Hjemmets arbejde og arbejderens hjem
Andreas Schmidt Eriksen undersøger Familiejournalens portrættering af faderskabet, mænds hjemmeliv, det ulige ægteskab og arbejdet i hjemmet.
Hjemmets arbejde og arbejderens hjem Læs videre »
Historie
Kafka ville være tegner
Er Franz Kafkas tegninger mere end blot illustrationer? Jørgen Herman Monrad om Kafka som både skrivende og tegnende kunstner.
Kafka ville være tegner Læs videre »
Kafka, min krop og mig
Franz Kafka skriver gentagne gange om kroppen som skrøbelig, frastødende, endda fragmenteret. Lea Wintterlin om muligheder for kropslig frigørelse.
Kafka, min krop og mig Læs videre »
Kafkas kamp for universel retfærdighed
Retfærdighed, disciplin og magt spiller en stor rolle i et utal af Franz Kafkas romaner og fortællinger. Moritz Schramm om Kafka og den universelle retfærdighed.
Kafkas kamp for universel retfærdighed Læs videre »
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka
Dagbøgerne bliver et sted, hvor Kafka reflekterer over, hvad det vil sige at leve og at skrive. Ole Morsing om Kafkas skrivende liv.
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka Læs videre »
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten
Jonathan Grønbæk kortlægger den offentlige samtale om genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten Læs videre »
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet
Gennem sin litteratur skriver Franz Kafka en særegen identitet frem. Birthe Hoffmann om Kafka i det habsburgske monarki
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet Læs videre »
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen
Franz Kafkas litteratur blotlægger og udfordrer rækkevidden for vores erkendelser. Søren R. Fauth om Kafkas stormløb mod denne grænse
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen Læs videre »
Sorte fra andre steder og opholdsretten
Hvem har ret til at opholde sig hvor og hvilken form for mobilitet tillader Afrikas nuværende grænser? Achille Mbembe om migration
Sorte fra andre steder og opholdsretten Læs videre »
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet
Udlændingepolitik er ikke blot et aktuelt stridspunkt i Socialdemokratiet. Faktisk har den altid splittet partiet internt. Heidi Vad Jønsson udlægger her, hvordan forholdet til invandring har forandret sig og udviklet Socialdemokratiet frem til i dag.
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet Læs videre »
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner
Hvilket ansvar har museer, universiteter og det offentlige rum i opgøret med fortidens undertrykkelse?
Vibe Nielsen om det sydafrikanske opgør
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner Læs videre »
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika
Hvad er mulighederne for demokratisk, økonomisk og bæredygtig udvikling i en post-apartheidstat?
Abel Gwaindepi skitserer de politiske forsøg
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika Læs videre »
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu
Hvilken rolle har litteraturen spillet i beskrivelsen af apartheidens undertrykkelse?
Bodil Folke Frederiksen om hovedstrømningerne
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu Læs videre »
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika
Hvilken kønspolitisk udvikling har ANC-regeringerne bidraget til og er det lykkedes at gøre Sydafrika til en regnbuenation?
Amanda Gouws gør status
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika Læs videre »
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)?
Hvad siger Sydafrikas historie om Europas selvfortælling?
Nick Shepherds personlige refleksioner over Sydafrika som den koloniale ”anden”
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)? Læs videre »
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika
Hvilken rolle spiller Sydafrikas historie som paria-stat for landets nuværende internationale engagement?
Stig Jensen rammesætter Sydafrikas udvikling
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika Læs videre »
En kortfattet indføring i Sydafrikas historie fra Englands undertvingelse af området til afslutningen på apartheidsystemet
Hvordan endte den sydafrikanske stat som en apartheidstat?
