Teknologi

Kvindepligter og mandearbejde — teknologi og køn i idéhistorien

LYT: Et kønsper­pek­tiv på teknolo­gi kan afs­løre nogle af de sam­fundsmæs­sige kon­sekvenser, der opstår ved brug af teknolo­gi. Jakob Bek-Thom­sen under­søger, hvor­dan en sådan til­gang kan med­virke til at fork­lare, hvor­dan teknolo­gi his­torisk set har med­ført en styr­ket opdel­ing af, hvad vi socialt og kul­turelt har opfat­tet som mænds og kvin­ders arbejde.

Teknologihistorie

En historie om forsvundne ikke-ting

Teknologi­his­to­rien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’rev­o­lu­tionære opfind­elser’. Men hvad med de teknolo­gi­er, de ting, som var en del af de fleste men­neskers hverdagsliv? Teknologi­his­torik­er Louise Karl­skov Skygge­b­jerg min­der os om to tidligere ikke-ting, kva­je­lakken og ret­te­bån­det – i dag glemte, den­gang nyskabende.

Rolodexet

OBJEKT: Læs his­to­rien om rolodex­ets storhed og fald, om Rock­e­fellers leg­en­dariske netværk af over 200.000 kon­tak­ter og indek­sko­rtenes første anven­delse blandt 1800-tal­lets naturhistorikere.

Regnearket

Det første elek­tro­n­iske reg­n­eark blev opfun­det af en kan­di­dat­stud­erende. Pro­fes­soren syntes, at Dan Brick­lin var van­vit­tig. Fire år efter havde opfind­elsen foran­dret USA. 

Automaternes sociale liv – væven, computeren og menneskene

Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den mod­erne elek­tro­n­iske com­put­er skal find­es i den automa­tiske silkevæv – Jacquard-væven. Men his­to­rien fra væv til elek­tro­n­isk com­put­er er langt mere kom­pleks. Bag denne fortælling om tek­nol­o­giske frem­skridt gem­mer tusin­der af men­neske­liv sig.

“Friheden er ikke en illusion, men et produkt af regering”

Men­nes­ket er ikke bare frit, det skulle også blive det. Den anerk­endte soci­olog Niko­las Rose blotlæg­ger, hvor­dan fri­hed, teknolo­gi, kap­i­tal­isme og livspoli­tik har skabt forskel­lige men­nesker på forskel­lige tid­spunk­ter i historien.

Skat i digital økonomi

Hvordan beskatter man en digital økonomi?

De store inter­net­fir­maers udbre­delse gør det end­nu sværere for nation­al­stater­ne at bekæmpe den sys­tem­a­tiske skat­te­und­dragelse. Den gam­le skat­telov­givn­ings logik kan ikke bruges på den nye dig­i­tale økono­mi, der ofte kaldes “imma­teriel”. Den franske regering er på forkant og har fået udar­be­jdet en rap­port, der gen­tænker beskat­ning i den dig­i­tale økonomi

Scroll til toppen