Rosa Nan Leunbach, Marcus Lee Naldal og Kristian Hvidtfelt Nielsen beskriver den kemiske flodbølge og dens modstandere.
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi Læs videre »
FOKUS: Ph.d.-studerende Rithma Kreie Engelbreth Larsen gør foreløbig status over Latours indflydelse på hendes både antropologiske og idéhistoriske faglighed.
Bruno Latour: Afselvfølgeliggørelsens mester Læs videre »
OBJEKT: Vaccinen har reddet millioner af liv. Den første vaccine nogensinde var mod kokopper, og historien bag vaccinen begynder med en engelsk læges møde med en malkepige i 1770.
Læs Martin Kristensens fortælling om vaccinen, der indgår i Baggrunds Objekthistorier.
OBJEKT: “Sæbe har været brugt af mennesker i flere tusinde år, men har ‒ snarere end som et middel til kropslig renholdelse ‒ været anvendt til en lang række andre formål”. Læs Tanne Schlosser Søndertofts fortælling om håndsæben.
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
Den Nye Accelerator Læs videre »
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
I 1800-tallet var sæbeboblen ikke blot et legetøj for børn, den var også centrum for fysikkens opvisninger og industriens indtog i husholdningerne.
Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reducere en kvart million måleenheder til én, opstod der et problem. Académie des Sciences havde oprindeligt foreslået anvendelsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter revolutionen i 1789 måtte man ty til en republikansk løsning.
Rammerne for de koloniale projekter blev ikke primært udformet i Europas udenrigsministerier, men i videnskabelige studier, rejsedagbøger og dramatiske fortællinger. Lektor Søren Rud undersøger den etnografiske viden om kolonierne, der var tæt forbundet med det koloniale projekt i Grønland.
Etnografisk akkuratesse og tidsrejser i Grønland Læs videre »
Vi bruger fotografier til at gemme minder og fortælle historier, til at skabe kunstværker der udfordrer gengivelsen af virkeligheden og vi bruger fotografiapparater til at studere fænomener i naturen. Kamila Kuc skitserer fotograferingens historie og tekniske udvikling.
Fotomediering: Lys, Optik og Fotografering Læs videre »
I tidsrummet mellem renæssance og oplysning begyndte enkelte læger at udfordre antikkens medicinske dogmer ved at gå selve skaberværket efter i sømmene.
Da hjertet blev til en pumpe Læs videre »
FOKUS: UNESCO blev grundlagt tre måneder efter bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. I skyggen af paddehatteskyerne opstod et presserende behov for at insistere på videnskabens iboende værdi og fredsfremmende natur.
Det forunderligt utopiske øjeblik Læs videre »
Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.
“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut” Læs videre »
MIKROHISTORIE: Hvad får en hofkirurg til at ty til kogning af hundehvalpe og blande den udkogte masse med moste regnorme og akvavit? Den franske renæssancekirurg Ambroise Paré gjorde det fordi han ikke kunne holde alternativerne ud.
Kunsten at koge en hundehvalp Læs videre »
Når man træffer beslutninger, er det er vigtigt at vide, hvad man ved og hvad man ikke ved. Men det er ikke altid, at vi bare ved, hvad vi ikke ved.
Ikke-viden, demokratisk offentlighed og den politiske beslutningsproces Læs videre »
De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?
Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund Læs videre »
Den eneste grund til at Newton opdagede tyngdekraften var, at han tilfældigvis fik et æble i hovedet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begrebet serendipitet benyttes af videnskabsmænd til at betegne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Andersen fortæller her historien om serendipiteten, der starter i Sri Lanka og ender hos Pfizer.
Serendipitet: Er videnskab rent (u)held? Læs videre »
Finanskrisen forøgede opmærksomheden på hvad den økonomiske disciplin egentlig kan. Særligt er det, man kalder den økonomiske agent, økonomiens billede på hvordan mennesker handler ude i virkeligheden, kommet under kritik. Er billedet brugbart til at forstå og forudsige menneskelig handling, eller er det en misvisende forsimpling? Baggrund bringer her et interview med den sydafrikanske professor
Den økonomiske agent er ikke bare en egoist Læs videre »
FOKUS: Økonomien bygger på en bestemt menneskeforståelse, som man kalder homo economicus. Mennesket er rationelt, selvinteresseret og egennyttemaksimerende. Men hvad med alle de menneskelige egenskaber, økonomien ikke tager i betragtning?
Er mennesket økonomisk? Læs videre »
Ifølge den amerikanske professor og forfatter Francis Fukuyama, er transhumanismen en forestilling om, at den den evolutionære udvikling endnu ikke afsluttet og i fremtiden vil være styret af menneskelig teknologi. Drevet frem af forkærlighed for teknologi og angst for døden, forsøger transhumanisterne at ændre ved de grundlæggende menneskelige vilkår. Baggrund bringer her et interview med
Transhumanismens nye menneske Læs videre »
Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer De sidste 15 år har et nytteorienteret og økonomisk videnskabsideal hersket. Den humanistiske forskning på universiteterne har været offer for mistillid og dårlige forhold. Ikke desto mindre er ledigheden blandt humanistiske kandidater stort set halveret i de seneste ti år, og videnssamfundet efterspørger i stigende grad humanioras hjælp til at forstå
Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer Læs videre »
FOKUS: Idéhistorie går i dag under navnet intellektuel historie, men det betyder ikke, at det handler om at skrive de kloges historie. Lektor i Idéhistorie Mikkel Thorup gør status over den aktuelle udøvelse af idéhistorie i den tredje artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’.
Intellektuel historie – idéhistorien i dag Læs videre »
Den slovenske filosof Aleš Bunta besøgte i oktober 2012 Århus Universitet i forbindelse med konferencen The Other Subject, hvor bl.a. Lillian Munk Rösing og Henrik Jøker Bjerre deltog for at diskutere det filosofiske tema subjektet. Det syntes oplagt at interviewe konferencens keynotespeaker, som samtidig er en af hovedfigurerne i den nye generation af den slovenske
Om dumhed – interview med Aleš Bunta Læs videre »