Tilføjes alle fokusserier (ikke enkelte indlæg)
Ønsket om et politisk muslimsk samarbejde på tværs af etnicitet og nationalitet har rødder helt tilbage til Muhammad. Alligevel er der aldrig blevet etableret et bæredygtigt panislamistisk samarbejde i den muslimske del af verden. Jørgen Bæk Simonsen giver en religions- og idéhistorisk forklaring på, hvorfor det kan være tilfældet.
Panislamisme og den globale virkelighed Læs videre »
FOKUS: Selvom det er over 150 år siden, at slaveriet blev afskaffet i USA, lever et uforholdsmæssigt stort antal afroamerikanere stadig i dag et liv i ufrihed.
Slaveri under et nyt navn? Afroamerikanerne og det amerikanske fængselsvæsen Læs videre »
FOKUS: Spørgsmål om kolonialisme og slaveri fyldte meget lidt i Oplysningen. Først med Den Haitianske Revolution kom de for alvor på dagsordenen og en radikal antislaveri-position voksede frem. Denne artikel følger slaveri-debatten fra oplysningens arv i Den Franske Revolution til Haitis og de slavegjortes uafhængighed i 1804.
FOKUS: Et centralt element i det osmanniske riges ekspansion var slavehæren Janitsharkorpset. Men hæren var langt fra en ensidig størrelse og gennem sin historie både styrkede og eroderede den imperiets magt. I dag fortæller lektor Mogens Pelt om sultanens elitesoldater.
Janitsharkorpset: Fra slavehær til politisk interessegruppe Læs videre »
FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.
FOKUS: Som leder af Det Muslimske Broderskab præsenterede Hasan al-Banna (1906-1949) en holistisk forståelse af islam. Ved at sammensmelte moderne begreber og islamiske traditioner fremhævede al-Banna, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Muslimernes tilbagevenden til det korrekte Islam ville skabe et moderne islamisk samfund.
Det Muslimske Broderskabs islamiske ideologi Læs videre »
Kan islam og det moderne samfund forenes? Spørgsmålet er blevet stillet utallige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok muslimske intellektuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Professor Dietrich Jung giver en idehistorisk gennemgang af Islam og modernitet.
Kan islam og modernitet forenes? Læs videre »
Siden 2001 har den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir været genstand for massiv omtale i danske medier. Men hvad er organisationens ideologiske ophav? Og kan den overhovedet siges at have reel politisk indflydelse? I dag fortæller lektor Kirstine Sinclair om Hizb ut-Tahrirs danske historie.
Hizb ut-Tahrirs politiske indflydelse i Danmark Læs videre »
Det bliver ofte fremført, at kuren mod islamisk terrorisme ligger i en reformation af religionen. Men faktisk har der i nyere tid været gentagne reformforsøg af Islam. De har ikke altid medført liberale forandringer. Mona Kanwal Sheikh fortæller om den del af den muslimske reformisme, som har affødt ekstremistiske bevægelser.
Islamistiske ekstremister er også reformister Læs videre »
FOKUS: Thomas Müntzer var den reformator, der tog opgøret mod den bestående kirke til dets mest ekstreme og voldelige punkt. Müntzer er kendt for sin rolle i Den Tyske Bondekrig, men var i virkeligheden en byreformator og en nytænker, der kombinerede neo-platonisk mysticisme og apokalyptisk spiritualisme i en sprængfarlig revolutionsteologi.
Thomas Müntzer: Profet, revolutionær og byreformator Læs videre »
DE ANDRE REFORMATORER: Reformationen havde ikke været den samme uden Phillipp Melanchthon. Den humanistisk-uddannede teolog og moralfilosof stod ved sine humanistiske kundskaber og identitet, samtidig med at han gjorde Luthers centrale teologiske indsigter til sine egne.
Philipp Melanchthon: Reformationens humanist Læs videre »
DE ANDRE REFORMATORER: Den rene lutherdom har aldrig eksisteret. Den er et begreb opfundet langt senere, men et begreb med stor indflydelse på den gængse opfattelse af Reformationen. I modsætning til denne opfattelse var den tidlige danske reformation en proces, der bølgede frem og tilbage mellem forskellige teologiske holdninger.
