LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.
Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.
OBJEKT: Læs historien om rolodexets storhed og fald, om Rockefellers legendariske netværk af over 200.000 kontakter og indekskortenes første anvendelse blandt 1800-tallets naturhistorikere.
Det første elektroniske regneark blev opfundet af en kandidatstuderende. Professoren syntes, at Dan Bricklin var vanvittig. Fire år efter havde opfindelsen forandret USA.
Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den moderne elektroniske computer skal findes i den automatiske silkevæv – Jacquard-væven. Men historien fra væv til elektronisk computer er langt mere kompleks. Bag denne fortælling om teknologiske fremskridt gemmer tusinder af menneskeliv sig.
Mennesket er ikke bare frit, det skulle også blive det. Den anerkendte sociolog Nikolas Rose blotlægger, hvordan frihed, teknologi, kapitalisme og livspolitik har skabt forskellige mennesker på forskellige tidspunkter i historien.
De store internetfirmaers udbredelse gør det endnu sværere for nationalstaterne at bekæmpe den systematiske skatteunddragelse. Den gamle skattelovgivnings logik kan ikke bruges på den nye digitale økonomi, der ofte kaldes “immateriel”. Den franske regering er på forkant og har fået udarbejdet en rapport, der gentænker beskatning i den digitale økonomi