Økonomi

Det neoliberale demokrati

De neolib­erale har et paradok­salt forhold til demokrati­et. I deres per­spek­tiv er der både et over­skud og et under­skud af demokratisk delt­agelse. Jacob Jensen udfold­er, hvor­dan en række neolib­erale kri­tikere har formet nuti­dens ide­al om borg­eren, som suveræn for­bruger i det neolib­erale demokrati.

Glimt af pengeskabelsens historie

Pen­ge­nes his­to­rie fokuser­er som regel på møn­ter og sedler, men det er de ikke-fysiske kon­topenge, der virke­lig har bety­det noget i magtkam­p­en mellem banker, regeringer og borg­ere.

Protester på Island

Modrationaliteter i den islandske krisedebat

Island var ét af de lande, der led aller­størst tab under finan­skrisen, men har sam­tidig for­mået at gen­re­jse sin økono­mi meget hur­tigt, og chokket har bety­det en ny poli­tisk kul­tur. Emil Olan­der Grav­gaard analy­ser­er det islandske til­fælde og spørg­er, hvor­dan krisen også kan give anled­ning til nytænkn­ing.

Kapitalisme

Ellen Meiksins Wood var en af vores tid vigtig­ste og mest inno­v­a­tive tænkere.

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

Vi har alle en indgang til at tale om økono­mi — også uden at være økonomer. Dette er en af grund­tankerne bag bogen Pen­gene og Livet. Her føl­ger en sam­tale med to af de fire for­fat­tere omkring, hvad det økonomiske er og hvor­dan human­io­raforskn­ing kan bidrage.

Danmarks Nationalbank

Økonomien er fanget i en gældsspiral

FOKUS: Dan­marks økono­mi er afhængig af gæld, og betal­ing af renter sker ved, at der lånes yderligere penge. Sys­temet er dermed fanget i en gældsspi­ral. Ras­mus Hougaard og Tune Revs­gaard fra Gode Penge men­er, at det er nød­vendigt med grundlæggende reformer af det økonomiske sys­tem.

Velfærdens vogtere

Lad os ned­sætte en kom­mis­sion! Det er den strate­gi som poli­tikere i de sen­este årti­er har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er kom­plekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kom­mis­sion egentlig, og hvor­for bliv­er vi ved med at ned­sætte dem?

Økonomiseringens kunst

Det at holde styr på sin økono­mi er ikke kun et spørgsmål om at undgå neg­a­tive renter, det er også et spørgsmål om at bevare sig selv som en tro­værdig og moral­sk per­son. Her fortæller Jakob Bek-Thom­sen om antikkens begreb for hush­old­ning, oikono­mia, og dets ind­fly­delse og rel­e­vans på nuti­dens moralis­erende opfat­telse af hvad der er en god pri­vatøkono­mi.

Samfundsnasserens revolutionære forhistorie

FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Men­neskerettighed­ernes ofte over­sete point­er. Også under Den franske rev­o­lu­tion diskuterede man skel­let mellem de, der bidrager til sam­fun­det og de, der ikke gør. Gen­nem pam­flet­ter og satireteg­ninger fortæller lit­ter­at Jonas Ross Kjærgård sam­fund­snasserens rev­o­lu­tionære forhis­to­rie.

Økonomiske parasitter

FOKUS: Kap­i­tal­is­ten er en par­a­sit, tig­geren er en par­a­sit, og den arbe­jd­sløse er en par­a­sit. Læs sønda­gens essay af filosof Patrick Cock­burn, der afs­lør­er, hvor­dan arbe­jdets fun­da­men­tale afhængighed udstilles som en ego­is­tisk blod­sug­n­ing. Læs og overvej hvilken type af par­a­sit, du selv er?

Silvio Gesell og de rustende penge

Forestil dig, at dine penge bogstaveligt talt ville brænde op i din lomme, hvis du ikke brugte dem. Forestil dig, at penge kunne ruste. Ud fra denne idé forsøgte den tyske økonom Sil­vio Gesell at udfor­dre en af økonomiens hov­ed­sæt­ninger: At penge kan akku­muleres, og at penge avler penge.

Ruinerne af en by, der aldrig blev færdig

FOKUS: Ordos blev kaldt det “kine­siske Dubai”, men bag plakater­ne af de luk­suriøse byg­gerier med Hugo Boss-butikkerne og Guc­ci-butikkerne lig­ger ruin­erne af en by, der aldrig blev færdig.

