For omtrent hundrede år siden fik filosofien et problem i Frankrig, hvor franske filosoffer gjorde op med forestillingen om, at abstrakte universelle spørgsmål skulle være filosofiens evige genstand, og i stedet talte for en filosofi, der involverer sig konkret med virkeligheden ved at lade sig lede af problemer i filosofihistorien.
Død over den evige tanke – eller da filosofien fik et problem Læs videre »
Lodtrækningen i det antikke athenske demokrati er den mest velstuderede, men den var også en vigtig institution i middelalderen og den tidligt moderne periode. Anton Sylvest Lilleør reflekterer over forholdet mellem valg og lodtrækning i et historisk perspektiv.
Valgets triumf og lodtrækningens genkomst Læs videre »
Er sport og sportens udøvere blot kilde til inspiration, underholdning og fascination eller tjener sportens arena også som rum for politik, aktivisme og magtkampe? Christian Tolstrup Jensen og Nikolaj Porskjær Engvon Andersen om atleten som politisk subjekt.
Atleten som politisk subjekt mellem frigørelse og underkastelse Læs videre »
Hvordan præger vores kliniske forståelse af psykiske lidelser vores politiske beslutninger? Nis Bjarnhof vender sig mod Aristoteles, Augustin og Fine Gråbøls ‘Ungeenheden’ i sin undersøgelse af alternative forståelser af de usynlige lidelser.
Lidelsernes Tavshed – Om regeringens psykiatriplans eksistentielle implikationer Læs videre »
Hvor hentede man idéer, inspiration og sprog til den grønlandske forsoningkommission? Interview med Poul Bloch Jensen.
Grønlands forsoningskommission 10 år senere Læs videre »
Hos Inger Nørgård kan du læse, hvordan huslig arbejdsomhed og moral blev forbundet gennem 1900-tallet med nye forestillinger om og krav til god bolighygiejne.
Bolighygiejnen – da renlighed blev et (usynligt) arbejde Læs videre »
Cecilie Kjær beskriver det arbejde, der er forbundet med moderskab, og hvad kønsroller i Matador kan fortælle om det arbejde, der finder sted i hjemmet.
Pernille Svare Nygård giver et indblik i oprettelsen af de første husholdningsuddannelser i Danmark, og ambitionen om at videnskabeliggøre arbejdet i husholdningen.
Videnskabeliggørelsen af husholdningsarbejdet 1945-1970 Læs videre »
Andreas Schmidt Eriksen undersøger Familiejournalens portrættering af faderskabet, mænds hjemmeliv, det ulige ægteskab og arbejdet i hjemmet.
Hjemmets arbejde og arbejderens hjem Læs videre »
I Rosa Nan Leunbachs bidrag møder du nogle af de første danske kvinder, der trådte ind i “teknologiens mandsverden” og blev ingeniører.
Husholdningsingeniører Læs videre »
I samarbejde med Golden Days undersøger vi, hvad hjemmet betyder for vores forståelse af arbejde.
Leder: Hjemmets arbejde Læs videre »
Er Franz Kafkas tegninger mere end blot illustrationer? Jørgen Herman Monrad om Kafka som både skrivende og tegnende kunstner.
Kafka ville være tegner Læs videre »
Franz Kafka skriver gentagne gange om kroppen som skrøbelig, frastødende, endda fragmenteret. Lea Wintterlin om muligheder for kropslig frigørelse.
Kafka, min krop og mig Læs videre »
Retfærdighed, disciplin og magt spiller en stor rolle i et utal af Franz Kafkas romaner og fortællinger. Moritz Schramm om Kafka og den universelle retfærdighed.
Kafkas kamp for universel retfærdighed Læs videre »
Dagbøgerne bliver et sted, hvor Kafka reflekterer over, hvad det vil sige at leve og at skrive. Ole Morsing om Kafkas skrivende liv.
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka Læs videre »
Uddrag af panelsamtale om grønlandske vidensformer og videnskab.
