Den franske revolution

Gaflen

Da gaflen blev intro­duc­eret til Europa, vak­te den stor skep­sis og blev anset som yder­st dekadent. Men gaflen vandt støt og roligt anven­delse, og i dag udgør den et fast ele­ment af et ser­vice.

Meterstokken

Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reduc­ere en kvart mil­lion måleen­hed­er til én, opstod der et prob­lem. Académie des Sci­ences havde oprindeligt fores­lået anven­delsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter rev­o­lu­tio­nen i 1789 måtte man ty til en repub­likan­sk løs­ning.

Den nødvendige lykke: Pharrell Williams og Den Franske Revolution

For Phar­rell Williams er lykken en ubekym­ret til­stand, alle kan vælge til. For 1700-tal­lets rev­o­lu­tionære var den en uafhæn­delig ret­tighed. Forestill­in­gen om lykke er et gen­nem­gribende ele­ment i vores kul­tur, men i en række udformninger.

Kvindens rettigheder, Til Dronningen

Den roy­al­is­tiske for­fat­ter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pam­flet­ten “Kvin­dens ret­tighed­er. Til dron­nin­gen” til Marie Antoinette i håbet om, at dron­nin­gen kunne gen­vin­de magten i Frankrig, hvis Antoinette beg­y­n­dte at advokere for kvin­dens ret­tighed­er.

Olympe de Gouges – en royalistisk revolutionær

“Fri­hed, lighed, søster- og broder­skab” havde parolen under Den Franske Rev­o­lu­tion lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hen­des sym­pa­ti­er lå ikke hos de franske rev­o­lu­tionære, men hos kvin­derne, slav­erne — og de royale. Jonass Ross Kjærs­gård fortæller her om den rev­o­lu­tionære kvin­de med de mod­satret­tede hold­ninger.

”Det er ikke en revolte – det er en revolution”

Selvom den oprørte masse ikke vid­ste, at de var i gang med en rev­o­lu­tion, så var Den Franske Rev­o­lu­tion med til at definere, hvor hur­tig, gen­nem­gribende og vold­som social foran­dring i fremti­den kunne være.

Samfundsnasserens revolutionære forhistorie

FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Men­neskerettighed­ernes ofte over­sete point­er. Også under Den franske rev­o­lu­tion diskuterede man skel­let mellem de, der bidrager til sam­fun­det og de, der ikke gør. Gen­nem pam­flet­ter og satireteg­ninger fortæller lit­ter­at Jonas Ross Kjærgård sam­fund­snasserens rev­o­lu­tionære forhis­to­rie.

Scroll til toppen