Karisma og embede
Erik Sporon Fiedler undersøger paralleller til den personlighedsbårne politik hos Max Weber og Giorgio Agamben.
Karisma og embede Læs videre »
Forside
Cæsar
Trine Arlund Hass undersøger Gajus Julius Cæsar som en reference for moderne personlighedspolitik.
Den moderne hofnar
Søren-Ulrik Abildskov drager paralleller mellem den historisk hofnar og den moderne politiske satire.
Den moderne hofnar Læs videre »
Donald Trump og Tricksterpolitik – en gentænkning af politisk lederskab
Bjørn Thomassen foreslår i denne artikel trickster-figuren som alternativ til Max Webers karisma-begreb i analysen af Donald Trump.
Donald Trump og Tricksterpolitik – en gentænkning af politisk lederskab Læs videre »
Præsidenten sover aldrig: Aleksandar Vučićs politiske diskurs og selv-fremstilling i Serbien
Milica Savić og Tea Sindbæk analyserer Serbiens premierminister Aleksandar Vučić og modstanden mod hans personlighedsbårne politik.
Personlighedspolitikken og det fleksible demokrati i Italien
Gert Sørensen sætter de tre politikere Berlusconi, Salvini og Meloni i historisk kontekst.
Personlighedspolitikken og det fleksible demokrati i Italien Læs videre »
Introduktion: Den moderne personlighedspolitik og forholdet mellem vælgere, politikere og personlighed i Europa
Alberte Bové Rud introducerer fokusserien “Den moderne personlighedspolitik og forholdet mellem vælgere, politikere og personlighed i Europa”, der tager udgangspunkt i hendes ph.d.-afhandling
Call for papers til Måltidets idéhistorie
Grundlæggende for den menneskelige tilværelse og essentielt i dens opretholdelse er vilkåret i at spise og drikke, og et idéhistorisk studie af måltidet åbner for hvordan dette i forskellige tider, samfund, kulturer og sammenhænge er blevet tænkt, beskrevet, mystificeret, forskønnet, nedvurderet, ophøjet, begrebsliggjort, ritualiseret og politiseret. Derfor inviterer Baggrund alle til at træde ind i historiens køkkener, spisestuer, banketter, restauranter, landevejskroer og festsale, da vi søger bidrag til en kommende artikelserie og bogudgivelse om Måltidets idéhistorie.
Call for papers til Måltidets idéhistorie Læs videre »
Opbrud og hjemlængsel – Johannes V. Jensens konstruktion af ‘det nordiske menneske’ i Den lange rejse
Baggrund markerer idéhistoriker Morten Haugaard Jeppesen fratrædelse som lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet ved genudgivelse af hans artikel om Johannes V. Jensens Den lange rejse fra Baggrunds antologi Litteratur & idéhistorie.
Familiære katastrofer: Utroskab og vold i de nære, kærlighedsprægede relationer – interview med Karen Vallgårda
Følelseshistoriker Karen Vallgårda nuancerer i dette interview forholdet mellem kærlighed og magt.
Katastrofer, karisma og kærlighed – om splittelse skabt af søde og indsmigrende ord
I denne artikel undersøger Anne Marie Paahus, hvordan søde og indsmigrende ord kan udgøre en katastrofe for kærligheden.
Katastrofer, karisma og kærlighed – om splittelse skabt af søde og indsmigrende ord Læs videre »
Global kærlighed – interview med Sine Plambech
Sine Plambech om kærlighed, kapitalisme og migrant-sexarbejdere i en globaliseret verden.
Global kærlighed – interview med Sine Plambech Læs videre »
”Jeg vil at du skal være”. Hannah Arendts kærlighed til verden under katastrofens betingelser
Midt i krig, totalitarisme og Holocaust udviklede Hannah Arendt en filosofi om kærlighed og begyndelser. Essay af Cæcilie Varslev-Pedersen.
4B-feminisme: Sydkoreas demografiske katastrofe eller kamp for kærligheden?
Nanna Gram Bentsen og Emilie Farbæk Johannesen undersøger hvordan 4B-bevægelsens modsvarer instrumentalisering af kærligheden.
4B-feminisme: Sydkoreas demografiske katastrofe eller kamp for kærligheden? Læs videre »
Leder: Kærlighed i katastrofernes tid
I samarbejde med Golden Days undersøger vi kærligheden gennem katastrofernes linse.
