Kafka ville være tegner
Er Franz Kafkas tegninger mere end blot illustrationer? Jørgen Herman Monrad om Kafka som både skrivende og tegnende kunstner.
Kafka ville være tegner Læs videre »
Ideologi
Kafka, min krop og mig
Franz Kafka skriver gentagne gange om kroppen som skrøbelig, frastødende, endda fragmenteret. Lea Wintterlin om muligheder for kropslig frigørelse.
Kafka, min krop og mig Læs videre »
Kafkas kamp for universel retfærdighed
Retfærdighed, disciplin og magt spiller en stor rolle i et utal af Franz Kafkas romaner og fortællinger. Moritz Schramm om Kafka og den universelle retfærdighed.
Kafkas kamp for universel retfærdighed Læs videre »
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka
Dagbøgerne bliver et sted, hvor Kafka reflekterer over, hvad det vil sige at leve og at skrive. Ole Morsing om Kafkas skrivende liv.
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka Læs videre »
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten
Jonathan Grønbæk kortlægger den offentlige samtale om genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten Læs videre »
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet
Gennem sin litteratur skriver Franz Kafka en særegen identitet frem. Birthe Hoffmann om Kafka i det habsburgske monarki
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet Læs videre »
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen
Franz Kafkas litteratur blotlægger og udfordrer rækkevidden for vores erkendelser. Søren R. Fauth om Kafkas stormløb mod denne grænse
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen Læs videre »
Sorte fra andre steder og opholdsretten
Hvem har ret til at opholde sig hvor og hvilken form for mobilitet tillader Afrikas nuværende grænser? Achille Mbembe om migration
Sorte fra andre steder og opholdsretten Læs videre »
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet
Udlændingepolitik er ikke blot et aktuelt stridspunkt i Socialdemokratiet. Faktisk har den altid splittet partiet internt. Heidi Vad Jønsson udlægger her, hvordan forholdet til invandring har forandret sig og udviklet Socialdemokratiet frem til i dag.
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet Læs videre »
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner
Hvilket ansvar har museer, universiteter og det offentlige rum i opgøret med fortidens undertrykkelse?
Vibe Nielsen om det sydafrikanske opgør
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner Læs videre »
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika
Hvad er mulighederne for demokratisk, økonomisk og bæredygtig udvikling i en post-apartheidstat?
Abel Gwaindepi skitserer de politiske forsøg
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika Læs videre »
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu
Hvilken rolle har litteraturen spillet i beskrivelsen af apartheidens undertrykkelse?
Bodil Folke Frederiksen om hovedstrømningerne
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu Læs videre »
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika
Hvilken kønspolitisk udvikling har ANC-regeringerne bidraget til og er det lykkedes at gøre Sydafrika til en regnbuenation?
Amanda Gouws gør status
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika Læs videre »
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)?
Hvad siger Sydafrikas historie om Europas selvfortælling?
Nick Shepherds personlige refleksioner over Sydafrika som den koloniale ”anden”
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)? Læs videre »
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika
Hvilken rolle spiller Sydafrikas historie som paria-stat for landets nuværende internationale engagement?
Stig Jensen rammesætter Sydafrikas udvikling
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika Læs videre »
En kortfattet indføring i Sydafrikas historie fra Englands undertvingelse af området til afslutningen på apartheidsystemet
Hvordan endte den sydafrikanske stat som en apartheidstat?
Hans Erik Stolten giver en kort indføring
Sydafrika efter apartheid
I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler i serien “Sydafrika efter apartheid”
Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Fokus: Sydafrika efter apartheid
Fokus: Sydafrika efter apartheid Apartheidlovenes institutionaliserede raceadskillelse har sat et blivende aftryk på Sydafrikas historie og alle landets befolkningsgrupper. Det ændrede landets rolle på det afrikanske kontinent og i det internationale samfund. Denne FOKUS-serie markerer 30-året for det første frie valg efter apartheid i april 1994 og indeholder bidrag fra forskellige forskere, der beskæftiger sig
Fokus: Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Da danskerne fik øje på det nære demokrati
Hvad kan vi lære af 1970’ernes debat om nærdemokrati?
Da danskerne fik øje på det nære demokrati Læs videre »
Forfattere og folkemord
Hvad betyder et nationalsocialistiske forsøg på at skabe nordiske og europæiske kulturinstitutioner i sammenligning med nazismens forbrydelser?
Forfattere og folkemord Læs videre »
Den rejsende retssal
En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?
Den rejsende retssal Læs videre »
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi
Rosa Nan Leunbach, Marcus Lee Naldal og Kristian Hvidtfelt Nielsen beskriver den kemiske flodbølge og dens modstandere.
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi Læs videre »
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur
Mikkel-Theis Paulsen viser, hvordan litteraturhistorien er rig på forestillinger og bristede drømme om det fremmede land.
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur Læs videre »
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt
Gry Hedin beskriver kunsthistoriens mellemværende med naturen og den danske nationalfølelse.
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt Læs videre »
Hededrømme
Mette Løvschal og Emmy Laura Perez Fjalland beskriver livet på og med hederne fra forhistorien til i dag.
Hyrdedigtningens drømmeland
Trine Arlund Hass beretter om hyrdedigtningen som mikrokosmos og udlægger de storpolitiske og økologiske konflikter, der er indeholdt i litteraturhistorien på landet.
Hyrdedigtningens drømmeland Læs videre »
Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien
LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.
Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien Læs videre »
Vietnamesisk kaffe – en ideologikritik
Hvorfor er det så svært at få en sort kaffe uden kondenseret sukkermælk i Vietnam?
