Videnskab

Vaccinen

OBJEKT: Vac­ci­nen har red­det mil­lion­er af liv. Den første vac­cine nogensinde var mod kokop­per, og his­to­rien bag vac­ci­nen beg­y­n­der med en engel­sk læges møde med en malkepige i 1770.
Læs Mar­tin Kris­tensens fortælling om vac­ci­nen, der indgår i Bag­grunds Objek­this­to­ri­er.

Håndsæben

OBJEKT: “Sæbe har været brugt af men­nesker i flere tusinde år, men har ‒ snarere end som et mid­del til krop­slig ren­hold­else ‒ været anvendt til en lang række andre for­mål”. Læs Tanne Schloss­er Søn­dertofts fortælling om hånd­sæben.

Den Nye Accelerator

To ven­ner, én mik­stur, en ver­den i accel­er­a­tion. H. G. Wells bland­er kemiske eksper­i­menter, kap­i­tal­is­mekri­tik og tidlig sci­ence fic­tion i sin nov­el­le ”Den Nye Accel­er­a­tor” (1901), som Bag­grund udgiv­er i en dan­sk over­sæt­telse med en intro­duk­tion.

En dråbe ro

To ven­ner, én mik­stur, en ver­den i accel­er­a­tion. H. G. Wells bland­er kemiske eksper­i­menter, kap­i­tal­is­mekri­tik og tidlig sci­ence fic­tion i sin nov­el­le ”Den Nye Accel­er­a­tor” (1901), som Bag­grund udgiv­er i en dan­sk over­sæt­telse med en intro­duk­tion.

Sæbeboblen

I 1800-tal­let var sæbe­boblen ikke blot et leg­etøj for børn, den var også cen­trum for fysikkens opvis­ninger og indus­triens ind­tog i hush­old­ningerne.

Meterstokken

Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reduc­ere en kvart mil­lion måleen­hed­er til én, opstod der et prob­lem. Académie des Sci­ences havde oprindeligt fores­lået anven­delsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter rev­o­lu­tio­nen i 1789 måtte man ty til en repub­likan­sk løs­ning.

Etnografisk akkuratesse og tidsrejser i Grønland

Ram­merne for de kolo­niale pro­jek­ter blev ikke primært udformet i Europas uden­rigsmin­is­terier, men i viden­sk­a­belige studi­er, rejsedag­bøger og drama­tiske fortællinger. Lek­tor Søren Rud under­søger den etno­grafiske viden om kolonierne, der var tæt for­bun­det med det kolo­niale pro­jekt i Grøn­land.

Fotomediering: Lys, Optik og Fotografering

Vi bruger fotografi­er til at gemme min­der og fortælle his­to­ri­er, til at skabe kun­stværk­er der udfor­dr­er gen­givelsen af virke­lighe­den og vi bruger fotografi­ap­pa­rater til at stud­ere fænomen­er i naturen. Kami­la Kuc skit­ser­er fotograferin­gens his­to­rie og tekniske udvikling.

Da hjertet blev til en pumpe

I tid­srum­met mellem renæs­sance og oplysning beg­y­n­dte enkelte læger at udfor­dre antikkens med­i­cinske dog­mer ved at gå selve skabervær­ket efter i sømmene.

Det forunderligt utopiske øjeblik

FOKUS: UNESCO blev grund­lagt tre måned­er efter bomb­ningerne af Hiroshi­ma og Nagasa­ki. I skyggen af pad­de­hat­tesky­erne opstod et presserende behov for at insis­tere på viden­sk­abens iboende vær­di og freds­frem­mende natur.

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

Vi har alle en indgang til at tale om økono­mi — også uden at være økonomer. Dette er en af grund­tankerne bag bogen Pen­gene og Livet. Her føl­ger en sam­tale med to af de fire for­fat­tere omkring, hvad det økonomiske er og hvor­dan human­io­raforskn­ing kan bidrage.