Leder: Kærlighed i katastrofernes tid Læs videre »
“Pistolen er blevet en form for tænkning”
Anna Simone Reumert i samtale med den sudanesiske forfatter Abdelaziz Baraka Sakin, hvis romaner har en hengiven sudanesisk læserskare – både i hjemlandet og i diasporaen.
“Pistolen er blevet en form for tænkning” Læs videre »
Sudan, fra overgang til opløsning
Kampene mellem Sudans hær (SAF) og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) næres af international våbenhandel og er en del af Sudans urolige historie. Gérard Prunier giver et historisk overblik.
Sudan, fra overgang til opløsning Læs videre »
Død over den evige tanke – eller da filosofien fik et problem
For omtrent hundrede år siden fik filosofien et problem i Frankrig, hvor franske filosoffer gjorde op med forestillingen om, at abstrakte universelle spørgsmål skulle være filosofiens evige genstand, og i stedet talte for en filosofi, der involverer sig konkret med virkeligheden ved at lade sig lede af problemer i filosofihistorien.
Død over den evige tanke – eller da filosofien fik et problem Læs videre »
Valgets triumf og lodtrækningens genkomst
Lodtrækningen i det antikke athenske demokrati er den mest velstuderede, men den var også en vigtig institution i middelalderen og den tidligt moderne periode. Anton Sylvest Lilleør reflekterer over forholdet mellem valg og lodtrækning i et historisk perspektiv.
Valgets triumf og lodtrækningens genkomst Læs videre »
Atleten som politisk subjekt mellem frigørelse og underkastelse
Er sport og sportens udøvere blot kilde til inspiration, underholdning og fascination eller tjener sportens arena også som rum for politik, aktivisme og magtkampe? Christian Tolstrup Jensen og Nikolaj Porskjær Engvon Andersen om atleten som politisk subjekt.
Atleten som politisk subjekt mellem frigørelse og underkastelse Læs videre »
Lidelsernes Tavshed – Om regeringens psykiatriplans eksistentielle implikationer
Hvordan præger vores kliniske forståelse af psykiske lidelser vores politiske beslutninger? Nis Bjarnhof vender sig mod Aristoteles, Augustin og Fine Gråbøls ‘Ungeenheden’ i sin undersøgelse af alternative forståelser af de usynlige lidelser.
Lidelsernes Tavshed – Om regeringens psykiatriplans eksistentielle implikationer Læs videre »
Grønlands forsoningskommission 10 år senere
Hvor hentede man idéer, inspiration og sprog til den grønlandske forsoningkommission? Interview med Poul Bloch Jensen.
Grønlands forsoningskommission 10 år senere Læs videre »
Bolighygiejnen – da renlighed blev et (usynligt) arbejde
Hos Inger Nørgård kan du læse, hvordan huslig arbejdsomhed og moral blev forbundet gennem 1900-tallet med nye forestillinger om og krav til god bolighygiejne.
Bolighygiejnen – da renlighed blev et (usynligt) arbejde Læs videre »
Moderarbejdet
Cecilie Kjær beskriver det arbejde, der er forbundet med moderskab, og hvad kønsroller i Matador kan fortælle om det arbejde, der finder sted i hjemmet.
Videnskabeliggørelsen af husholdningsarbejdet 1945-1970
Pernille Svare Nygård giver et indblik i oprettelsen af de første husholdningsuddannelser i Danmark, og ambitionen om at videnskabeliggøre arbejdet i husholdningen.
Videnskabeliggørelsen af husholdningsarbejdet 1945-1970 Læs videre »
Hjemmets arbejde og arbejderens hjem
Andreas Schmidt Eriksen undersøger Familiejournalens portrættering af faderskabet, mænds hjemmeliv, det ulige ægteskab og arbejdet i hjemmet.
Hjemmets arbejde og arbejderens hjem Læs videre »
Husholdningsingeniører
I Rosa Nan Leunbachs bidrag møder du nogle af de første danske kvinder, der trådte ind i “teknologiens mandsverden” og blev ingeniører.
Husholdningsingeniører Læs videre »
Leder: Hjemmets arbejde
I samarbejde med Golden Days undersøger vi, hvad hjemmet betyder for vores forståelse af arbejde.