Vietnamesisk kaffe – en ideologikritik Læs videre »
Da kvinderne begyndte at ryge – århundredets reklamestunt
Kan man sælge en krig, kan man sælge hvad som helst, sagde amerikanske reklamekonsulenter efter 1. Verdenskrig – så det gjorde de. Pia Marie Nielsen beskriver her, hvordan en ivrig reklamemand brugte krigens propaganda i fredstider.
Da kvinderne begyndte at ryge – århundredets reklamestunt Læs videre »
Regler for frihed – OuLiPos alvorsleg
Regler er til for at brydes – og for at konstrueres igen. Den franske forfattergruppe OuLiPo fejrede i 2010 sin 50 års eksistens og 50 års konstant udfordring af litteraturens regler og normer. Steen Bille Jørgensen, lektor i fransk, giver her en kort introduktion til en gruppe, han længe har været både fascineret og udfordret
Regler for frihed – OuLiPos alvorsleg Læs videre »
Krise!
“Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde,” skal Winston Churchill have sagt. Men hvad kan krisen egentlig bruges til – og hvilken slags krise er der tale om?
Videnssamfundet og højrefløjens nye fremtrædelsesformer
I dag skriver Rikke Alberg Peters om, hvordan den yderste højrefløj har erstattet fortidens racistiske paroler med identitetspolitiske argumenter for bevarelsen af den nationale og etniske egenart.
Videnssamfundet og højrefløjens nye fremtrædelsesformer Læs videre »
Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt?
FOKUS: Er økonomividenskab objektiv og er tal neutrale? Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen argumenterer for, at neoklassisk økonomi og ideologi ikke altid kan holdes adskilt.
Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt? Læs videre »
Marxismen efter Marx
Efter finanskrisens udbrud i 2008 steg interessen for Karl Marx og hans forfatterskab – en interesse, som også er kommet til Danmark. Marx fik en omfattende virkningshistorie idet en lang række tænkere i begyndelsen af den 20. århundrede brugte Marx’ tænkning i politiske, akademiske og sociale sammenhænge og til en konstant stillingtagen til og kritik
Marxismen efter Marx Læs videre »
Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed
Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed Den økonomiske krise kradser i USA. Økonomer foreslog at hæve skatterne i landet for at redde statsbudgettet og det kastede det republikanske parti ud i en lidenskabelig debat om partiets værdier – kickstartet af partiets nye ansigter. Det vil for selv den mest sporadiske og uinteresserede iagttager af
Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed Læs videre »
Bras er den nye ideologi
Bras er den nye ideologi Den 17. januar 2013 udgav Forlaget Taschenspiel deres første udgivelse Ideologi er noget bras. Bogen blev på udgivelsesdagen afleveret til dens rette adressat: Danmarks Radio. Ideologi er noget bras undersøger om X Factor, Stjerne for en aften og politikkens spin er ideologi eller bras. Baggrund bringer hermed andet kapitel af
Bras er den nye ideologi Læs videre »
Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek
Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek I fredags udtalte Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, at Pussy Riot ikke skulle have været i fængsel. Men Pussy Riot er stadig i fængsel, og herfra skriver de breve med den slovenske filosof Slavoj Žižek. Den 23. august skrev Pussy Riot et brev til
Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek Læs videre »
Filantropisk kapitalisme – når penge og moral mødes?
Filantropisk kapitalisme – når penge og moral mødes? Er virksomheder de nye velgørende organisationer, der redder miljøet og hjælper de fattige? En voksende tendens herhjemme og globalt synes at sige ja, og det gøres under titlen filantrokapitalisme. ”Det er først og fremmest virksomheder, der har evnerne til at få teknologiske innovationer til at hjælpe de
Filantropisk kapitalisme – når penge og moral mødes? Læs videre »
Frigørelsens skjulte magtudøvelse – køn og normer i børnehaven
Frigørelsens skjulte magtudøvelse – køn og normer i børnehaven Er det en befrielse eller et overgreb på børn, når traditionelle kønsroller brydes op af kønsneutrale børnehaver og kjoledansende drenge? Den såkaldt kønsneutrale svenske børnehave Egalia skabte for ca. 1 år siden heftig debat i Danmark omkring hvilken rolle det traditionelle 2-kønssystem bør spille i børnepædagogikken. Debatten
Frigørelsens skjulte magtudøvelse – køn og normer i børnehaven Læs videre »
Langt fra virkelighedens ørken
Langt fra virkelighedens ørken Der er gået konkurrence i, hvem der først opnår CO2-neutralitet, og det er ikke så mærkeligt, for der ligger en vis markedsføringsværdi i at kunne hejse det grønne flag først. Men er der blot tale om branding, eller bliver der reelt gjort en forskel? Det blomstrer i København i disse dage
Langt fra virkelighedens ørken Læs videre »
Klassekamp eller moderne samfundsteori? Ja tak!
Forbrug, klassetilhørsforhold, klassemodel. Nicolai von Eggers gennemgår en ny klassemodel for, hvordan samfundets klasser kan anskues.
Klassekamp eller moderne samfundsteori? Ja tak! Læs videre »
Enhedslisten og de mange revolutioner
Enhedslisten og de mange revolutioner ”Vi trænger også til denne debat. I årevis har vi ikke diskuteret, hvordan vi opfatter socialisme, og så får folk alle mulige forskellige opfattelser”. Enhedslisten kæmper om partiets ståsted i forhold til den socialistiske revolution. ”Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medier, om voldelig revolution og
Enhedslisten og de mange revolutioner Læs videre »