“Antikkens fortællinger” fokuserer på de tusindårige tråde, der kan trækkes til oldtiden, og adresserer samtidig de processer, der spandt dem.
ANTIKKENS
FORTÆLLINGER
– I 2021
BAGGRUND &
Golden Days
I samarbejde med festivalen Golden Days præsenterer Baggrund onlineuniverset Antikkens fortællinger, der genovervejer og nuancerer samtidens syn på Antikken.
FORORD:
Antikkens fortællinger – i 2021
“Antikken er andet og mere end en støvet, hensvunden epoke. Antikken er en videnskabelig arv, som vores nuværende praksis står på skuldrene af; antikken er et kulturelt udgangspunkt, som nutidens kunstnere til stadighed søger en dialog med, og antikken er tilmed en proces, hvori socio-politiske bevægelser forsat søger at finde rod og autencitet. I samarbejde med Golden Days udgiver Baggrund onlineuniverset ’Antikkens fortællinger – i 2021’, som på den ene side fokuserer på de tusindårige tråde, der kan trækkes til oldtiden, og samtidigt adresserer de processer, der spandt dem”
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv
Anakreon, Sappho og Pindar satte alle ord på den berusende forelskelse. Rasmus Sevelsted beskriver kærlighedens kår i antikken.
Lukian og den antikke satire
Hos den antikke satiriker Lukian finder man rejser til Månen, skænderier på Olympen og mange andre fantastiske ting, blandet op med lige dele humor og samfundskritik.
Antikkens fortællinger – i 2021
Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.
Inspektør for Den Kongelige Afstøbningssamling
Henrik Holm:
Antikkens spøgelse
Ideen om den marmorhvide antik
I populærkulturen optræder antikken ofte som en marmorhvid glansperiode, men den antikke verden var snarere kaotisk – og fuld af farver.
Alles Alexander: den Store personlighed i endnu større sammenhænge
Siden Alexander den Store døde i 323 f.Kr, har han optrådt som kulturelt ikon i en myriade af forskellige sammenhænge; men hvordan går det til, at en historisk figur som ham ender med at figurere på alt fra husgavle i en københavnsk forstad til indgangen ved Thorvaldsens toilet?
Antikkens spøgelse
Den Kongelige Afstøbningssamling i København står med sine idealiserede, hvide, nøgne gipskroppe som symbol på en af kardinaldyderne i den vestlige kultur: selvregulering. Inspektør for Afstøbningssamling, Henrik Holm, fortæller om samlingen og sit forhold til stedet.
“Eros har altid været subversiv.”
Rasmus Sevelsted:
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv
Anakreon, Sappho og Pindar satte alle ord på den berusende forelskelse. Rasmus Sevelsted beskriver kærlighedens kår i antikken.
Medea, den succesfulde barnemorderske
Medea er mange ting, men først og fremmest er hun barnemorder. Spørgsmålet er dog hvordan og hvorfor, hun blev det. Det har et utal af scenekunstnere givet deres bud på.
Cæsars hustru
Et vue over de romerske kvinder, deres rettigheder, historiske efterliv og de mulige paralleller, der kan drages til i dag.
Historien om dengang musene og frøerne gik i krig mod hinanden – frit efter Batrachomyomachia
Batrachomyomachia er afledt af tre græske ord: frø, mus og kamp. Det lyder som en børnebog – og det er den også blevet til i dag. Men det antikke epos er oprindeligt et blodigt drama.
Lukian og den antikke satire
Hos den antikke satiriker Lukian finder man rejser til Månen, skænderier på Olympen og mange andre fantastiske ting, blandet op med lige dele humor og samfundskritik.
“Som tilskuerbegivenhed var sporten med til at markere, at der var forskel på folk (…)”
Thomas Heine Nielsen:
Inklusion og eksklusion i klassisk græsk sport
Det andet køn i Iliaden og Odysseen
Hvordan forholder to mytologiske kvindekarakterer sig til de sociale konstruktioner, der knyttes til kvindekønnet i samtiden – når de tilmed ikke er hovedrolleindehavere? Cand.mag. Sheila Aakeson undersøger Andromache og Penelopes funktion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.
Grækernes slaver
Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen beretter om en af slavegjorte skæbner, der kan skimtes i de historiske spor.
“Men linket mellem ideen om antikkens hvide marmor-skulpturer og racistiske dagsordener er et parløb, der trækker spor tilbage i tiden, og som er vigtig at holde sig for øje i den todelte udforskning af antikkens oprindelige bemaling og ideen om den hvide antik.”
Amalie Skovmøller:
Ideen om den marmorhvide antik
Kalenderen
Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.
Hobbes i Athen: Var de gamle grækere før-moderne?
Et besøg i en athensk domstol viser, at grundtræk ved den moderne stat, som Thomas Hobbes har formuleret den, kan genfindes i det klassiske Athen. Ph.d-studerende Emil Skaarup guider dig.
Den filosofiske matematikbog – Euklids Elementer
Euklid banede vejen for, at vi som samfund i dag accepterer, at verden med kan beskrives i tal og linjer.
Antikkens fortællinger – i 2021
Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.
Antikkens fortællinger – i 2021 er lavet i samarbejde med Golden Days. Artiklerne er redigeret af Marie Weis Sigurd Klint, Ida Katinka Ploug og Johan Bolding Rasmussen.
Alle rettighederne til teksterne tilhører Baggrund og forfatterne, hvis andet ikke er angivet.
Kasper Mikael Jacek har lavet grafik og layout af “Antikkens fortællinger – i 2021”. Hvis andet ikke er angivet er billederne brugt under Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International (CC BY-NC-SA 4.0)