Ny grønlandsk forskning: fra vestlige til inuitiske perspektiver Læs videre »
Jonathan Grønbæk kortlægger den offentlige samtale om genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten Læs videre »
Gennem sin litteratur skriver Franz Kafka en særegen identitet frem. Birthe Hoffmann om Kafka i det habsburgske monarki
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet Læs videre »
Ny bog fra Forlaget Baggrund undersøger idéhistoriens mellemværende med filosofi.
Kommer snart: Filosofi og idéhistorie Læs videre »
Franz Kafkas litteratur blotlægger og udfordrer rækkevidden for vores erkendelser. Søren R. Fauth om Kafkas stormløb mod denne grænse
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen Læs videre »
Hvem har ret til at opholde sig hvor og hvilken form for mobilitet tillader Afrikas nuværende grænser? Achille Mbembe om migration
Sorte fra andre steder og opholdsretten Læs videre »
Udlændingepolitik er ikke blot et aktuelt stridspunkt i Socialdemokratiet. Faktisk har den altid splittet partiet internt. Heidi Vad Jønsson udlægger her, hvordan forholdet til invandring har forandret sig og udviklet Socialdemokratiet frem til i dag.
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet Læs videre »
Hvilke konsekvenser har idéen om cykelsportens 5 monumenter for sportens fortid og fremtid? Nietzsche kan lede os på sporet af et svar.
Cykelsporten og den monumentale historie Læs videre »
Hvilket ansvar har museer, universiteter og det offentlige rum i opgøret med fortidens undertrykkelse?
Vibe Nielsen om det sydafrikanske opgør
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner Læs videre »
Hvad er mulighederne for demokratisk, økonomisk og bæredygtig udvikling i en post-apartheidstat?
Abel Gwaindepi skitserer de politiske forsøg
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika Læs videre »
Hvilken rolle har litteraturen spillet i beskrivelsen af apartheidens undertrykkelse?
Bodil Folke Frederiksen om hovedstrømningerne
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu Læs videre »
Hvilken kønspolitisk udvikling har ANC-regeringerne bidraget til og er det lykkedes at gøre Sydafrika til en regnbuenation?
Amanda Gouws gør status
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika Læs videre »
Hvad siger Sydafrikas historie om Europas selvfortælling?
Nick Shepherds personlige refleksioner over Sydafrika som den koloniale ”anden”
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)? Læs videre »
Hvilken rolle spiller Sydafrikas historie som paria-stat for landets nuværende internationale engagement?
Stig Jensen rammesætter Sydafrikas udvikling
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika Læs videre »
Hvordan endte den sydafrikanske stat som en apartheidstat?
Hans Erik Stolten giver en kort indføring
I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler i serien “Sydafrika efter apartheid”
Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Hvad betyder rewilding egentlig? Og hvilket natursyn ligger bag?
Rewilding: Historien om et radikalt natursyn Læs videre »
I Anne Eggert Stevns, PhD-stipendiat på Filosofi på Aarhus Universitet, introducerer Iris Murdoch i lyset af coronapandemien.
Frygt, moral og konspirationer – Iris Murdoch læser coronapandemien Læs videre »
Hvad kan vi lære af 1970’ernes debat om nærdemokrati?
Da danskerne fik øje på det nære demokrati Læs videre »
Hvad betyder et nationalsocialistiske forsøg på at skabe nordiske og europæiske kulturinstitutioner i sammenligning med nazismens forbrydelser?
Forfattere og folkemord Læs videre »
I dette essay reflekterer den toneangivende amerikanske intellektuelle Judith Butler over terrorangrebet d. 7. oktober 2023, Israels besættelse af Palæstina og vejen fra fordømmelse til håb.
Professor i idéhistorie Mikkel Thorup vender tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag, men fordi vi dér kan finde eksempler på, hvordan der blev tænkt og handlet i katastrofernes skygge. Der henvises nemlig oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden og hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet?
At leve i katastrofernes tidsalder Læs videre »
En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?
Den rejsende retssal Læs videre »
Hvem tjener penge på Spaniens migrationspolitik? Baggrund udgiver resultaterne af en stor spansk undersøgelse, der afdækker, hvordan migrationskontrol er blevet både politik og big business.