Reformationerne, der ikke blev Læs videre »
FOKUS: Reformationen var mere end Luther. Reformationen voksede ud af en lang intellektuel tradition og et historisk øjeblik, der beredte vejen for det markante brud, som Reformationen skulle vise sig at blive.
De andre reformatorer Læs videre »
FOKUS: Vandkraftværker og dæmninger er den nye ekspansive front i Amazonas. Læs historien om verdens fjerdestørste vandkraftværk Belo Monte i Brasilien.
Dæmninger og destruktion: om vandkraft og udvinding i Amazonas Læs videre »
FOKUS: Det tyder på, at Zipingpu-dæmningen var med til at udløse Wenchuan-jordskælvet, der kostede titusindvis af mennesker livet. Men den kinesiske stat fortsætter ufortrødent med at bygge dæmninger.
Zipingpu-dæmningen: En historie om politiske beslutninger i Kina Læs videre »
FOKUS: En grundlæggende idé i den tyrkiske republik er at betragte moderniseringer som kuren mod al dårligdom. Men de kommer ikke altid hele befolkningen til gavn.
Dæmninger og demokrati: Er det sidste blevet sagt i sagen om Hasankeyf? Læs videre »
FOKUS: Imens verdens øjne har været rettet mod borgerkrigene i Syrien og Irak, har Tyrkiet færdiggjort hele 21 megadæmninger i et samlet dæmningssystem. I centrum af projektet står Atatürk-dæmningen som symbolet på Tyrkiets kontroversielle vandpolitik.
Iran har som stat og folk fremkaldt misforståelser, fascination og fordømmelser. Kritikere forkaster landets religiøse ledere og politiske undertrykkelse; kendere lovpriser landets dybe kulturhistorie og mangfoldighed. Men hvorfor er særligt Iran genstand for så blandede opfattelser?
Iran: helt særlig – og ganske almindelig Læs videre »
FOKUS: At producere film i Iran er en lang og snørklet proces, hvor kunstnerne må bugte sig gennem censur, potentielle husarrester og årelange forhandlingsprocesser. Rasmus Brendstrup viser vejen ind – og ud – af det iranske Kulturministerium.
Det ideologiske drivhus Læs videre »
FOKUS: Olie og imperialisme prægede Irans udvikling i det 20. århundrede, hvilket kulminerede med revolutionen i 1979. Men journalisten Ryszard Kapuścińskis beskrivelser af begivenhederne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til shahens fald og tilbagekomsten af den eksilerede Khomeini.
Stil over shahens fald Læs videre »
FOKUS: Bag tegneserien “Persepolis” gemmer sig Marjane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almindelige iraner. Rikke Platz Cortsen gengiver skildringen af Iran omkring revolutionen, hvor billeder og ord agerer modmagt til volden.
Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis Læs videre »
FOKUS: Irans inden-og udenrigspolitik i dag er dybt forankret i det 20. århundredes oliehandel, identitetspolitik, vestlig imperialisme – og den islamiske revolution. Vi indleder serien ”Iran udefra” med et kort oprids af forløbet op til revolutionen i 1979.
En udstilling i Krakow stillede sidste år spørgsmålet: Hvordan vil fremtidige generationer erindre Auschwitz? Men allerede siden 1945 har stedet været omdrejningspunkt for spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan og skal erindre, forstå og bruge koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz.
Erindringen om Auschwitz Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Et af krigens ældste kneb er ødelæggelsen af kulturarv. Det handler om at ødelægge det, der binder fjendens identitet sammen.
The Baedeker Raids 2.0 Læs videre »
FOKUS: Den økonomiske globalisering har siden 1960erne rejst spørgsmål om globale spilleregler for virksomheder. FN har spillet en afgørende rolle i formuleringen af fælles spilleregler for de transnationale virksomheder.
FN og kampen om spilleregler for globale virksomheder Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING De fleste danskere kender historien om Slaget ved Dybbøl i 1864. Men vi er langt fra enige om, hvordan vi skal huske den.