Leder: Hjemmets arbejde Læs videre »
Kafka ville være tegner
Er Franz Kafkas tegninger mere end blot illustrationer? Jørgen Herman Monrad om Kafka som både skrivende og tegnende kunstner.
Kafka ville være tegner Læs videre »
Kafka, min krop og mig
Franz Kafka skriver gentagne gange om kroppen som skrøbelig, frastødende, endda fragmenteret. Lea Wintterlin om muligheder for kropslig frigørelse.
Kafka, min krop og mig Læs videre »
Kafkas kamp for universel retfærdighed
Retfærdighed, disciplin og magt spiller en stor rolle i et utal af Franz Kafkas romaner og fortællinger. Moritz Schramm om Kafka og den universelle retfærdighed.
Kafkas kamp for universel retfærdighed Læs videre »
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka
Dagbøgerne bliver et sted, hvor Kafka reflekterer over, hvad det vil sige at leve og at skrive. Ole Morsing om Kafkas skrivende liv.
Ind i Kafkas dagbøger – og ud i Kafkas liv. En meget kort introduktion til Franz Kafka Læs videre »
Ny grønlandsk forskning: fra vestlige til inuitiske perspektiver
Uddrag af panelsamtale om grønlandske vidensformer og videnskab.
Ny grønlandsk forskning: fra vestlige til inuitiske perspektiver Læs videre »
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten
Jonathan Grønbæk kortlægger den offentlige samtale om genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten Læs videre »
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet
Gennem sin litteratur skriver Franz Kafka en særegen identitet frem. Birthe Hoffmann om Kafka i det habsburgske monarki
Fra landet uden egenskaber: Franz Kafka og den umulige identitet Læs videre »
Kommer snart: Filosofi og idéhistorie
Ny bog fra Forlaget Baggrund undersøger idéhistoriens mellemværende med filosofi.
Kommer snart: Filosofi og idéhistorie Læs videre »
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen
Franz Kafkas litteratur blotlægger og udfordrer rækkevidden for vores erkendelser. Søren R. Fauth om Kafkas stormløb mod denne grænse
Hele denne litteratur er stormløb mod grænsen Læs videre »
Sorte fra andre steder og opholdsretten
Hvem har ret til at opholde sig hvor og hvilken form for mobilitet tillader Afrikas nuværende grænser? Achille Mbembe om migration
Sorte fra andre steder og opholdsretten Læs videre »
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet
Udlændingepolitik er ikke blot et aktuelt stridspunkt i Socialdemokratiet. Faktisk har den altid splittet partiet internt. Heidi Vad Jønsson udlægger her, hvordan forholdet til invandring har forandret sig og udviklet Socialdemokratiet frem til i dag.
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet Læs videre »
Cykelsporten og den monumentale historie
Hvilke konsekvenser har idéen om cykelsportens 5 monumenter for sportens fortid og fremtid? Nietzsche kan lede os på sporet af et svar.
Cykelsporten og den monumentale historie Læs videre »
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner
Hvilket ansvar har museer, universiteter og det offentlige rum i opgøret med fortidens undertrykkelse?
Vibe Nielsen om det sydafrikanske opgør
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner Læs videre »
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika
Hvad er mulighederne for demokratisk, økonomisk og bæredygtig udvikling i en post-apartheidstat?
Abel Gwaindepi skitserer de politiske forsøg
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika Læs videre »
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu
Hvilken rolle har litteraturen spillet i beskrivelsen af apartheidens undertrykkelse?
Bodil Folke Frederiksen om hovedstrømningerne
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu Læs videre »
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika
Hvilken kønspolitisk udvikling har ANC-regeringerne bidraget til og er det lykkedes at gøre Sydafrika til en regnbuenation?
Amanda Gouws gør status
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika Læs videre »
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)?
Hvad siger Sydafrikas historie om Europas selvfortælling?
Nick Shepherds personlige refleksioner over Sydafrika som den koloniale ”anden”
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)? Læs videre »
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika
Hvilken rolle spiller Sydafrikas historie som paria-stat for landets nuværende internationale engagement?
Stig Jensen rammesætter Sydafrikas udvikling
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika Læs videre »
En kortfattet indføring i Sydafrikas historie fra Englands undertvingelse af området til afslutningen på apartheidsystemet
Hvordan endte den sydafrikanske stat som en apartheidstat?
