Teknologi

Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien

LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.

Teknologihistorie

En historie om forsvundne ikke-ting

Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.

Rolodexet

OBJEKT: Læs historien om rolodexets storhed og fald, om Rockefellers legendariske netværk af over 200.000 kontakter og indekskortenes første anvendelse blandt 1800-tallets naturhistorikere.

Regnearket

Det første elektroniske regneark blev opfundet af en kandidatstuderende. Professoren syntes, at Dan Bricklin var vanvittig. Fire år efter havde opfindelsen forandret USA.

Automaternes sociale liv – væven, computeren og menneskene

Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den moderne elektroniske computer skal findes i den automatiske silkevæv – Jacquard-væven. Men historien fra væv til elektronisk computer er langt mere kompleks. Bag denne fortælling om teknologiske fremskridt gemmer tusinder af menneskeliv sig.

Skat i digital økonomi

Hvordan beskatter man en digital økonomi?

De store internetfirmaers udbredelse gør det endnu sværere for nationalstaterne at bekæmpe den systematiske skatteunddragelse. Den gamle skattelovgivnings logik kan ikke bruges på den nye digitale økonomi, der ofte kaldes “immateriel”. Den franske regering er på forkant og har fået udarbejdet en rapport, der gentænker beskatning i den digitale økonomi

Scroll til toppen