Fokus

Tilføjes alle fokusserier (ikke enkelte indlæg)

Kalenderen

Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.

Lukian og den antikke satire

Hos den antikke satiriker Lukian finder man rejser til Månen, skænderier på Olympen og mange andre fantastiske ting, blandet op med lige dele humor og samfundskritik.

Antikkens spøgelse

Den Kongelige Afstøbningssamling i København står med sine idealiserede, hvide, nøgne gipskroppe som symbol på en af kardinaldyderne i den vestlige kultur: selvregulering. Inspektør for Afstøbningssamling, Henrik Holm, fortæller om samlingen og sit forhold til stedet.

Det andet køn i Iliaden og Odysseen

Hvordan forholder to mytologiske kvindekarakterer sig til de sociale konstruktioner, der knyttes til kvindekønnet i samtiden – når de tilmed ikke er hovedrolleindehavere? Cand.mag. Sheila Aakeson undersøger Andromache og Penelopes funktion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.

Medea, den succesfulde barnemorderske

Medea er mange ting, men først og fremmest er hun barnemorder. Spørgsmålet er dog hvordan og hvorfor, hun blev det. Det har et utal af scenekunstnere givet deres bud på.

Antikkens fortællinger – i 2021

Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.

Cæsars hustru

Et vue over de romerske kvinder, deres rettigheder, historiske efterliv og de mulige paralleller, der kan drages til i dag.

Ideen om den marmorhvide antik

I populærkulturen optræder antikken ofte som en marmorhvid glansperiode, men den antikke verden var snarere kaotisk – og fuld af farver.

Alles Alexander: den Store personlighed i endnu større sammenhænge

Siden Alexander den Store døde i 323 f.Kr, har han optrådt som kulturelt ikon i en myriade af forskellige sammenhænge; men hvordan går det til, at en historisk figur som ham ender med at figurere på alt fra husgavle i en københavnsk forstad til indgangen ved Thorvaldsens toilet?

Grækernes slaver

Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen beretter om en af slavegjorte skæbner, der kan skimtes i de historiske spor.

Afkoloniseringen af antropologien

Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.

Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien

I sommeren skrev Benjamine Laini Lusalusa, en belgisk-congolesisk aktivist fra Bruxelles, denne refleksion, hvor hun forholder sig til pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.

Hvis stemmer? Da kolonitiden for alvor kom på museum

100-året for salget af Dansk Vestindien, de nuværende Amerikanske Jomfruøer, førte til avisartikler, debatoplæg, bogudgivelser og nyåbnede museumsudstillinger om den danske kolonihistorie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærksomheden forsvundet igen. Én af de udstillinger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klippet og hverdagen igen var sat ind, var Nationalmuseets Stemmer fra Kolonierne.

Sindets afkolonisering

Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.

Når man fortæller om slaveri

Slaveri var et ufravigeligt element i langt størstedelen af menneskets historie, og skal derfor udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveriserien beskriver historiker Louise Sebro, de formidlingsmæssige overvejelser Nationalmuseet gjorde sig ved kurateringen af udstillingen, “Stemmer fra Kolonierne”.

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske historiekultur. Fredsslutningen står i dag centralt i en politiseret fortælling om Ungarns historie, der er koblet på flygtningekrisen og har antisemitiske overtoner. FOKUS: ARVEN FRA VERSAILLES Den …

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Læs videre »

Thanassis Aghnides og skabelsen af den internationale embedsmand

Den verdensfjerne, overbureaukratiske internationale embedsmand er en velkendt og ofte forhadt figur. Men skal vi forstå den globale verdensorden, må vi have en nuanceret og sammenhængende fortælling om, hvornår de internationale embedsmænd opstod på den internationale scene, og hvordan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede.

Hvordan eksisterer fællesskaber?

Vi er alle med i mange fællesskaber. Der er familier, vennekredse, nationer, sprogfællesskaber og spontane fællesskaber, der opstår over køledisken nede i Netto. Vi kan genkende fællesskaber og har en klar fornemmelse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad forener alle disse fænomener i ét begreb?

