Revolution

Revolutionens præstekjole

Fad­er Gapon var en rus­sisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hem­melige, tsaris­tiske poli­ti. Han ledte den første store arbe­jder­bevægelse i Skt. Peters­borg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten rev­o­lu­tio­nens Fad­er.

Iran: helt særlig — og ganske almindelig

Iran har som stat og folk fremkaldt mis­forståelser, fas­ci­na­tion og fordøm­melser. Kri­tikere forkaster lan­dets religiøse ledere og poli­tiske under­trykkelse; kendere lovpris­er lan­dets dybe kul­turhis­to­rie og mang­foldighed. Men hvor­for er særligt Iran gen­stand for så bland­ede opfat­telser?

Det ideologiske drivhus

FOKUS: At pro­duc­ere film i Iran er en lang og snørklet pro­ces, hvor kun­st­nerne må bugte sig gen­nem cen­sur, poten­tielle husar­rester og åre­lange forhan­dling­sprocess­er. Ras­mus Brend­strup vis­er vejen ind — og ud — af det iranske Kul­tur­min­is­teri­um.

Stil over shahens fald

FOKUS: Olie og impe­ri­al­isme prægede Irans udvikling i det 20. århun­drede, hvilket kul­minerede med rev­o­lu­tio­nen i 1979. Men jour­nal­is­ten Ryszard Kapuś­cińskis beskriv­elser af begiven­hed­erne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til sha­hens fald og tilbagekom­sten af den eksilerede Khome­i­ni.

Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis

FOKUS: Bag teg­ne­se­rien “Perse­po­lis” gem­mer sig Mar­jane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almin­delige iran­er. Rikke Platz Cort­sen gen­giv­er skildrin­gen af Iran omkring rev­o­lu­tio­nen, hvor billed­er og ord ager­er mod­magt til vold­en.

Iran Khomeini

Iran udefra

FOKUS: Irans inden-og uden­rigspoli­tik i dag er dybt forankret i det 20. århun­dredes oliehan­del, iden­titet­spoli­tik, vestlig impe­ri­al­isme — og den islamiske rev­o­lu­tion. Vi indled­er serien ”Iran ude­fra” med et kort oprids af for­lø­bet op til rev­o­lu­tio­nen i 1979.

Kvindens rettigheder, Til Dronningen

Den roy­al­is­tiske for­fat­ter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pam­flet­ten “Kvin­dens ret­tighed­er. Til dron­nin­gen” til Marie Antoinette i håbet om, at dron­nin­gen kunne gen­vin­de magten i Frankrig, hvis Antoinette beg­y­n­dte at advokere for kvin­dens ret­tighed­er.

Olympe de Gouges – en royalistisk revolutionær

“Fri­hed, lighed, søster- og broder­skab” havde parolen under Den Franske Rev­o­lu­tion lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hen­des sym­pa­ti­er lå ikke hos de franske rev­o­lu­tionære, men hos kvin­derne, slav­erne — og de royale. Jonass Ross Kjærs­gård fortæller her om den rev­o­lu­tionære kvin­de med de mod­satret­tede hold­ninger.

”Det er ikke en revolte – det er en revolution”

Selvom den oprørte masse ikke vid­ste, at de var i gang med en rev­o­lu­tion, så var Den Franske Rev­o­lu­tion med til at definere, hvor hur­tig, gen­nem­gribende og vold­som social foran­dring i fremti­den kunne være.

Genpolitisér byen: Kommunen, rådet og den revolutionære politiske tradition

I 2007 udkom vær­ket Den kom­mende opstand af den anonyme gruppe Den usyn­lige komité. Den kom­mende opstand er ikke en vold­elig rev­o­lu­tion, men tvær­ti­mod bygget op omkring kom­munen og rådet. Ben­jamin Ask Popp-Mad­sen under­søger kom­munen og rådets rolle i den rev­o­lu­tionære poli­tiske tra­di­tion, som stadig er lev­ende.

Kommunismens spøgelse i 1840

Det kom­mu­nis­tiske spøgelse må ikke blive til kød og blod. For Com­mu­nis­teri er en sand Mød­ding af Taaber, Tyve, Røvere i Skoven og Pirater paa Haavet. Fra avis­er, tidsskrifter og jour­naler genkalder lek­tor i his­to­rie Bertel Nygaard 1840’ernes ide­ol­o­giske slagsmål om kom­mu­nis­mens begreb. Hvem tør egentlig kalde sig kom­mu­nist?

