De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten
Jonathan Grønbæk kortlægger den offentlige samtale om genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten Læs videre »
Jonathan Grønbæk kortlægger den offentlige samtale om genforeningen af Østtyskland og Vesttyskland
De tyske øst-vest-samtaler og Oschmann-Hoyer-debatten Læs videre »
Hvem har ret til at opholde sig hvor og hvilken form for mobilitet tillader Afrikas nuværende grænser? Achille Mbembe om migration
Sorte fra andre steder og opholdsretten Læs videre »
Udlændingepolitik er ikke blot et aktuelt stridspunkt i Socialdemokratiet. Faktisk har den altid splittet partiet internt. Heidi Vad Jønsson udlægger her, hvordan forholdet til invandring har forandret sig og udviklet Socialdemokratiet frem til i dag.
Udlændinge-politik har altid splittet Socialdemo-kratiet Læs videre »
Hvilket ansvar har museer, universiteter og det offentlige rum i opgøret med fortidens undertrykkelse?
Vibe Nielsen om det sydafrikanske opgør
Krav om anerkendelse på Sydafrikas museer og vidensinstitutioner Læs videre »
Hvad er mulighederne for demokratisk, økonomisk og bæredygtig udvikling i en post-apartheidstat?
Abel Gwaindepi skitserer de politiske forsøg
Stræben efter en demokratisk udviklingsstat i post-apartheid Sydafrika Læs videre »
Hvilken rolle har litteraturen spillet i beskrivelsen af apartheidens undertrykkelse?
Bodil Folke Frederiksen om hovedstrømningerne
Apartheid og efter – litteraturen i Sydafrika fra 1948 til nu Læs videre »
Hvilken kønspolitisk udvikling har ANC-regeringerne bidraget til og er det lykkedes at gøre Sydafrika til en regnbuenation?
Amanda Gouws gør status
Kønspolitik – 30 år med demokrati i Sydafrika Læs videre »
Hvad siger Sydafrikas historie om Europas selvfortælling?
Nick Shepherds personlige refleksioner over Sydafrika som den koloniale ”anden”
Hvordan kan man skrive om et land som Sydafrika (fra et land som Danmark)? Læs videre »
Hvilken rolle spiller Sydafrikas historie som paria-stat for landets nuværende internationale engagement?
Stig Jensen rammesætter Sydafrikas udvikling
Mandelas vision er ledestjernen for post-apartheid Sydafrika Læs videre »
Hvordan endte den sydafrikanske stat som en apartheidstat?
Hans Erik Stolten giver en kort indføring
I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler i serien “Sydafrika efter apartheid”
Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Fokus: Sydafrika efter apartheid Apartheidlovenes institutionaliserede raceadskillelse har sat et blivende aftryk på Sydafrikas historie og alle landets befolkningsgrupper. Det ændrede landets rolle på det afrikanske kontinent og i det internationale samfund. Denne FOKUS-serie markerer 30-året for det første frie valg efter apartheid i april 1994 og indeholder bidrag fra forskellige forskere, der beskæftiger sig
Fokus: Sydafrika efter apartheid Læs videre »
Hvad betyder rewilding egentlig? Og hvilket natursyn ligger bag?
Rewilding: Historien om et radikalt natursyn Læs videre »
Hvad kan vi lære af 1970’ernes debat om nærdemokrati?
Da danskerne fik øje på det nære demokrati Læs videre »
Hvad betyder et nationalsocialistiske forsøg på at skabe nordiske og europæiske kulturinstitutioner i sammenligning med nazismens forbrydelser?
Forfattere og folkemord Læs videre »
En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?
Den rejsende retssal Læs videre »
Hvem tjener penge på Spaniens migrationspolitik? Baggrund udgiver resultaterne af en stor spansk undersøgelse, der afdækker, hvordan migrationskontrol er blevet både politik og big business.
Grænser A/S: Migrations-kontrol som industri Læs videre »
Rosa Nan Leunbach, Marcus Lee Naldal og Kristian Hvidtfelt Nielsen beskriver den kemiske flodbølge og dens modstandere.
Der var så dejligt ude på landet – da markerne blev miljøkemi Læs videre »
Else Skjold fortæller, hvordan naturen kan tjene som inspiration til radikalt at ændre tekstil- og tøjindustrien.
Klædt på i takt med naturen Læs videre »
Johan Bolding Rasmussen ser nærmere på italiensk boldtrylleri, der fortsat tiltrækker tilskuere i hobetal på trods af ridser i fodboldens fernis.
Calciopoli og fodboldens fernis Læs videre »
I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.
Toussaint L’ouverture Læs videre »
Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til et spørgsmål om kroner og ører.
Markedsliggørelsen af miljøet Læs videre »
Andreas Beyer Gregersen interviewer Line Kollerup og Jes Lynning Harfeld om filosofiens rolle med hensyn til at forstå forholdet mellem mennesket og andre dyrearter.
At tage dyrene alvorligt – Et interview med Line Kollerup & Jes Lynning Harfeld Læs videre »
LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.
Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien Læs videre »
Hvordan kom samfundet til at flyve som en anden humlebi – trods uvidenhed om naturens love? Det forklarer Andreas Beyer Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i sin undersøgelse af samfundets universallim: solidaritet.