Hans Erik Stolten giver en kort indføring
Sydafrika efter apartheid
I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler i serien “Sydafrika efter apartheid”
Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Rewilding: Historien om et radikalt natursyn
Hvad betyder rewilding egentlig? Og hvilket natursyn ligger bag?
Rewilding: Historien om et radikalt natursyn Læs videre »
Frygt, moral og konspirationer – Iris Murdoch læser coronapandemien
I Anne Eggert Stevns, PhD-stipendiat på Filosofi på Aarhus Universitet, introducerer Iris Murdoch i lyset af coronapandemien.
Frygt, moral og konspirationer – Iris Murdoch læser coronapandemien Læs videre »
Da danskerne fik øje på det nære demokrati
Hvad kan vi lære af 1970’ernes debat om nærdemokrati?
Da danskerne fik øje på det nære demokrati Læs videre »
Forfattere og folkemord
Hvad betyder et nationalsocialistiske forsøg på at skabe nordiske og europæiske kulturinstitutioner i sammenligning med nazismens forbrydelser?
Forfattere og folkemord Læs videre »
Sorgens kompas
I dette essay reflekterer den toneangivende amerikanske intellektuelle Judith Butler over terrorangrebet d. 7. oktober 2023, Israels besættelse af Palæstina og vejen fra fordømmelse til håb.
At leve i katastrofernes tidsalder
Professor i idéhistorie Mikkel Thorup vender tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag, men fordi vi dér kan finde eksempler på, hvordan der blev tænkt og handlet i katastrofernes skygge. Der henvises nemlig oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden og hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet?
At leve i katastrofernes tidsalder Læs videre »
Den rejsende retssal
En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?
Den rejsende retssal Læs videre »
Grænser A/S: Migrations-kontrol som industri
Hvem tjener penge på Spaniens migrationspolitik? Baggrund udgiver resultaterne af en stor spansk undersøgelse, der afdækker, hvordan migrationskontrol er blevet både politik og big business.
Grænser A/S: Migrations-kontrol som industri Læs videre »
Polens erindringsministerium fordrejer historien om holocaust
Journalisten Katia Patin besøger Polens erindringsaktivister, der kæmper for at få nuanceret Polens historie, på trods af modstand fra regeringen og deres erindringsministerium.
Polens erindringsministerium fordrejer historien om holocaust Læs videre »
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi
Rosa Nan Leunbach, Marcus Lee Naldal og Kristian Hvidtfelt Nielsen beskriver den kemiske flodbølge og dens modstandere.
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi Læs videre »
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur
Mikkel-Theis Paulsen viser, hvordan litteraturhistorien er rig på forestillinger og bristede drømme om det fremmede land.
Fagre Nye Verden? Drømmen om nyt land i tidlig moderne litteratur Læs videre »
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt
Gry Hedin beskriver kunsthistoriens mellemværende med naturen og den danske nationalfølelse.
Blød modstand og gyldne marker – det danske landskabsmaleri genbesøgt Læs videre »
Hededrømme
Mette Løvschal og Emmy Laura Perez Fjalland beskriver livet på og med hederne fra forhistorien til i dag.
Hyrdedigtningens drømmeland
Trine Arlund Hass beretter om hyrdedigtningen som mikrokosmos og udlægger de storpolitiske og økologiske konflikter, der er indeholdt i litteraturhistorien på landet.
Hyrdedigtningens drømmeland Læs videre »
Klædt på i takt med naturen
Else Skjold fortæller, hvordan naturen kan tjene som inspiration til radikalt at ændre tekstil- og tøjindustrien.
Klædt på i takt med naturen Læs videre »
Leder: Drømmeland – idealisering, kultivering og kolonisering af landet
“Drømmeland” undersøger vores kulturs glansbilleder, skønmalerier og vrangbilleder af det landlige og rurale.
Leder: Drømmeland – idealisering, kultivering og kolonisering af landet Læs videre »
Tvis KFUM mellem Gud og guld
Der blev ikke talt med meget om håndbold på Institut for Idéhistories gange i den gamle hovedbygning på Aarhus Universitet i årene omkring år 2000. Det var to forskellige verdener. Håndbold var synonym med lavkultur, småborgerlighed, typehaller og pommes frites, mens idéhistorie var højkultur, avantgarde, eksistenstænkning og ånd.
