Fokus

Til­fø­jes alle fokusserier (ikke enkelte indlæg)

Kalenderen

Uanset hvilken kalen­der, du benyt­ter til kaf­feaf­taler, børnepas­ning og fød­sels­dage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalen­der, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalen­derens brogede ophav.

Medea, den succesfulde barnemorderske

Medea er mange ting, men først og fremmest er hun barnemorder. Spørgsmålet er dog hvor­dan og hvor­for, hun blev det. Det har et utal af scenekun­st­nere givet deres bud på.

Antikkens fortællinger — i 2021

Selvom antikken lever i bed­ste vel­gående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Der­for udgiv­er Bag­grund i samar­be­jde med fes­ti­valen Gold­en Days online­u­ni­ver­set “Antikkens fortællinger — i 2021”.

Cæsars hustru

Et vue over de romerske kvin­der, deres ret­tighed­er, his­toriske efter­liv og de mulige par­al­leller, der kan drages til i dag.

Hobbes i Athen: Var de gamle grækere før-moderne?

Et besøg i en athen­sk dom­stol vis­er, at grundtræk ved den mod­erne stat, som Thomas Hobbes har for­muleret den, kan gen­find­es i det klas­siske Athen. Ph.d‑studerende Emil Skaarup guider dig.

Ideen om den marmorhvide antik

I pop­ulærkul­turen optræder antikken ofte som en mar­morhvid glanspe­ri­ode, men den antikke ver­den var snarere kao­tisk — og fuld af farver.

Alles Alexander: den Store personlighed i endnu større sammenhænge

Siden Alexan­der den Store døde i 323 f.Kr, har han optrådt som kul­turelt ikon i en myr­i­ade af forskel­lige sam­men­hænge; men hvor­dan går det til, at en his­torisk fig­ur som ham ender med at fig­urere på alt fra hus­gavle i en køben­havn­sk forstad til indgan­gen ved Thor­vald­sens toilet?

Grækernes slaver

Lek­tor Chris­t­ian Ammitzbøll Thom­sen beretter om en af slaveg­jorte skæb­n­er, der kan skimtes i de his­toriske spor. 

Lukian og den antikke satire

Hos den antikke satirik­er Lukian find­er man rejs­er til Månen, skæn­derier på Olym­pen og mange andre fan­tastiske ting, bland­et op med lige dele humor og samfundskritik.

Antikkens spøgelse

Den Kon­gelige Afstøb­n­ingssam­ling i Køben­havn står med sine ide­alis­erede, hvide, nøgne gip­skroppe som sym­bol på en af kar­di­naldy­derne i den vestlige kul­tur: selvreg­u­ler­ing. Inspek­tør for Afstøb­n­ingssam­ling, Hen­rik Holm, fortæller om sam­lin­gen og sit forhold til stedet.

Det andet køn i Iliaden og Odysseen

Hvor­dan forhold­er to mytol­o­giske kvin­dekarak­ter­er sig til de sociale kon­struk­tion­er, der knyttes til kvin­dekøn­net i samti­den — når de tilmed ikke er hov­e­drollein­de­ha­vere? Cand.mag. Sheila Aake­son under­søger Andro­mache og Penelopes funk­tion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.

Afkoloniseringen af antropologien

Antropolo­gen Shawn Naph­tali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, for­di visse af antropolo­giens store nar­ra­tiv­er fort­sat er for­t­alt med kolo­nial­is­mens blik. Hans “Small anthro­pol­o­gy” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.

Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien

I som­meren skrev Ben­jamine Lai­ni Lusalusa, en bel­gisk-con­gole­sisk aktivist fra Brux­elles, denne reflek­sion, hvor hun forhold­er sig til pan­demien og Black Lives Mat­ter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.