Iran Khomeini

Fokus: Iran udefra

Fokus: Iran udefra Den iranske forfatter & filminstruktør Marjane Satrapi udtalte i forbindelse med sin udgivelse af tegneserien Persepolis, at den skulle ses som modfortælling til det officielle narrativ om den islamiske revolution i 1979. Men hvordan er Iran blevet beskrevet før, under og efter revolutionen af enkeltpersoner, som ikke har haft aktiver i Den …

Fokus: Iran udefra Læs videre »

Islamisk feminisme

Islamisk feminisme

Islam og feminisme opfattes og fremstilles ofte som to uforenelige størrelser. Feminisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvindefjendtligt og konservativt. I dag fortæller Louise Rognlien om moderne islamisk feminisme, der ikke forsøger at gøre op med det religiøse, men genfortolker islam ud fra feministiske ideer.

Var russerne slaver?

FOKUS: Ikke længe efter Den Russiske Revolution skulle russerne opleve en helt anden ufrihed: Lenins og Stalins arbejdslejre. Men var der tale om slavelejre? Erik Kulavig ser nærmere på det spørgsmål.

Panislamisme og den globale virkelighed

Ønsket om et politisk muslimsk samarbejde på tværs af etnicitet og nationalitet har rødder helt tilbage til Muhammad. Alligevel er der aldrig blevet etableret et bæredygtigt panislamistisk samarbejde i den muslimske del af verden. Jørgen Bæk Simonsen giver en religions- og idéhistorisk forklaring på, hvorfor det kan være tilfældet.

Janitsharkorpset: Fra slavehær til politisk interessegruppe

FOKUS: Et centralt element i det osmanniske riges ekspansion var slavehæren Janitsharkorpset. Men hæren var langt fra en ensidig størrelse og gennem sin historie både styrkede og eroderede den imperiets magt. I dag fortæller lektor Mogens Pelt om sultanens elitesoldater.

Slaveri

FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.

Det Muslimske Broderskabs islamiske ideologi

FOKUS: Som leder af Det Muslimske Broderskab præsenterede Hasan al-Banna (1906-1949) en holistisk forståelse af islam. Ved at sammensmelte moderne begreber og islamiske traditioner fremhævede al-Banna, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Muslimernes tilbagevenden til det korrekte Islam ville skabe et moderne islamisk samfund.

Kan islam og modernitet forenes?

Kan islam og det moderne samfund forenes? Spørgsmålet er blevet stillet utallige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok muslimske intellektuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Professor Dietrich Jung giver en idehistorisk gennemgang af Islam og modernitet.

Hizb ut-Tahrirs politiske indflydelse i Danmark

Siden 2001 har den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir været genstand for massiv omtale i danske medier. Men hvad er organisationens ideologiske ophav? Og kan den overhovedet siges at have reel politisk indflydelse? I dag fortæller lektor Kirstine Sinclair om Hizb ut-Tahrirs danske historie.

Islamistiske terrorister - thumbnail

Islamistiske ekstremister er også reformister

Det bliver ofte fremført, at kuren mod islamisk terrorisme ligger i en reformation af religionen. Men faktisk har der i nyere tid været gentagne reformforsøg af Islam. De har ikke altid medført liberale forandringer. Mona Kanwal Sheikh fortæller om den del af den muslimske reformisme, som har affødt ekstremistiske bevægelser.

Thomas Müntzer: Profet, revolutionær og byreformator

FOKUS: Thomas Müntzer var den reformator, der tog opgøret mod den bestående kirke til dets mest ekstreme og voldelige punkt. Müntzer er kendt for sin rolle i Den Tyske Bondekrig, men var i virkeligheden en byreformator og en nytænker, der kombinerede neo-platonisk mysticisme og apokalyptisk spiritualisme i en sprængfarlig revolutionsteologi.

Philipp Melanchthon: Reformationens humanist

DE ANDRE REFORMATORER: Reformationen havde ikke været den samme uden Phillipp Melanchthon. Den humanistisk-uddannede teolog og moralfilosof stod ved sine humanistiske kundskaber og identitet, samtidig med at han gjorde Luthers centrale teologiske indsigter til sine egne.

