­er med sig. 

Industrialisering og fremskridt

Vores tra­di­tionelle opfat­telse af indus­tri­alis­erin­gen er, at den ubetinget gør noget godt for vores sam­fund og generelle leve­s­tandard. Det er trods alt de fær­reste, som gerne vil leve i et før-indus­tri­alis­eret sam­fund, uanset at indus­tri­alis­erin­gen per def­i­n­i­tion også har med­ført, at dele af men­neske­liv­et er blevet forvær­ret. De fleste nation­er i Vesten blev indus­tri­alis­eret i peri­o­den mellem 1860 og 1960, hvorigen­nem sam­fun­dene grad­vist blev en smule mere indus­tri­alis­erede for hver gen­er­a­tion. Cow­ans udgangspunkt er indus­tri­alis­erin­gen af hjem­met i USA i løbet af denne peri­ode, og hun fokuser­er på studi­er af de hush­old­ning­ste­knolo­gi­er, som var med til at ’mod­ernisere’ hjem­met og hus­mø­drenes arbejde. 

Tra­di­tionelt set har man opfat­tet indus­tri­alis­er­ingog hjem­metsom to meget forskel­lige ting, hvor den første er noget, som påvirk­er eller har ind­fly­delse på den anden. På den måde får man opfat­telsen af, at indus­tri­alis­er­ing er noget, som foregår uden for hjem­mets fire vægge, men sam­tidig også noget, som er i oppo­si­tion til hjem­mets værdier. Hjem­mets varme og tryghed er der, hvor vi fortrækker til, når ver­den uden­for bliv­er for hård og kold. Men hjem­met og hush­old­ningerne i USA blev indus­tri­alis­eret lige så hur­tigtsom resten af sam­fun­det, og der er en ver­den til forskel mellem det hus­lige arbe­jde, man udførte før 1860 og efter 1960. Selv om indus­tri­alis­erin­gen af hjem­met foregik i samme tem­po som i sam­fun­det uden­for, foregik den ikke på samme måde. I kraft af at indus­tri­alis­erin­gen med­førte en opsplit­ning af fam­i­liens arbe­jd­sop­gaver, hvor mæn­dene nu typisk arbe­jd­ede som lønar­be­jdere med et erhverv, og kvin­derne i langt større omfang fort­sat­te med at arbe­jde hjemme med de hus­lige gøremål, havde indus­tri­alis­erin­gen stor betyd­ning for mænds og kvin­ders arbe­jde og rolle i sam­fun­det. Hus­mø­drenes arbe­jde adskilte sig fra mæn­denes på særligt tre områder: Det var uløn­net, udført alene og var ikke spe­cialis­eret til én enkelt arbe­jd­sop­gave. På tre andre områder slog indus­tri­alis­erin­gen igen­nem både i hjem­met og uden for: gen­nem bru­gen af ikke-muskel­drevne energik­ilder, afhængighed af et netværk af sociale og økonomiske insti­tu­tion­er og anven­delsen af red­sk­aber, arbe­jderne ikke selv kan frem­stille eller forstå. 

Cow­an argu­menter­er for, at det var gen­nem denne forskel i indus­tri­alis­erin­gen af erhverv, at mænds og kvin­ders arbe­jde blev adskilt og forskel­lig­gjort, på trods af at der ikke er nogen åbenl­yse grunde til, at det skulle gå sådan. Det kunne lige så godt have været mæn­denes arbe­jd­som­råder, der blev util­strække­ligt indus­tri­alis­eret frem for kvin­dernes. Vi har alle de tek­nol­o­giske og økonomiske fornø­den­hed­er til at organ­is­ere vores sam­fund anderledes, men af en eller flere grunde har vi ikke gjort det. Ud fra en grundlæggende idé om, at arbe­jde er med til at definere os som indi­vider og med til at skabe de sociale ram­mer, vi begår os i, så må det være af afgørende betyd­ning, hvis kun dele af vores arbe­jd­som­råder – dem uden for hjem­met – er gen­nem­gribende indus­tri­alis­erede og moderniserede. 