Hvis stemmer? Da kolonitiden for alvor kom på museum

100-året for sal­get af Dan­sk Vestin­di­en, de nuværende Amerikanske Jom­fruøer, førte til avis­ar­tik­ler, debato­plæg, bogud­givelser og nyåb­nede muse­um­sud­still­inger om den danske koloni­his­to­rie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærk­somhe­den forsvun­det igen. Én af de udstill­inger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klip­pet og hverda­gen igen var sat ind, var National­museets Stem­mer fra Kolonierne. 

Sindets afkolonisering

Afkolonis­er­ing er ikke bare én begiven­hed, der fandt sted, hvor det formelle kolo­niale styre fik sin ende. Afkolonis­er­ing er en pro­ces, hvor kolo­nial­is­mens kul­turelle og epis­temiske arv fort­sat udfor­dres. Lek­tor Casper Ander­sen gen­nemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der lig­ger bag de fort­sat­te krav om afkolonisering.

Når man fortæller om slaveri

Slaveri var et ufrav­igeligt ele­ment i langt størst­ede­len af men­nes­kets his­to­rie, og skal der­for udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveris­e­rien beskriv­er his­torik­er Louise Sebro, de formidlingsmæs­sige overve­jelser National­museet gjorde sig ved kura­terin­gen af udstill­in­gen, “Stem­mer fra Kolonierne”.

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug

Vik­tor Orbán og Tri­anon-fre­dens spor i ungarsk his­to­riebrug Tri­anon – navnet for Ungar­ns fred­saf­tale med sejrs­magterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske his­to­riekul­tur. Fredss­lut­nin­gen står i dag cen­tralt i en poli­tis­eret fortælling om Ungar­ns his­to­rie, der er koblet på fly­gt­ningekrisen og har anti­semi­tiske over­ton­er.  FOKUS: ARVEN FRA VERSAILLES Den …

Vik­tor Orbán og Tri­anon-fre­dens spor i ungarsk his­to­riebrug Læs videre »

Thanassis Aghnides og skabelsen af den internationale embedsmand

Den ver­dens­f­jerne, over­bu­reaukratiske inter­na­tionale embeds­mand er en velk­endt og ofte forhadt fig­ur. Men skal vi forstå den glob­ale ver­den­sor­den, må vi have en nuanceret og sam­men­hæn­gende fortælling om, hvornår de inter­na­tionale embedsmænd opstod på den inter­na­tionale scene, og hvor­dan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede.

Hvordan eksisterer fællesskaber?

Vi er alle med i mange fæl­lessk­aber. Der er fam­i­li­er, ven­nekredse, nation­er, sprogfæl­lessk­aber og spon­tane fæl­lessk­aber, der opstår over køledisken nede i Net­to. Vi kan genk­ende fæl­lessk­aber og har en klar fornem­melse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad foren­er alle disse fænomen­er i ét begreb? 

Iran Khomeini

Fokus: Iran udefra

Fokus: Iran ude­fra Den iranske for­fat­ter & filmin­struk­tør Mar­jane Satrapi udtalte i forbindelse med sin udgivelse af teg­ne­se­rien Perse­po­lis, at den skulle ses som mod­fortælling til det offi­cielle nar­ra­tiv om den islamiske rev­o­lu­tion i 1979. Men hvor­dan er Iran blevet beskrevet før, under og efter rev­o­lu­tio­nen af enkelt­per­son­er, som ikke har haft aktiv­er i Den …

Fokus: Iran ude­fra Læs videre »

Islamisk feminisme

Islamisk feminisme

Islam og fem­i­nisme opfattes og frem­stilles ofte som to uforenelige stør­relser. Fem­i­nisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvin­de­f­jendtligt og kon­ser­v­a­tivt. I dag fortæller Louise Rogn­lien om mod­erne islamisk fem­i­nisme, der ikke forsøger at gøre op med det religiøse, men gen­for­tolk­er islam ud fra fem­i­nis­tiske ideer. 

Var russerne slaver?

