Om Baggrund
Velkommen til Baggrund. Vi udgiver viden i alle afskygninger. Fælles for vores tekster er ambitionen om at give forskning og idéer videre, for vidensformidling er helt centralt for Baggrund.com som platform. Målet er at give plads til, at især unge akademikere og skribenter kan skrive til et bredt publikum uden reklamer, notifikationer og andet støj.
Vores tekster er lidt længere end hos de fleste andre medier, og der vil også være et begreb eller to, som stammer fra forskellige faglige traditioner. Hos os foregår læsningen derfor i et andet tempo end X (Twitter) og Instagrams evige scrollen, så bryg en kop kaffe og brug et kvarter på at læse en af vores artikler om islamisk feminisme, en meget kort introduktion til Inger Christensen eller Abdulrazak Gurnah eller en mikrohistorie om kunsten at koge en hundehvalp. Du kan også tage et kig på vores onlineuniverser, der er lavet i samarbejde med kulturfestivalen Golden Days eller en af vores Fokusserier, hvor vi undersøger emner, som vi synes reflekterer en problemstilling i vores samtid. Eksempelvis har vi udgivet en række artikler om Sydafrika efter apartheid og en podcast-serie, hvor Donald Trump læses igennem idehistorien.
God læselyst!
Kontakt os
Vi vil gerne være med til at formidle din forskning! Hvis du er studerende med en universitetsopgave, som flere burde læse, ph.d med et spændende forskningsprojekt eller forsker, der gerne vil have din store viden ud til et bredere publikum, så skriv en mail til os på baggrund@baggrund.com. Vi vender hurtigst muligt tilbage.
Vi søger også altid nye samarbejdspartnere! Hvis du er en del af et forskningsprojekt, tilbyder vi redaktionelle samarbejder og udarbejdelse af podcasts eller onlineudgivelser. Siden 2012 har vi lavet seriøs og nuanceret forskningsformidling på Baggrund.com, udgivet en række bøger og samarbejdet med det internationale, EU-støttede forskningsprojekt ECHOES og forskningsprojektet Global Inequality, hvor vi har lavet onlinepublikation, hjemmeside og en podcast-serie.
Skriv til os på baggrund@baggrund.com, så vi kan arrangere et uforpligtende møde, hvor vi kan tale mere sammen om et muligt samarbejde.
Baggrund er medlem af det europæiske netværk Eurozine – sammenslutningen af europæiske kulturmagasiner.
Baggrunds politik
Trofaste læsere vil vide, at alvorlige emner som klimakrisen, strukturelle uligheder og dataindsamling løbende har været genstand for artikler, fokusserier og bøger udgivet af Baggrund. I fremtiden vil vi fortsat arbejde mod at holde et redaktionelt fokus på særligt disse emner. Men netop arbejdet med disse problematikker kombineret med den øgede opmærksomhed på, hvor vidtforgrenede disse destruktive strukturer er mod mennesker og andre levende organismer, har vi erkendt, at velformidlede analyser ikke kan stå alene. Derfor ønsker vi som medlemmer af Baggrunds redaktion, at vores valg i det daglige arbejde skal være aktive i den forstand, at de fremadrettet skal funderes i fire foreløbige fokuspunkter. Med andre ord: Vi ønsker, at vores vidensformidling fortsat skal sætte et markant aftryk på den offentlige debat, men med vores nye politik forpligter vi os på, at vores redaktionelle til- og fravalg samtidigt skal afgive så minimalt et spor på vores planet og samtidigt styrke vores omgivelser så meget som muligt.
Foreløbigt har vi formuleret fire fokuspunkter, som skal inkorporeres i vores daglige arbejde. Det gælder diversitet/ligestilling, dataindsamling, klima og redaktionelt ansvar.
Baggrund drives i skrivende stund af vores frivillige forening og det lille selskab Baggrund Medier ApS. Det sætter til tider ikke kun en øvre grænse for vores arbejdsindsats men også for vores økonomiske råderum. Dette er vores udgangspunkt – ikke vores undskyldning – for at handle på de fire fokuspunkter. Ligesom verden forandrer sig, så vil vores politik muligvis også forandre sig løbende. Men følger vi de skitserede punkter til dørs, er vi et godt stykke på vej mod et mere bæredygtigt foretagende, som i endnu højere grad vil reflektere det kritiske aspekt i vores indhold.
Baggrund er tilmeldt pressenævnet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Baggrund forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4
Redaktionen
Ansvarshavende redaktør: Anne Sofie Christensen-Dalsgaard
Født i 1984. Uddannet cand.public fra SDU. Bor i København.
Email: annesofiedalsgaard@baggrund.com
Astrid Lykke Raunkjær Jessen
Født i 1999. Studier i idéhistorie og internationale studier. Bor i Aarhus.
Email: astrid@baggrund.com
Ida Katinka Ploug
Født i 2000. Studier i idéhistorie og museologi. Bor i København.
Email: idak@baggrund.com
Johan Bolding Rasmussen
Født i 1997. Studier i global historie, idéhistorie og tysk. Bor i Berlin.
Email: jbr@baggrund.com
Kristian Kristiansen Jensby
Født i 2000. Studier i idéhistorie og samfundsfag. Bor i Aarhus.
Email: kristian@baggrund.com
Linnea Amalie Høyer
Født i 1995. Studier i idéhistorie, litteraturhistorie og kulturhistorie. Bor i Aarhus.
Email: linnea@baggrund.com
Vu Nguyen
Født i 1994. Cand.mag. i journalistik. Bor i København.
Email: vu@baggrund.com