Den økonomiske agent er ikke bare en egoist

Finan­skrisen forøgede opmærk­somhe­den på hvad den økonomiske dis­ci­plin egentlig kan. Særligt er det, man kalder den økonomiske agent, økonomiens billede på hvor­dan men­nesker han­dler ude i virke­lighe­den, kom­met under kri­tik. Er billedet brug­bart til at forstå og forudsige men­neske­lig han­dling, eller er det en mis­visende for­sim­pling? Bag­grund bringer her et inter­view med den sydafrikanske pro­fes­sor …

Den økonomiske agent er ikke bare en ego­ist Læs videre »

Kinas flydende befolkning — værdighed, merværdi og det uvurderlige

“Made in Chi­na” — men af hvem? I Kina er migrantar­be­jderne en hastigt vok­sende befolkn­ings­gruppe. De rejs­er fra provin­serne til stor­by­erne for at vare­tage manuelle jobs, bybe­folknin­gen ikke ønsker. De er kræfterne bag Kinas økonomiske frem­skridt, men laveste sam­fund­sklasse.

Er mennesket økonomisk?

FOKUS: Økonomien byg­ger på en bestemt men­neske­forståelse, som man kalder homo eco­nom­i­cus. Men­nes­ket er rationelt, selv­in­ter­esseret og egen­nyt­temak­simerende. Men hvad med alle de men­neske­lige egen­sk­aber, økonomien ikke tager i betragt­ning?

Sarah Palin

Politisk management

FOKUS: En over­be­ton­ing af økonomisk effek­tivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Køben­havns Uni­ver­sitet There­sa Scav­e­nius stiller spørgsmål­stegn ved, om økon­o­mistyring og nylib­er­al­isme er det rette udgangspunkt for den poli­tiske styring af sam­fun­dets udfor­dringer.

”Når jeg tager en ressource, kan du ikke også tage den”

FOKUS: For tiden diskuter­er økonomerne hvor­dan vi bedst skaber vækst i lan­det — skal vi spare os ud af krisen, eller bør vi i stedet øge de offentlige udgifter? Men måske er der et helt tred­je alter­na­tiv. Bag­grund mødtes med Dan­marks første og indtil videre eneste pro­fes­sor i økol­o­gisk økono­mi for at høre, hvad hun men­er vi bør gøre.

Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt?

FOKUS: Er økonomiv­i­den­skab objek­tiv og er tal neu­trale? Pro­fes­sor i økono­mi på Roskilde Uni­ver­sitet Jes­per Jes­persen argu­menter­er for, at neok­las­sisk økono­mi og ide­olo­gi ikke altid kan holdes adskilt.

Jørgen Steen Nielsen

”Du er tvunget til at bruge mere i dag end du gjorde i går”

FOKUS: Regerin­gens nye væk­st­pakke skal skabe frem­tidi­ge arbe­jd­spladser, trimme natio­nens konkur­renceevne og øge den økonomiske vækst. Men er vækst virke­lig den naturlige præmis for sam­fun­dets udvikling? Bag­grund har mødt Jør­gen Steen Nielsen til en snak om hvilke udfor­dringer vi står over­for i dag.

Marxismen efter Marx

Efter finan­skrisens udbrud i 2008 steg inter­essen for Karl Marx og hans for­fat­ter­skab — en inter­esse, som også er kom­met til Dan­mark. Marx fik en omfat­tende virkn­ing­shis­to­rie idet en lang række tænkere i beg­y­n­delsen af den 20. århun­drede brugte Marx’ tænkn­ing i poli­tiske, akademiske og sociale sam­men­hænge og til en kon­stant still­ing­ta­gen til og kri­tik …

Marx­is­men efter Marx Læs videre »

Tillid: Danmarks usynlige råstof

Dan­mark er det land i ver­den, hvor ind­byg­gerne har mest tillid til hinan­den. Det kan de offentlige såv­el som de pri­vate arbe­jd­spladser udnytte langt mere aktivt. Pro­fes­sor Gert Tinggaard Svend­sen fortæller hvor­for tillid er Dan­marks usyn­lige råstof.

Karl Marx Socialisme

Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden!

Social­is­ter – ud af myten og ind i virke­lighe­den! Slavoj Žižek og gam­mel­marx­is­terne foren­kler virke­lighe­den i en ide­ol­o­gisk rev­o­lu­tion­s­myte. I stedet burde social­is­men gen­finde sig selv som viden­skab. Kap­i­tal­is­men er ikke et sys­tem – men den blom­str­er så længe, vi nægter at tage ans­var i vores direk­te materielle forhold til de men­nesker, vi ikke kender og …

Social­is­ter – ud af myten og ind i virke­lighe­den! Læs videre »

Scroll til toppen