Fokus

Til­fø­jes alle fokusserier (ikke enkelte indlæg)

Et monument til det antropocæne — Bruno Latours politiske økologi

FOKUS: Kli­makun­studstill­in­gen The Anthro­pocene Mon­u­ment afspe­jler ikke blot en ny kli­ma­tisk virke­lighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og prak­tis­ere samar­be­jde, affald, plas­tik, atmos­færen og luft. Med Bruno Latour som guide vis­er kun­sthis­torik­er Line Marie Thors­en, hvor­dan kul­tur og natur er intrikat flet­tet sammen.

“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling”

FOKUS: Den måde, som vi han­dler og forhold­er os til naturen og kli­maforan­dringer på, hænger ikke nød­vendigvis sam­men med den viden, som vi har. His­torik­er Bo Fritzbøger men­er, at det er nød­vendigt, at vi bidrager med andet end naturv­i­den­sk­a­belig fak­ta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den glob­ale opvarmning.

Business as usual

FOKUS: Hvad er human­io­ras rolle i kli­made­bat­ten og hvor­dan kan poe­si og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Lit­ter­at­en Torsten Bøgh Thom­sen men­er, at vi igen­nem lit­ter­a­turen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til viden­sk­aben, naturen og klimaforandringerne.

Om at kolonisere en frossen ørken

FOKUS: Forestill­in­gen om Ark­tis som et ingen­mand­s­land, der afven­ter ter­ri­to­ri­alis­er­ing står stadig stærkt i manges bev­id­s­thed. I dag fortæller Johanne Bru­un om, hvor­dan kam­p­en om at definere Ark­tis’ geografiske rum sam­tidig er en kamp om at forme regio­nens poli­tiske iden­titet og organisering.

Grønlandsk familie

Grønland vil skrive sin egen historie

FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at his­to­rien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grøn­lands For­son­ingskom­mis­sion han­dler der­for om at ero­bre his­to­rien tilbage på egne præmisser.

Eidsvoll

Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie

FOKUS:Dan­mark var ingen grådig kolonimagt, men en af grun­dene til, at Grøn­land i dag står med en stærkere oprindelig kul­tur end de fleste tidligere kolonier. Der­for er For­son­ingskom­mis­sio­nen ren folkekomedie.

Aleqa Hammond

‘I min levetid’ — et tilbageblik på Aleqa Hammond

FOKUS:Grøn­lands forhen­værende regeringsled­er Ale­qa Ham­mond mark­erede et retorisk nybrud over­for Dan­mark. Hvaden­ten det han­dlede om fiskene, olien, ura­nen eller min­eralerne, var det kun grøn­læn­derne, der bestemte i Grønland. 

Danmark og Ønskeøen

FOKUS: I den kolo­niale optik var grøn­læn­derne castet i rollen som Peter Pan-børn, der aldrig kunne blive vok­sne. Nu lad­er det til, at børnene på ønskeøen er blevet vrangvil­lige teenagere, som de danske foræl­dre må beskytte mod de lurende far­er ved øget autonomi.

Fejring af Grønlands nationaldag

Grønland i tøbrud: Kolonien på vej mod selvstændighed

FOKUS: Grøn­land og Dan­mark har i åre­vis givet Rigs­fæl­lessk­a­bet mening ved at fortælle forskel­lige his­to­ri­er om det. Men de glob­ale magt­forhold er i hastig foran­dring, og et Grøn­land på vej mod selvstændighed har ikke læn­gere kun Dan­mark som ven. His­to­ri­erne om Rigs­fæl­lessk­a­bet er ved at blive skrevet om.

Hans Egede

Forsoningskommissionen og fortiden som koloni

FOKUS: Helle Thorn­ing-Schmidt afviste i august 2013 at delt­age i Grøn­lands For­son­ingskom­mis­sion med ordene ”Vi har ikke behov for for­son­ing”. Kom­mis­sio­nen er blevet opret­tet uden dan­sk bidrag, men med delt­agelse af den grøn­landske his­torik­er Jens Heinrich. 

Mellem Alting og Ingenting. Franz Kafkas roman Slottet som sonde for titulaturen i dag.