Grænser A/S: Migrations-kontrol som industri Læs videre »
Journalisten Katia Patin besøger Polens erindringsaktivister, der kæmper for at få nuanceret Polens historie, på trods af modstand fra regeringen og deres erindringsministerium.
Polens erindringsministerium fordrejer historien om holocaust Læs videre »
Rosa Nan Leunbach, Marcus Lee Naldal og Kristian Hvidtfelt Nielsen beskriver den kemiske flodbølge og dens modstandere.
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi Læs videre »
Mikkel-Theis Paulsen viser, hvordan litteraturhistorien er rig på forestillinger og bristede drømme om det fremmede land.
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur Læs videre »
Gry Hedin beskriver kunsthistoriens mellemværende med naturen og den danske nationalfølelse.
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt Læs videre »
Mette Løvschal og Emmy Laura Perez Fjalland beskriver livet på og med hederne fra forhistorien til i dag.
Trine Arlund Hass beretter om hyrdedigtningen som mikrokosmos og udlægger de storpolitiske og økologiske konflikter, der er indeholdt i litteraturhistorien på landet.
Hyrdedigtningens drømmeland Læs videre »
Else Skjold fortæller, hvordan naturen kan tjene som inspiration til radikalt at ændre tekstil- og tøjindustrien.
Klædt på i takt med naturen Læs videre »
“Drømmeland” undersøger vores kulturs glansbilleder, skønmalerier og vrangbilleder af det landlige og rurale.
Leder: Drømmeland – idealisering, kultivering og kolonisering af landet Læs videre »
Der blev ikke talt med meget om håndbold på Institut for Idéhistories gange i den gamle hovedbygning på Aarhus Universitet i årene omkring år 2000. Det var to forskellige verdener. Håndbold var synonym med lavkultur, småborgerlighed, typehaller og pommes frites, mens idéhistorie var højkultur, avantgarde, eksistenstænkning og ånd.
Tvis KFUM mellem Gud og guld Læs videre »
Hvilket potentiale har Donna Haraways begreb Chthulucæn for humanister, der ønsker at bidrage konstruktivt til den kritisk-teoretiske debat om de ødelæggelser, der har fundet sted på vores klima og miljø?
Den Chthulucæne Epoke Læs videre »
Otto von Bismarck er i de senere år blevet inddraget i alt fra Black Lives Matter-bevægelsen til de såkaldte Reichsbürgeres revisionistiske planer. Men det er ikke noget nyt, at jernkansleren indtager en fremtrædende og ambivalent rolle i tysk historiepolitik.
Tyskerne og jernkansleren Læs videre »
Aldrig er fascisme blevet googlet så intensivt som i forsommeren 2020, hvor der verden over blev iværksat statslige tiltag mod coronapandemien. Men hvordan ville coronapandemien – og håndteringen af den – egentlig se ud i en fascistisk fortolkningsramme?
Frygten for at miste det norrøne sprog er lige så gammel som sproget selv og en fantastisk frugtbar kilde til, hvordan man på et givet tidspunkt har forholdt sig til fortiden og fremtiden.
Marcus Lee Naldal fortæller om Tycho Brahes plads i videnskabshistorien blandt undere, instrumenter, assistenter og uheldige dage.
At læse Serres kan derfor være en centrifugal oplevelse – det er ikke unormalt at gennemleve en mild søsyge eller svimmelhed første gang, man konfronteres med tænkerens vidtløftige arbejde
At surfe på Serres’ netværk. En meget kort introduktion til Michel Serres Læs videre »
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.
Calciopoli og fodboldens fernis Læs videre »
FOKUS: Ph.d.-studerende Rithma Kreie Engelbreth Larsen gør foreløbig status over Latours indflydelse på hendes både antropologiske og idéhistoriske faglighed.
Bruno Latour: Afselvfølgeliggørelsens mester Læs videre »
Samfundsdebattør, tidligere hjemløs og medstifter af Hjemløsemarchen Søren Dahl Nielsen reflekterer i dette essay over velfærdsstatens paradoksale problem om omsorg og straf.
