Tilføjes alle fokusserier (ikke enkelte indlæg)
Der blev ikke talt med meget om håndbold på Institut for Idéhistories gange i den gamle hovedbygning på Aarhus Universitet i årene omkring år 2000. Det var to forskellige verdener. Håndbold var synonym med lavkultur, småborgerlighed, typehaller og pommes frites, mens idéhistorie var højkultur, avantgarde, eksistenstænkning og ånd.
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.
Samfundsdebattør, tidligere hjemløs og medstifter af Hjemløsemarchen Søren Dahl Nielsen reflekterer i dette essay over velfærdsstatens paradoksale problem om omsorg og straf.
Fokus: Sportens idéhistorie De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til. Den gør det hele, og den er over det hele. Alligevel er …
Sport er som oftest god underholdning, konkurrencer er spændende, men sport har også i sig selv en æstetisk værdi, der gør den fascinerende at overvære. Om sport og ynde, fra Schiller til Zidane.
Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?
Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god, men Gud er han ikke.
De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.
Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn var “Forbedringsanstalt” eller “Genopdragelsescenter”.
Fokus: Det Fængslede Menneske Fængslets historie kan ikke skrives i ental. Historien om fængslet og det fængslede menneske er ikke historien om én enkelt, ensartet institution, hvis rationale og nødvendighed har været skrevet i sten siden historiens begyndelse. Fængslets historie er snarere en myriade af historier, der tilsammen rummer det væld af måder, hvorpå indespærring, …
Afskaffelse af fængselsvæsenet er en horisont. Et modsvar til statens håndtering af kriminalitet, fattigdom, misbrug og mistrivsel. En horisont, hvorfra andre visioner om retfærdighed kan tænkes og gøres.
Sammen med den Emmy-nominerede filmkunstner Simon Wood har den visuelle kunstner og forsker Meghna Singh skabt Virtual Reality 3D-kunstinstallationsoplevelsen Container.
Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.
Batrachomyomachia er afledt af tre græske ord: frø, mus og kamp. Det lyder som en børnebog – og det er den også blevet til i dag. Men det antikke epos er oprindeligt et blodigt drama.
Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.
Anakreon, Sappho og Pindar satte alle ord på den berusende forelskelse. Rasmus Sevelsted beskriver kærlighedens kår i antikken.
Et vue over de romerske kvinder, deres rettigheder, historiske efterliv og de mulige paralleller, der kan drages til i dag.
Et besøg i en athensk domstol viser, at grundtræk ved den moderne stat, som Thomas Hobbes har formuleret den, kan genfindes i det klassiske Athen. Ph.d-studerende Emil Skaarup guider dig.
I populærkulturen optræder antikken ofte som en marmorhvid glansperiode, men den antikke verden var snarere kaotisk – og fuld af farver.
Euklid banede vejen for, at vi som samfund i dag accepterer, at verden med kan beskrives i tal og linjer.
Siden Alexander den Store døde i 323 f.Kr, har han optrådt som kulturelt ikon i en myriade af forskellige sammenhænge; men hvordan går det til, at en historisk figur som ham ender med at figurere på alt fra husgavle i en københavnsk forstad til indgangen ved Thorvaldsens toilet?
Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen beretter om en af slavegjorte skæbner, der kan skimtes i de historiske spor.
Hvor nutidens sportskonkurrencer bryster sig af at være baseret på meritter og talent, var sportslig udfoldelse i antikkens Grækenland begrænset til rige og frie mænd.
Hos den antikke satiriker Lukian finder man rejser til Månen, skænderier på Olympen og mange andre fantastiske ting, blandet op med lige dele humor og samfundskritik.
Den Kongelige Afstøbningssamling i København står med sine idealiserede, hvide, nøgne gipskroppe som symbol på en af kardinaldyderne i den vestlige kultur: selvregulering. Inspektør for Afstøbningssamling, Henrik Holm, fortæller om samlingen og sit forhold til stedet.
