Antikkens fortællinger

Kalenderen

Uanset hvilken kalen­der, du benyt­ter til kaf­feaf­taler, børnepas­ning og fød­sels­dage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalen­der, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalen­derens brogede ophav.

Cæsars hustru

Et vue over de romerske kvin­der, deres ret­tighed­er, his­toriske efter­liv og de mulige par­al­leller, der kan drages til i dag.

Hobbes i Athen: Var de gamle grækere før-moderne?

Et besøg i en athen­sk dom­stol vis­er, at grundtræk ved den mod­erne stat, som Thomas Hobbes har for­muleret den, kan gen­find­es i det klas­siske Athen. Ph.d‑studerende Emil Skaarup guider dig.

Ideen om den marmorhvide antik

I pop­ulærkul­turen optræder antikken ofte som en mar­morhvid glanspe­ri­ode, men den antikke ver­den var snarere kao­tisk — og fuld af farver.

Alles Alexander: den Store personlighed i endnu større sammenhænge

Siden Alexan­der den Store døde i 323 f.Kr, har han optrådt som kul­turelt ikon i en myr­i­ade af forskel­lige sam­men­hænge; men hvor­dan går det til, at en his­torisk fig­ur som ham ender med at fig­urere på alt fra hus­gavle i en køben­havn­sk forstad til indgan­gen ved Thor­vald­sens toilet?

Grækernes slaver

Lek­tor Chris­t­ian Ammitzbøll Thom­sen beretter om en af slaveg­jorte skæb­n­er, der kan skimtes i de his­toriske spor. 

Lukian og den antikke satire

Hos den antikke satirik­er Lukian find­er man rejs­er til Månen, skæn­derier på Olym­pen og mange andre fan­tastiske ting, bland­et op med lige dele humor og samfundskritik.

Antikkens spøgelse

Den Kon­gelige Afstøb­n­ingssam­ling i Køben­havn står med sine ide­alis­erede, hvide, nøgne gip­skroppe som sym­bol på en af kar­di­naldy­derne i den vestlige kul­tur: selvreg­u­ler­ing. Inspek­tør for Afstøb­n­ingssam­ling, Hen­rik Holm, fortæller om sam­lin­gen og sit forhold til stedet.

Det andet køn i Iliaden og Odysseen

Hvor­dan forhold­er to mytol­o­giske kvin­dekarak­ter­er sig til de sociale kon­struk­tion­er, der knyttes til kvin­dekøn­net i samti­den — når de tilmed ikke er hov­e­drollein­de­ha­vere? Cand.mag. Sheila Aake­son under­søger Andro­mache og Penelopes funk­tion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.

Antikkens fortællinger — i 2021

Selvom antikken lever i bed­ste vel­gående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Der­for udgiv­er Bag­grund i samar­be­jde med fes­ti­valen Gold­en Days online­u­ni­ver­set “Antikkens fortællinger — i 2021”.

Medea, den succesfulde barnemorderske

Medea er mange ting, men først og fremmest er hun barnemorder. Spørgsmålet er dog hvor­dan og hvor­for, hun blev det. Det har et utal af scenekun­st­nere givet deres bud på.

Scroll til toppen