FOKUS: Vores arbe­jde er ikke kun, hvad vi gør. Det er i høj grad også, hvad vi kalder os selv: Pro­fes­sor, kap­ta­jn, sko­mager, land­måler. Tit­u­la­tur­er gør det nemt at definere sig for sig selv og for andre, men hvad sker der når embe­det ikke føl­ger med titlen? Lars Kiilerich Laust­sen under­søger tit­u­la­turens betyd­ning fra Kaf­ka til i dag.

Samfundsnasserens revolutionære forhistorie

FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Men­neskerettighed­ernes ofte over­sete point­er. Også under Den franske rev­o­lu­tion diskuterede man skel­let mellem de, der bidrager til sam­fun­det og de, der ikke gør. Gen­nem pam­flet­ter og satireteg­ninger fortæller lit­ter­at Jonas Ross Kjærgård sam­fund­snasserens rev­o­lu­tionære forhistorie.

Økonomiske parasitter

FOKUS: Kap­i­tal­is­ten er en par­a­sit, tig­geren er en par­a­sit, og den arbe­jd­sløse er en par­a­sit. Læs sønda­gens essay af filosof Patrick Cock­burn, der afs­lør­er, hvor­dan arbe­jdets fun­da­men­tale afhængighed udstilles som en ego­is­tisk blod­sug­n­ing. Læs og overvej hvilken type af par­a­sit, du selv er?

Et europæisk ingenmandsland

FOKUS: Den nye Pots­damer Platz i Berlin er blevet et nyt ingen­mand­s­land – et iden­titet­sløst og his­to­rieløst sted, der hverken rum­mer sorg eller glæde.

Metropolen

FOKUS: I 2007 i Frankrig udkom bogen Den kom­mende opstand, der er under­skrevet bogen med det kollek­tive pseu­do­nym Den usyn­lige komité. Bogen er blevet kaldt en ter­ror­man­u­al af den franske regering. Bag­grund bringer i dag kapit­let “Metropolen”.

Resterne af Sovjetunionens ideologiske drømmelandskab

FOKUS: Mens det ide­ol­o­giske land­skab bliv­er gen­tænkt i Kijev, virk­er det til at Sov­je­tu­nio­nens gam­le mon­u­menter igen har fået nyt liv på Krimhalvøen i den nu annek­terede del af Putins Rusland.

Ruinerne af en by, der aldrig blev færdig

FOKUS: Ordos blev kaldt det “kine­siske Dubai”, men bag plakater­ne af de luk­suriøse byg­gerier med Hugo Boss-butikkerne og Guc­ci-butikkerne lig­ger ruin­erne af en by, der aldrig blev færdig.

Er mennesket økonomisk?

FOKUS: Økonomien byg­ger på en bestemt men­neske­forståelse, som man kalder homo eco­nom­i­cus. Men­nes­ket er rationelt, selv­in­ter­esseret og egen­nyt­temak­simerende. Men hvad med alle de men­neske­lige egen­sk­aber, økonomien ikke tager i betragtning?

Sarah Palin

Politisk management

FOKUS: En over­be­ton­ing af økonomisk effek­tivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Køben­havns Uni­ver­sitet There­sa Scav­e­nius stiller spørgsmål­stegn ved, om økon­o­mistyring og nylib­er­al­isme er det rette udgangspunkt for den poli­tiske styring af sam­fun­dets udfordringer.

”Når jeg tager en ressource, kan du ikke også tage den”

FOKUS: For tiden diskuter­er økonomerne hvor­dan vi bedst skaber vækst i lan­det — skal vi spare os ud af krisen, eller bør vi i stedet øge de offentlige udgifter? Men måske er der et helt tred­je alter­na­tiv. Bag­grund mødtes med Dan­marks første og indtil videre eneste pro­fes­sor i økol­o­gisk økono­mi for at høre, hvad hun men­er vi bør gøre. 

Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt?

FOKUS: Er økonomiv­i­den­skab objek­tiv og er tal neu­trale? Pro­fes­sor i økono­mi på Roskilde Uni­ver­sitet Jes­per Jes­persen argu­menter­er for, at neok­las­sisk økono­mi og ide­olo­gi ikke altid kan holdes adskilt. 

Jørgen Steen Nielsen

”Du er tvunget til at bruge mere i dag end du gjorde i går”

FOKUS: Regerin­gens nye væk­st­pakke skal skabe frem­tidi­ge arbe­jd­spladser, trimme natio­nens konkur­renceevne og øge den økonomiske vækst. Men er vækst virke­lig den naturlige præmis for sam­fun­dets udvikling? Bag­grund har mødt Jør­gen Steen Nielsen til en snak om hvilke udfor­dringer vi står over­for i dag.

