Krise

På flugt fra fremtiden

Den vestlige ver­den­sor­den er bygget på idéen om, at tin­gene bliv­er bedre med tiden. Men i de sen­este år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne frem­skridt­stro. Fremti­den ser ikke læn­gere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tid­salder er der der­for kun er en vej frem: bagud.

Protester på Island

Modrationaliteter i den islandske krisedebat

Island var ét af de lande, der led aller­størst tab under finan­skrisen, men har sam­tidig for­mået at gen­re­jse sin økono­mi meget hur­tigt, og chokket har bety­det en ny poli­tisk kul­tur. Emil Olan­der Grav­gaard analy­ser­er det islandske til­fælde og spørg­er, hvor­dan krisen også kan give anled­ning til nytænkn­ing.

Krise!

“Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde,” skal Win­ston Churchill have sagt. Men hvad kan krisen egentlig bruges til — og hvilken slags krise er der tale om?

Tilbage til krisen

Kris­erne er over­alt: økonomiske, poli­tiske, økol­o­giske kris­er og boligkris­er. Kris­er, som efter sigende kan ramme os alle. Tilsvarende er forsø­gene på at und­slippe kris­erne; bankpakker, CO2-kvot­er og lån.

Den økonomiske agent er ikke bare en egoist

Finan­skrisen forøgede opmærk­somhe­den på hvad den økonomiske dis­ci­plin egentlig kan. Særligt er det, man kalder den økonomiske agent, økonomiens billede på hvor­dan men­nesker han­dler ude i virke­lighe­den, kom­met under kri­tik. Er billedet brug­bart til at forstå og forudsige men­neske­lig han­dling, eller er det en mis­visende for­sim­pling? Bag­grund bringer her et inter­view med den sydafrikanske pro­fes­sor …

Den økonomiske agent er ikke bare en ego­ist Læs videre »

Scroll til toppen