Velkommen til det antropocæne!

Aristoteles

”Uden generøsitet bliver vi aldrig bæredygtige”

FOKUS: Ole Fogh Kirke­by, pro­fes­sor i ledelses­filosofi, fortæller i dette inter­view hvor­for gen­erøsitet og sansen for at gøre værdier virke­lig er altafgørende for, at vi kan omstille os til et bæredygtigt sam­fund. Men omstill­ing må ske i en human­is­tisk ånd, hvor men­nes­kets rela­tion­er til hinan­den er forud­sæt­nin­gen for vores forhold til naturen.

Bæredygtighed

Hvad er et bæredygtigt liv?

FOKUS: For at leve et bæredygtigt liv skal vi gøre vores værdier lev­ende. Bæredygtighed skal være en fortælling med sub­jek­tiv tiltrækn­ingskraft, hvor bæredygtighed ikke er et afkald, men en nydelse. Anders Nolt­ing Magelund fork­lar­er, hvor­dan det bæredygtige liv skal være et inderlig­gjort grønt nar­ra­tiv.

COP19

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

FOKUS: Forud­sæt­nin­gen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestill­ing om, at klo­den og men­neske­he­den over­hovedet har en fremtid. His­torik­eren Lucian Hölsch­er påpeger, hvor­dan selve fremtids­forestill­in­gen er i krise. Måske er sand­he­den, at vi ikke læn­gere har en fælles fremtid?

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står human­io­ra i en ny og truet posi­tion. Lit­ter­atur­forsker Gregers Ander­sen men­er, at human­io­ra mere end nogensinde har noget at skulle sige om men­nes­kets nye plads i naturen, men sam­tidig dimen­sioneres og mar­gin­alis­eres human­io­ra som et resul­tat af den neolib­erale væk­st­tænkn­ing.

Ligner naturen et kunstværk?

FOKUS: Naturv­i­den­sk­aben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvor­dan human­io­ra og etikken giv­er os et men­neskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturv­i­den­sk­a­belig viden til han­dling.

Fornuftig modvækst

FOKUS: “Den, der tror, at en uen­delig vækst i er mulig i en endelig ver­den, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hov­edtænkerne bag mod­vækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog For­nuftig mod­vækst, der udkom på for­laget Poli­tisk Revy i 2011.

Menneskets plads i naturhistorien

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geol­o­gisk hypotese, men også et poli­tisk og moral­sk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Vær­dide­bat­ten om Antropocæn går som en steppe­brand gen­nem de akademiske, poli­tiske og kun­st­ner­iske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.

Et monument til det antropocæne — Bruno Latours politiske økologi

FOKUS: Kli­makun­studstill­in­gen The Anthro­pocene Mon­u­ment afspe­jler ikke blot en ny kli­ma­tisk virke­lighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og prak­tis­ere samar­be­jde, affald, plas­tik, atmos­færen og luft. Med Bruno Latour som guide vis­er kun­sthis­torik­er Line Marie Thors­en, hvor­dan kul­tur og natur er intrikat flet­tet sam­men.

“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”

FOKUS: Den måde, som vi han­dler og forhold­er os til naturen og kli­maforan­dringer på, hænger ikke nød­vendigvis sam­men med den viden, som vi har. His­torik­er Bo Fritzbøger men­er, at det er nød­vendigt, at vi bidrager med andet end naturv­i­den­sk­a­belig fak­ta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den glob­ale opvarmn­ing.

Business as usual

FOKUS: Hvad er human­io­ras rolle i kli­made­bat­ten og hvor­dan kan poe­si og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Lit­ter­at­en Torsten Bøgh Thom­sen men­er, at vi igen­nem lit­ter­a­turen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til viden­sk­aben, naturen og kli­maforan­dringerne.

Scroll til toppen