Hvordan præger vores kliniske forståelse af psykiske lidelser vores politiske beslutninger? Nis Bjarnhof vender sig mod Aristoteles, Augustin og Fine Gråbøls ‘Ungeenheden’ i sin undersøgelse af alternative forståelser af de usynlige lidelser.
Lidelsernes Tavshed – Om regeringens psykiatriplans eksistentielle implikationer Læs videre »
Er Franz Kafkas tegninger mere end blot illustrationer? Jørgen Herman Monrad om Kafka som både skrivende og tegnende kunstner.
Kafka ville være tegner Læs videre »
Franz Kafka skriver gentagne gange om kroppen som skrøbelig, frastødende, endda fragmenteret. Lea Wintterlin om muligheder for kropslig frigørelse.
Kafka, min krop og mig Læs videre »
Retfærdighed, disciplin og magt spiller en stor rolle i et utal af Franz Kafkas romaner og fortællinger. Moritz Schramm om Kafka og den universelle retfærdighed.
Kafkas kamp for universel retfærdighed Læs videre »
Dagbøgerne bliver et sted, hvor Kafka reflekterer over, hvad det vil sige at leve og at skrive. Ole Morsing om Kafkas skrivende liv.
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka Læs videre »
Gennem sin litteratur skriver Franz Kafka en særegen identitet frem. Birthe Hoffmann om Kafka i det habsburgske monarki
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet Læs videre »
Franz Kafkas litteratur blotlægger og udfordrer rækkevidden for vores erkendelser. Søren R. Fauth om Kafkas stormløb mod denne grænse
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen Læs videre »
Mikkel-Theis Paulsen viser, hvordan litteraturhistorien er rig på forestillinger og bristede drømme om det fremmede land.
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur Læs videre »
Trine Arlund Hass beretter om hyrdedigtningen som mikrokosmos og udlægger de storpolitiske og økologiske konflikter, der er indeholdt i litteraturhistorien på landet.
Hyrdedigtningens drømmeland Læs videre »
En sprængfarlig sag Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler” ikke kunne genindføres. Mindre kendt er det, at den danske regering gennem Udenrigsministeriets Pressebureau selv stod for at organisere
En sprængfarlig sag Læs videre »
Den danske oversætter Hans-Jørgen Birkmose giver her en meget kort introduktion til Jonathan Swifts liv og satiriske univers. Det er et univers spændt ud mellem idealer og virkelig, hvor vi både ler af og med hovedpersonerne i al deres fortvivlelse.
Jonathan Swifts latter. En meget kort introduktion til Jonathan Swift Læs videre »
Det brød med handelens ”guddommelige orden”, da det engelske Parlament i 1844 gjorde aktieselskabet tilgængeligt som en almen selskabsmodel. Aktieselskabers juridiske autonomi som ’kunstige personer’, var et kontroversielt emne, og gav anledning til debat i hele det nittende århundrede.
En kunstig person: aktieselskabets litteraturhistorie Læs videre »
Siden 2. Verdenskrigs uhyrligheder blev blotlagt, har opgøret med fortiden været et konstant tema i den tyske offentlighed. Her kan du læse, hvordan opgøret med fortiden har udfoldet sig i erindringslitteraturen.
Den tyske fortid spøger stadig Læs videre »
INTRODUKTION: Hawthornes litteratur er som et maleri. Man ser alt, hvad der er tilgængeligt. Resten er muligheder. Hans-Jørgen Birkmose giver her en introduktion til Nathaniel Hawthornes forfatterskab.
Hawthornes tre punktummer. En meget kort introduktion til Nathaniel Hawthorne Læs videre »
INTRODUKTION: Den danske oversætter Jørgen Herman Monrad skriver om at læse og oversætte brevvekslingen mellem de to store forfattere Paul Celan og Ingeborg Bachmann.
