En sprængfarlig sag Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler” ikke kunne genindføres. Mindre kendt er det, at den danske regering gennem Udenrigsministeriets Pressebureau selv stod for at organisere …
Den danske oversætter Hans-Jørgen Birkmose giver her en meget kort introduktion til Jonathan Swifts liv og satiriske univers. Det er et univers spændt ud mellem idealer og virkelig, hvor vi både ler af og med hovedpersonerne i al deres fortvivlelse.
Det brød med handelens ”guddommelige orden”, da det engelske Parlament i 1844 gjorde aktieselskabet tilgængeligt som en almen selskabsmodel. Aktieselskabers juridiske autonomi som ’kunstige personer’, var et kontroversielt emne, og gav anledning til debat i hele det nittende århundrede.
Siden 2. Verdenskrigs uhyrligheder blev blotlagt, har opgøret med fortiden været et konstant tema i den tyske offentlighed. Her kan du læse, hvordan opgøret med fortiden har udfoldet sig i erindringslitteraturen.
INTRODUKTION: Hawthornes litteratur er som et maleri. Man ser alt, hvad der er tilgængeligt. Resten er muligheder. Hans-Jørgen Birkmose giver her en introduktion til Nathaniel Hawthornes forfatterskab.
INTRODUKTION: Den danske oversætter Jørgen Herman Monrad skriver om at læse og oversætte brevvekslingen mellem de to store forfattere Paul Celan og Ingeborg Bachmann.
INTRODUKTION: I Brasilien er Clarice kendt og elsket og læst af alle. I Europa læses hun af kønsforskere og andre med særlig interesse for modernistisk, eksperimenterende litteratur. Elisabeth Friis introducerer her til et overset forfatterskab.
INTRODUKTION: Sovjetkulturen holdt af entydighed, optimisme og opbyggelighed, men den russiske forfatter Ljudmila Petrusjevskajas fortællere er alt andet end opbyggelige. De er tværtimod mestre i at få deres eget glansbillede til at krakelere.
INTRODUKTION: Når vi tænker over verden, er det i lige så høj grad verden, der tænker over sig selv. Sprog og verden, natur og kultur væves sammen i den danske digter Inger Christensens naturfilosofiske poetik, som Anne Gry Haugland her introducerer til.
FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.
Louis-Ferdinand Célines liv og værk er et vidnesbyrd om de mørke skygger, Første Verdenskrig kastede over Europa. Kasper Lyngholm Larsen skriver om en af mellemkrigstidens mest pessimistiske forfattere.
Regler er til for at brydes – og for at konstrueres igen. Den franske forfattergruppe OuLiPo fejrede i 2010 sin 50 års eksistens og 50 års konstant udfordring af litteraturens regler og normer. Steen Bille Jørgensen, lektor i fransk, giver her en kort introduktion til en gruppe, han længe har været både fascineret og udfordret …
INTRODUKTION: Han er en af de store, men glemte forfattere. Den ungarnske forfatter Sándor Márai havde tiden og tidsånden imod sig, han gik under med det gamle Europa. Professor Børge Kristiansen giver her et unikt indblik i Márais forfatterskab.
Flyt jer, køer, for livet er kort! Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez gik denne påske bort, 87 år gammel. Inden da vandt han Nobelprisen i litteatur og forfattede blandt andet 100 års ensomhed og Kærlighed i koleraens tid. Rasmus Vangshardt mindes her Márquez mellem begyndelse og begravelse. Det er ingen hemmelighed, at den colombianske forfatter …
INTRODUKTION: Den østrigske forfatter Thomas Bernhard indtager en stor plads i Danmarks litterære landskab netop nu. Hans vrede prosa, der i disse år flittigt bliver oversat til dansk, går rent ind hos de dekadencekritiske, let kyniske læsere.
Hvad er det posthumane? Forestillingen om det menneskelige er under pres fra flere sider. Det afspejler sig i litteraturen. I anledning af sin nye bog The New Human in Literature introducerer lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen her til Don DeLillos visioner om menneskets foranderlighed.
Thomas Manns Trolddomsbjerget, der udkom i 1924, er et af det 20. århundredes store værker, men Trolddomsbjerget er også et vigtigt vidnesbyrd om en forvirret tid i Tyskland i 1920erne. Kasper Hedegård Schiølin undersøger, hvordan Thomas Mann ikke bare var i færd med at skrive en god fortælling, men på samme tid arbejdede på at …
En syntetisk kur mod åndenød – Konservativ revolution i Thomas Manns Trolddomsbjerget Læs videre »
INTRODUKTION: Mads Rosendahl Thomsen beskriver, hvordan han stødte på Mo Yans forfatterskab. Mo Yan modtog den 10. december 2012 Nobelprisen i litteratur.