Hvordan forholder to mytologiske kvindekarakterer sig til de sociale konstruktioner, der knyttes til kvindekønnet i samtiden – når de tilmed ikke er hovedrolleindehavere? Cand.mag. Sheila Aakeson undersøger Andromache og Penelopes funktion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.
“Antikkens fortællinger” fokuserer på de tusindårige tråde, der kan trækkes til oldtiden, og adresserer samtidig de processer, der spandt dem. Antikkens fortællinger – i 2021 er lavet i samarbejde med Golden Days. Artiklerne er redigeret af Marie Weis Sigurd Klint, Ida Katinka Ploug og Johan Bolding Rasmussen. Alle rettighederne til teksterne tilhører Baggrund og forfatterne, …
Medea er mange ting, men først og fremmest er hun barnemorder. Spørgsmålet er dog hvordan og hvorfor, hun blev det. Det har et utal af scenekunstnere givet deres bud på.
Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.
Børnehuset på Christianshavn kunne lyde som en hyggelig daginstitution i Indre By, men for 250 år siden var det navnet på en knap så hyggelig og helt anden slags institution. Børnehuset var en straffe- og arbejdsanstalt for samfundets udskud, misdædere og lovbrydere.
Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.
Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.
I sommeren skrev Benjamine Laini Lusalusa, en belgisk-congolesisk aktivist fra Bruxelles, denne refleksion, hvor hun forholder sig til pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.
100-året for salget af Dansk Vestindien, de nuværende Amerikanske Jomfruøer, førte til avisartikler, debatoplæg, bogudgivelser og nyåbnede museumsudstillinger om den danske kolonihistorie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærksomheden forsvundet igen. Én af de udstillinger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klippet og hverdagen igen var sat ind, var Nationalmuseets Stemmer fra Kolonierne.
FOKUS: Den fortsatte afkolonisering Afkolonisering er ikke bare én placerbar begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og vidensmæssige arv fortsat udfordres. I samarbejde med forskningsprojektet ECHOES har vi udgivet e-bogen Keywords, hvor de mest afgørende idéer, sociale bevægelser og teoretiske positioner, der …
Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.
Slaveri var et ufravigeligt element i langt størstedelen af menneskets historie, og skal derfor udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveriserien beskriver historiker Louise Sebro, de formidlingsmæssige overvejelser Nationalmuseet gjorde sig ved kurateringen af udstillingen, “Stemmer fra Kolonierne”.
Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske historiekultur. Fredsslutningen står i dag centralt i en politiseret fortælling om Ungarns historie, der er koblet på flygtningekrisen og har antisemitiske overtoner. FOKUS: ARVEN FRA VERSAILLES Den …
Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Læs videre »
Den verdensfjerne, overbureaukratiske internationale embedsmand er en velkendt og ofte forhadt figur. Men skal vi forstå den globale verdensorden, må vi have en nuanceret og sammenhængende fortælling om, hvornår de internationale embedsmænd opstod på den internationale scene, og hvordan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede.
Fokus: Fællesskab Fællesskaber er en nødvendighed både på et personligt og samfundsmæssigt plan. Det giver sammenhængskraft i samfundet. Det giver os anerkendelse, og vi føler, at vi hører til. Er man ikke en del af et fællesskab, er man stort set fortabt. Baggrund sætter fokus på fællesskab gennem en række artikler, der både i et …
Vi er alle med i mange fællesskaber. Der er familier, vennekredse, nationer, sprogfællesskaber og spontane fællesskaber, der opstår over køledisken nede i Netto. Vi kan genkende fællesskaber og har en klar fornemmelse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad forener alle disse fænomener i ét begreb?
Fokus: Arven fra Versailles I anledningen af 100-året for Versailles-traktatens underskrivelse bringer Baggrund en fokusserie, der undersøger nogle af de mange håb og idealer, men også nederlag, knuste drømme og skuffede forventninger, der prægede fredsforhandlingerne og deres efterliv – og som stadig præger vores verden i dag
Efter første verdenskrig var USA og dets idealistiske præsident Woodrow Wilson udset til at lede kampen mod kolonialisme. Det skete ikke.