Gud er død

Gud er død, sagde Friedrich Niet­zsche, men hvad skete der bagefter? For nok døde Gud, men vi dyrk­er stadig vores afgud­er: Kirken, Klassekam­p­en og Kaf­fen. Bag­grund bringer her et kapi­tel fra Nico­lai von Eggers’ kom­mende bog Efter Guds død. Kap­i­tal­isme og nydelse. Niet­zsche med Lacan, hvor Niet­zsche præsen­teres som den tænker, der bedst har sat ord på det mod­erne men­neskes nydelse.

Jeg tænker – og takker Kierkegaard, Nietzsche og Brandes

I dag for 125 år siden trådte den danske ånd­saris­tokrat Georg Bran­des op på taler­stolen for at forelæse over filosof­fen Friedrich Niet­zsche. Bran­des’ forelæs­ninger intro­duc­erede den aris­tokratiske radikalisme i Dan­mark og sat­te desu­den for første gang Niet­zsche på det filosofiske verdenskort.

Pinligt til døden

Pinligt til døden

Om den kraft­fulde forbindelse mellem Niet­zsches selvophø­jelse og Claus Beck-Nielsens Selvudslettelser.

En historie om Nietzsche, Schopenhauer og litteraturen

Friedrich Niet­zsches ind­fly­delse på den mod­erne kul­tur er uomgæn­gelig. Niet­zsches ideer har blandt andet haft en særlig gen­nem­slagskraft i den danske skøn­lit­ter­atur. Pro­fes­sor i tysk ved Aarhus Uni­ver­sitet Søren R. Fauth mediter­er over de aftryk, som Niet­zsche og dennes store ind­fly­delse Arthur Schopen­hauer har sat på den mod­erne lit­ter­atur med deres forskel­lige beskriv­elser af mennesket.

Hvem bestemmer over det åbne hav?

MAGTENS SFÆRER: Når vi tænker poli­tisk magt, tænker vi sæd­van­ligvis magt over et ter­ri­to­ri­um. His­torisk set har magten til vands dog været lige så, hvis ikke mere, vigtig end magten til lands. 

Skærmkrigeren, døden og dronen

MAGTENS SFÆRER: Den nye krig bliv­er ført fra com­put­er­skærme i Neva­da-ørke­nen. Dronekrigeren sæt­ter ikke sit liv på spil i fjendtlige ter­ri­to­ri­er, men kan kysse sin kone farvel om mor­ge­nen og tage hjem igen klokken fem. 

Nu bærer vi alle rundt på staten

MAGTENS SFÆRER: Europas grænser er skrevet med magt. For fem hun­drede år siden var Europa et vir­var af magt­cen­tre spredt ud over hele kon­ti­nen­tet. I dag har vi et europako­rt med klare grænser, der opdel­er land­sk­a­bet i nationalstater. 

Intellectual history

Intellektuel historie — idéhistorien i dag

FOKUS: Idéhis­to­rie går i dag under navnet intellek­tuel his­to­rie, men det bety­der ikke, at det han­dler om at skrive de kloges his­to­rie. Lek­tor i Idéhis­to­rie Mikkel Tho­rup gør sta­tus over den aktuelle udøvelse af idéhis­to­rie i den tred­je artikel i serien ‘Hvad er idéhistorie?’.

Afselvfølgeliggørelse — idéhistoriens raison d’être

FOKUS: Er his­to­rien lige­som Hol­sten­tor i Lübeck bare et trafik­forstyrrende mon­strum, der skal rives ned for at vi kan køre hur­tigere videre? Højskolelær­er ved Testrup Højskole Frank Beck Lassen opl­yser i denne anden artikel i serien ‘Hvad er idéhis­to­rie?’ his­to­rien med begre­bet afselvfølgeliggørelse.

Hvorfor er idéhistorie vigtig?

FOKUS: Prof. Hans-Jør­gen Schanz’ gør sta­tus over idéhis­to­rien som genre og dis­ci­plin. Denne forsvarstale for idéhis­to­rien er den første artikel i serien, Hvad er idéhis­to­rie?, og var oprindeligt et fore­drag, der blev holdt ved Filosofisk Foren­ing i starten af novem­ber 2012.

Scroll til toppen