Redskaber

Teknologi­his­to­rien har altid haft prob­le­mer med at definere, hvad teknolo­gi egentlig er. Fra antropol­o­gisk definerende, som det der adskiller men­nesker fra dyr, til fænom­e­nol­o­gisk afk­larende som noget al men­neske­lig aktivitet og eksis­tens må forstås ud fra.[v]Red­sk­aber, ofte mekaniske eller brugt i forbindelse med mask­ineri, bliv­er dog som regel forstået som hov­ed­parten af, hvad teknolo­gi er. En af de få gen­er­alis­eringer, man kan lave på tværs af sociale og kul­turelle skel er, at alle for­mer for arbe­jde involver­er en form for red­sk­aber. Kønsstudi­er af teknolo­gi forud­sæt­ter, at de red­sk­aber aldrig er pas­sive neu­trale instru­menter, der kun opfør­er sig, som vi vil have dem til. Red­sk­aber sæt­ter grænser for vores arbe­jde, for måderne hvor­på vi kan arbe­jde med dem. Enhver ny teknolo­gi, udviklet med hen­blik på at lette en bestemt arbe­jd­sop­gave, med­før­er andre ændringer, som måske i sid­ste ende med­før­er, at vi sam­let set får mere arbe­jde pålagt os. Cow­an fores­lår der­for, at man frem­for at under­søge teknolo­gi, arbe­jder med to begre­ber: arbe­jd­spro­cesog tek­nol­o­gisk sys­tem

Arbe­jd­spro­ces bety­der, at man ikke kun ser på ét arbe­jde, for­di langt det meste arbe­jde indgår i sam­men­hæn­gende process­er. I sin under­søgelse af arbe­jdet i hjem­met giv­er hun et eksem­pel på, hvor­dan vi umid­del­bart nemt kunne kon­klud­ere, at tæp­perengøring er hur­tigere og min­dre fysisk krævende med en støv­sug­er end med en kost eller tæppe­banker. Men hvis vi betragter opgaven som en arbe­jd­spro­ces, bliv­er det tydeligt, at den består af adskil­lige aktiviteter, hvor man fly­t­ter red­sk­a­bet, fly­t­ter tæp­perne, fjern­er snavset, osv. Mindst én af de aktiviteter (at fly­tte red­sk­a­bet) er sværere at gøre med en støv­sug­er end med en kost. Heru­dover, er det sandsyn­ligt, at støv­sug­erens tilst­ede­værelse vil øge frekvensen af arbe­jdets gen­t­agelser til én gang om ugen frem for én gang hvert kvar­tal, og involver­er færre arbe­jdere, idet man frigør fam­i­liens stærkeste medlem­mer fra at løfte tæp­perne uden­for eller de yng­ste medlem­mers opgave med at banke dem. Set i det lys bliv­er det sværere at svare på, om støv­sug­n­ing har gjort det nem­mere og hur­tigere at rense tæp­per. Nem­mere og hur­tigere for hvem og under hvilke betingelser? 

Tek­nol­o­gisk sys­tem bety­der for Cow­an en bev­id­s­thed om, at tek­nol­o­giske red­sk­aber altid indgår i et sys­tem for at kunne fun­gere efter hen­sigten. En stikkon­takt virk­er ikke uden en elek­trisk strøm, og en vaske­mask­ine virk­er ikke uden vandtil­førsel og sæbepul­ver. At tænke i sys­te­mer kan hjælpe til at fork­lare tek­nol­o­giske valg eller fravalg. Hvis ikke man har adgang til det rigtige tek­nol­o­giske sys­tem, giv­er en mod­erne tek­nol­o­gisk inno­va­tion ikke mening. 

Pligter og arbejde

Hvor­for er der ikke lighed mellem kønnene på arbe­jds­markedet i dag? Hvor­for tjen­er kvin­der min­dre end mænd, og hvor­for er der pro­centvis flere kvin­der end mænd, som er hjem­megående? De spørgsmål er kom­plekse og har ikke et enty­digt sim­pelt svar, men nogle af svarene kan muligvis find­es i det som Cow­an har kaldt opfind­elsen af hjem­mets arbe­jde.Forud­sæt­nin­gen for de forskelle, vi til en vis grad stadig ser i dag, find­es i en før-indus­triel fordel­ing af mænds og kvin­ders arbe­jde, som i vid udstrækn­ing var grun­det i fysiske og muskelmæs­sige forskelle. Mænd udførte mes­ten­dels det hårde fysiske arbe­jde, mens kvin­derne i hjem­met udførte andre opgaver. Ifølge Cow­an blev den fordel­ing yderligere forstær­ket og betyd­nings­fuld i løbet af den indus­trielle peri­ode. Mens indus­tri­alis­erin­gen i løbet af det nit­tende og starten af det tyvende århun­drede grad­vist men sikkert mod­erniserede alle dele af vores sam­fund, så blev kun de dele af hjem­mets arbe­jde, som var tildelt mænd og børn, indus­tri­alis­eret. Støvler og sko blev nu pro­duc­eret på fab­rikker. Det samme gjorde gry­der og lertøj. Der­for var der ikke behov for mæn­denes læder- og skærear­be­jder. Rindende vand i hush­old­ningerne gjorde, at børn ikke læn­gere skulle slæbe spande fra brøn­den eller bækken. Slagt­nin­gen overgik til indus­trielle erhverv sam­men med en række andre stereo­typisk man­dlige pligter i hjemmet. 