Fokus: Velkommen til det antropocæne! Klimakrisen er ikke længere bare et anliggende for naturvidenskabsfolk. Vi befinder os muligvis i Antropocæn: en ny geologisk tidsalder, hvor skellet mellem natur og kultur – på grund af menneskets altomfattende, globale indvirkning på naturen – er blevet opløst. Vi har spurgt en række forskere om humanioras rolle i spørgsmålet …
Roberto Esposito (født 1950) er en af de toneangivende stemmer i samtidig italiensk tænkning.
Fokus: Det andet FN FN er meget andet end 15 statsrepræsentanter i en mahognibeklædt sal. Dét FN, der viser sig, når Sikkerhedsrådet tages ud af ligningen, er et FN, der konstant bevæger verden omkring os. Det er dét FN, der fordeler havbundene i arktis, freder oldtidsminder, opstiller flygtningelejre og fungerer som statsmagt i lande i …
Fokus: Slaverier Slaveri er et kraftfuldt begreb, som de fleste forbinder med den transatlantiske slavehandel. Men slaveriet var et kompleks fænomen, som tog mange former. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriets historie.
Fokus: Politisk islam Islam indtager en central plads i forskellige politiske kulturer rundt omkring i verden og optræder i alt fra fundamentalistiske til progressive bevægelser. Men er politisk islam et produkt af det moderne eller et levn fra fortiden? I denne fokusserie har vi fået en række eksperter til at kaste et blik på det …
Fokus: Alternativ økonomi Der findes ikke længere politik – der findes kun økonomi. Mens EU udsteder finansielle støttepakker til banker i krise, spørger omverdenen stadig de økonomiske vismænd til råds når det gælder samfundets store spørgsmål. Politiske spørgsmål erstattes i stigende grad af økonomiske og de økonomiske vismænd får altid det sidste ord. Men hvorfor …
Fokus: Magtens sfærer Vi taler ofte om, at magten bliver udøvet i de inderste gemakker, at magten er suverænen, der sidder i centrum og trækker i trådene. Men hvem siger, at magt er i midten? Måske bliver magten defineret af det, der ligger på kanten af den, i de rum, der omkranser den.
Fokus: Kulturarv – historien til forhandling Når vi forsøger at udpege vores kulturarv, kæmper vi ikke kun om at definere, hvem vi var engang og stadig er. Det handler lige så meget om, hvem vi gerne vil være i morgen. Kampene om kulturarv er spændt ud mellem hukommelse og glemsel, oplysning og mørklægning. Baggrund har …
Fokus: De andre reformatorer Reformationen var mere end Luther. Reformationen voksede ud af en lang intellektuel tradition og et historisk øjeblik, der beredte vejen for det markante brud, som Reformationen skulle vise sig at blive. For at levendegøre den idérigdom, Reformationen bestod af, har Baggrund i denne fokus-serie bedt tre historikere skrive om nogle af …
Fokus: De udfordrede dæmninger Det er ikke kun ingeniører, der interesserer sig for dæmninger. Rundt om i verden er kæmpedæmninger knudepunkter for et væld af konflikter om naturressourcer, kulturarv, modernisering og sociale rettigheder. Baggrund har bedt en række eksperter om at udfolde de mange konsekvenser af at bygge kæmpedæmninger i Kina, Brasilien og Tyrkiet.
