erindring

Reformationerne, der ikke blev

DE ANDRE REFORMATORER: Den rene luther­dom har aldrig eksis­teret. Den er et begreb opfun­det langt senere, men et begreb med stor ind­fly­delse på den gængse opfat­telse af Refor­ma­tio­nen. I mod­sæt­ning til denne opfat­telse var den tidlige danske ref­or­ma­tion en pro­ces, der bølgede frem og tilbage mellem forskel­lige teol­o­giske hold­ninger.

De andre reformatorer

FOKUS: Refor­ma­tio­nen var mere end Luther. Refor­ma­tio­nen voksede ud af en lang intellek­tuel tra­di­tion og et his­torisk øje­b­lik, der beredte vejen for det markante brud, som Refor­ma­tio­nen skulle vise sig at blive.

Den tyske fortid spøger stadig

Siden 2. Ver­den­skrigs uhyrlighed­er blev blot­lagt, har opgøret med for­tiden været et kon­stant tema i den tyske offent­lighed. Her kan du læse, hvor­dan opgøret med for­tiden har udfold­et sig i erindringslit­ter­a­turen.

Tjernobyl-Herbariet

I april 2016 var det 30 år siden, at Tjer­noby­lu­lykken skete. I bogen The Cher­nobyl Herbar­i­um præsen­ter­er filosof­fen Michael Marder og fotokun­st­neren Anaïs Ton­deur et frag­ment for hvert år, der er gået siden da.

Erindringen om Auschwitz

En udstill­ing i Krakow stillede sid­ste år spørgsmålet: Hvor­dan vil frem­tidi­ge gen­er­a­tioner erindre Auschwitz? Men allerede siden 1945 har stedet været omdrejn­ingspunkt for spørgsmål om, hvor­dan vi over­hovedet kan og skal erindre, forstå og bruge kon­cen­tra­tions- og udry­d­delsesle­jren Auschwitz.

Utøya: At vedstå arv og gæld

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Lige siden de tragiske begiven­hed­er i Oslo og på Utøya har der været en kul­tur­arvspro­ces i gang, som griber skel­sæt­tende ind i sted­ers betyd­ninger og de følelser, som vi forbinder med dem.

Scroll til toppen