Den amerikanske revolution – revolution med paryk på

Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja.

USA blev grundlagt under Den amerikanske revolution fra 1775-83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske revolution er lidt speciel sammenlignet med andre moderne revolutioner som f.eks. den engelske (1688), den franske (1789), den russiske (1917) og den kinesiske (1949) netop derved, at de revolutionære ledere i Amerika var pæne, etablerede og velhavende mennesker. Der var godt nok en uafhængighedskrig fra 1775-1783, men intet terrorregime, ingen revolution der åd sine børn, ingen storm på Bastillen, ingen lang march, ingen guillotine. Det hele er lidt for fredeligt, lidt for pænt, velovervejet og borgerligt til at gælde som en ’rigtig’ revolution. Ikke desto mindre fik Den amerikanske revolution vidtrækkende konsekvenser for ikke blot den politiske indretning i USA, men også for politiske diskussioner verden rundt.

Den amerikanske revolution er først og fremmest revolutionær i kraft af de enorme begrebslige og politiske forandringer, der fandt sted indenfor et ganske kort tidsrum før, under og umiddelbart efter den egentlige krig. Der blev udviklet et helt nyt sæt af politiske begreber og en radikalt ny betydning af gamle begreber, som f.eks. republik og demokrati, der skabte fundamentet for grundlæggelsen af den nye stat, hvis bærende værdier, som det så berømt er formuleret i Uafhængighedserklæringen, er ”liv, frihed og jagten på lykke”.

Den amerikanske revolution fortsætter med at sætte dybe spor, særligt i amerikansk politik. For hvorfor er det, at det med at betale skat er så stort et emne? Hvad er det, de har imod en fælles, almen sygesikring og hvad er problemet med en stærk stat? Alle disse spørgsmål, som fylder utroligt meget i amerikansk politik, men som vi i Europa måske finder lidt fremmede, eller endda lidt fjollede, har alle deres oprindelse i Den amerikanske revolution.

Den arbitrære kongemagt

Den første egentlige kolonisering af Amerika startede med Jamestown i det nuværende Virginia i 1607, hvorfra der udvikledes de oprindelige 13 kolonier på østkysten i løbet af de næste 150 år.

Som den engelske filosof John Locke (1632-1704), som skulle blive en central figur i uafhængighedskampen, meget berømt skrev i sin Anden afhandling om styreformen fra 1690, ”var hele verden i begyndelsen Amerika”. Altså forstået som uopdyrket, tomt, ubeboet, uciviliseret, uejet, kun beboet af barbariske primitive indianere. Det medførte, at europæerne havde en ret – eller nærmest en guddommelig pligt – til at tage landet i besiddelse. Og omkring midten af 1700-tallet var den amerikanske østkyst da også ved at blive fuldt beboet.

I de amerikanske kolonier, og også i den koloniale metropol London, begyndte forestillingen om Amerika derfor at ændre sig. Der var på begge sider af Atlanten en forestilling om, at Amerika ikke ville forblive en koloni, for amerikanerne var, som kristne europæere, hverken racemæssigt eller civilisatorisk bestemte til at være underlagt kolonialstyre. Amerikanerne var ved at konstituere sig som folk og denne bevidsthed hos både englænderne og kolonisterne skulle snart bryde ud, men den manglede et sprog at udtrykke sig i.

Da briterne i 1760’erne derfor indførte nogle juridiske og administrative ændringer for at reorganisere den koloniale administration, ændringer der egentlig var helt ordinære i en kolonial kontekst, blev de af amerikanerne tolket som overgreb mod deres frihed, selvstændighed og deres ret til repræsentation. Sjovt nok tog amerikanerne netop disse begreber fra engelsk filosofi, jura og historie og holdt det på mod englændernes praksis overfor dem. På den måde kunne man argumentere for at amerikanerne var de egentlige englændere og at frihedens centrum havde forflyttet sig fra England til Amerika. Den amerikanske revolution var således for amerikanerne en revolution for den oprindelige, men truede, frihed. En revolution imod englænderne for engelsk frihed.

De amerikanske revolutionære kunne med hjælp fra radikale engelske frihedsfortalere åbne en ganske radikal kritik af den engelske kongemagt. Den gik på, at kongemagten ikke tjente folkets bedste og den kunne forklare ondets rod i ét og samme princip, nemlig en oppustet og omnipotent kongemagt. Dette gav amerikanerne en stærk mistænksomhed overfor magtkoncentration og et manisk-konspiratorisk syn på enhver form for centralisering af magten, hvilket vi stadig kan se genspejlet i aktuel amerikansk politik.

