natur

Nogenledes et generalkort over naturen

FOKUS: I slut­nin­gen af 1700-tal­let var naturhis­toriske sam­linger blevet almin­delige i de europæiske hov­ed­stæder. Sam­linger af min­eraler, insek­ter eller konkyli­er udgjorde en slags kon­cen­tr­eret natur. Sam­lin­gens orden skulle nem­lig modsvare naturens orden, så man kunne beun­dre naturen igen­nem sam­lin­gen.

Skelethaven, Paris

Skelethaven i Paris

FOKUS: Den naturhis­toriske sam­ling af skelet­ter i Paris er født ud af en bestemt ånd, der ser naturen som et æstetisk objekt i sig selv. Pro­fes­sor ved Sor­bonne, Justin E. H. Smith, vis­er rundt i skelethaven i Paris.

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står human­io­ra i en ny og truet posi­tion. Lit­ter­atur­forsker Gregers Ander­sen men­er, at human­io­ra mere end nogensinde har noget at skulle sige om men­nes­kets nye plads i naturen, men sam­tidig dimen­sioneres og mar­gin­alis­eres human­io­ra som et resul­tat af den neolib­erale væk­st­tænkn­ing.

Et monument til det antropocæne — Bruno Latours politiske økologi

FOKUS: Kli­makun­studstill­in­gen The Anthro­pocene Mon­u­ment afspe­jler ikke blot en ny kli­ma­tisk virke­lighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og prak­tis­ere samar­be­jde, affald, plas­tik, atmos­færen og luft. Med Bruno Latour som guide vis­er kun­sthis­torik­er Line Marie Thors­en, hvor­dan kul­tur og natur er intrikat flet­tet sam­men.

Business as usual

FOKUS: Hvad er human­io­ras rolle i kli­made­bat­ten og hvor­dan kan poe­si og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Lit­ter­at­en Torsten Bøgh Thom­sen men­er, at vi igen­nem lit­ter­a­turen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til viden­sk­aben, naturen og kli­maforan­dringerne.

Scroll til toppen