Omsorg & straf: Velfærdsstatens janushoved Læs videre »
I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.
Leder: Hvorfor ukronet? Læs videre »
Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.
Ynde og sportens magi Læs videre »
Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?
Sisyfos var tilhænger Læs videre »
Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god, men Gud er han ikke.
Mellem guder og mennesker Læs videre »
De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.
Sportens Idéhistorie Læs videre »
Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn var “Forbedringsanstalt” eller “Genopdragelsescenter”.
Jean Genet: Det kriminelle barn Læs videre »
Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over en opsigtvækkende historie, et mord eller et komplot.
Verdens længste arbejdskonflikt udspillede sig over 30 år i det danske frisørfag, og førte både til nye kooperative forretningsmodeller og spørgsmål om arbejderkooperation som organisationsform.
Gillette og verdens længste arbejdskonflikt Læs videre »
Lektor emerita fra Roskilde Universitet Bodil Folke Frederiksen introducerer Abdulrazak Gurnahs forfatterskab.
Gurnahs vrede. En meget kort introduktion til Abdulrazak Gurnahs romaner Læs videre »
Grønland efter rigsfællesskabet Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen rokker ved rigsfællesskabets i forvejen skrøbelige fundament. Og den kan give indblik i, hvordan man i Grønland forestiller sig den tid, der kommer efter rigsfællesskabet. I Grønland lever en
Grønland efter rigsfællesskabet Læs videre »
I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.
Toussaint L’ouverture Læs videre »
Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til et spørgsmål om kroner og ører.
Markedsliggørelsen af miljøet Læs videre »
Afskaffelse af fængselsvæsenet er en horisont. Et modsvar til statens håndtering af kriminalitet, fattigdom, misbrug og mistrivsel. En horisont, hvorfra andre visioner om retfærdighed kan tænkes og gøres.
Hvorfor der ikke mangler fængselsbetjente Læs videre »
Europæisk grænsekontrol beror i stigende grad på såkaldte biometriske teknologier, herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanning af iris og retina. Udviklingen indikerer en bevægelse fra territorial kontrol imod kropslig kontrol, hvor grænsen kryber ind i de grænseoverskridende kroppe og indskriver dem i et system af registrering, overvågning og opsporing. I denne artikel diskuterer Adam Bregnsbo Fastholm, hvad der sker med grænsens magtforhold, når det ikke længere er muligt at rejse ind i EU uden at få scannet fingre, øjne eller ansigt.
Den daktyloskopiske grænse Læs videre »
Historien om det tyske kulturtidsskrift Die Tat er også historien om, hvordan den radikalkonservative tyske kulturkritik i mellemkrigstiden lod sig gribe af antidemokratiske idéer og bidrog til Weimarrepublikkens opløsning. Men har de radikalkonservative intellektuelle Hitlers magtovertagelse på samvittigheden? Rikke Alberg Peters undersøger Die Tat-kredsen og de intellektuelle antidemokrater i mellemkrigstiden.
Weimarrepublikkens banemænd? Læs videre »
Sammen med den Emmy-nominerede filmkunstner Simon Wood har den visuelle kunstner og forsker Meghna Singh skabt Virtual Reality 3D-kunstinstallationsoplevelsen Container.
Mødet mellem døde og levende i Cape Town: Q&A med Meghna Singh Læs videre »
Vi bringer her forordet og indledningen til bogen “Fascister i fåreklæder? Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, der er skrevet af Mathias
Fascister i fåreklæder? Læs videre »
I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.
Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv Læs videre »
Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen beretter om en af slavegjorte skæbner, der kan skimtes i de historiske spor.
Et vue over de romerske kvinder, deres rettigheder, historiske efterliv og de mulige paralleller, der kan drages til i dag.
Anakreon, Sappho og Pindar satte alle ord på den berusende forelskelse. Rasmus Sevelsted beskriver kærlighedens kår i antikken.