Forsoning med forbehold: kulturarvens skaleringer ved Dybbøl Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Lige siden de tragiske begivenheder i Oslo og på Utøya har der været en kulturarvsproces i gang, som griber skelsættende ind i steders betydninger og de følelser, som vi forbinder med dem.
Utøya: At vedstå arv og gæld Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Selv når kulturarv fjernes, medfører det ikke nødvendigvis, at den forsvinder ud af vores bevidsthed. Måske tværtimod. Lektor Thomas Fibiger fortæller om Perlemonumentet i Bahrain, som for alvor blev det arabiske forårs politiske symbol efter det blev ødelagt.
Monumentalt fravær: Kulturarv, erindring og politik i Bahrain Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING For syrere er Palmyra ikke kun kendt for sin antikke kulturarv, men også for det berygtede Tadmorfængsel. I dag fortæller Jessica Jacobs historien om områdets helt anden kulturarv.
Palmyra: Tadmor og en helt anden arv Læs videre »
Sidste år foran University of Cape Town udspillede der sig et opgør med fortidens uretfærdigheder og om komplekse spændinger i nutidens Sydafrika.
Monument(al) uro i Sydafrika Læs videre »
FOKUS: Når vi udpeger vores kulturarv, kæmper vi ikke kun om at definere, hvem vi var engang og stadig er. Det handler også om, hvem vi gerne vil være i morgen.
Kulturarv: Historien til forhandling Læs videre »
FOKUS: UNESCO blev grundlagt tre måneder efter bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. I skyggen af paddehatteskyerne opstod et presserende behov for at insistere på videnskabens iboende værdi og fredsfremmende natur.
Det forunderligt utopiske øjeblik Læs videre »
FOKUS: Den største trussel imod arktisk stabilitet kommer udefra: Ukrainekonflikten truer i dag med at svække den samarbejdende orden i Arktis.
FN og den samarbejdende orden i Arktis: et system under pres fra Ukrainekonflikten Læs videre »
FOKUS: I disse sene decemberdage i 2015 er det 50 år siden, at den første af de store internationale menneskerettigheds-konventioner blev vedtaget.
Det strategiske gennembrud Læs videre »
FOKUS: De nye verdensmål vil være en af de største udfordringer i FN’s levetid, men viser, at FN på andre kanter end den hårde sikkerhedsdimension ikke er ved at grave sin egen grav.
Rygterne om FN’s truende død er stærkt overdrevne Læs videre »
FOKUS: Det andet FN: FN er meget andet end 15 statsrepræsentanter i en mahognibeklædt sal. Dét FN, der viser sig, når Sikkerhedsrådet tages ud af ligningen, er et FN, der konstant bevæger verden omkring os.
FOKUS: Det franske magasin Mediapart har organiseret et møde mellem økonomen Thomas Piketty og antropologen David Graeber. Her bringer vi en dansk oversættelse.
Thomas Piketty og David Graeber: Hvordan kommer vi ud af gælden? Læs videre »
FOKUS: Du er ikke et lån! Sådan lyder sloganet fra Strike Debt bevægelsen der er udsprunget af Occupy Wall Street. I 2012 udgav de en manual med råd og vejledning til hvordan forgældede amerikanere kan gøre modstand imod deres studiegæld, boliggæld eller forbrugsgæld.
Forandring forude: Deltag i modstanden! Læs videre »
FOKUS: Efter Den Franske Revolution blev staten frem for kongen grundlaget for nationalstaten. Det borgerligt dannende museum voksede frem samtidig og skulle skabe sammenhængskraften i de nye stater.
Nationalstaten blev født sammen med det nationale museum Læs videre »
FOKUS: Den franske Konge Charles X gav i 1825 Haiti sin anerkendelse som selvstændig republik. Med anerkendelsen fulgte en kæmpe gæld overdraget af 12 tungt armerede krigsskibe. Postdoc i internationale studier Astrid Nonbo Andersen stiller påny spørgsmålet om, hvem der egentlig skylder hvem?
