Forside

En sprængfarlig sag

En spræng­farlig sag Det fremhæves ofte, at Dan­mark var det første land i ver­den til at ophæve cen­suren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det ind­ført i Jun­i­grundloven, at ”Cen­sur og andre fore­byggende Forhold­sre­gler” ikke kunne genind­føres. Min­dre kendt er det, at den danske regering gen­nem Uden­rigsmin­is­teri­ets Presse­bu­reau selv stod for at organisere …

En spræng­farlig sag Læs videre »

Undtagelsestilstanden

I Johannes’ Åben­bar­ing fortælles om de fire dommedagsryt­tere. De tre første sym­bol­is­er­er krig, ero­bring og hunger­snød, mens den fjerde spred­er syg­dom i sit køl­vand. Når alle fire rid­er på samme tid, vil jor­den gå under, men under­tiden har den fjerde ryt­ters hær­gen været næsten nok i sig selv. Hvad sker der, når den fjerde rytter …

Und­tagelses­til­standen Læs videre »

Et spørgsmål om ekstrem solidaritet

Hvor­dan kom sam­fun­det til at fly­ve som en anden hum­lebi — trods uvi­den­hed om naturens love? Det fork­lar­er Andreas Bey­er Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Uni­ver­sitet, i sin under­søgelse af sam­fun­dets uni­ver­sal­lim: solidaritet.

Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien

I som­meren skrev Ben­jamine Lai­ni Lusalusa, en bel­gisk-con­gole­sisk aktivist fra Brux­elles, denne reflek­sion, hvor hun forhold­er sig til pan­demien og Black Lives Mat­ter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie

Hvor­dan kolonis­eres ele­fan­ter? – Ele­phant Bills idéhis­to­rie Når kolonisator­er mødte økosys­te­mer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kat­e­gori­er og idéer, de bar med sig hjem­me­fra. I et kapi­tel fra bogen Glob­al Idéhis­to­rie udforsker Dann Gro­tum Nielsen møderne mellem en britisk ele­fant­man­ag­er og de indiske ele­fan­ter Ma Oh og Ban­doola I …

Hvor­dan kolonis­eres ele­fan­ter? – Ele­phant Bills idéhis­to­rie Læs videre »

Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler

Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der find­es en forbindelse mellem den klas­si­cisme, som frem­står så mild og fat­tet i Goethes over­rask­ende beskedne hus midt i Weimar og den nation­al­so­cial­is­tiske ide­olo­gi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchen­wald, stedet jeg netop havde besøgt?

Scroll til toppen