I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.
Patrick Henrys tale blev holdt Virginias lovgivende forsamling den 23. marts, 1775, mens de diskuterede, om man skulle mobilisere militært mod briterne. Efter Henrys tale rejste tilhørerne sig og råbte ”Til våben! Til våben!”.
FOKUS: Til alle tider har der været gæld. Men til alle tider har der også været ydet modstand imod gældens bindende karakter. Professor i idéhistorie Mikkel Thorup skriver gældsfrihedens idéhistorie – fra oprør mod gældsslaveri til eftergivelse af gæld i religiøse nådeår.
Debatten om ytringsfriheden raser. Men er vi vitterligt kun overladt til to positioner: dem der forsvarer retten til at ytre sig om alt, og dem der lader sig kue af trusler? Dr.phil., forfatter og essayist Alexander Carnera kigger på en mulig tredje position: Ytringsfriheden er en del af en frihedskamp, en dannelsesproces, der kræver opmærksomhed, fantasi, indlevelse og smag.
Mennesket er ikke bare frit, det skulle også blive det. Den anerkendte sociolog Nikolas Rose blotlægger, hvordan frihed, teknologi, kapitalisme og livspolitik har skabt forskellige mennesker på forskellige tidspunkter i historien.