Haiti og den historiske gæld Læs videre »
FOKUS: Danmarks økonomi er afhængig af gæld, og betaling af renter sker ved, at der lånes yderligere penge. Systemet er dermed fanget i en gældsspiral. Rasmus Hougaard og Tune Revsgaard fra Gode Penge mener, at det er nødvendigt med grundlæggende reformer af det økonomiske system.
Økonomien er fanget i en gældsspiral Læs videre »
FOKUS: Til alle tider har der været gæld. Men til alle tider har der også været ydet modstand imod gældens bindende karakter. Professor i idéhistorie Mikkel Thorup skriver gældsfrihedens idéhistorie – fra oprør mod gældsslaveri til eftergivelse af gæld i religiøse nådeår.
FOKUS: I slutningen af 1700-tallet var naturhistoriske samlinger blevet almindelige i de europæiske hovedstæder. Samlinger af mineraler, insekter eller konkylier udgjorde en slags koncentreret natur. Samlingens orden skulle nemlig modsvare naturens orden, så man kunne beundre naturen igennem samlingen.
Nogenledes et generalkort over naturen Læs videre »
FOKUS: Den naturhistoriske samling af skeletter i Paris er født ud af en bestemt ånd, der ser naturen som et æstetisk objekt i sig selv. Professor ved Sorbonne, Justin E. H. Smith, viser rundt i skelethaven i Paris.
Skelethaven i Paris Læs videre »
FOKUS: For at leve et bæredygtigt liv skal vi gøre vores værdier levende. Bæredygtighed skal være en fortælling med subjektiv tiltrækningskraft, hvor bæredygtighed ikke er et afkald, men en nydelse. Anders Nolting Magelund forklarer, hvordan det bæredygtige liv skal være et inderliggjort grønt narrativ.
Hvad er et bæredygtigt liv? Læs videre »
FOKUS: Forudsætningen for at tale om en bæredygtig fremtid er en forestilling om, at kloden og menneskeheden overhovedet har en fremtid. Historikeren Lucian Hölscher påpeger, hvordan selve fremtidsforestillingen er i krise. Måske er sandheden, at vi ikke længere har en fælles fremtid?
“I dag burde vi tale om fremtider i flertal” Læs videre »
FOKUS: På tærsklen til Antropocæn står humaniora i en ny og truet position. Litteraturforsker Gregers Andersen mener, at humaniora mere end nogensinde har noget at skulle sige om menneskets nye plads i naturen, men samtidig dimensioneres og marginaliseres humaniora som et resultat af den neoliberale væksttænkning.
Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden Læs videre »
FOKUS: Bæredygtighed er blevet et centralt tema, som både skaber argumenter for og imod. Leder af Center for Etik i Praksis, Finn Arler, undersøger de etiske modargumenter mod at gøre bæredygtighed til et centralt tema og forklarer, hvordan demokratiet kan få luget ud i de værste af dem.
FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturvidenskabelig viden til handling.
Ligner naturen et kunstværk? Læs videre »
FOKUS: “Den, der tror, at en uendelig vækst i er mulig i en endelig verden, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hovedtænkerne bag modvækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog Fornuftig modvækst, der udkom på forlaget Politisk Revy i 2011.
Fornuftig modvækst Læs videre »
FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.
Menneskets plads i naturhistorien Læs videre »
FOKUS: Klimakunstudstillingen The Anthropocene Monument afspejler ikke blot en ny klimatisk virkelighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og praktisere samarbejde, affald, plastik, atmosfæren og luft. Med Bruno Latour som guide viser kunsthistoriker Line Marie Thorsen, hvordan kultur og natur er intrikat flettet sammen.
Et monument til det antropocæne – Bruno Latours politiske økologi Læs videre »
FOKUS: Den måde, som vi handler og forholder os til naturen og klimaforandringer på, hænger ikke nødvendigvis sammen med den viden, som vi har. Historiker Bo Fritzbøger mener, at det er nødvendigt, at vi bidrager med andet end naturvidenskabelig fakta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den globale opvarmning.
“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling” Læs videre »
FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.
