Nationalstat

Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet

MIKROHISTORIE: Vikinge­ti­den blev opfun­det af 1800-tal­lets faglige og kul­turelle elite for at give den danske nation­alfølelse en salt­vandsind­sprøjt­ning så nation­al­stat­en ville bestå. I dette arbe­jde spillede arkæolo­gen J.J.A. Wor­saae en vigtig rolle.

Det snavsede demokrati

Sym­po­sium: Man skal ikke se det demokratiske som en (tabt) til­stand, men som en kraft, skriv­er Lotte Folke Kaarsholm. Så bliv­er det nem­lig mere tydeligt, hvor­for Folketinget skal værd­sættes og udnyttes, ikke som al demokratisk udviklings endemål, men som en ero­bring i den aldrig afs­lut­tede demokratiske kamp.

Fejring af Grønlands nationaldag

Grønland i tøbrud: Kolonien på vej mod selvstændighed

FOKUS: Grøn­land og Dan­mark har i åre­vis givet Rigs­fæl­lessk­a­bet mening ved at fortælle forskel­lige his­to­ri­er om det. Men de glob­ale magt­forhold er i hastig foran­dring, og et Grøn­land på vej mod selvstændighed har ikke læn­gere kun Dan­mark som ven. His­to­ri­erne om Rigs­fæl­lessk­a­bet er ved at blive skrevet om.

Hvem bestemmer over det åbne hav?

MAGTENS SFÆRER: Når vi tænker poli­tisk magt, tænker vi sæd­van­ligvis magt over et ter­ri­to­ri­um. His­torisk set har magten til vands dog været lige så, hvis ikke mere, vigtig end magten til lands.

Nu bærer vi alle rundt på staten

MAGTENS SFÆRER: Europas grænser er skrevet med magt. For fem hun­drede år siden var Europa et vir­var af magt­cen­tre spredt ud over hele kon­ti­nen­tet. I dag har vi et europako­rt med klare grænser, der opdel­er land­sk­a­bet i nation­al­stater.

Scroll til toppen