FOKUS: Ikke længe efter Den Rus­siske Rev­o­lu­tion skulle russerne opleve en helt anden ufri­hed: Lenins og Stal­ins arbe­jd­sle­jre. Men var der tale om slavele­jre? Erik Kulav­ig ser nærmere på det spørgsmål.

Panislamisme og den globale virkelighed

Øns­ket om et poli­tisk mus­lim­sk samar­be­jde på tværs af etnicitet og nation­alitet har rød­der helt tilbage til Muham­mad. Alligev­el er der aldrig blevet etableret et bæredygtigt panis­lamistisk samar­be­jde i den mus­limske del af ver­den. Jør­gen Bæk Simon­sen giv­er en reli­gions- og idéhis­torisk fork­lar­ing på, hvor­for det kan være tilfældet.

Janitsharkorpset: Fra slavehær til politisk interessegruppe

FOKUS: Et cen­tralt ele­ment i det osman­niske riges ekspan­sion var slave­hæren Jan­it­sharko­rpset. Men hæren var langt fra en ensidig stør­relse og gen­nem sin his­to­rie både styrkede og eroderede den imperi­ets magt. I dag fortæller lek­tor Mogens Pelt om sul­ta­ne­ns elitesoldater.

Slaveri

FOKUS: Slaveri er et kraft­fuldt begreb, som stadig fig­ur­erer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Bag­grund rette per­spek­tivet mod nogle af de min­dre kendte aspek­ter af slaveriet.

Det Muslimske Broderskabs islamiske ideologi

FOKUS: Som led­er af Det Mus­limske Broder­skab præsen­terede Hasan al-Ban­na (1906–1949) en holis­tisk forståelse af islam. Ved at sam­mensmelte mod­erne begre­ber og islamiske tra­di­tion­er fremhævede al-Ban­na, at islam var egnet til alle epok­er og sam­fund. Mus­limernes tilbageven­den til det kor­rek­te Islam ville skabe et mod­erne islamisk samfund.

Kan islam og modernitet forenes?

Kan islam og det mod­erne sam­fund forenes? Spørgsmålet er blevet stil­let utal­lige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok mus­limske intellek­tuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Pro­fes­sor Diet­rich Jung giv­er en ide­his­torisk gen­nem­gang af Islam og modernitet. 

Hizb ut-Tahrirs politiske indflydelse i Danmark

Siden 2001 har den islamistiske organ­i­sa­tion Hizb ut-Tahrir været gen­stand for mas­siv omtale i danske medi­er. Men hvad er organ­i­sa­tio­nens ide­ol­o­giske ophav? Og kan den over­hovedet siges at have reel poli­tisk ind­fly­delse? I dag fortæller lek­tor Kirs­tine Sin­clair om Hizb ut-Tahrirs danske historie.

Islamistiske terrorister - thumbnail

Islamistiske ekstremister er også reformister

Det bliv­er ofte frem­ført, at kuren mod islamisk ter­ror­isme lig­ger i en ref­or­ma­tion af reli­gio­nen. Men fak­tisk har der i nyere tid været gen­tagne reform­forsøg af Islam. De har ikke altid med­ført lib­erale foran­dringer. Mona Kan­w­al Sheikh fortæller om den del af den mus­limske reformisme, som har affødt ekstrem­istiske bevægelser.

Thomas Müntzer: Profet, revolutionær og byreformator

FOKUS: Thomas Müntzer var den refor­ma­tor, der tog opgøret mod den bestående kirke til dets mest ekstreme og vold­elige punkt. Müntzer er kendt for sin rolle i Den Tyske Bon­dekrig, men var i virke­lighe­den en byre­for­ma­tor og en nytænker, der kom­binerede neo-pla­tonisk mys­ti­cisme og apoka­lyp­tisk spir­i­tu­al­isme i en spræng­farlig revolutionsteologi.