Mørkekamre. En meget kort introduktion til Paul Celan og Ingeborg Bachmann Læs videre »
INTRODUKTION: I Brasilien er Clarice kendt og elsket og læst af alle. I Europa læses hun af kønsforskere og andre med særlig interesse for modernistisk, eksperimenterende litteratur. Elisabeth Friis introducerer her til et overset forfatterskab.
INTRODUKTION: Sovjetkulturen holdt af entydighed, optimisme og opbyggelighed, men den russiske forfatter Ljudmila Petrusjevskajas fortællere er alt andet end opbyggelige. De er tværtimod mestre i at få deres eget glansbillede til at krakelere.
Stemmer som sprækker. En meget kort introduktion til Ljudmila Petrusjevskaja Læs videre »
INTRODUKTION: Når vi tænker over verden, er det i lige så høj grad verden, der tænker over sig selv. Sprog og verden, natur og kultur væves sammen i den danske digter Inger Christensens naturfilosofiske poetik, som Anne Gry Haugland her introducerer til.
FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.
Business as usual Læs videre »
Louis-Ferdinand Célines liv og værk er et vidnesbyrd om de mørke skygger, Første Verdenskrig kastede over Europa. Kasper Lyngholm Larsen skriver om en af mellemkrigstidens mest pessimistiske forfattere.
Regler er til for at brydes – og for at konstrueres igen. Den franske forfattergruppe OuLiPo fejrede i 2010 sin 50 års eksistens og 50 års konstant udfordring af litteraturens regler og normer. Steen Bille Jørgensen, lektor i fransk, giver her en kort introduktion til en gruppe, han længe har været både fascineret og udfordret
Regler for frihed – OuLiPos alvorsleg Læs videre »
INTRODUKTION: Han er en af de store, men glemte forfattere. Den ungarnske forfatter Sándor Márai havde tiden og tidsånden imod sig, han gik under med det gamle Europa. Professor Børge Kristiansen giver her et unikt indblik i Márais forfatterskab.
Alvorsmand med stil og humor. En meget kort introduktion til Sándor Márai Læs videre »
Flyt jer, køer, for livet er kort! Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez gik denne påske bort, 87 år gammel. Inden da vandt han Nobelprisen i litteatur og forfattede blandt andet 100 års ensomhed og Kærlighed i koleraens tid. Rasmus Vangshardt mindes her Márquez mellem begyndelse og begravelse. Det er ingen hemmelighed, at den colombianske forfatter
Flyt jer, køer, for livet er kort! Læs videre »
INTRODUKTION: Den østrigske forfatter Thomas Bernhard indtager en stor plads i Danmarks litterære landskab netop nu. Hans vrede prosa, der i disse år flittigt bliver oversat til dansk, går rent ind hos de dekadencekritiske, let kyniske læsere.
Den furiøse prosa. En meget kort introduktion til Thomas Bernhard Læs videre »
Hvad er det posthumane? Forestillingen om det menneskelige er under pres fra flere sider. Det afspejler sig i litteraturen. I anledning af sin nye bog The New Human in Literature introducerer lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen her til Don DeLillos visioner om menneskets foranderlighed.
Den posthumane horisont og litteraturen Læs videre »
Thomas Manns Trolddomsbjerget, der udkom i 1924, er et af det 20. århundredes store værker, men Trolddomsbjerget er også et vigtigt vidnesbyrd om en forvirret tid i Tyskland i 1920erne. Kasper Hedegård Schiølin undersøger, hvordan Thomas Mann ikke bare var i færd med at skrive en god fortælling, men på samme tid arbejdede på at
En syntetisk kur mod åndenød – Konservativ revolution i Thomas Manns Trolddomsbjerget Læs videre »
INTRODUKTION: Mads Rosendahl Thomsen beskriver, hvordan han stødte på Mo Yans forfatterskab. Mo Yan modtog den 10. december 2012 Nobelprisen i litteratur.
Kritikken indefra. En meget kort introduktion til Mo Yan Læs videre »