Fokus: Museum ‘Europa’ Det europæiske landskab er dækket med museer. Den europæiske kultur er en museumskultur: Vi indsamler, kategoriserer og udstiller i et forsøg på at forstå vores fortid, os selv og den verden, vi lever i. Baggrund undersøger de europæiske museer, museets historie og den museumskultur, som har været med til at forme det …
Fokus: Forsoning med den danske kolonihistorie? Danmark er en tidligere kolonimagt, men det har vi næsten glemt. Mens vi i Danmark har parkeret kolonitiden i historiebøgerne, er den i Grønland og på de Amerikanske Jomfruøer stadig alt for levende. I de tidligere danske kolonier har man behov for at forsone sig med fortiden for at …
Fokus: Forsoning med den danske kolonihistorie? Læs videre »
FOKUS: Hvad er idéhistorie? Findes der noget sådant som ‘dum historie’? Det må der vel rimeligvis gøre, hvis der kan findes noget, man meningsfuldt kan kalde ‘intellektuel historie’. Idéhistorie går i dag under navnet intellektuel historie, men det betyder ikke, at det handler om at skrive de kloges historie. Men hvad er idéhistorie så? Nogle …
Fokus: Vi er alle forgældede Gæld er ikke kun den økonomiske gæld mellem banken og den kommende husejer. Gæld findes i stort set alle andre sociale forhold: gæld til vores forældre, vores venner, gælden til samfundet og den evige gæld til Gud. Alle med hver deres sæt af normer. Noget gæld skal betales tilbage lige …
Fokus: Arbejdets randområder Hvem har lov til at arbejde, og hvem kan kalde sig for en arbejder? Hvordan beskrives de mennesker og professioner, der befinder sig på grænsen til den gængse forståelse af arbejde? På Baggrund sætter vi i de næste fire artikler fokus på, hvordan vi taler om og opfatter os selv som arbejdere. …
Fokus: Iran udefra Den iranske forfatter & filminstruktør Marjane Satrapi udtalte i forbindelse med sin udgivelse af tegneserien Persepolis, at den skulle ses som modfortælling til det officielle narrativ om den islamiske revolution i 1979. Men hvordan er Iran blevet beskrevet før, under og efter revolutionen af enkeltpersoner, som ikke har haft aktiver i Den …
Fokus: Nietzsches aftryk For 125 år siden trådte Georg Brandes op på en talerstol i København og holdt den femte af sine fem ugentlige forelæsninger om den tyske filosof Friedrich Nietzsche. På den måde kickstartede Brandes en virkningshistorie, som kun få moderne tænkere kan måle sig med. Alle ved, at “Gud er død”. Baggrund markerer …
Fokus: Med byen som vidne Hvad kan byen fortælle os om den verden, som vi lever i? Hvad sker der, hvis vi udspørger den historiske og moderne by? I løbet af hele maj måned sætter vi her på Baggrund fokus på arkitektur, byer og byplanlægning. Vi har vi spurgt en række forskere og skribenter, hvad …
Islam og feminisme opfattes og fremstilles ofte som to uforenelige størrelser. Feminisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvindefjendtligt og konservativt. I dag fortæller Louise Rognlien om moderne islamisk feminisme, der ikke forsøger at gøre op med det religiøse, men genfortolker islam ud fra feministiske ideer.
FOKUS: Ordet slaveri bruges ofte til at beskrive migranters kår i sexindustrien, men er det en passende betegnelse? I denne uges bidrag til slaveri-serien tegner antropolog Sine Plambech et billede af de kvindelige nigerianske migranters lod og argumenterne for og imod brugen af termen slaveri.
FOKUS: Ikke længe efter Den Russiske Revolution skulle russerne opleve en helt anden ufrihed: Lenins og Stalins arbejdslejre. Men var der tale om slavelejre? Erik Kulavig ser nærmere på det spørgsmål.
Ønsket om et politisk muslimsk samarbejde på tværs af etnicitet og nationalitet har rødder helt tilbage til Muhammad. Alligevel er der aldrig blevet etableret et bæredygtigt panislamistisk samarbejde i den muslimske del af verden. Jørgen Bæk Simonsen giver en religions- og idéhistorisk forklaring på, hvorfor det kan være tilfældet.
FOKUS: Selvom det er over 150 år siden, at slaveriet blev afskaffet i USA, lever et uforholdsmæssigt stort antal afroamerikanere stadig i dag et liv i ufrihed.
FOKUS: Spørgsmål om kolonialisme og slaveri fyldte meget lidt i Oplysningen. Først med Den Haitianske Revolution kom de for alvor på dagsordenen og en radikal antislaveri-position voksede frem. Denne artikel følger slaveri-debatten fra oplysningens arv i Den Franske Revolution til Haitis og de slavegjortes uafhængighed i 1804.