Philipp Melanchthon: Reformationens humanist

DE ANDRE REFORMATORER: Refor­ma­tio­nen havde ikke været den samme uden Phillipp Melanchthon. Den human­is­tisk-uddannede teolog og moral­filosof stod ved sine human­is­tiske kund­sk­aber og iden­titet, sam­tidig med at han gjorde Luthers cen­trale teol­o­giske ind­sigter til sine egne.

Reformationerne, der ikke blev

DE ANDRE REFORMATORER: Den rene luther­dom har aldrig eksis­teret. Den er et begreb opfun­det langt senere, men et begreb med stor ind­fly­delse på den gængse opfat­telse af Refor­ma­tio­nen. I mod­sæt­ning til denne opfat­telse var den tidlige danske ref­or­ma­tion en pro­ces, der bølgede frem og tilbage mellem forskel­lige teol­o­giske holdninger.

De andre reformatorer

FOKUS: Refor­ma­tio­nen var mere end Luther. Refor­ma­tio­nen voksede ud af en lang intellek­tuel tra­di­tion og et his­torisk øje­b­lik, der beredte vejen for det markante brud, som Refor­ma­tio­nen skulle vise sig at blive. 

Mind the GAP

FOKUS: Imens ver­dens øjne har været ret­tet mod borg­erkri­gene i Syrien og Irak, har Tyrki­et færdig­gjort hele 21 megadæmninger i et sam­let dæmn­ingssys­tem. I cen­trum af pro­jek­tet står Atatürk-dæmnin­gen som sym­bo­l­et på Tyrki­ets kon­tro­ver­sielle vandpolitik.

Iran: helt særlig — og ganske almindelig

Iran har som stat og folk fremkaldt mis­forståelser, fas­ci­na­tion og fordøm­melser. Kri­tikere forkaster lan­dets religiøse ledere og poli­tiske under­trykkelse; kendere lovpris­er lan­dets dybe kul­turhis­to­rie og mang­foldighed. Men hvor­for er særligt Iran gen­stand for så bland­ede opfattelser?

Det ideologiske drivhus

FOKUS: At pro­duc­ere film i Iran er en lang og snørklet pro­ces, hvor kun­st­nerne må bugte sig gen­nem cen­sur, poten­tielle husar­rester og åre­lange forhan­dling­sprocess­er. Ras­mus Brend­strup vis­er vejen ind — og ud — af det iranske Kulturministerium.

Stil over shahens fald

FOKUS: Olie og impe­ri­al­isme prægede Irans udvikling i det 20. århun­drede, hvilket kul­minerede med rev­o­lu­tio­nen i 1979. Men jour­nal­is­ten Ryszard Kapuś­cińskis beskriv­elser af begiven­hed­erne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til sha­hens fald og tilbagekom­sten af den eksilerede Khomeini.

Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis

FOKUS: Bag teg­ne­se­rien “Perse­po­lis” gem­mer sig Mar­jane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almin­delige iran­er. Rikke Platz Cort­sen gen­giv­er skildrin­gen af Iran omkring rev­o­lu­tio­nen, hvor billed­er og ord ager­er mod­magt til volden. 

Iran Khomeini

Iran udefra

FOKUS: Irans inden-og uden­rigspoli­tik i dag er dybt forankret i det 20. århun­dredes oliehan­del, iden­titet­spoli­tik, vestlig impe­ri­al­isme — og den islamiske rev­o­lu­tion. Vi indled­er serien ”Iran ude­fra” med et kort oprids af for­lø­bet op til rev­o­lu­tio­nen i 1979.

Erindringen om Auschwitz

En udstill­ing i Krakow stillede sid­ste år spørgsmålet: Hvor­dan vil frem­tidi­ge gen­er­a­tioner erindre Auschwitz? Men allerede siden 1945 har stedet været omdrejn­ingspunkt for spørgsmål om, hvor­dan vi over­hovedet kan og skal erindre, forstå og bruge kon­cen­tra­tions- og udry­d­delsesle­jren Auschwitz.