Slaveri og beskatning

En enorm vigtig komponent i de amerikanske revolutionæres sprog var den konstante italesættelse af de mindste indgreb i amerikanske friheder såsom ’trældom’ og ’slaveri’. Det er noget, der formentlig vil overraske en nutidig læser, eftersom mange af de revolutionære var velhavende mænd, der selv ejede afrikanske slaver. At man italesatte sig selv som ‘slaver’ og ‘trælle’ samtidig med at man selv ejede slaver var ikke noget, der blev reflekteret meget over i samtiden. Slaveri af afrikanere blev nemlig tænkt indenfor et ejendomsretsligt vokabularium, mens den politiske kategori slaveri blev tænkt indenfor en frihedsoptik, der kun angik dem, der af naturen var frie.

Et sådant sprog fik de amerikanske revolutionære igen fra en engelsk republikansk og radikal tradition, der netop havde modsætningen mellem slaveri og frihed som det dominerende fokus. De brugte her den klassiske romerretslige forståelse af slaveri som værende ”underlagt en andens jurisdiktion” og derfor ”bestemt over af en anden”. En slave er én, der ikke er sin egen herre. Det handler med andre ord ikke om, at man konkret er undertrykt eller bliver mishandlet, men om hvorvidt man er sin egen herre. Det vil sige, at det er selve muligheden, ikke aktualiteten, af undertrykkelse, der er det centrale i Den amerikanske revolution og denne mulighed inkarneres negativt af den arbitrære og omnipotente engelske konge (eller enhver central regering langt fra de faktiske individer). Da englænderne i 1760’erne begynder at indføre strengere love og indføre diverse afgifter, tolkede amerikanerne det således, at der principielt intet var til hinder for, at de kunne blive beskattet endnu kraftigere eller blive frataget al deres frihed. Den blotte mulighed af ufrihed var altså lig reel ufrihed.

Amerikanerne drog erfaring af deres mistro til den engelske kongemagts, eller enhver central magts, iboende tendens til at overskride sine legitime grænser og underkaste alt dets tyranniske og korrupte magt. Den centrale kritik gik derfor på, at man var underlagt en arbitrær britisk magt, en magt, der lå hos en konge langt væk og et parlament, man ikke var repræsenteret i. Afgørende for amerikanerne var således at være deres egne herrer, ikke at kunne blive underlagt forordninger, og særligt skat, af en magt, der ikke var dem selv. Derfor det centrale i hele spørgsmålet om beskatning og en fjern centralmagt, som stadig spiller en stor rolle i aktuel amerikansk politik. Dette blev formuleret i sloganet ”no taxation without representation”, som kom stærkt til udtryk i The Boston Tea Party, hvor en gruppe udklædt som indianere d. 16. december 1773 smed te til en værdi af 10.000£ i Bostons havn. Dette blev gjort i protest mod indførelsen af en særligt te-afgift. Denne begivenhed står stadig stærkt i den amerikanske politiske bevidsthed, særligt med opkomsten af ”The Tea Party Movement” og de protester, der fulgte med.

Repræsentation og selvstyre

Det store spørgsmål både før, under og efter selve uafhængighedskrigen var derfor også i høj grad netop dette spørgsmål om repræsentation og lokalt selvstyre overfor en centralmagt. Men kampen blev hurtigt udvidet fra at være et spørgsmål om at blive repræsenteret i det engelske, koloniale parlament til spørgsmålet om selvstændighed og uafhængighed. Diskussionen om repræsentation og selvstyre overfor centralmagt blev gentaget efter uafhængigheden i debatterne om forfatningen og særligt i de såkaldte føderalist-breve, som stadig spiller en vigtig rolle i amerikansk politik og både dengang og nu blev genspejlet i striden mellem lokalisme og føderalisme. Allerede før uafhængigheden havde de amerikanske kolonier grundige erfaringer med selvstyre og egne koloniale parlamenter som under revolutionen vedtog egne forfatninger.