Business as usual Læs videre »
FOKUS: Et fællestræk for de tidligere kolonimagter er, at de kun modvilligt forholder sig selvransagende til den del af historien, som ofte indeholder overgreb og undertrykkelse af tidligere kolonier.
Forsoningskommission og selvransagelse – ’never the twain shall meet’ Læs videre »
FOKUS: Kravet om reparationer handler ikke bare om at få de tidligere kolonimagter til at eftergive gæld, men også om at artikulere en selvbevidst, caribisk identitet.
Danmark og det caribiske krav om reparationer og forsoning Læs videre »
FOKUS: Forestillingen om Arktis som et ingenmandsland, der afventer territorialisering står stadig stærkt i manges bevidsthed. I dag fortæller Johanne Bruun om, hvordan kampen om at definere Arktis’ geografiske rum samtidig er en kamp om at forme regionens politiske identitet og organisering.
Om at kolonisere en frossen ørken Læs videre »
FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at historien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grønlands Forsoningskommission handler derfor om at erobre historien tilbage på egne præmisser.
Grønland vil skrive sin egen historie Læs videre »
FOKUS:Danmark var ingen grådig kolonimagt, men en af grundene til, at Grønland i dag står med en stærkere oprindelig kultur end de fleste tidligere kolonier. Derfor er Forsoningskommissionen ren folkekomedie.
Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie Læs videre »
FOKUS:Grønlands forhenværende regeringsleder Aleqa Hammond markerede et retorisk nybrud overfor Danmark. Hvadenten det handlede om fiskene, olien, uranen eller mineralerne, var det kun grønlænderne, der bestemte i Grønland.
‘I min levetid’ – et tilbageblik på Aleqa Hammond Læs videre »
FOKUS: Debatten om forsoningskommissionen har bragt gamle fortællinger om Rigsfællesskabet i spil igen. Men grønlændernes selvfortællinger har aldrig været helt uafhængige af, hvordan danskerne har afbildet dem og deres egen rolle i Grønland.
Gamle og nye fortællinger om Rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland Læs videre »
FOKUS: I den koloniale optik var grønlænderne castet i rollen som Peter Pan-børn, der aldrig kunne blive voksne. Nu lader det til, at børnene på ønskeøen er blevet vrangvillige teenagere, som de danske forældre må beskytte mod de lurende farer ved øget autonomi.
Danmark og Ønskeøen Læs videre »
FOKUS: Grønland og Danmark har i årevis givet Rigsfællesskabet mening ved at fortælle forskellige historier om det. Men de globale magtforhold er i hastig forandring, og et Grønland på vej mod selvstændighed har ikke længere kun Danmark som ven. Historierne om Rigsfællesskabet er ved at blive skrevet om.
Grønland i tøbrud: Kolonien på vej mod selvstændighed Læs videre »
FOKUS: Helle Thorning-Schmidt afviste i august 2013 at deltage i Grønlands Forsoningskommission med ordene ”Vi har ikke behov for forsoning”. Kommissionen er blevet oprettet uden dansk bidrag, men med deltagelse af den grønlandske historiker Jens Heinrich.
Forsoningskommissionen og fortiden som koloni Læs videre »
FOKUS: Er sexarbejde et rigtigt arbejde? Jeanett Bjønness har snakket med sexsælgere om identitet og narrativer. Sexsalg er for dem en aktiv handling, en måde at tage ansvar på og opnå selvstændighed. Disse kvinder er ikke prostituerede. Deres sexsalg er ikke fast arbejde. Ej heller udgør det hele deres identitet.
“En dårlig barndom og nemme penge”– narrativer om sexsalg, identitet og nødvendighed Læs videre »
FOKUS: Vores arbejde er ikke kun, hvad vi gør. Det er i høj grad også, hvad vi kalder os selv: Professor, kaptajn, skomager, landmåler. Titulaturer gør det nemt at definere sig for sig selv og for andre, men hvad sker der når embedet ikke følger med titlen? Lars Kiilerich Laustsen undersøger titulaturens betydning fra Kafka til i dag.
