Rammerne for de koloniale projekter blev ikke primært udformet i Europas udenrigsministerier, men i videnskabelige studier, rejsedagbøger og dramatiske fortællinger. Lektor Søren Rud undersøger den etnografiske viden om kolonierne, der var tæt forbundet med det koloniale projekt i Grønland.
Esben Bøgh Sørensen fortæller om, hvordan venstrefløjen analyserer overgangen til videnssamfundet som kapitalismens større udbredelse og indtrængning i alle livets sammenhænge.
I dag skriver Rikke Alberg Peters om, hvordan den yderste højrefløj har erstattet fortidens racistiske paroler med identitetspolitiske argumenter for bevarelsen af den nationale og etniske egenart.
Når man træffer beslutninger, er det er vigtigt at vide, hvad man ved og hvad man ikke ved. Men det er ikke altid, at vi bare ved, hvad vi ikke ved.
De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?
Hvad er oplysninger? Oplysninger kan flyttes, gives væk, gives videre eller smides ud. De falsificeres eller verificeres og samles til bøger eller i opslagsværker som viden. Oplysninger kan gemmes væk og de kan afsløres igen. Baggrund udgav i januar 2014 antologien Et stykke oplysning. Læs bogens forord her. For nylig dumpede et brev ind ad …