Iran

Iran: helt særlig — og ganske almindelig

Iran har som stat og folk fremkaldt mis­forståelser, fas­ci­na­tion og fordøm­melser. Kri­tikere forkaster lan­dets religiøse ledere og poli­tiske under­trykkelse; kendere lovpris­er lan­dets dybe kul­turhis­to­rie og mang­foldighed. Men hvor­for er særligt Iran gen­stand for så bland­ede opfat­telser?

Det ideologiske drivhus

FOKUS: At pro­duc­ere film i Iran er en lang og snørklet pro­ces, hvor kun­st­nerne må bugte sig gen­nem cen­sur, poten­tielle husar­rester og åre­lange forhan­dling­sprocess­er. Ras­mus Brend­strup vis­er vejen ind — og ud — af det iranske Kul­tur­min­is­teri­um.

Stil over shahens fald

FOKUS: Olie og impe­ri­al­isme prægede Irans udvikling i det 20. århun­drede, hvilket kul­minerede med rev­o­lu­tio­nen i 1979. Men jour­nal­is­ten Ryszard Kapuś­cińskis beskriv­elser af begiven­hed­erne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til sha­hens fald og tilbagekom­sten af den eksilerede Khome­i­ni.

Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis

FOKUS: Bag teg­ne­se­rien “Perse­po­lis” gem­mer sig Mar­jane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almin­delige iran­er. Rikke Platz Cort­sen gen­giv­er skildrin­gen af Iran omkring rev­o­lu­tio­nen, hvor billed­er og ord ager­er mod­magt til vold­en.

Iran Khomeini

Iran udefra

FOKUS: Irans inden-og uden­rigspoli­tik i dag er dybt forankret i det 20. århun­dredes oliehan­del, iden­titet­spoli­tik, vestlig impe­ri­al­isme — og den islamiske rev­o­lu­tion. Vi indled­er serien ”Iran ude­fra” med et kort oprids af for­lø­bet op til rev­o­lu­tio­nen i 1979.

Mellemøstens trediveårskrig

Lars Erslev Ander­sen gør sta­tus over de mellemøstlige grænser, der er under ombryd­ning: Med et EU, der ikke kan, et USA, der ikke vil og en række ara­biske regimer, der kæm­per for deres over­levelse står Mellemøsten, ifølge Lars Erslev Ander­sen, over­for deres egen tre­di­veårskrig.

Scroll til toppen