Mellem Alting og Ingenting. Franz Kafkas roman Slottet som sonde for titulaturen i dag. Læs videre »
FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Menneskerettighedernes ofte oversete pointer. Også under Den franske revolution diskuterede man skellet mellem de, der bidrager til samfundet og de, der ikke gør. Gennem pamfletter og satiretegninger fortæller litterat Jonas Ross Kjærgård samfundsnasserens revolutionære forhistorie.
Samfundsnasserens revolutionære forhistorie Læs videre »
FOKUS: Kapitalisten er en parasit, tiggeren er en parasit, og den arbejdsløse er en parasit. Læs søndagens essay af filosof Patrick Cockburn, der afslører, hvordan arbejdets fundamentale afhængighed udstilles som en egoistisk blodsugning. Læs og overvej hvilken type af parasit, du selv er?
Økonomiske parasitter Læs videre »
FOKUS: Den nye Potsdamer Platz i Berlin er blevet et nyt ingenmandsland – et identitetsløst og historieløst sted, der hverken rummer sorg eller glæde.
Et europæisk ingenmandsland Læs videre »
FOKUS: I udkantsområderne af Maputo, hovedstaden i Mozambique beliggende i det sydøstlige Afrika, skaber folket den by, som staten ikke har midler eller vilje til at skabe og opretholde.
Folket skaber byen – urbane fremtider i Maputo, Mozambique Læs videre »
FOKUS: I 2007 i Frankrig udkom bogen Den kommende opstand, der er underskrevet bogen med det kollektive pseudonym Den usynlige komité. Bogen er blevet kaldt en terrormanual af den franske regering. Baggrund bringer i dag kapitlet “Metropolen”.
FOKUS: Mens det ideologiske landskab bliver gentænkt i Kijev, virker det til at Sovjetunionens gamle monumenter igen har fået nyt liv på Krimhalvøen i den nu annekterede del af Putins Rusland.
Resterne af Sovjetunionens ideologiske drømmelandskab Læs videre »
FOKUS: Ordos blev kaldt det “kinesiske Dubai”, men bag plakaterne af de luksuriøse byggerier med Hugo Boss-butikkerne og Gucci-butikkerne ligger ruinerne af en by, der aldrig blev færdig.
Ruinerne af en by, der aldrig blev færdig Læs videre »
FOKUS: Den økonomiske antropologi viser os ikke blot eksotiske og anderledes økonomier, men sætter spørgsmålstegn ved grænsen mellem økonomi og resten af det sociale liv i vores eget moderne kapitalistiske samfund.
Kolde systemer og varme praksisser. Kritik af en kunstig modstilling Læs videre »
FOKUS: Økonomien bygger på en bestemt menneskeforståelse, som man kalder homo economicus. Mennesket er rationelt, selvinteresseret og egennyttemaksimerende. Men hvad med alle de menneskelige egenskaber, økonomien ikke tager i betragtning?
Er mennesket økonomisk? Læs videre »
FOKUS: En overbetoning af økonomisk effektivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Theresa Scavenius stiller spørgsmålstegn ved, om økonomistyring og nyliberalisme er det rette udgangspunkt for den politiske styring af samfundets udfordringer.
Politisk management Læs videre »
FOKUS: For tiden diskuterer økonomerne hvordan vi bedst skaber vækst i landet – skal vi spare os ud af krisen, eller bør vi i stedet øge de offentlige udgifter? Men måske er der et helt tredje alternativ. Baggrund mødtes med Danmarks første og indtil videre eneste professor i økologisk økonomi for at høre, hvad hun mener vi bør gøre.
”Når jeg tager en ressource, kan du ikke også tage den” Læs videre »
FOKUS: Er økonomividenskab objektiv og er tal neutrale? Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen argumenterer for, at neoklassisk økonomi og ideologi ikke altid kan holdes adskilt.
Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt? Læs videre »
FOKUS: Regeringens nye vækstpakke skal skabe fremtidige arbejdspladser, trimme nationens konkurrenceevne og øge den økonomiske vækst. Men er vækst virkelig den naturlige præmis for samfundets udvikling? Baggrund har mødt Jørgen Steen Nielsen til en snak om hvilke udfordringer vi står overfor i dag.
