FN

Thanassis Aghnides og skabelsen af den internationale embedsmand

Den ver­dens­f­jerne, over­bu­reaukratiske inter­na­tionale embeds­mand er en velk­endt og ofte forhadt fig­ur. Men skal vi forstå den glob­ale ver­den­sor­den, må vi have en nuanceret og sam­men­hæn­gende fortælling om, hvornår de inter­na­tionale embedsmænd opstod på den inter­na­tionale scene, og hvor­dan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århun­drede.

FN og kampen om spilleregler for globale virksomheder

FOKUS: Den økonomiske glob­alis­er­ing har siden 1960erne rejst spørgsmål om glob­ale spillere­gler for virk­somhed­er. FN har spillet en afgørende rolle i for­mu­lerin­gen af fælles spillere­gler for de transna­tionale virk­somhed­er.

Det forunderligt utopiske øjeblik

FOKUS: UNESCO blev grund­lagt tre måned­er efter bomb­ningerne af Hiroshi­ma og Nagasa­ki. I skyggen af pad­de­hat­tesky­erne opstod et presserende behov for at insis­tere på viden­sk­abens iboende vær­di og freds­frem­mende natur.

Det strategiske gennembrud

FOKUS: I disse sene decem­berdage i 2015 er det 50 år siden, at den første af de store inter­na­tionale men­neskerettigheds-kon­ven­tion­er blev ved­taget.

Rygterne om FN’s truende død er stærkt overdrevne

FOKUS: De nye ver­dens­mål vil være en af de største udfor­dringer i FN’s lev­etid, men vis­er, at FN på andre kan­ter end den hårde sikker­heds­di­men­sion ikke er ved at grave sin egen grav.

Det andet FN

FOKUS: Det andet FN: FN er meget andet end 15 stat­srepræsen­tan­ter i en mahog­nibek­lædt sal. Dét FN, der vis­er sig, når Sikker­hed­srådet tages ud af lignin­gen, er et FN, der kon­stant bevæger ver­den omkring os.

COP19

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

FOKUS: Forud­sæt­nin­gen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestill­ing om, at klo­den og men­neske­he­den over­hovedet har en fremtid. His­torik­eren Lucian Hölsch­er påpeger, hvor­dan selve fremtids­forestill­in­gen er i krise. Måske er sand­he­den, at vi ikke læn­gere har en fælles fremtid?

Om at kolonisere en frossen ørken

FOKUS: Forestill­in­gen om Ark­tis som et ingen­mand­s­land, der afven­ter ter­ri­to­ri­alis­er­ing står stadig stærkt i manges bev­id­s­thed. I dag fortæller Johanne Bru­un om, hvor­dan kam­p­en om at definere Ark­tis’ geografiske rum sam­tidig er en kamp om at forme regio­nens poli­tiske iden­titet og organ­is­er­ing.

Den retfærdige krigs teori

Den ret­færdi­ge krigs teori Vestens his­to­rie led­sages af krige en masse. De har antaget mange forskel­lige for­mer, men på et tid­spunkt aftog ukon­trollerede ero­bringskampe og blev erstat­tet af strate­giske, magtkalkulerede inter­ven­tion­er. I det 16. og 17. århun­drede blev det vigtigt at tale om en ret­færdig krig. Niko­laj Ander­sen under­søger udviklin­gen i Vestens krigs­førsel med bag­grund …

Den ret­færdi­ge krigs teori Læs videre »

Mellemøstens trediveårskrig

Lars Erslev Ander­sen gør sta­tus over de mellemøstlige grænser, der er under ombryd­ning: Med et EU, der ikke kan, et USA, der ikke vil og en række ara­biske regimer, der kæm­per for deres over­levelse står Mellemøsten, ifølge Lars Erslev Ander­sen, over­for deres egen tre­di­veårskrig.

Scroll til toppen