Tvis KFUM mellem Gud og guld Læs videre »
Den Chthulucæne Epoke
Hvilket potentiale har Donna Haraways begreb Chthulucæn for humanister, der ønsker at bidrage konstruktivt til den kritisk-teoretiske debat om de ødelæggelser, der har fundet sted på vores klima og miljø?
Den Chthulucæne Epoke Læs videre »
Tyskerne og jernkansleren
Otto von Bismarck er i de senere år blevet inddraget i alt fra Black Lives Matter-bevægelsen til de såkaldte Reichsbürgeres revisionistiske planer. Men det er ikke noget nyt, at jernkansleren indtager en fremtrædende og ambivalent rolle i tysk historiepolitik.
Tyskerne og jernkansleren Læs videre »
Dødens Triumf
Aldrig er fascisme blevet googlet så intensivt som i forsommeren 2020, hvor der verden over blev iværksat statslige tiltag mod coronapandemien. Men hvordan ville coronapandemien – og håndteringen af den – egentlig se ud i en fascistisk fortolkningsramme?
Katastrofetanker
Frygten for at miste det norrøne sprog er lige så gammel som sproget selv og en fantastisk frugtbar kilde til, hvordan man på et givet tidspunkt har forholdt sig til fortiden og fremtiden.
Den nye stjerne
Marcus Lee Naldal fortæller om Tycho Brahes plads i videnskabshistorien blandt undere, instrumenter, assistenter og uheldige dage.
At surfe på Serres’ netværk. En meget kort introduktion til Michel Serres
At læse Serres kan derfor være en centrifugal oplevelse – det er ikke unormalt at gennemleve en mild søsyge eller svimmelhed første gang, man konfronteres med tænkerens vidtløftige arbejde
At surfe på Serres’ netværk. En meget kort introduktion til Michel Serres Læs videre »
Calciopoli og fodboldens fernis
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.
Calciopoli og fodboldens fernis Læs videre »
Bruno Latour: Afselvfølgeliggørelsens mester
FOKUS: Ph.d.-studerende Rithma Kreie Engelbreth Larsen gør foreløbig status over Latours indflydelse på hendes både antropologiske og idéhistoriske faglighed.
Bruno Latour: Afselvfølgeliggørelsens mester Læs videre »
Omsorg & straf: Velfærdsstatens janushoved
Samfundsdebattør, tidligere hjemløs og medstifter af Hjemløsemarchen Søren Dahl Nielsen reflekterer i dette essay over velfærdsstatens paradoksale problem om omsorg og straf.
Omsorg & straf: Velfærdsstatens janushoved Læs videre »
Leder: Hvorfor ukronet?
I samarbejde med festivalen Golden Days vil Baggrund med vores onlineunivers “Hvorfor ukronet?” undersøge nogle af de kvinder, der i første omgang ikke blev tildelt en plads i den kollektive hukommelse.
Leder: Hvorfor ukronet? Læs videre »
Ynde og sportens magi
Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.
Ynde og sportens magi Læs videre »
Sisyfos var tilhænger
Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?
Sisyfos var tilhænger Læs videre »
Mellem guder og mennesker
Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god, men Gud er han ikke.
Mellem guder og mennesker Læs videre »
Sportens Idéhistorie
De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.
Sportens Idéhistorie Læs videre »
Jean Genet: Det kriminelle barn
Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn var “Forbedringsanstalt” eller “Genopdragelsescenter”.
Jean Genet: Det kriminelle barn Læs videre »
Manden i grotten
Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over en opsigtvækkende historie, et mord eller et komplot.
Gillette og verdens længste arbejdskonflikt
Verdens længste arbejdskonflikt udspillede sig over 30 år i det danske frisørfag, og førte både til nye kooperative forretningsmodeller og spørgsmål om arbejderkooperation som organisationsform.
Gillette og verdens længste arbejdskonflikt Læs videre »
Gurnahs vrede. En meget kort introduktion til Abdulrazak Gurnahs romaner
Lektor emerita fra Roskilde Universitet Bodil Folke Frederiksen introducerer Abdulrazak Gurnahs forfatterskab.
Gurnahs vrede. En meget kort introduktion til Abdulrazak Gurnahs romaner Læs videre »
Grønland efter rigsfællesskabet
Grønland efter rigsfællesskabet Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen rokker ved rigsfællesskabets i forvejen skrøbelige fundament. Og den kan give indblik i, hvordan man i Grønland forestiller sig den tid, der kommer efter rigsfællesskabet. I Grønland lever en
Grønland efter rigsfællesskabet Læs videre »
Toussaint L’ouverture
I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.