Hans Erik Stolten giver en kort indføring
Sydafrika efter apartheid
I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler i serien “Sydafrika efter apartheid”
Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Fokus: Sydafrika efter apartheid
Fokus: Sydafrika efter apartheid Apartheidlovenes institutionaliserede raceadskillelse har sat et blivende aftryk på Sydafrikas historie og alle landets befolkningsgrupper. Det ændrede landets rolle på det afrikanske kontinent og i det internationale samfund. Denne FOKUS-serie markerer 30-året for det første frie valg efter apartheid i april 1994 og indeholder bidrag fra forskellige forskere, der beskæftiger sig
Fokus: Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Da danskerne fik øje på det nære demokrati
Hvad kan vi lære af 1970’ernes debat om nærdemokrati?
Da danskerne fik øje på det nære demokrati Læs videre »
Forfattere og folkemord
Hvad betyder et nationalsocialistiske forsøg på at skabe nordiske og europæiske kulturinstitutioner i sammenligning med nazismens forbrydelser?
Forfattere og folkemord Læs videre »
Den rejsende retssal
En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?
Den rejsende retssal Læs videre »
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi
Rosa Nan Leunbach, Marcus Lee Naldal og Kristian Hvidtfelt Nielsen beskriver den kemiske flodbølge og dens modstandere.
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi Læs videre »
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur
Mikkel-Theis Paulsen viser, hvordan litteraturhistorien er rig på forestillinger og bristede drømme om det fremmede land.
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur Læs videre »
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt
Gry Hedin beskriver kunsthistoriens mellemværende med naturen og den danske nationalfølelse.
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt Læs videre »
Hededrømme
Mette Løvschal og Emmy Laura Perez Fjalland beskriver livet på og med hederne fra forhistorien til i dag.
Hyrdedigtningens drømmeland
Trine Arlund Hass beretter om hyrdedigtningen som mikrokosmos og udlægger de storpolitiske og økologiske konflikter, der er indeholdt i litteraturhistorien på landet.
Hyrdedigtningens drømmeland Læs videre »
Klædt på i takt med naturen
Else Skjold fortæller, hvordan naturen kan tjene som inspiration til radikalt at ændre tekstil- og tøjindustrien.
Klædt på i takt med naturen Læs videre »
Calciopoli og fodboldens fernis
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.
Calciopoli og fodboldens fernis Læs videre »
Toussaint L’ouverture
I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.
Toussaint L’ouverture Læs videre »
Slaveri
FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.
Kapitalismen er en anomali
Ellen Meiksins Wood (1942-2016) var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskellige områder som historie, sociologi, politisk teori og idéhistorie behandler emner såsom kapitalismens forskelligartede udvikling, imperialisme og nationalstatens rolle samt politisk tænkning og politikkens muligheder fra antikken og frem til i dag.
Kapitalismen er en anomali Læs videre »
“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”
FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?
“I dag burde vi tale om fremtider i flertal” Læs videre »
Grønland vil skrive sin egen historie
FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at historien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grønlands Forsoningskommission handler derfor om at erobre historien tilbage på egne præmisser.
Grønland vil skrive sin egen historie Læs videre »
Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund
De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?
Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund Læs videre »
Når de døde taler – Om Tage Schacks historieforståelse og evangelieforkyndelse
Den danske teolog og Tidehvervskribent, Tage Schack, kæmpede, indtil han blev skudt af Hippo-folk i sin hoveddør i 1945, mod den selvforgudende autonomitanke, der er humanismens grundlag. Johan Christian Nord skriver her om Tage Schacks anti-idealistiske historieforståelse.
Når de døde taler – Om Tage Schacks historieforståelse og evangelieforkyndelse Læs videre »
Serendipitet: Er videnskab rent (u)held?
Den eneste grund til at Newton opdagede tyngdekraften var, at han tilfældigvis fik et æble i hovedet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begrebet serendipitet benyttes af videnskabsmænd til at betegne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Andersen fortæller her historien om serendipiteten, der starter i Sri Lanka og ender hos Pfizer.
Serendipitet: Er videnskab rent (u)held? Læs videre »
Thatcherismen 1975-?
