Humaniora

Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv

I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som et resultat af den neoliberale væksttænkning.

Ligner naturen et kunstværk?

FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturvidenskabelig viden til handling.

Menneskets plads i naturhistorien

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.

“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”

FOKUS: Den måde, som vi handler og forholder os til naturen og klimaforandringer på, hænger ikke nødvendigvis sammen med den viden, som vi har. Historiker Bo Fritzbøger mener, at det er nødvendigt, at vi bidrager med andet end naturvidenskabelig fakta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den globale opvarmning.

Business as usual

FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.

Aarhus Universitet

Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer

Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer De sidste 15 år har et nytteorienteret og økonomisk videnskabsideal hersket. Den humanistiske forskning på universiteterne har været offer for mistillid og dårlige forhold. Ikke desto mindre er ledigheden blandt humanistiske kandidater stort set halveret i de seneste ti år, og videnssamfundet efterspørger i stigende grad humanioras hjælp til at forstå …

Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer Læs videre »

Scroll til toppen