Oplysningstiden

Meterstokken

Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reduc­ere en kvart mil­lion måleen­hed­er til én, opstod der et prob­lem. Académie des Sci­ences havde oprindeligt fores­lået anven­delsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter rev­o­lu­tio­nen i 1789 måtte man ty til en repub­likan­sk løs­ning.

Den stille død

Da stavns­bån­det blev ophævet i 1788 var det kul­mi­na­tio­nen på et større reformkom­pleks, der omstruk­tur­erede det danske sam­fund fun­da­men­talt. Både hvad angår fri­hed og ytrings­fri­hed. Men sam­tidig var det start­skud­det til en kamp mellem stat­en og offent­lighe­den, Køben­havn og Udkants­dan­mark, der stadig mærkes i dag.

Da hjertet blev til en pumpe

I tid­srum­met mellem renæs­sance og oplysning beg­y­n­dte enkelte læger at udfor­dre antikkens med­i­cinske dog­mer ved at gå selve skabervær­ket efter i sømmene.

”Det er ikke en revolte – det er en revolution”

Selvom den oprørte masse ikke vid­ste, at de var i gang med en rev­o­lu­tion, så var Den Franske Rev­o­lu­tion med til at definere, hvor hur­tig, gen­nem­gribende og vold­som social foran­dring i fremti­den kunne være.

Tyngdekraft, naturhistorie, revolution

Hvad har New­tons teori om tyn­gdekraften med poli­tisk rev­o­lu­tion at gøre? Sam­fund­skri­tikken og idéen om oplysningstænkeren opstod ud af en natur­filosofisk tra­di­tion, der anså hele ver­den som lev­ende og føl­som. Christof­fer Basse Erik­sen reka­pit­ulerer i dagens essay opkom­sten af Oplysningsti­den.

Samfundsnasserens revolutionære forhistorie

FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Men­neskerettighed­ernes ofte over­sete point­er. Også under Den franske rev­o­lu­tion diskuterede man skel­let mellem de, der bidrager til sam­fun­det og de, der ikke gør. Gen­nem pam­flet­ter og satireteg­ninger fortæller lit­ter­at Jonas Ross Kjærgård sam­fund­snasserens rev­o­lu­tionære forhis­to­rie.

Prævention og præformation, eller: Kondomer i Oplysningstiden

“I 1760 bandt abbed Laz­zaro Spal­lan­zani nogle små, hjem­melavede kon­domer på en række frøer”. Og sådan fandt Spal­lan­zani den viden­sk­a­belige fork­lar­ing på kon­domets virkn­ing. Christof­fer Basse Erik­sen opruller his­to­rien.

Scroll til toppen