Humaniora

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

Vi har alle en indgang til at tale om økono­mi — også uden at være økonomer. Dette er en af grund­tankerne bag bogen Pen­gene og Livet. Her føl­ger en sam­tale med to af de fire for­fat­tere omkring, hvad det økonomiske er og hvor­dan human­io­raforskn­ing kan bidrage.

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står human­io­ra i en ny og truet posi­tion. Lit­ter­atur­forsker Gregers Ander­sen men­er, at human­io­ra mere end nogensinde har noget at skulle sige om men­nes­kets nye plads i naturen, men sam­tidig dimen­sioneres og mar­gin­alis­eres human­io­ra som et resul­tat af den neolib­erale væk­st­tænkn­ing.

Ligner naturen et kunstværk?

FOKUS: Naturv­i­den­sk­aben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvor­dan human­io­ra og etikken giv­er os et men­neskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturv­i­den­sk­a­belig viden til han­dling.

Menneskets plads i naturhistorien

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geol­o­gisk hypotese, men også et poli­tisk og moral­sk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Vær­dide­bat­ten om Antropocæn går som en steppe­brand gen­nem de akademiske, poli­tiske og kun­st­ner­iske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.

“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”

FOKUS: Den måde, som vi han­dler og forhold­er os til naturen og kli­maforan­dringer på, hænger ikke nød­vendigvis sam­men med den viden, som vi har. His­torik­er Bo Fritzbøger men­er, at det er nød­vendigt, at vi bidrager med andet end naturv­i­den­sk­a­belig fak­ta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den glob­ale opvarmn­ing.

Business as usual

FOKUS: Hvad er human­io­ras rolle i kli­made­bat­ten og hvor­dan kan poe­si og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Lit­ter­at­en Torsten Bøgh Thom­sen men­er, at vi igen­nem lit­ter­a­turen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til viden­sk­aben, naturen og kli­maforan­dringerne.

Aarhus Universitet

Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer

Viden­sprocess­er i human­is­tiske forskn­ingsmiljøer De sid­ste 15 år har et nyt­te­ori­en­teret og økonomisk viden­sk­ab­side­al hers­ket. Den human­is­tiske forskn­ing på uni­ver­siteterne har været offer for mist­il­lid og dårlige forhold. Ikke desto min­dre er ledighe­den blandt human­is­tiske kan­di­dater stort set halveret i de sen­este ti år, og videnssam­fun­det efter­spørg­er i sti­gende grad human­io­ras hjælp til at forstå …

Viden­sprocess­er i human­is­tiske forskn­ingsmiljøer Læs videre »

Scroll til toppen