Anne-Marie Søndergaard Christensen introducerer firkløveret Anscombe, Foot, Murdoch og Midgley. Fire kvindelige filosoffer, som under anden verdenskrig på Oxford Universitet skabte venskaber, diskussioner – og samtidig udfordrede normen om, at filosofi bedrives af mænd.
Hvad vil det egentlig sige at være filosof? Og hvem bestemmer, om man tæller som filosof? Helene Scott-Fordsmand reflekterer over nogle af de historiske og kulturelle forhold, der har påvirket dannelsen af kanoner og filosofiske tilhørsforhold med fokus på køn.
Det er velkendt, at livet som offentlig debattør kan give knubs professionelt såvel som privat. En af de første kvinder, der bidrog til den offentlige samtale, var modstandskvinden, folketingsmedlemmet, skolelederen, forkvinden i fagbevægelsen – og solomor – Inger Merete Nordentoft. Esther Oluffa Pedersen introducerer Nordentofts radikale virke.
Den tyske filosof, romantiker og idealist Karoline von Günderrode udviklede højst idiosynkratiske og filosofiske ideer, der desværre først nu begynder at få den virkningshistorie, de fortjener.
I den biografiske roman Kvinden der samlede verden fortæller Eva Tind om Marie Hammer, der fra barnsben er dybt optaget af naturen og dens historie.
Den marokkanske tænker Fatima Mernissi (1940-2015) fortjener at være blandt de første navne, der træder frem i vores hukommelse, når talen falder på pionerende feministiske personligheder og tænkere. Det mener filosof og ph.d.-stipendiat Hasib Nasiri, som her giver et indblik i Mernissis originale tanker.
I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse. FORORD:Hvorfor ukronet? “Queens. Vi kender dem fra historiske malerier, glitrende magasiner og klassiske eventyr. Gennem årtusinder har dronninger siddet på tronen og udøvet en …