The Baedeker Raids 2.0

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Et af kri­gens æld­ste kneb er ødelæggelsen af kul­tur­arv. Det han­dler om at ødelægge det, der binder fjen­dens iden­titet sammen.

FN og kampen om spilleregler for globale virksomheder

FOKUS: Den økonomiske glob­alis­er­ing har siden 1960erne rejst spørgsmål om glob­ale spillere­gler for virk­somhed­er. FN har spillet en afgørende rolle i for­mu­lerin­gen af fælles spillere­gler for de transna­tionale virksomheder.

Utøya: At vedstå arv og gæld

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Lige siden de tragiske begiven­hed­er i Oslo og på Utøya har der været en kul­tur­arvspro­ces i gang, som griber skel­sæt­tende ind i sted­ers betyd­ninger og de følelser, som vi forbinder med dem.

Monumentalt fravær: Kulturarv, erindring og politik i Bahrain

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Selv når kul­tur­arv fjernes, med­før­er det ikke nød­vendigvis, at den forsvin­der ud af vores bev­id­s­thed. Måske tvær­ti­mod. Lek­tor Thomas Fibiger fortæller om Per­lemon­u­mentet i Bahrain, som for alvor blev det ara­biske forårs poli­tiske sym­bol efter det blev ødelagt.

Palmyra: Tadmor og en helt anden arv

KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING For syrere er Palmyra ikke kun kendt for sin antikke kul­tur­arv, men også for det berygt­ede Tad­mor­fængsel. I dag fortæller Jes­si­ca Jacobs his­to­rien om områdets helt anden kulturarv.

Monument(al) uro i Sydafrika

Sid­ste år foran Uni­ver­si­ty of Cape Town udspillede der sig et opgør med for­tidens ure­t­færdighed­er og om kom­plekse spændinger i nuti­dens Sydafrika.

Kulturarv: Historien til forhandling

FOKUS: Når vi udpeger vores kul­tur­arv, kæm­per vi ikke kun om at definere, hvem vi var engang og stadig er. Det han­dler også om, hvem vi gerne vil være i morgen.

Det forunderligt utopiske øjeblik

FOKUS: UNESCO blev grund­lagt tre måned­er efter bomb­ningerne af Hiroshi­ma og Nagasa­ki. I skyggen af pad­de­hat­tesky­erne opstod et presserende behov for at insis­tere på viden­sk­abens iboende vær­di og freds­frem­mende natur.

Det strategiske gennembrud

FOKUS: I disse sene decem­berdage i 2015 er det 50 år siden, at den første af de store inter­na­tionale men­neskerettigheds-kon­ven­tion­er blev vedtaget. 

Rygterne om FN’s truende død er stærkt overdrevne

FOKUS: De nye ver­dens­mål vil være en af de største udfor­dringer i FN’s lev­etid, men vis­er, at FN på andre kan­ter end den hårde sikker­heds­di­men­sion ikke er ved at grave sin egen grav.

Det andet FN

FOKUS: Det andet FN: FN er meget andet end 15 stat­srepræsen­tan­ter i en mahog­nibek­lædt sal. Dét FN, der vis­er sig, når Sikker­hed­srådet tages ud af lignin­gen, er et FN, der kon­stant bevæger ver­den omkring os. 

Occupy Wall Street

Forandring forude: Deltag i modstanden!

FOKUS: Du er ikke et lån! Sådan lyder slo­ganet fra Strike Debt bevægelsen der er udsprunget af Occu­py Wall Street. I 2012 udgav de en man­u­al med råd og vejled­ning til hvor­dan forgæld­ede amerikanere kan gøre mod­stand imod deres studiegæld, bolig­gæld eller forbrugsgæld.

