Internetarkivet
I Internetarkivet samler vi alt det bedste, historiske indhold, vi kan finde i Public Domain.
Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel
Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.
Fangelejren Horserød, 1941-1945
Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.
Internetarkivet: Fujiyama
Før Johannes V. Jensen fik ændret sit syn på tilværelsen ved synet af Fujiyama, har vulkanen været et yndet motiv i japanske træsnit.
Arthur M. Worthington: Et studie i plask
Studiet i dråbers plask er udtryk for en fascination af det øjeblikkelige, det forgængelige; og for en jagt på regelmæssighed i det tilfældige. Fotografierne, taget med millisekunders forskydning, etablerede en form for permanens, der kunne studeres mere indgående end det flygtige dryp.
Det Osmanniske Rige 1880-1893: Abdul Hamid II’s samling
Det Osmanniske Rige blev grundlagt i 1299 og bestod i over 600 år frem til 1922. Fotografierne nedenfor er alle fra perioden mellem 1880-1893 under sultan Abdul Hamid II. De viser et samfund, der er midt i en moderniseringsperiode med teknologisk udvikling, uddannelse og en avanceret militærmagt.
Hieronymus Bosch: det nederlandske renæssancemenneske
I slutningen af det 15. århundrede nåede den italienske renæssance Nordeuropa gennem studieture, handelsveje og bogtrykkerkunsten. Selvom humanismen fungerede som katalysator for den lutherske reformation, blev det nordeuropæiske menneskesyn i Hieronymus Boschs version væsensforskellig fra det italienske uomo universale.
Ernst Haeckel: Naturens kunstformer
Biologen Ernst Haeckel udgav i årene 1899-1904 100 litografiske tryk med afbildinger af naturens særligt kunstneriske former.
Sergej Prokudin-Gorskij: Rusland før revolutionen
Mellem 1905 og 1915 rejste fotografen Prokudin-Gorskij rundt i hele det Russiske Kejserrige og dokumenterede livet i Rusland kort før revolutionen.
Johann Ulrich Wechtlin: Kirurgisk feltmanual
Hans von Gersdorff kirurgiske feltmanual fra 1517 blev hurtigt et populært opslagsværk i samtiden med illustrationer af Johann Ulrich Wechtlin.
Sir Muirhead Bone: Vestfronten
I 1916 fik den skotske maler Sir Muirhead Bone til opgave at skildre krigens mange facetter udfra tanken om, at ingen pen er skarp nok til at vise krigen i sin helhed uden penslens hjælp.
Francisco Goya: Krigens katastrofer
Under den franske besættelse af Spanien fra 1808-1814 skabte den spanske maler Francisco Goya en samling af 82 stik, der fik navnet Krigens katastrofer. Stikkene afslører, som en form for journalistisk reportage, den mørke, anti-heroiske side af den franske “amputation af Spanien”.