Kunsten at koge en hundehvalp

MIKROHISTORIE: Hvad får en hofkirurg til at ty til kogn­ing af hun­de­hvalpe og blande den udkogte masse med moste reg­norme og akvav­it? Den franske renæs­sancekirurg Ambroise Paré gjorde det for­di han ikke kunne holde alter­na­tiverne ud.

Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?

Den eneste grund til at New­ton opdagede tyn­gdekraften var, at han til­fældigvis fik et æble i hov­edet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begre­bet serendip­itet benyttes af viden­sk­ab­smænd til at beteg­ne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Ander­sen fortæller her his­to­rien om serendip­iteten, der starter i Sri Lan­ka og ender hos Pfiz­er.

Den økonomiske agent er ikke bare en egoist

Finan­skrisen forøgede opmærk­somhe­den på hvad den økonomiske dis­ci­plin egentlig kan. Særligt er det, man kalder den økonomiske agent, økonomiens billede på hvor­dan men­nesker han­dler ude i virke­lighe­den, kom­met under kri­tik. Er billedet brug­bart til at forstå og forudsige men­neske­lig han­dling, eller er det en mis­visende for­sim­pling? Bag­grund bringer her et inter­view med den sydafrikanske pro­fes­sor …

Den økonomiske agent er ikke bare en ego­ist Læs videre »

Er mennesket økonomisk?

FOKUS: Økonomien byg­ger på en bestemt men­neske­forståelse, som man kalder homo eco­nom­i­cus. Men­nes­ket er rationelt, selv­in­ter­esseret og egen­nyt­temak­simerende. Men hvad med alle de men­neske­lige egen­sk­aber, økonomien ikke tager i betragt­ning?

Transhumanisme

Transhumanismens nye menneske

Ifølge den amerikanske pro­fes­sor og for­fat­ter Fran­cis Fukuya­ma, er tran­shu­man­is­men en forestill­ing om, at den den evo­lu­tionære udvikling end­nu ikke afs­lut­tet og i fremti­den vil være styret af men­neske­lig teknolo­gi. Drevet frem af forkærlighed for teknolo­gi og angst for døden, forsøger tran­shu­man­is­terne at ændre ved de grundlæggende men­neske­lige vilkår. Bag­grund bringer her et inter­view med …

Tran­shu­man­is­mens nye men­neske Læs videre »

Aarhus Universitet

Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer

Viden­sprocess­er i human­is­tiske forskn­ingsmiljøer De sid­ste 15 år har et nyt­te­ori­en­teret og økonomisk viden­sk­ab­side­al hers­ket. Den human­is­tiske forskn­ing på uni­ver­siteterne har været offer for mist­il­lid og dårlige forhold. Ikke desto min­dre er ledighe­den blandt human­is­tiske kan­di­dater stort set halveret i de sen­este ti år, og videnssam­fun­det efter­spørg­er i sti­gende grad human­io­ras hjælp til at forstå …

Viden­sprocess­er i human­is­tiske forskn­ingsmiljøer Læs videre »

Intellectual history

Intellektuel historie — idéhistorien i dag

FOKUS: Idéhis­to­rie går i dag under navnet intellek­tuel his­to­rie, men det bety­der ikke, at det han­dler om at skrive de kloges his­to­rie. Lek­tor i Idéhis­to­rie Mikkel Tho­rup gør sta­tus over den aktuelle udøvelse af idéhis­to­rie i den tred­je artikel i serien ‘Hvad er idéhis­to­rie?’.

Om dumhed — interview med Aleš Bunta

Den slovenske filosof Aleš Bun­ta besøgte i okto­ber 2012 Århus Uni­ver­sitet i forbindelse med kon­fer­en­cen The Oth­er Sub­ject, hvor bl.a. Lil­lian Munk Rös­ing og Hen­rik Jøk­er Bjerre del­tog for at diskutere det filosofiske tema sub­jek­tet. Det syntes oplagt at inter­viewe kon­fer­en­cens keynote­s­peak­er, som sam­tidig er en af hov­ed­fig­ur­erne i den nye gen­er­a­tion af den slovenske …

Om dumhed — inter­view med Aleš Bun­ta Læs videre »

Scroll til toppen