Forfatningsdebatten splittede således under ratificeringen af forfatningen nationen i to modpoler: ’føderalisterne’ og ’anti-føderalisterne’. Føderalisterne var fortalere for en stor, stærk og samlet republik med et handledygtigt politisk centrum i en stærk territorialstat efter de europæiske staters model. Anti-føderalisterne var derimod kritikere af forfatningen og af en stærk centralmagt, men tilhængere af et løst nationalt niveau styret af decentrale statsrepublikker. De ønskede at markere en forskel til den europæiske statsform og var dybt mistroiske overfor statsinstitutioner såsom en stående hær og diplomati. Anti-føderalisterne så derfor forsøget på at opbygge en stærk centralregering på et føderalt niveau som en direkte trussel imod friheden og som en genkomst af et monarkisk despoti under et nyt navn. De fremhævede derfor behovet for at kunne kontrollere centralmagten, hvilket hang tæt sammen med deres ideal om befolkningens aktive deltagelse (frem for føderalisternes repræsentation i en central regering) og de betonede vigtigheden af (del)staternes ret til forskellighed, også i lovgivning – en problemstilling og en ret, som stadig hævdes og diskuteres i USA i dag.

To forståelser af det gode liv

Det var dette forhold mellem lokalisme og centralmagt, mellem repræsentation og selvstyre, mellem republik og demokrati som blev så heftigt diskuteret i debatterne om den amerikanske forfatning. Og det var denne problemstilling som også de centrale figurer som f.eks. Thomas Jefferson og James Madison diskuterede, og som de fandt et kompromis imellem i den berømte ’checks and balances’-figur.

Den 6. november står slaget så igen om at blive ‘verdens mest mægtige mand’ – USA’s præsident.

Den verserende valgkamp og de debatter, der blusser op her – som for eksempel hvorfor sundhedssikring er socialisme, hvorfor det er tyveri at betale for meget i skat, og forholdet mellem den centrale, føderale regering, de enkelte stater og de individuelle rettigheder – kan nogle gange fremstå lidt mærkværdige for os europæere.

De idéhistoriske rødder til nutidens debatter og den politiske forestillingsverden kan spores tilbage til tiden under og umiddelbart før og efter revolutionen. I denne korte periode skete der enorme begrebslige og politiske forandringer. Særligt debatterne om forfatningen efter USA’s afhængighed fortsætter med at sætte dybe spor i den amerikanske politiske debat og bevidsthed. Og selvom Tea-party-bevægelsen ikke spiller så stor en rolle ved dette valg, som den gjorde ved det sidste, er der stadig masser af (fortegnede) referencer til Den amerikanske revolution i moderne amerikansk politik; specielt angående forholdet mellem delstaterne og den føderale regering, The Founding Fathers, forfatningen, Checks and Balances, The Amendments (ikke mindst retten til at bære våben) for blot at nævne nogle stykker.

Ikke mindst er alle disse spørgsmål nogle, som fortsætter med at sætte dybe spor i den amerikanske politiske bevidsthed og som vi ser varianter af, når de amerikanske præsidentkandidater og de forskellige partier diskuterer med hinanden. For amerikanerne handler det netop ikke kun om, hvem der skal bestemme og træffe beslutninger de næste fire år. Det handler om noget mere og større, om en konflikt mellem to vidt forskellige måder at anskue selve livet og de centrale problemstillinger på.

Er du interesseret i at læse mere om Den amerikanske revolution og læse tekster af de centrale aktører kan det gøres i Den amerikanske revolution. Den amerikanske revolution er den første udgivelse i Slagmarks revolutionsserie, der bringer oversættelser af centrale primærtekster fra før, under og efter revolutionen, samt en grundig indføring i den idéhistoriske baggrund for revolutionen samt en tidslinje over de centrale begivenheder. Bogen giver dermed en samlet forståelse af revolutionens idéer og en god baggrund for at forstå de mange af de politiske problemstillinger, som i særlig grad præger USA, men også resten af verden. Den amerikanske revolution indgår i Forlaget Slagmarks Revolutionsserie og er redigeret af Nicolai von Eggers, Mikkel Thorup og Mathias Hein Jessen. Bogen kan købes her og her.

Foredrag om Den amerikanske revolution med Bertel Nygaard, Mikkel Thorup, Paul Gammelbo Nissen og Christian Olaf Christiansen. I forbindelse med udgivelsen af bogen og det forestående amerikanske præsidentvalg afholder Idéhistorisk Forening en aften om Den amerikanske revolution og dens betydning i aktuel amerikansk politik. Her vil der være fire kortere foredrag og en diskussion.
Det foregår d. 30/10 kl. 19:30-21:30 i Richard Mortensen Stuen, Studenternes hus, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.