FOKUS: Et centralt element i det osmanniske riges ekspansion var slavehæren Janitsharkorpset. Men hæren var langt fra en ensidig størrelse og gennem sin historie både styrkede og eroderede den imperiets magt. I dag fortæller lektor Mogens Pelt om sultanens elitesoldater.
FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.
FOKUS: Som leder af Det Muslimske Broderskab præsenterede Hasan al-Banna (1906-1949) en holistisk forståelse af islam. Ved at sammensmelte moderne begreber og islamiske traditioner fremhævede al-Banna, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Muslimernes tilbagevenden til det korrekte Islam ville skabe et moderne islamisk samfund.
Kan islam og det moderne samfund forenes? Spørgsmålet er blevet stillet utallige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok muslimske intellektuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Professor Dietrich Jung giver en idehistorisk gennemgang af Islam og modernitet.
Siden 2001 har den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir været genstand for massiv omtale i danske medier. Men hvad er organisationens ideologiske ophav? Og kan den overhovedet siges at have reel politisk indflydelse? I dag fortæller lektor Kirstine Sinclair om Hizb ut-Tahrirs danske historie.
Det bliver ofte fremført, at kuren mod islamisk terrorisme ligger i en reformation af religionen. Men faktisk har der i nyere tid været gentagne reformforsøg af Islam. De har ikke altid medført liberale forandringer. Mona Kanwal Sheikh fortæller om den del af den muslimske reformisme, som har affødt ekstremistiske bevægelser.
FOKUS: Thomas Müntzer var den reformator, der tog opgøret mod den bestående kirke til dets mest ekstreme og voldelige punkt. Müntzer er kendt for sin rolle i Den Tyske Bondekrig, men var i virkeligheden en byreformator og en nytænker, der kombinerede neo-platonisk mysticisme og apokalyptisk spiritualisme i en sprængfarlig revolutionsteologi.
DE ANDRE REFORMATORER: Reformationen havde ikke været den samme uden Phillipp Melanchthon. Den humanistisk-uddannede teolog og moralfilosof stod ved sine humanistiske kundskaber og identitet, samtidig med at han gjorde Luthers centrale teologiske indsigter til sine egne.
DE ANDRE REFORMATORER: Den rene lutherdom har aldrig eksisteret. Den er et begreb opfundet langt senere, men et begreb med stor indflydelse på den gængse opfattelse af Reformationen. I modsætning til denne opfattelse var den tidlige danske reformation en proces, der bølgede frem og tilbage mellem forskellige teologiske holdninger.
FOKUS: Reformationen var mere end Luther. Reformationen voksede ud af en lang intellektuel tradition og et historisk øjeblik, der beredte vejen for det markante brud, som Reformationen skulle vise sig at blive.
FOKUS: Vandkraftværker og dæmninger er den nye ekspansive front i Amazonas. Læs historien om verdens fjerdestørste vandkraftværk Belo Monte i Brasilien.
FOKUS: Det tyder på, at Zipingpu-dæmningen var med til at udløse Wenchuan-jordskælvet, der kostede titusindvis af mennesker livet. Men den kinesiske stat fortsætter ufortrødent med at bygge dæmninger.
FOKUS: En grundlæggende idé i den tyrkiske republik er at betragte moderniseringer som kuren mod al dårligdom. Men de kommer ikke altid hele befolkningen til gavn.
FOKUS: Imens verdens øjne har været rettet mod borgerkrigene i Syrien og Irak, har Tyrkiet færdiggjort hele 21 megadæmninger i et samlet dæmningssystem. I centrum af projektet står Atatürk-dæmningen som symbolet på Tyrkiets kontroversielle vandpolitik.
Iran har som stat og folk fremkaldt misforståelser, fascination og fordømmelser. Kritikere forkaster landets religiøse ledere og politiske undertrykkelse; kendere lovpriser landets dybe kulturhistorie og mangfoldighed. Men hvorfor er særligt Iran genstand for så blandede opfattelser?
