Den verdensfjerne, overbureaukratiske internationale embedsmand er en velkendt og ofte forhadt figur. Men skal vi forstå den globale verdensorden, må vi have en nuanceret og sammenhængende fortælling om, hvornår de internationale embedsmænd opstod på den internationale scene, og hvordan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede.
FOKUS: Vandkraftværker og dæmninger er den nye ekspansive front i Amazonas. Læs historien om verdens fjerdestørste vandkraftværk Belo Monte i Brasilien.
FOKUS: Den økonomiske globalisering har siden 1960erne rejst spørgsmål om globale spilleregler for virksomheder. FN har spillet en afgørende rolle i formuleringen af fælles spilleregler for de transnationale virksomheder.
FOKUS: UNESCO blev grundlagt tre måneder efter bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. I skyggen af paddehatteskyerne opstod et presserende behov for at insistere på videnskabens iboende værdi og fredsfremmende natur.
FOKUS: Den største trussel imod arktisk stabilitet kommer udefra: Ukrainekonflikten truer i dag med at svække den samarbejdende orden i Arktis.
FOKUS: I disse sene decemberdage i 2015 er det 50 år siden, at den første af de store internationale menneskerettigheds-konventioner blev vedtaget.
FOKUS: De nye verdensmål vil være en af de største udfordringer i FN’s levetid, men viser, at FN på andre kanter end den hårde sikkerhedsdimension ikke er ved at grave sin egen grav.
FOKUS: Det andet FN: FN er meget andet end 15 statsrepræsentanter i en mahognibeklædt sal. Dét FN, der viser sig, når Sikkerhedsrådet tages ud af ligningen, er et FN, der konstant bevæger verden omkring os.
FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?
FOKUS: Forestillingen om Arktis som et ingenmandsland, der afventer territorialisering står stadig stærkt i manges bevidsthed. I dag fortæller Johanne Bruun om, hvordan kampen om at definere Arktis’ geografiske rum samtidig er en kamp om at forme regionens politiske identitet og organisering.
Den retfærdige krigs teori Vestens historie ledsages af krige en masse. De har antaget mange forskellige former, men på et tidspunkt aftog ukontrollerede erobringskampe og blev erstattet af strategiske, magtkalkulerede interventioner. I det 16. og 17. århundrede blev det vigtigt at tale om en retfærdig krig. Nikolaj Andersen undersøger udviklingen i Vestens krigsførsel med baggrund …
Lars Erslev Andersen gør status over de mellemøstlige grænser, der er under ombrydning: Med et EU, der ikke kan, et USA, der ikke vil og en række arabiske regimer, der kæmper for deres overlevelse står Mellemøsten, ifølge Lars Erslev Andersen, overfor deres egen trediveårskrig.