Forside

Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel

For­bry­der­fo­toet med to portræt­billed­er – for­fra og i pro­fil – tilskrives fran­skman­den Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriv­er og sta­tis­tik­er udviklede et klas­si­fika­tion­ssys­tem til at organ­is­ere portræt­terne af for­bry­dere og senere iden­ti­fi­cere dem. Hans sys­tem var baseret på idéen om, at der ikke find­es to helt ens personer. 

En umage fange – Jacob Christian Bies tid bag Børnehusets mure

Børne­huset på Chris­tian­shavn kunne lyde som en hyggelig dagin­sti­tu­tion i Indre By, men for 250 år siden var det navnet på en knap så hyggelig og helt anden slags insti­tu­tion. Børne­huset var en straffe- og arbe­jd­sanstalt for sam­fun­dets udskud, mis­dædere og lovbrydere.

Fangelejren Horserød, 1941–1945

Pre­mier­løjt­nant Kjeld Feil­berg fik smu­glet et kam­era ind i Fan­gele­jren Horserød, mens han sad interneret der, og hans ille­gale fotografi­er vis­er fangernes liv bag pigtrådshegnet.

Afkoloniseringen af antropologien

Antropolo­gen Shawn Naph­tali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, for­di visse af antropolo­giens store nar­ra­tiv­er fort­sat er for­t­alt med kolo­nial­is­mens blik. Hans “Small anthro­pol­o­gy” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.

Samtidens idéhistorie

Kom­mer snart: Samti­dens idéhis­to­rie Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores i særde­leshed. Der er en hang til selvun­der­søgelser og epokalis­eringer, til at gøre enhver krus­ning til en flod­bølge og til igen og igen at tro, at ver­den aldrig bliv­er den samme igen. Denne type udsagn er præget af optageth­ed af …

Samti­dens idéhis­to­rie Læs videre »

Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791

Hvad tænk­te de på? De haitianske rev­o­lu­tionæres idéer ved Rev­o­lu­tio­nens udbrud i 1791 De haitianske rev­o­lu­tionære havde ikke nød­vendigvis samme mål for øje, da de start­ede Rev­o­lu­tio­nen i august 1791. Nico­lai von Eggers ser i dette kapi­tel fra Glob­al idéhis­to­rie på det idé­gods og de erfaringer, som de rev­o­lu­tionære havde med sig, og som på forskellig …

Hvad tænk­te de på? De haitianske rev­o­lu­tionæres idéer ved Rev­o­lu­tio­nens udbrud i 1791 Læs videre »

Ngugi og Achebe på kostskole

Ngu­gi og Achebe på kost­skole Når Ngu­gi og Achebe i deres selvbi­ografiske skrifter beskriv­er, hvor­dan det kolo­niale uddan­nelsessys­tem var med til at give dem red­sk­aber til at udfor­dre struk­turen, så skete det på trods af sys­temets logik. I dette kapi­tel fra Glob­al idéhis­to­rie skriv­er Casper Ander­sen om to af de mest berømte og ind­fly­delses­rige for­fat­tere i …

Ngu­gi og Achebe på kost­skole Læs videre »

Sarah Gamp — En skændsel for det mest kvindelige erhverv i verden

LYT: Charles Dick­ens lurvede og drik­fældige karak­ter Sarah Gamp blev i det vik­to­ri­anske Eng­land brugt som argu­men­ta­tion for en reform af syge­ple­jen. Lin­nea Amalie Høy­er beskriv­er i et kapi­tel fra Køn­nets idéhis­to­rie, hvor­dan den ufaglærte og util­tal­ende Gamp ikke kun blev brugt som mod­billedet på det nye ide­al for syge­ple­jer­sken, men også blev sym­bol på en neg­a­tiv kvin­de­lighed. Hør eller læs kapit­let her.

Kvindepligter og mandearbejde — teknologi og køn i idéhistorien

LYT: Et kønsper­pek­tiv på teknolo­gi kan afs­løre nogle af de sam­fundsmæs­sige kon­sekvenser, der opstår ved brug af teknolo­gi. Jakob Bek-Thom­sen under­søger, hvor­dan en sådan til­gang kan med­virke til at fork­lare, hvor­dan teknolo­gi his­torisk set har med­ført en styr­ket opdel­ing af, hvad vi socialt og kul­turelt har opfat­tet som mænds og kvin­ders arbejde.

Penge, kærlighed og høvisk kapitalisme

Andreas Bey­er Gregersen inter­view­er Cen­ter for Vild Analyse om Hol­ly­wood-mytolo­gi, kap­i­tal­is­tiske per­ver­sion­er og filmk­las­sik­eren “Pret­ty Woman”.

En sprængfarlig sag

En spræng­farlig sag Det fremhæves ofte, at Dan­mark var det første land i ver­den til at ophæve cen­suren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det ind­ført i Jun­i­grundloven, at ”Cen­sur og andre fore­byggende Forhold­sre­gler” ikke kunne genind­føres. Min­dre kendt er det, at den danske regering gen­nem Uden­rigsmin­is­teri­ets Presse­bu­reau selv stod for at organisere …

En spræng­farlig sag Læs videre »

Undtagelsestilstanden

Und­tagelses­til­standen I Johannes’ Åben­bar­ing fortælles om de fire dommedagsryt­tere. De tre første sym­bol­is­er­er krig, ero­bring og hunger­snød, mens den fjerde spred­er syg­dom i sit køl­vand. Når alle fire rid­er på samme tid, vil jor­den gå under, men under­tiden har den fjerde ryt­ters hær­gen været næsten nok i sig selv. Hvad sker der, når den fjerde …

Und­tagelses­til­standen Læs videre »

Et spørgsmål om ekstrem solidaritet

Hvor­dan kom sam­fun­det til at fly­ve som en anden hum­lebi — trods uvi­den­hed om naturens love? Det fork­lar­er Andreas Bey­er Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Uni­ver­sitet, i sin under­søgelse af sam­fun­dets uni­ver­sal­lim: solidaritet.

Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien

I som­meren skrev Ben­jamine Lai­ni Lusalusa, en bel­gisk-con­gole­sisk aktivist fra Brux­elles, denne reflek­sion, hvor hun forhold­er sig til pan­demien og Black Lives Mat­ter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie

Hvor­dan kolonis­eres ele­fan­ter? – Ele­phant Bills idéhis­to­rie Når kolonisator­er mødte økosys­te­mer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kat­e­gori­er og idéer, de bar med sig hjem­me­fra. I et kapi­tel fra bogen Glob­al Idéhis­to­rie udforsker Dann Gro­tum Nielsen møderne mellem en britisk ele­fant­man­ag­er og de indiske ele­fan­ter Ma Oh og Ban­doola I …

Hvor­dan kolonis­eres ele­fan­ter? – Ele­phant Bills idéhis­to­rie Læs videre »

Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler

Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der find­es en forbindelse mellem den klas­si­cisme, som frem­står så mild og fat­tet i Goethes over­rask­ende beskedne hus midt i Weimar og den nation­al­so­cial­is­tiske ide­olo­gi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchen­wald, stedet jeg netop havde besøgt?

Scroll til toppen