kultur

Den stille død

Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.

Erindringen om Auschwitz

En udstilling i Krakow stillede sidste år spørgsmålet: Hvordan vil fremtidige generationer erindre Auschwitz? Men allerede siden 1945 har stedet været omdrejningspunkt for spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan og skal erindre, forstå og bruge koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz.

Kunstmuseets af-europæisering?

FOKUS: Findes der et europæisk kunstmuseum? Professor Hans Dam Christensen tager os på en rundtur til et eksklusivt udvalg af kunstsamlinger og kunstmuseer på kontinenter uden for Europa, for at spørge om der findes særlige europæiske kunstmuseer.

Skelethaven, Paris

Skelethaven i Paris

FOKUS: Den naturhistoriske samling af skeletter i Paris er født ud af en bestemt ånd, der ser naturen som et æstetisk objekt i sig selv. Professor ved Sorbonne, Justin E. H. Smith, viser rundt i skelethaven i Paris.

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som et resultat af den neoliberale væksttænkning.

Et monument til det antropocæne – Bruno Latours politiske økologi

FOKUS: Klimakunstudstillingen The Anthropocene Monument afspejler ikke blot en ny klimatisk virkelighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og praktisere samarbejde, affald, plastik, atmosfæren og luft. Med Bruno Latour som guide viser kunsthistoriker Line Marie Thorsen, hvordan kultur og natur er intrikat flettet sammen.

Business as usual

FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.

Scroll til toppen