Historie

Slaveri

FOKUS: Slaveri er et kraft­fuldt begreb, som stadig fig­ur­erer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Bag­grund rette per­spek­tivet mod nogle af de min­dre kendte aspek­ter af slaver­i­et.

Kapitalismen er en anomali

Ellen Meiksins Wood (1942–2016) var en af vores tid vigtig­ste og mest inno­v­a­tive tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskel­lige områder som his­to­rie, soci­olo­gi, poli­tisk teori og idéhis­to­rie behan­dler emn­er såsom kap­i­tal­is­mens forskel­li­gart­ede udvikling, impe­ri­al­isme og nation­al­statens rolle samt poli­tisk tænkn­ing og poli­tikkens mulighed­er fra antikken og frem til i dag.

COP19

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

FOKUS: Forud­sæt­nin­gen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestill­ing om, at klo­den og men­neske­he­den over­hovedet har en fremtid. His­torik­eren Lucian Hölsch­er påpeger, hvor­dan selve fremtids­forestill­in­gen er i krise. Måske er sand­he­den, at vi ikke læn­gere har en fælles fremtid?

Grønlandsk familie

Grønland vil skrive sin egen historie

FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at his­to­rien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grøn­lands For­son­ingskom­mis­sion han­dler der­for om at ero­bre his­to­rien tilbage på egne præmiss­er.

Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?

Den eneste grund til at New­ton opdagede tyn­gdekraften var, at han til­fældigvis fik et æble i hov­edet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begre­bet serendip­itet benyttes af viden­sk­ab­smænd til at beteg­ne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Ander­sen fortæller her his­to­rien om serendip­iteten, der starter i Sri Lan­ka og ender hos Pfiz­er.

Thatcherismen 1975-?

For en uge siden døde Mar­garet Thatch­er. På ons­dag lægges hun i graven. Men arven efter Thatch­er er langt fra død og begravet. Thatch­eris­mens stramme kon­ser­vatisme slog igen­nem som en af de allervigtig­ste ide­ol­o­giske strømninger i d. 20. århun­drede — så vigtig at nuti­dens poli­tiske spil stadig spilles på det bræt, som thatch­eris­men opteg­nede.

Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik

Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik Teater­forestill­in­gen Man­i­fest 2083 om Anders Behring Breivik har mødt stor mod­stand og kri­tik. Siden det blev annon­ceret, at teaterin­struk­tøren Chris­t­ian Lol­like og skue­spilleren Olaf Høj­gaard havde plan­er om at opsætte forestill­in­gen, er den blevet beskyldt for at føre Anders Behring Breiviks sag. Bag­grund har inter­viewet Chris­t­ian Lol­like og …

Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik Læs videre »

At være revolutionær er at være moderne

Rev­o­lu­tion­erne og den mod­erne ver­den­shis­to­rie gen­nem­syr­er hinan­den. Vores mod­erne sam­fund, han­dlingsmøn­stre og forståelses­ram­mer er formet af rev­o­lu­tion­ernes his­to­rie. Og rev­o­lu­tion­erne kon­denser­er selve den foran­dring og den udskil­lelse af vil­jer og pro­jek­ter, der kende­teg­n­er det mod­erne. Lek­tor i mod­erne his­to­rie ved Aarhus Uni­ver­sitet Bertel Nygaard har skrevet et essay om, hvad der er på spil, når …

At være rev­o­lu­tionær er at være mod­erne Læs videre »

Kampen om Anna Politkovskajas historie

Hvem dræbte Anna Politkovska­ja? Det spørgsmål bliv­er ikke alene afgjort i retssalen, men også i inter­na­tion­al poli­tik. For mange er Politkovska­ja blevet et billede på Rus­lands vak­lende demokrati. Inden for lan­dets grænser hold­er Putin fast i, at hen­des mord alene er en sag for poli­ti­et. Kam­p­en om Politkovska­jas his­to­rie er ikke læn­gere bare et spørgsmål …

Kam­p­en om Anna Politkovska­jas his­to­rie Læs videre »

Vores tids undergang — Interview med Rikke Louise Peters, del II

Vores tids under­gang — Inter­view med Rikke Louise Peters, del II Er vores tid apoka­lyp­tisk? Under­gan­gen er over­alt: i TV-serier, reklamer, com­put­er­spil, bøger og doku­men­tarpro­gram­mer. Vores tids store poli­tiske kris­er — atom­krisen, glob­al opvarmn­ing og den økonomiske krise — er alle en del af en forestill­ing om, at vores civil­i­sa­tion og vores plan­et, som vi …

Vores tids under­gang — Inter­view med Rikke Louise Peters, del II Læs videre »

Den frie verdens spøgelser

Med Invis­i­ble Chil­drens opmærk­somhed­skam­pagne KONY2012 fik ver­den en ny skurk — Joseph Kony. Eller nærmere kam­pag­ne­f­jen­den KONY. For i Invis­i­ble Chil­drens kam­pagne gen­nemgik Joseph Kony en trans­for­ma­tion, der ikke gjorde det let­tere at løse den kri­tiske sit­u­a­tion, men i stedet gravede hul­let end­nu dybere. Her er et forsøg på at gen­fortælle his­to­rien om KONY. Der …

Den frie ver­dens spøgelser Læs videre »

Afselvfølgeliggørelse — idéhistoriens raison d’être

FOKUS: Er his­to­rien lige­som Hol­sten­tor i Lübeck bare et trafik­forstyrrende mon­strum, der skal rives ned for at vi kan køre hur­tigere videre? Højskolelær­er ved Testrup Højskole Frank Beck Lassen opl­yser i denne anden artikel i serien ‘Hvad er idéhis­to­rie?’ his­to­rien med begre­bet afselvføl­gelig­gørelse.

Hvorfor er idéhistorie vigtig?

FOKUS: Prof. Hans-Jør­gen Schanz’ gør sta­tus over idéhis­to­rien som genre og dis­ci­plin. Denne forsvarstale for idéhis­to­rien er den første artikel i serien, Hvad er idéhis­to­rie?, og var oprindeligt et fore­drag, der blev holdt ved Filosofisk Foren­ing i starten af novem­ber 2012.

Den amerikanske revolution — revolution med paryk på

Den amerikanske rev­o­lu­tion — rev­o­lu­tion med paryk på Kan en rev­o­lu­tionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skat­ten på te? Når det kom­mer til Den amerikanske rev­o­lu­tion er svaret paradok­salt nok ja. USA blev grund­lagt under Den amerikanske rev­o­lu­tion fra 1775–83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske …

Den amerikanske rev­o­lu­tion — rev­o­lu­tion med paryk på Læs videre »

Scroll til toppen