Marxismen efter Marx

Efter finan­skrisens udbrud i 2008 steg inter­essen for Karl Marx og hans for­fat­ter­skab — en inter­esse, som også er kom­met til Dan­mark. Marx fik en omfat­tende virkn­ing­shis­to­rie idet en lang række tænkere i beg­y­n­delsen af den 20. århun­drede brugte Marx’ tænkn­ing i poli­tiske, akademiske og sociale sam­men­hænge og til en kon­stant still­ing­ta­gen til og kri­tik …

Marx­is­men efter Marx Læs videre »

At være revolutionær er at være moderne

Rev­o­lu­tion­erne og den mod­erne ver­den­shis­to­rie gen­nem­syr­er hinan­den. Vores mod­erne sam­fund, han­dlingsmøn­stre og forståelses­ram­mer er formet af rev­o­lu­tion­ernes his­to­rie. Og rev­o­lu­tion­erne kon­denser­er selve den foran­dring og den udskil­lelse af vil­jer og pro­jek­ter, der kende­teg­n­er det mod­erne. Lek­tor i mod­erne his­to­rie ved Aarhus Uni­ver­sitet Bertel Nygaard har skrevet et essay om, hvad der er på spil, når …

At være rev­o­lu­tionær er at være mod­erne Læs videre »

Særklasse, eller at gentænke revolution og fællesskaber

Særk­lasse, eller at gen­tænke rev­o­lu­tion og fæl­lessk­aber Bag­grund har i anled­ning af Cen­ter for Vild Analy­ses anden bog, Særk­lasse – den tøvende rev­o­lu­tion, sat to vilde ana­lytikere i stævne på Aarhus Uni­ver­sitet til en snak om det teo­retiske univers, bogen er opstået ud fra. Bogens titel dækker over et begreb, som cen­tret har udviklet i …

Særk­lasse, eller at gen­tænke rev­o­lu­tion og fæl­lessk­aber Læs videre »

Karl Marx Socialisme

Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden!

Social­is­ter – ud af myten og ind i virke­lighe­den! Slavoj Žižek og gam­mel­marx­is­terne foren­kler virke­lighe­den i en ide­ol­o­gisk rev­o­lu­tion­s­myte. I stedet burde social­is­men gen­finde sig selv som viden­skab. Kap­i­tal­is­men er ikke et sys­tem – men den blom­str­er så længe, vi nægter at tage ans­var i vores direk­te materielle forhold til de men­nesker, vi ikke kender og …

Social­is­ter – ud af myten og ind i virke­lighe­den! Læs videre »

No future 2.0

På trods af udsigterne til en lavere leve­s­tandard end deres foræl­dre kan nuti­dens unge se frem til større poli­tisk fri­hed, hvis de for­mår at gribe den. På samme måde som murens fald i 1989 tog Vestens intel­li­gentsia på sen­gen, var de vestlige mellemøstekspert­er ikke intellek­tuelt for­beredt på det ara­biske forår. Da gadekam­p­ene beg­y­n­dte i Cairos …

No future 2.0 Læs videre »

Den amerikanske revolution — revolution med paryk på

Den amerikanske rev­o­lu­tion — rev­o­lu­tion med paryk på Kan en rev­o­lu­tionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skat­ten på te? Når det kom­mer til Den amerikanske rev­o­lu­tion er svaret paradok­salt nok ja. USA blev grund­lagt under Den amerikanske rev­o­lu­tion fra 1775–83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske …

Den amerikanske rev­o­lu­tion — rev­o­lu­tion med paryk på Læs videre »

Enhedslisten og de mange revolutioner

Enhed­slis­ten og de mange rev­o­lu­tion­er ”Vi trænger også til denne debat. I åre­vis har vi ikke diskuteret, hvor­dan vi opfat­ter social­isme, og så får folk alle mulige forskel­lige opfat­telser”. Enhed­slis­ten kæm­per om par­ti­ets ståst­ed i forhold til den social­is­tiske rev­o­lu­tion. ”Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medi­er, om vold­elig rev­o­lu­tion og …

Enhed­slis­ten og de mange rev­o­lu­tion­er Læs videre »

Scroll til toppen