Slaget ved San Domingo

Haiti og den historiske gæld

FOKUS: Den franske Konge Charles X gav i 1825 Haiti sin anerk­endelse som selvstændig repub­lik. Med anerk­endelsen ful­gte en kæmpe gæld over­draget af 12 tungt armerede krigsskibe. Post­doc i inter­na­tionale studi­er Astrid Non­bo Ander­sen stiller påny spørgsmålet om, hvem der egentlig skylder hvem?

Danmarks Nationalbank

Økonomien er fanget i en gældsspiral

FOKUS: Dan­marks økono­mi er afhængig af gæld, og betal­ing af renter sker ved, at der lånes yderligere penge. Sys­temet er dermed fanget i en gældsspi­ral. Ras­mus Hougaard og Tune Revs­gaard fra Gode Penge men­er, at det er nød­vendigt med grundlæggende reformer af det økonomiske system.

Burning the Books

Gældsfrihed

FOKUS: Til alle tider har der været gæld. Men til alle tider har der også været ydet mod­stand imod gældens bindende karak­ter. Pro­fes­sor i idéhis­to­rie Mikkel Tho­rup skriv­er gælds­fri­he­dens idéhis­to­rie — fra oprør mod gældsslaveri til efter­givelse af gæld i religiøse nådeår.

Nogenledes et generalkort over naturen

FOKUS: I slut­nin­gen af 1700-tal­let var naturhis­toriske sam­linger blevet almin­delige i de europæiske hov­ed­stæder. Sam­linger af min­eraler, insek­ter eller konkyli­er udgjorde en slags kon­cen­tr­eret natur. Sam­lin­gens orden skulle nem­lig modsvare naturens orden, så man kunne beun­dre naturen igen­nem samlingen.

Skelethaven, Paris

Skelethaven i Paris

FOKUS: Den naturhis­toriske sam­ling af skelet­ter i Paris er født ud af en bestemt ånd, der ser naturen som et æstetisk objekt i sig selv. Pro­fes­sor ved Sor­bonne, Justin E. H. Smith, vis­er rundt i skelethaven i Paris. 

Bæredygtighed

Hvad er et bæredygtigt liv?

FOKUS: For at leve et bæredygtigt liv skal vi gøre vores værdier lev­ende. Bæredygtighed skal være en fortælling med sub­jek­tiv tiltrækn­ingskraft, hvor bæredygtighed ikke er et afkald, men en nydelse. Anders Nolt­ing Magelund fork­lar­er, hvor­dan det bæredygtige liv skal være et inderlig­gjort grønt narrativ.

COP19

“I dag burde vi tale om fremtider i flertal”

FOKUS: Forud­sæt­nin­gen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestill­ing om, at klo­den og men­neske­he­den over­hovedet har en fremtid. His­torik­eren Lucian Hölsch­er påpeger, hvor­dan selve fremtids­forestill­in­gen er i krise. Måske er sand­he­den, at vi ikke læn­gere har en fælles fremtid?

Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden

FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står human­io­ra i en ny og truet posi­tion. Lit­ter­atur­forsker Gregers Ander­sen men­er, at human­io­ra mere end nogensinde har noget at skulle sige om men­nes­kets nye plads i naturen, men sam­tidig dimen­sioneres og mar­gin­alis­eres human­io­ra som et resul­tat af den neolib­erale væksttænkning.

Ligner naturen et kunstværk?

FOKUS: Naturv­i­den­sk­aben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvor­dan human­io­ra og etikken giv­er os et men­neskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturv­i­den­sk­a­belig viden til handling.

Fornuftig modvækst

FOKUS: “Den, der tror, at en uen­delig vækst i er mulig i en endelig ver­den, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hov­edtænkerne bag mod­vækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog For­nuftig mod­vækst, der udkom på for­laget Poli­tisk Revy i 2011.

Menneskets plads i naturhistorien

FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geol­o­gisk hypotese, men også et poli­tisk og moral­sk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Vær­dide­bat­ten om Antropocæn går som en steppe­brand gen­nem de akademiske, poli­tiske og kun­st­ner­iske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.

Scroll til toppen