Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til et spørgsmål om kroner og ører.
De neoliberale har et paradoksalt forhold til demokratiet. I deres perspektiv er der både et overskud og et underskud af demokratisk deltagelse. Jacob Jensen udfolder, hvordan en række neoliberale kritikere har formet nutidens ideal om borgeren, som suveræn forbruger i det neoliberale demokrati.
Pengenes historie fokuserer som regel på mønter og sedler, men det er de ikke-fysiske kontopenge, der virkelig har betydet noget i magtkampen mellem banker, regeringer og borgere.
Island var ét af de lande, der led allerstørst tab under finanskrisen, men har samtidig formået at genrejse sin økonomi meget hurtigt, og chokket har betydet en ny politisk kultur. Emil Olander Gravgaard analyserer det islandske tilfælde og spørger, hvordan krisen også kan give anledning til nytænkning.
Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.
FOKUS: Danmarks økonomi er afhængig af gæld, og betaling af renter sker ved, at der lånes yderligere penge. Systemet er dermed fanget i en gældsspiral. Rasmus Hougaard og Tune Revsgaard fra Gode Penge mener, at det er nødvendigt med grundlæggende reformer af det økonomiske system.
Lad os nedsætte en kommission! Det er den strategi som politikere i de seneste årtier har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er komplekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kommission egentlig, og hvorfor bliver vi ved med at nedsætte dem?
Det at holde styr på sin økonomi er ikke kun et spørgsmål om at undgå negative renter, det er også et spørgsmål om at bevare sig selv som en troværdig og moralsk person. Her fortæller Jakob Bek-Thomsen om antikkens begreb for husholdning, oikonomia, og dets indflydelse og relevans på nutidens moraliserende opfattelse af hvad der er en god privatøkonomi.
FOKUS: Er sexarbejde et rigtigt arbejde? Jeanett Bjønness har snakket med sexsælgere om identitet og narrativer. Sexsalg er for dem en aktiv handling, en måde at tage ansvar på og opnå selvstændighed. Disse kvinder er ikke prostituerede. Deres sexsalg er ikke fast arbejde. Ej heller udgør det hele deres identitet.
FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Menneskerettighedernes ofte oversete pointer. Også under Den franske revolution diskuterede man skellet mellem de, der bidrager til samfundet og de, der ikke gør. Gennem pamfletter og satiretegninger fortæller litterat Jonas Ross Kjærgård samfundsnasserens revolutionære forhistorie.
FOKUS: Kapitalisten er en parasit, tiggeren er en parasit, og den arbejdsløse er en parasit. Læs søndagens essay af filosof Patrick Cockburn, der afslører, hvordan arbejdets fundamentale afhængighed udstilles som en egoistisk blodsugning. Læs og overvej hvilken type af parasit, du selv er?
Forestil dig, at dine penge bogstaveligt talt ville brænde op i din lomme, hvis du ikke brugte dem. Forestil dig, at penge kunne ruste. Ud fra denne idé forsøgte den tyske økonom Silvio Gesell at udfordre en af økonomiens hovedsætninger: At penge kan akkumuleres, og at penge avler penge.
FOKUS: Ordos blev kaldt det “kinesiske Dubai”, men bag plakaterne af de luksuriøse byggerier med Hugo Boss-butikkerne og Gucci-butikkerne ligger ruinerne af en by, der aldrig blev færdig.
Finanskrisen forøgede opmærksomheden på hvad den økonomiske disciplin egentlig kan. Særligt er det, man kalder den økonomiske agent, økonomiens billede på hvordan mennesker handler ude i virkeligheden, kommet under kritik. Er billedet brugbart til at forstå og forudsige menneskelig handling, eller er det en misvisende forsimpling? Baggrund bringer her et interview med den sydafrikanske professor …
“Made in China” – men af hvem? I Kina er migrantarbejderne en hastigt voksende befolkningsgruppe. De rejser fra provinserne til storbyerne for at varetage manuelle jobs, bybefolkningen ikke ønsker. De er kræfterne bag Kinas økonomiske fremskridt, men laveste samfundsklasse.
FOKUS: Den økonomiske antropologi viser os ikke blot eksotiske og anderledes økonomier, men sætter spørgsmålstegn ved grænsen mellem økonomi og resten af det sociale liv i vores eget moderne kapitalistiske samfund.
FOKUS: Økonomien bygger på en bestemt menneskeforståelse, som man kalder homo economicus. Mennesket er rationelt, selvinteresseret og egennyttemaksimerende. Men hvad med alle de menneskelige egenskaber, økonomien ikke tager i betragtning?
FOKUS: En overbetoning af økonomisk effektivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Theresa Scavenius stiller spørgsmålstegn ved, om økonomistyring og nyliberalisme er det rette udgangspunkt for den politiske styring af samfundets udfordringer.
FOKUS: For tiden diskuterer økonomerne hvordan vi bedst skaber vækst i landet – skal vi spare os ud af krisen, eller bør vi i stedet øge de offentlige udgifter? Men måske er der et helt tredje alternativ. Baggrund mødtes med Danmarks første og indtil videre eneste professor i økologisk økonomi for at høre, hvad hun mener vi bør gøre.
FOKUS: Er økonomividenskab objektiv og er tal neutrale? Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen argumenterer for, at neoklassisk økonomi og ideologi ikke altid kan holdes adskilt.
FOKUS: Regeringens nye vækstpakke skal skabe fremtidige arbejdspladser, trimme nationens konkurrenceevne og øge den økonomiske vækst. Men er vækst virkelig den naturlige præmis for samfundets udvikling? Baggrund har mødt Jørgen Steen Nielsen til en snak om hvilke udfordringer vi står overfor i dag.
Efter finanskrisens udbrud i 2008 steg interessen for Karl Marx og hans forfatterskab – en interesse, som også er kommet til Danmark. Marx fik en omfattende virkningshistorie idet en lang række tænkere i begyndelsen af den 20. århundrede brugte Marx’ tænkning i politiske, akademiske og sociale sammenhænge og til en konstant stillingtagen til og kritik …
Danmark er det land i verden, hvor indbyggerne har mest tillid til hinanden. Det kan de offentlige såvel som de private arbejdspladser udnytte langt mere aktivt. Professor Gert Tinggaard Svendsen fortæller hvorfor tillid er Danmarks usynlige råstof.
Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden! Slavoj Žižek og gammelmarxisterne forenkler virkeligheden i en ideologisk revolutionsmyte. I stedet burde socialismen genfinde sig selv som videnskab. Kapitalismen er ikke et system – men den blomstrer så længe, vi nægter at tage ansvar i vores direkte materielle forhold til de mennesker, vi ikke kender og …
Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden! Læs videre »