For en uge siden døde Margaret Thatcher. På onsdag lægges hun i graven. Men arven efter Thatcher er langt fra død og begravet. Thatcherismens stramme konservatisme slog igennem som en af de allervigtigste ideologiske strømninger i d. 20. århundrede – så vigtig at nutidens politiske spil stadig spilles på det bræt, som thatcherismen optegnede.
Thatcherismen 1975-? Læs videre »
Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik
Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik Teaterforestillingen Manifest 2083 om Anders Behring Breivik har mødt stor modstand og kritik. Siden det blev annonceret, at teaterinstruktøren Christian Lollike og skuespilleren Olaf Højgaard havde planer om at opsætte forestillingen, er den blevet beskyldt for at føre Anders Behring Breiviks sag. Baggrund har interviewet Christian Lollike og
Vi må ikke glemme Anders Behring Breivik Læs videre »
At være revolutionær er at være moderne
Revolutionerne og den moderne verdenshistorie gennemsyrer hinanden. Vores moderne samfund, handlingsmønstre og forståelsesrammer er formet af revolutionernes historie. Og revolutionerne kondenserer selve den forandring og den udskillelse af viljer og projekter, der kendetegner det moderne. Lektor i moderne historie ved Aarhus Universitet Bertel Nygaard har skrevet et essay om, hvad der er på spil, når
At være revolutionær er at være moderne Læs videre »
Kampen om Anna Politkovskajas historie
Hvem dræbte Anna Politkovskaja? Det spørgsmål bliver ikke alene afgjort i retssalen, men også i international politik. For mange er Politkovskaja blevet et billede på Ruslands vaklende demokrati. Inden for landets grænser holder Putin fast i, at hendes mord alene er en sag for politiet. Kampen om Politkovskajas historie er ikke længere bare et spørgsmål
Kampen om Anna Politkovskajas historie Læs videre »
Vores tids undergang – Interview med Rikke Louise Peters, del II
Vores tids undergang – Interview med Rikke Louise Peters, del II Er vores tid apokalyptisk? Undergangen er overalt: i TV-serier, reklamer, computerspil, bøger og dokumentarprogrammer. Vores tids store politiske kriser – atomkrisen, global opvarmning og den økonomiske krise – er alle en del af en forestilling om, at vores civilisation og vores planet, som vi
Vores tids undergang – Interview med Rikke Louise Peters, del II Læs videre »
Den frie verdens spøgelser
Den frie verdens spøgelser Med Invisible Childrens opmærksomhedskampagne KONY2012 fik verden en ny skurk – Joseph Kony. Eller nærmere kampagnefjenden KONY. For i Invisible Childrens kampagne gennemgik Joseph Kony en transformation, der ikke gjorde det lettere at løse den kritiske situation, men i stedet gravede hullet endnu dybere. Her er et forsøg på at genfortælle
Den frie verdens spøgelser Læs videre »
Afselvfølgeliggørelse – idéhistoriens raison d’être
FOKUS: Er historien ligesom Holstentor i Lübeck bare et trafikforstyrrende monstrum, der skal rives ned for at vi kan køre hurtigere videre? Højskolelærer ved Testrup Højskole Frank Beck Lassen oplyser i denne anden artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’ historien med begrebet afselvfølgeliggørelse.
Afselvfølgeliggørelse – idéhistoriens raison d’être Læs videre »
Hvorfor er idéhistorie vigtig?
FOKUS: Prof. Hans-Jørgen Schanz’ gør status over idéhistorien som genre og disciplin. Denne forsvarstale for idéhistorien er den første artikel i serien, Hvad er idéhistorie?, og var oprindeligt et foredrag, der blev holdt ved Filosofisk Forening i starten af november 2012.
Hvorfor er idéhistorie vigtig? Læs videre »
Den amerikanske revolution – revolution med paryk på
Den amerikanske revolution – revolution med paryk på Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja. USA blev grundlagt under Den amerikanske revolution fra 1775-83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske
Den amerikanske revolution – revolution med paryk på Læs videre »