Velkommen til det antropocæne!

Aristoteles

”Uden generøsitet bliver vi aldrig bæredygtige”

FOKUS: Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi, fortæller i dette interview hvorfor generøsitet og sansen for at gøre værdier virkelig er altafgørende for, at vi kan omstille os til et bæredygtigt samfund. Men omstilling må ske i en humanistisk ånd, hvor menneskets relationer til hinanden er forudsætningen for vores forhold til naturen.

Bæredygtighed

Hvad er et bæredygtigt liv?

FOKUS: For at leve et bæredygtigt liv skal vi gøre vores værdier levende. Bæredygtighed skal være en fortælling med subjektiv tiltrækningskraft, hvor bæredygtighed ikke er et afkald, men en nydelse. Anders Nolting Magelund forklarer, hvordan det bæredygtige liv skal være et inderliggjort grønt narrativ.

COP19

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som et resultat af den neoliberale væksttænkning.

Ligner naturen et kunstværk?

FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturvidenskabelig viden til handling.

Fornuftig modvækst

FOKUS: “Den, der tror, at en uendelig vækst i er mulig i en endelig verden, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hovedtænkerne bag modvækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog Fornuftig modvækst, der udkom på forlaget Politisk Revy i 2011.

Menneskets plads i naturhistorien

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.

Et monument til det antropocæne – Bruno Latours politiske økologi

FOKUS: Klimakunstudstillingen The Anthropocene Monument afspejler ikke blot en ny klimatisk virkelighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og praktisere samarbejde, affald, plastik, atmosfæren og luft. Med Bruno Latour som guide viser kunsthistoriker Line Marie Thorsen, hvordan kultur og natur er intrikat flettet sammen.

“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”

FOKUS: Den måde, som vi handler og forholder os til naturen og klimaforandringer på, hænger ikke nødvendigvis sammen med den viden, som vi har. Historiker Bo Fritzbøger mener, at det er nødvendigt, at vi bidrager med andet end naturvidenskabelig fakta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den globale opvarmning.

Business as usual

FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.

Scroll til toppen