For hus­mø­drene var det anderledes. Præ­fab­rik­eret stof over­flødig­gjorde spinding for kvin­derne (og vævn­ing for mænd, og kart­ning for børn), men ikke behovet for at sy. Med ankom­sten af præ­fab­rik­eret stof steg også for­vent­ningerne til fam­i­liernes mængder af tøj. Mange kvin­der (der havde midlerne) måtte der­for ansætte syersker til noget af arbe­jdet. Men sjældent det hele, som nu optog langt mere af deres tid end tidligere. Nye typer af stof øgede også behovet og for­vent­nin­gen til ren­lighe­den. Før indus­tri­alis­erin­gen var det meste tøj ikke frem­stil­let til at kunne vaskes og blev som oftest børstet. Med ankom­sten af bomuld som erstat­ning for lin eller uld, steg behovet for vask betragteligt. Mulighe­den for at kunne vaske sit tøj er unægtelig et frem­skridt, de fleste sæt­ter pris på, men der er sam­tidig heller ingen tvivl om, at det ændrede pligterne i de hjem­lige hush­old­ninger. Tøj­vask var en hård og lang­som­melig pro­ces, som næsten uden und­tagelse blev gjort af kvin­der. Over en bred kam til­faldt samtlige af de hus­lige pligter kvin­derne, mens mæn­dene blev sat ’fri’ til at kunne tjene på fab­rikkerne og børnene til skolen. Tek­nol­o­giske frem­skridt som for­malet mel, støbe­jern­skom­furet, offentlig forsyn­ing af vand til husene og fab­riks­frem­stillede støvler, gjorde ikke kvin­dernes arbe­jde i hjem­met min­dre i omfang. Alle de disse tilt­ag – og flere til – mulig­gjorde, at mænd kunne arbe­jde uden for hjem­met. Langt hen ad vejen blev det nød­vendigt, idet de markeds­frem­stillede pro­duk­ter krævede en indtægt, der lå ud over det, en tilnærmelsesvist selv­forsy­nende hush­old­ning kunne præstere. 

Skabelsen af husmoderen

Et kønsper­spek­tiv på teknolo­gi kan få os til at opdage nye teknolo­gi­er og nye (tilsigt­ede og util­sigt­ede) kon­sekvenser af teknolo­gi. Det kan fork­lare nogle struk­turelle sam­fundsmæs­sige ind­delinger, som his­torisk set har med­ført en styr­ket opdel­ing af, hvad vi socialt og kul­turelt har opfat­tet som mænds og kvin­ders arbe­jde. Ind­delinger som efter­føl­gende har forankret sig som myter om, hvad mænd og kvin­der er bedst til at lave. Nogle af de myter lever stadig i bed­ste vel­gående. Men et kønsper­spek­tiv på teknolo­gi kan ikke fork­lare, hvor­for vores sam­fund har val­gt at holde fast i de opdelinger, når tek­nol­o­giske udviklinger har gjort det muligt at ændre dem. Sam­tidig kon­cen­tr­erer Cow­ans teknologi­his­toriske analyse sig omkring en peri­ode, hvor der skete andre idéhis­torisk vigtige udviklinger. Par­al­lelt med indus­tri­alis­erin­gen sker der en vold­som udvikling inden for natur- og med­i­cinv­i­den­sk­aberne, som giv­er anled­ning til et nyt fokus på ren­lighed og hygiejne. 

