Historie

Toussaint L’ouverture

I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.

Slaveri

FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.

Kapitalismen er en anomali

Ellen Meiksins Wood (1942-2016) var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskellige områder som historie, sociologi, politisk teori og idéhistorie behandler emner såsom kapitalismens forskelligartede udvikling, imperialisme og nationalstatens rolle samt politisk tænkning og politikkens muligheder fra antikken og frem til i dag.

COP19

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?

Grønlandsk familie

Grønland vil skrive sin egen historie

FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at historien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grønlands Forsoningskommission handler derfor om at erobre historien tilbage på egne præmisser.

Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?

Den eneste grund til at Newton opdagede tyngdekraften var, at han tilfældigvis fik et æble i hovedet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begrebet serendipitet benyttes af videnskabsmænd til at betegne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Andersen fortæller her historien om serendipiteten, der starter i Sri Lanka og ender hos Pfizer.

Thatcherismen 1975-?

For en uge siden døde Margaret Thatcher. På onsdag lægges hun i graven. Men arven efter Thatcher er langt fra død og begravet. Thatcherismens stramme konservatisme slog igennem som en af de allervigtigste ideologiske strømninger i d. 20. århundrede – så vigtig at nutidens politiske spil stadig spilles på det bræt, som thatcherismen optegnede.

Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik

Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik Teaterforestillingen Manifest 2083 om Anders Behring Breivik har mødt stor modstand og kritik. Siden det blev annonceret, at teaterinstruktøren Christian Lollike og skuespilleren Olaf Højgaard havde planer om at opsætte forestillingen, er den blevet beskyldt for at føre Anders Behring Breiviks sag. Baggrund har interviewet Christian Lollike og …

Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik Læs videre »

At være revolutionær er at være moderne

Revolutionerne og den moderne verdenshistorie gennemsyrer hinanden. Vores moderne samfund, handlingsmønstre og forståelsesrammer er formet af revolutionernes historie. Og revolutionerne kondenserer selve den forandring og den udskillelse af viljer og projekter, der kendetegner det moderne. Lektor i moderne historie ved Aarhus Universitet Bertel Nygaard har skrevet et essay om, hvad der er på spil, når …

At være revolutionær er at være moderne Læs videre »

Kampen om Anna Politkovskajas historie

Hvem dræbte Anna Politkovskaja? Det spørgsmål bliver ikke alene afgjort i retssalen, men også i international politik. For mange er Politkovskaja blevet et billede på Ruslands vaklende demokrati. Inden for landets grænser holder Putin fast i, at hendes mord alene er en sag for politiet. Kampen om Politkovskajas historie er ikke længere bare et spørgsmål …

Kampen om Anna Politkovskajas historie Læs videre »

Vores tids undergang – Interview med Rikke Louise Peters, del II

Vores tids undergang – Interview med Rikke Louise Peters, del II Er vores tid apokalyptisk? Undergangen er overalt: i TV-serier, reklamer, computerspil, bøger og dokumentarprogrammer. Vores tids store politiske kriser – atomkrisen, global opvarmning og den økonomiske krise – er alle en del af en forestilling om, at vores civilisation og vores planet, som vi …

Vores tids undergang – Interview med Rikke Louise Peters, del II Læs videre »

Den frie verdens spøgelser

Den frie verdens spøgelser Med Invisible Childrens opmærksomhedskampagne KONY2012 fik verden en ny skurk – Joseph Kony. Eller nærmere kampagnefjenden KONY. For i Invisible Childrens kampagne gennemgik Joseph Kony en transformation, der ikke gjorde det lettere at løse den kritiske situation, men i stedet gravede hullet endnu dybere. Her er et forsøg på at genfortælle …

Den frie verdens spøgelser Læs videre »

Afselvfølgeliggørelse – idéhistoriens raison d’être

FOKUS: Er historien ligesom Holstentor i Lübeck bare et trafikforstyrrende monstrum, der skal rives ned for at vi kan køre hurtigere videre? Højskolelærer ved Testrup Højskole Frank Beck Lassen oplyser i denne anden artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’ historien med begrebet afselvfølgeliggørelse.

Hvorfor er idéhistorie vigtig?

FOKUS: Prof. Hans-Jørgen Schanz’ gør status over idéhistorien som genre og disciplin. Denne forsvarstale for idéhistorien er den første artikel i serien, Hvad er idéhistorie?, og var oprindeligt et foredrag, der blev holdt ved Filosofisk Forening i starten af november 2012.

Scroll til toppen