Call for papers til Måltidets idéhistorie
Cesare Nebbia, En banket (ca. 1536-1614), tegning. SMK Open.
Grundlæggende for den menneskelige tilværelse og essentielt i dens opretholdelse er dét den tyske sociolog Georg Simmel beskriver således: “Af alt det, der er fælles for mennesker, er følgende det, de er allermest fælles om: De må spise og drikke”. Heri ligger måltidets store idéhistoriske betydning, og en undersøgelse af dette grundvilkår åbner for en forståelse af hvordan måltidsbegivenheder i forskellige tider, samfund, kulturer, klasser og sammenhænge er blevet tænkt, beskrevet, mystificeret, forskønnet, nedvurderet, ophøjet, begrebsliggjort, ritualiseret og politiseret. Alle mennesker har lært verden at kende ved at smage på omverdenen, og måltidet som betydningsbærer kan eksempelvis genkaldes i smagen af en barndoms havregrød, den opløftende følelse indstiftet af et berigende middagsselskab, eller den første bid af sommerens nye kartofler. Derfor vil Baggrund med et studie af måltidets idéhistorie invitere alle til at træde ind i historiens køkkener, spisestuer, banketter, restauranter, festsale og landevejskroer.
For idéhistoriens analytiske behandling af mad, drikke og måltider fremstår dog mangelfuld, og det er i denne forbindelse forlaget og magasinet Baggrund søger bidrag til en kommende artikelserie og bogudgivelse om Måltidets idéhistorie.
Med måltidets idéhistorie mener vi en undersøgelse af idéer, tænkning, begreber og viden knyttet til måltidet forstået som handlingen at spise og de praksisser, strukturer, socialiteter, æstetikker og ritualer knyttet hertil, samt selve den mad, drikke eller kogekunst som er omdrejningspunkt herfor. Bidragene kan behandle, men er ikke begrænset til tematikker og spørgsmål som:
- Hvilken betydning havde det fælles måltid for sociale sammenhænge og politiske strukturer i den græske antik?
- Forholdet mellem festmåltider og fasten i den europæiske middelalder
- Vegetarismens idéhistorie
- Madens kønnede politik
- Hvilken funktion kan kogebøger siges at have som kulturel betydningsbærer?
- Vinens spiritualitet og rituelle betydning for religiøse praksisser i antikken og middelalderen
- Måltidsregulering og spisevaner i det moderne
- Den borgerlige begrebsliggørelse af gastronomi i det postrevolutionære Frankrig
- En mentalitetshistorisk udredning af begreber om bordskikke
- Måltidets pædagogiske funktion, f.eks. selskabers opdragende rolle i Jean-Jacques Rousseaus Emile
- Madsuverænitetsbegrebet i (særligt) det globale syd
- Kannibalismens kultur- og idéhistorie
- Forholdet mellem dyd og tilbøjelighed ved middagsselskabet med udblik til Immanuel Kant og Emma Gad
De eneste krav til bidrag er blot, at de har et afgrænset idéhistorisk genstandsfelt, fokus og tema, der omhandler hvad måltidets idéhistorie kan siges at være, hvordan denne skal eller bør skrives, så længe måden hvorpå dette undersøges er idéhistorisk forankret.
Der er deadline for indsendelse af abstracts (ca. 250 ord) den 10. december 2025, og deadline for indsendelse af færdige artikler den 1. februar 2026. Omfanget for artiklerne er maks. 5000 ord. Måltidets idéhistorie redigeres af Kristian Jensby, og bidrag og spørgsmål sendes til kristian@baggrund.com.