Toussaint L’ouverture Læs videre »
Markedsliggørelsen af miljøet
Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til et spørgsmål om kroner og ører.
Markedsliggørelsen af miljøet Læs videre »
Hvorfor der ikke mangler fængselsbetjente
Afskaffelse af fængselsvæsenet er en horisont. Et modsvar til statens håndtering af kriminalitet, fattigdom, misbrug og mistrivsel. En horisont, hvorfra andre visioner om retfærdighed kan tænkes og gøres.
Hvorfor der ikke mangler fængselsbetjente Læs videre »
Den daktyloskopiske grænse
Europæisk grænsekontrol beror i stigende grad på såkaldte biometriske teknologier, herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanning af iris og retina. Udviklingen indikerer en bevægelse fra territorial kontrol imod kropslig kontrol, hvor grænsen kryber ind i de grænseoverskridende kroppe og indskriver dem i et system af registrering, overvågning og opsporing. I denne artikel diskuterer Adam Bregnsbo Fastholm, hvad der sker med grænsens magtforhold, når det ikke længere er muligt at rejse ind i EU uden at få scannet fingre, øjne eller ansigt.
Den daktyloskopiske grænse Læs videre »
Weimarrepublikkens banemænd?
Historien om det tyske kulturtidsskrift Die Tat er også historien om, hvordan den radikalkonservative tyske kulturkritik i mellemkrigstiden lod sig gribe af antidemokratiske idéer og bidrog til Weimarrepublikkens opløsning. Men har de radikalkonservative intellektuelle Hitlers magtovertagelse på samvittigheden? Rikke Alberg Peters undersøger Die Tat-kredsen og de intellektuelle antidemokrater i mellemkrigstiden.
Weimarrepublikkens banemænd? Læs videre »
Mødet mellem døde og levende i Cape Town: Q&A med Meghna Singh
Sammen med den Emmy-nominerede filmkunstner Simon Wood har den visuelle kunstner og forsker Meghna Singh skabt Virtual Reality 3D-kunstinstallationsoplevelsen Container.
Mødet mellem døde og levende i Cape Town: Q&A med Meghna Singh Læs videre »
Fascister i fåreklæder?
Vi bringer her forordet og indledningen til bogen “Fascister i fåreklæder? Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, der er skrevet af Mathias
Fascister i fåreklæder? Læs videre »
Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv
I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.
Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv Læs videre »
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv
Anakreon, Sappho og Pindar satte alle ord på den berusende forelskelse. Rasmus Sevelsted beskriver kærlighedens kår i antikken.
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv Læs videre »
Cæsars hustru
Et vue over de romerske kvinder, deres rettigheder, historiske efterliv og de mulige paralleller, der kan drages til i dag.
Grækernes slaver
Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen beretter om en af slavegjorte skæbner, der kan skimtes i de historiske spor.
Frank Ramsey. En mand med overbevisninger
Frank Ramseys arbejde spændte fra matematik og filosofi til økonomi og sandsynlighedsteori. I 1930 tog en leverbetændelse livet af ham. Ramsey blev blot 26 år gammel, men efterlod sig en enorm arv, som trods sin store vidde kredsede om et enkelt problem: har vi overhovedet ret til at have overbevisninger? Hans tanker er til dags dato relevante for, hvordan vi omgås mennesker med holdninger forskellige fra vores egne.
Frank Ramsey. En mand med overbevisninger Læs videre »
Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel
Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.
Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel Læs videre »
En umage fange – Jacob Christian Bies tid bag Børnehusets mure
Børnehuset på Christianshavn kunne lyde som en hyggelig daginstitution i Indre By, men for 250 år siden var det navnet på en knap så hyggelig og helt anden slags institution. Børnehuset var en straffe- og arbejdsanstalt for samfundets udskud, misdædere og lovbrydere.
En umage fange – Jacob Christian Bies tid bag Børnehusets mure Læs videre »
Fangelejren Horserød, 1941-1945
Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.
Fangelejren Horserød, 1941-1945 Læs videre »
Afkoloniseringen af antropologien
Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.
Afkoloniseringen af antropologien Læs videre »