Reformationerne, der ikke blev

DE ANDRE REFORMATORER: Den rene lutherdom har aldrig eksisteret. Den er et begreb opfundet langt senere, men et begreb med stor indflydelse på den gængse opfattelse af Reformationen. I modsætning til denne opfattelse var den tidlige danske reformation en proces, der bølgede frem og tilbage mellem forskellige teologiske holdninger.

De andre reformatorer

FOKUS: Reformationen var mere end Luther. Reformationen voksede ud af en lang intellektuel tradition og et historisk øjeblik, der beredte vejen for det markante brud, som Reformationen skulle vise sig at blive.

Mind the GAP

FOKUS: Imens verdens øjne har været rettet mod borgerkrigene i Syrien og Irak, har Tyrkiet færdiggjort hele 21 megadæmninger i et samlet dæmningssystem. I centrum af projektet står Atatürk-dæmningen som symbolet på Tyrkiets kontroversielle vandpolitik.

Iran: helt særlig – og ganske almindelig

Iran har som stat og folk fremkaldt misforståelser, fascination og fordømmelser. Kritikere forkaster landets religiøse ledere og politiske undertrykkelse; kendere lovpriser landets dybe kulturhistorie og mangfoldighed. Men hvorfor er særligt Iran genstand for så blandede opfattelser?

Det ideologiske drivhus

FOKUS: At producere film i Iran er en lang og snørklet proces, hvor kunstnerne må bugte sig gennem censur, potentielle husarrester og årelange forhandlingsprocesser. Rasmus Brendstrup viser vejen ind – og ud – af det iranske Kulturministerium.

Stil over shahens fald

FOKUS: Olie og imperialisme prægede Irans udvikling i det 20. århundrede, hvilket kulminerede med revolutionen i 1979. Men journalisten Ryszard Kapuścińskis beskrivelser af begivenhederne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til shahens fald og tilbagekomsten af den eksilerede Khomeini.

Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis

FOKUS: Bag tegneserien “Persepolis” gemmer sig Marjane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almindelige iraner. Rikke Platz Cortsen gengiver skildringen af Iran omkring revolutionen, hvor billeder og ord agerer modmagt til volden.

Iran Khomeini

Iran udefra

FOKUS: Irans inden-og udenrigspolitik i dag er dybt forankret i det 20. århundredes oliehandel, identitetspolitik, vestlig imperialisme – og den islamiske revolution. Vi indleder serien ”Iran udefra” med et kort oprids af forløbet op til revolutionen i 1979.

Erindringen om Auschwitz

En udstilling i Krakow stillede sidste år spørgsmålet: Hvordan vil fremtidige generationer erindre Auschwitz? Men allerede siden 1945 har stedet været omdrejningspunkt for spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan og skal erindre, forstå og bruge koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz.

The Baedeker Raids 2.0

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Et af krigens ældste kneb er ødelæggelsen af kulturarv. Det handler om at ødelægge det, der binder fjendens identitet sammen.

FN og kampen om spilleregler for globale virksomheder

FOKUS: Den økonomiske globalisering har siden 1960erne rejst spørgsmål om globale spilleregler for virksomheder. FN har spillet en afgørende rolle i formuleringen af fælles spilleregler for de transnationale virksomheder.

Utøya: At vedstå arv og gæld

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Lige siden de tragiske begivenheder i Oslo og på Utøya har der været en kulturarvsproces i gang, som griber skelsættende ind i steders betydninger og de følelser, som vi forbinder med dem.

Monumentalt fravær: Kulturarv, erindring og politik i Bahrain

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Selv når kulturarv fjernes, medfører det ikke nødvendigvis, at den forsvinder ud af vores bevidsthed. Måske tværtimod. Lektor Thomas Fibiger fortæller om Perlemonumentet i Bahrain, som for alvor blev det arabiske forårs politiske symbol efter det blev ødelagt.

Palmyra: Tadmor og en helt anden arv

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING For syrere er Palmyra ikke kun kendt for sin antikke kulturarv, men også for det berygtede Tadmorfængsel. I dag fortæller Jessica Jacobs historien om områdets helt anden kulturarv.