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv Læs videre »
Frank Ramseys arbejde spændte fra matematik og filosofi til økonomi og sandsynlighedsteori. I 1930 tog en leverbetændelse livet af ham. Ramsey blev blot 26 år gammel, men efterlod sig en enorm arv, som trods sin store vidde kredsede om et enkelt problem: har vi overhovedet ret til at have overbevisninger? Hans tanker er til dags dato relevante for, hvordan vi omgås mennesker med holdninger forskellige fra vores egne.
Frank Ramsey. En mand med overbevisninger Læs videre »
Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.
Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel Læs videre »
Børnehuset på Christianshavn kunne lyde som en hyggelig daginstitution i Indre By, men for 250 år siden var det navnet på en knap så hyggelig og helt anden slags institution. Børnehuset var en straffe- og arbejdsanstalt for samfundets udskud, misdædere og lovbrydere.
En umage fange – Jacob Christian Bies tid bag Børnehusets mure Læs videre »
Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.
Fangelejren Horserød, 1941-1945 Læs videre »
Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.
Afkoloniseringen af antropologien Læs videre »
Kommer snart: Samtidens idéhistorie Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores i særdeleshed. Der er en hang til selvundersøgelser og epokaliseringer, til at gøre enhver krusning til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen. Denne type udsagn er præget af optagethed af
Samtidens idéhistorie Læs videre »
Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791 De haitianske revolutionære havde ikke nødvendigvis samme mål for øje, da de startede Revolutionen i august 1791. Nicolai von Eggers ser i dette kapitel fra Global idéhistorie på det idégods og de erfaringer, som de revolutionære havde med sig, og som på
Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791 Læs videre »
Ngugi og Achebe på kostskole Når Ngugi og Achebe i deres selvbiografiske skrifter beskriver, hvordan det koloniale uddannelsessystem var med til at give dem redskaber til at udfordre strukturen, så skete det på trods af systemets logik. I dette kapitel fra Global idéhistorie skriver Casper Andersen om to af de mest berømte og indflydelsesrige forfattere i
Ngugi og Achebe på kostskole Læs videre »
Andreas Beyer Gregersen interviewer Line Kollerup og Jes Lynning Harfeld om filosofiens rolle med hensyn til at forstå forholdet mellem mennesket og andre dyrearter.
At tage dyrene alvorligt – Et interview med Line Kollerup & Jes Lynning Harfeld Læs videre »
LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.
Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien Læs videre »
Andreas Beyer Gregersen interviewer Center for Vild Analyse om Hollywood-mytologi, kapitalistiske perversioner og filmklassikeren “Pretty Woman”.
Penge, kærlighed og høvisk kapitalisme Læs videre »
En sprængfarlig sag Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler” ikke kunne genindføres. Mindre kendt er det, at den danske regering gennem Udenrigsministeriets Pressebureau selv stod for at organisere
En sprængfarlig sag Læs videre »
Undtagelsestilstanden I Johannes’ Åbenbaring fortælles om de fire dommedagsryttere. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdom i sit kølvand. Når alle fire rider på samme tid, vil jorden gå under, men undertiden har den fjerde rytters hærgen været næsten nok i sig selv. Hvad sker der, når den fjerde
Undtagelsestilstanden Læs videre »
Hvordan kom samfundet til at flyve som en anden humlebi – trods uvidenhed om naturens love? Det forklarer Andreas Beyer Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i sin undersøgelse af samfundets universallim: solidaritet.
Et spørgsmål om ekstrem solidaritet Læs videre »
I sommeren skrev Benjamine Laini Lusalusa, en belgisk-congolesisk aktivist fra Bruxelles, denne refleksion, hvor hun forholder sig til pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.
Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien Læs videre »
Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie Når kolonisatorer mødte økosystemer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kategorier og idéer, de bar med sig hjemmefra. I et kapitel fra bogen Global Idéhistorie udforsker Dann Grotum Nielsen møderne mellem en britisk elefantmanager og de indiske elefanter Ma Oh og Bandoola I
Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie Læs videre »
Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der findes en forbindelse mellem den klassicisme, som fremstår så mild og fattet i Goethes overraskende beskedne hus midt i Weimar og den nationalsocialistiske ideologi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchenwald, stedet jeg netop havde besøgt?
Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler Læs videre »