”Du er tvunget til at bruge mere i dag end du gjorde i går” Læs videre »
Gud er død, sagde Friedrich Nietzsche, men hvad skete der bagefter? For nok døde Gud, men vi dyrker stadig vores afguder: Kirken, Klassekampen og Kaffen. Baggrund bringer her et kapitel fra Nicolai von Eggers’ kommende bog Efter Guds død. Kapitalisme og nydelse. Nietzsche med Lacan, hvor Nietzsche præsenteres som den tænker, der bedst har sat ord på det moderne menneskes nydelse.
Georg Brandes’ forelæsninger introducerede Nietzsches filosofi i Danmark og satte for første gang Nietzsche på det filosofiske verdenskort. Men ikke alle så lige så positivt på denne nye filosofi, som Brandes gjorde.
Åndshistoriens udstillingsvinduer og historiens mødding – om Johannes Jørgensen Læs videre »
I dag for 125 år siden trådte den danske åndsaristokrat Georg Brandes op på talerstolen for at forelæse over filosoffen Friedrich Nietzsche. Brandes’ forelæsninger introducerede den aristokratiske radikalisme i Danmark og satte desuden for første gang Nietzsche på det filosofiske verdenskort.
Jeg tænker – og takker Kierkegaard, Nietzsche og Brandes Læs videre »
Om den kraftfulde forbindelse mellem Nietzsches selvophøjelse og Claus Beck-Nielsens Selvudslettelser.
Pinligt til døden Læs videre »
Friedrich Nietzsches indflydelse på den moderne kultur er uomgængelig. Nietzsches ideer har blandt andet haft en særlig gennemslagskraft i den danske skønlitteratur. Professor i tysk ved Aarhus Universitet Søren R. Fauth mediterer over de aftryk, som Nietzsche og dennes store indflydelse Arthur Schopenhauer har sat på den moderne litteratur med deres forskellige beskrivelser af mennesket.
En historie om Nietzsche, Schopenhauer og litteraturen Læs videre »
MAGTENS SFÆRER: Når vi tænker politisk magt, tænker vi sædvanligvis magt over et territorium. Historisk set har magten til vands dog været lige så, hvis ikke mere, vigtig end magten til lands.
Hvem bestemmer over det åbne hav? Læs videre »
MAGTENS SFÆRER: Den nye krig bliver ført fra computerskærme i Nevada-ørkenen. Dronekrigeren sætter ikke sit liv på spil i fjendtlige territorier, men kan kysse sin kone farvel om morgenen og tage hjem igen klokken fem.
Skærmkrigeren, døden og dronen Læs videre »
MAGTENS SFÆRER: Europas grænser er skrevet med magt. For fem hundrede år siden var Europa et virvar af magtcentre spredt ud over hele kontinentet. I dag har vi et europakort med klare grænser, der opdeler landskabet i nationalstater.
Nu bærer vi alle rundt på staten Læs videre »
FOKUS: Idéhistorie går i dag under navnet intellektuel historie, men det betyder ikke, at det handler om at skrive de kloges historie. Lektor i Idéhistorie Mikkel Thorup gør status over den aktuelle udøvelse af idéhistorie i den tredje artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’.
Intellektuel historie – idéhistorien i dag Læs videre »
FOKUS: Er historien ligesom Holstentor i Lübeck bare et trafikforstyrrende monstrum, der skal rives ned for at vi kan køre hurtigere videre? Højskolelærer ved Testrup Højskole Frank Beck Lassen oplyser i denne anden artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’ historien med begrebet afselvfølgeliggørelse.
Afselvfølgeliggørelse – idéhistoriens raison d’être Læs videre »
FOKUS: Prof. Hans-Jørgen Schanz’ gør status over idéhistorien som genre og disciplin. Denne forsvarstale for idéhistorien er den første artikel i serien, Hvad er idéhistorie?, og var oprindeligt et foredrag, der blev holdt ved Filosofisk Forening i starten af november 2012.
Hvorfor er idéhistorie vigtig? Læs videre »