Monument(al) uro i Sydafrika

Sidste år foran University of Cape Town udspillede der sig et opgør med fortidens uretfærdigheder og om komplekse spændinger i nutidens Sydafrika.

Det forunderligt utopiske øjeblik

FOKUS: UNESCO blev grundlagt tre måneder efter bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. I skyggen af paddehatteskyerne opstod et presserende behov for at insistere på videnskabens iboende værdi og fredsfremmende natur.

Det strategiske gennembrud

FOKUS: I disse sene decemberdage i 2015 er det 50 år siden, at den første af de store internationale menneskerettigheds-konventioner blev vedtaget.

Det andet FN

FOKUS: Det andet FN: FN er meget andet end 15 statsrepræsentanter i en mahognibeklædt sal. Dét FN, der viser sig, når Sikkerhedsrådet tages ud af ligningen, er et FN, der konstant bevæger verden omkring os.

Occupy Wall Street

Forandring forude: Deltag i modstanden!

FOKUS: Du er ikke et lån! Sådan lyder sloganet fra Strike Debt bevægelsen der er udsprunget af Occupy Wall Street. I 2012 udgav de en manual med råd og vejledning til hvordan forgældede amerikanere kan gøre modstand imod deres studiegæld, boliggæld eller forbrugsgæld.

Slaget ved San Domingo

Haiti og den historiske gæld

FOKUS: Den franske Konge Charles X gav i 1825 Haiti sin anerkendelse som selvstændig republik. Med anerkendelsen fulgte en kæmpe gæld overdraget af 12 tungt armerede krigsskibe. Postdoc i internationale studier Astrid Nonbo Andersen stiller påny spørgsmålet om, hvem der egentlig skylder hvem?

Danmarks Nationalbank

Økonomien er fanget i en gældsspiral

FOKUS: Danmarks økonomi er afhængig af gæld, og betaling af renter sker ved, at der lånes yderligere penge. Systemet er dermed fanget i en gældsspiral. Rasmus Hougaard og Tune Revsgaard fra Gode Penge mener, at det er nødvendigt med grundlæggende reformer af det økonomiske system.

Burning the Books

Gældsfrihed

FOKUS: Til alle tider har der været gæld. Men til alle tider har der også været ydet modstand imod gældens bindende karakter. Professor i idéhistorie Mikkel Thorup skriver gældsfrihedens idéhistorie – fra oprør mod gældsslaveri til eftergivelse af gæld i religiøse nådeår.

Nogenledes et generalkort over naturen

FOKUS: I slutningen af 1700-tallet var naturhistoriske samlinger blevet almindelige i de europæiske hovedstæder. Samlinger af mineraler, insekter eller konkylier udgjorde en slags koncentreret natur. Samlingens orden skulle nemlig modsvare naturens orden, så man kunne beundre naturen igennem samlingen.

Skelethaven, Paris

Skelethaven i Paris

FOKUS: Den naturhistoriske samling af skeletter i Paris er født ud af en bestemt ånd, der ser naturen som et æstetisk objekt i sig selv. Professor ved Sorbonne, Justin E. H. Smith, viser rundt i skelethaven i Paris.

Bæredygtighed

Hvad er et bæredygtigt liv?

FOKUS: For at leve et bæredygtigt liv skal vi gøre vores værdier levende. Bæredygtighed skal være en fortælling med subjektiv tiltrækningskraft, hvor bæredygtighed ikke er et afkald, men en nydelse. Anders Nolting Magelund forklarer, hvordan det bæredygtige liv skal være et inderliggjort grønt narrativ.

COP19

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som et resultat af den neoliberale væksttænkning.

Ligner naturen et kunstværk?

FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturvidenskabelig viden til handling.

Fornuftig modvækst

FOKUS: “Den, der tror, at en uendelig vækst i er mulig i en endelig verden, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hovedtænkerne bag modvækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog Fornuftig modvækst, der udkom på forlaget Politisk Revy i 2011.

Menneskets plads i naturhistorien

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.

Scroll til toppen