Konklusion

Som Jens Erik Kris­tensen og Lars-Hen­rik Schmidt argu­menter­er i deres bog Lys, luft og ren­lighed,bliv­er hus­mod­eren det naturlige cen­trum for det nye fokus.[vi]Kris­tensen og Schmidt peger på, at hus­mod­eren som fig­ur, som en per­son med de hus­lige funk­tion­er, der føl­ger med, ikke eksis­ter­er før det 20. århun­drede, på trods af at fig­uren forsøges nat­u­ralis­eret gen­nem en retorik og ide­olo­gi, der italesæt­ter hus­mod­eren som et naturligt kald, der åbenlyst er kvin­deligt. Hus­mod­eren er der­i­mod et kon­strukt skabt gen­nem sociale, poli­tiske og økonomiske udviklinger med det pro­jekt for øje at skabe de sociale bånd mellem hjem­met, man­den på arbe­jds­markedet og opfos­trin­gen af sunde børn og vare­tage den fysiske og den åndelige hygiejne for hele fam­i­lien. Indus­tri­alis­erin­gen af hjem­met, som beskrevet af Cow­an, er den direk­te tek­nol­o­giske ind­virkn­ing på etab­lerin­gen og stad­fæs­telsen af pro­jekt hus­mod­er gen­nem til­fø­jelsen af støv­sug­eren, vaske­mask­i­nen og rengøringsmi­dlerne. Det er teknolo­gi­er, som er med­virk­ende til en styrkelse og befæst­ning af en idéhis­torisk udvikling af et men­talt og fysisk ren­ligt sam­fund. Ved at koble den moralske forplig­telse til ren­lighe­den skabes en for­vent­ning til og stan­dard for hus­mø­drenes arbe­jde. På den måde kan støv­sug­eren aldrig kun være frigørende – den er sam­tidig begrænsende og ind­spun­det i forventninger. 

Opdelin­gen af kvin­delige og man­dlige arbe­jd­som­råder i og uden for hjem­met er sociale kon­struk­tion­er, som blev udviklet i løbet af 1800-tal­let på bag­grund af nogle sociale og kul­turelle forestill­inger om både arbe­jde, stand og frem­ton­ing. De insti­tu­tion­er og kon­struk­tion­er er så grundigt indle­jret i vores indi­vidu­elle og kollek­tive bev­id­s­thed, at selv ikke de tek­nol­o­giske land­vin­dinger i det tyvende århun­drede kunne ændre dem bety­deligt. Det er ikke teknolo­gien, som bær­er ans­varet for en ulige køns­fordel­ing på arbe­jds­markedet. Det er os selv, som bær­er ans­varet, og studi­er af teknolo­giens idéhis­to­rie kan pege os i ret­ning af, hvor­for det er blevet sådan. Teknolo­gi­er skaber sam­fund og måder at organ­is­ere os på, sam­tidig med at vi skaber teknolo­gi for at imødekomme foran­dringer i vores sam­fund. Teknolo­gi­er er der­for fyldt med idéer, inten­tion­er og inter­ess­er, som gør, at vi også her find­er fork­laringer på nogle af de udfor­dringer, vi kon­fron­teres med i forhold til køn, ulighed og de util­sigt­ede kon­sekvenser af vores samfundsvalg. 

Jakob Bek-Thom­sen er lek­tor ved Aarhus Uni­ver­sitet. Uddraget er fra antolo­gien Køn­nets idéhis­to­rie, som er udgivet af Baggrund.


[i]Leo Marx, ”Tech­nol­o­gy: The Emer­gence of a Haz­ardous Con­cept”, Tech­nol­o­gy and Cul­ture, vol. 51, nr. 3, 2010, s. 561–577.

[ii]]udith A. McGaw, ”Recon­ceiv­ing Tech­nol­o­gy: Why Fem­i­nine Tech­nolo­gies Mat­ter”, s. 13–36 i Ler­man et al. (red.), Gen­der and Tech­nol­o­gy: A read­er, Bal­ti­more: John Hop­kins Uni­ver­si­ty Press 2003; Ruth Olden­ziel, “Boys and Their Toys: The Fish­er Body Craftsman’s Guild, 1930–1968, and the Mak­ing of a Male Tech­ni­cal Domain”, Tech­nol­o­gy and Cul­ture, vol. 38, nr. 1, 1997, s. 60–96.

[iii]Ruth Schwartz Cow­an, More work for Moth­er. The ironies of house­hold tech­nol­o­gy from the open hearth to the microwave, New York: Basic Books 1983.

[iv]Nina E. Ler­man, Arwen Palmer Mohun og Ruth Olden­ziel, ”Ver­sa­tile Tools: Gen­der Analy­sis and the His­to­ry of Tech­nol­o­gy”, Tech­nol­o­gy and Cul­ture, vol. 38, nr. 1, 1997,s. 1–8. 

[v]James E. McClel­land & Harold Dorn, Sci­ence and Tech­nol­o­gy in World His­to­ry, Bal­ti­more: John Hop­kins Uni­ver­si­ty Press 2006; Mar­tin Hei­deg­ger, Spørgsmålet om teknikken og andre skrifter, Køben­havn: Gylden­dal 1999.

[vi]Lars-Hen­rik Schmidt & Jens Erik Kris­tensen, Lys, luft og ren­lighed – den mod­erne social­hy­giejnes fød­sel, Køben­havn: Akademisk For­lag 2004. 

Scroll til toppen