FOKUS: At producere film i Iran er en lang og snørklet proces, hvor kunstnerne må bugte sig gennem censur, potentielle husarrester og årelange forhandlingsprocesser. Rasmus Brendstrup viser vejen ind – og ud – af det iranske Kulturministerium.
FOKUS: Olie og imperialisme prægede Irans udvikling i det 20. århundrede, hvilket kulminerede med revolutionen i 1979. Men journalisten Ryszard Kapuścińskis beskrivelser af begivenhederne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til shahens fald og tilbagekomsten af den eksilerede Khomeini.
FOKUS: Bag tegneserien “Persepolis” gemmer sig Marjane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almindelige iraner. Rikke Platz Cortsen gengiver skildringen af Iran omkring revolutionen, hvor billeder og ord agerer modmagt til volden.
FOKUS: Irans inden-og udenrigspolitik i dag er dybt forankret i det 20. århundredes oliehandel, identitetspolitik, vestlig imperialisme – og den islamiske revolution. Vi indleder serien ”Iran udefra” med et kort oprids af forløbet op til revolutionen i 1979.
En udstilling i Krakow stillede sidste år spørgsmålet: Hvordan vil fremtidige generationer erindre Auschwitz? Men allerede siden 1945 har stedet været omdrejningspunkt for spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan og skal erindre, forstå og bruge koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz.
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Et af krigens ældste kneb er ødelæggelsen af kulturarv. Det handler om at ødelægge det, der binder fjendens identitet sammen.
FOKUS: Den økonomiske globalisering har siden 1960erne rejst spørgsmål om globale spilleregler for virksomheder. FN har spillet en afgørende rolle i formuleringen af fælles spilleregler for de transnationale virksomheder.
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING De fleste danskere kender historien om Slaget ved Dybbøl i 1864. Men vi er langt fra enige om, hvordan vi skal huske den.
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Lige siden de tragiske begivenheder i Oslo og på Utøya har der været en kulturarvsproces i gang, som griber skelsættende ind i steders betydninger og de følelser, som vi forbinder med dem.
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Selv når kulturarv fjernes, medfører det ikke nødvendigvis, at den forsvinder ud af vores bevidsthed. Måske tværtimod. Lektor Thomas Fibiger fortæller om Perlemonumentet i Bahrain, som for alvor blev det arabiske forårs politiske symbol efter det blev ødelagt.
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING For syrere er Palmyra ikke kun kendt for sin antikke kulturarv, men også for det berygtede Tadmorfængsel. I dag fortæller Jessica Jacobs historien om områdets helt anden kulturarv.
Sidste år foran University of Cape Town udspillede der sig et opgør med fortidens uretfærdigheder og om komplekse spændinger i nutidens Sydafrika.
FOKUS: Når vi udpeger vores kulturarv, kæmper vi ikke kun om at definere, hvem vi var engang og stadig er. Det handler også om, hvem vi gerne vil være i morgen.
FOKUS: UNESCO blev grundlagt tre måneder efter bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. I skyggen af paddehatteskyerne opstod et presserende behov for at insistere på videnskabens iboende værdi og fredsfremmende natur.
FOKUS: Den største trussel imod arktisk stabilitet kommer udefra: Ukrainekonflikten truer i dag med at svække den samarbejdende orden i Arktis.
FOKUS: I disse sene decemberdage i 2015 er det 50 år siden, at den første af de store internationale menneskerettigheds-konventioner blev vedtaget.
FOKUS: De nye verdensmål vil være en af de største udfordringer i FN’s levetid, men viser, at FN på andre kanter end den hårde sikkerhedsdimension ikke er ved at grave sin egen grav.
FOKUS: Det andet FN: FN er meget andet end 15 statsrepræsentanter i en mahognibeklædt sal. Dét FN, der viser sig, når Sikkerhedsrådet tages ud af ligningen, er et FN, der konstant bevæger verden omkring os.