Et spørgsmål om ekstrem solidaritet Læs videre »
De senere år er talen faldet på de såkaldte populister. Men hvem er de, hvad vil de og hvorfor stiller populister ofte de rigtige spørgsmål men giver de forkerte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne introduktion til egen bog ”Populisme, slavemoral og demokrati”
Populismens slavemoralske kamp med og mod demokratiet Læs videre »
Kan islam og det moderne samfund forenes? Spørgsmålet er blevet stillet utallige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok muslimske intellektuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Professor Dietrich Jung giver en idehistorisk gennemgang af Islam og modernitet.
Kan islam og modernitet forenes? Læs videre »
Siden 2001 har den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir været genstand for massiv omtale i danske medier. Men hvad er organisationens ideologiske ophav? Og kan den overhovedet siges at have reel politisk indflydelse? I dag fortæller lektor Kirstine Sinclair om Hizb ut-Tahrirs danske historie.
Hizb ut-Tahrirs politiske indflydelse i Danmark Læs videre »
Det bliver ofte fremført, at kuren mod islamisk terrorisme ligger i en reformation af religionen. Men faktisk har der i nyere tid været gentagne reformforsøg af Islam. De har ikke altid medført liberale forandringer. Mona Kanwal Sheikh fortæller om den del af den muslimske reformisme, som har affødt ekstremistiske bevægelser.
Islamistiske ekstremister er også reformister Læs videre »
Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af venstrefløjens superstjerner, er nu blevet en supernova. Nicklas Weis Damkjær gør i denne essayanmeldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imaginære korstog mod venstrefløjen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.
Fadermordet – En anmeldelse af Slavoj Žižek Læs videre »
Den vestlige verdensorden er bygget på idéen om, at tingene bliver bedre med tiden. Men i de seneste år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne fremskridtstro. Fremtiden ser ikke længere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tidsalder er der derfor kun er en vej frem: bagud.
På flugt fra fremtiden Læs videre »
Thomas Paine var en engelsk radikal demokrat, der kom til Amerika i 1774 og udgav Sund fornuft i 1776. Bogen solgte mere end 150.000 eksemplarer det første år og er til dato en af de bedst sælgende bøger i amerikansk historie.
Selvom Donald Trumps succes vidner om en ny udvikling i amerikansk politik, er han blot det seneste skud på populismens stamme, hvis rødder graver sig dybt ned i landets historie.
Trump og den amerikanske populisme Læs videre »
Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.
FOKUS: Den største trussel imod arktisk stabilitet kommer udefra: Ukrainekonflikten truer i dag med at svække den samarbejdende orden i Arktis.
FN og den samarbejdende orden i Arktis: et system under pres fra Ukrainekonflikten Læs videre »
Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i russisk udenrigspolitik, hvor de principper, som Rusland siden 1991 har underskrevet, ikke mere er gældende. Historiker Kay Lundgreen-Nielsen beskriver det komplekse forhold mellem Rusland og Polen i det 20. århundrede – og den politiske virkelighed efter Krimkrisen.
Tilbage til Sovjettiden – Rusland og Polen efter krisen i Ukraine Læs videre »
Med konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen har spørgsmålet om den uforudsigelige nabo, Rusland, igen vil rette sit blik mod Georgien som i konflikten i 2008. Adjunkt Martin Demant Frederiksen beretter fra Georgien, hvor der på trods af en opblødning af forholdet mellem Rusland og Georgien er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om man kan have en rationel dialog med en uforudsigelig nabo som Rusland.
Den uforudsigelige nabo – Krim og Rusland set fra Georgien Læs videre »
I 2007 udkom værket Den kommende opstand af den anonyme gruppe Den usynlige komité. Den kommende opstand er ikke en voldelig revolution, men tværtimod bygget op omkring kommunen og rådet. Benjamin Ask Popp-Madsen undersøger kommunen og rådets rolle i den revolutionære politiske tradition, som stadig er levende.
Genpolitisér byen: Kommunen, rådet og den revolutionære politiske tradition Læs videre »
“Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde,” skal Winston Churchill have sagt. Men hvad kan krisen egentlig bruges til – og hvilken slags krise er der tale om?
I dag skriver Rikke Alberg Peters om, hvordan den yderste højrefløj har erstattet fortidens racistiske paroler med identitetspolitiske argumenter for bevarelsen af den nationale og etniske egenart.
Videnssamfundet og højrefløjens nye fremtrædelsesformer Læs videre »
Den 29. maj 1993 blev Tyskland rystet af en brutal mordbrand, der i den grad kom til at præge den offentlige debat om demokratiets vilkår efter murens fald. Stedet hvor attentatet foregik, var Solingen, en by med godt 160.000 indbyggere i den vestlige del af Tyskland.
Efter Solingen. Højreekstremismens fremmarch i Tyskland Læs videre »
FOKUS: Økonomien bygger på en bestemt menneskeforståelse, som man kalder homo economicus. Mennesket er rationelt, selvinteresseret og egennyttemaksimerende. Men hvad med alle de menneskelige egenskaber, økonomien ikke tager i betragtning?
Er mennesket økonomisk? Læs videre »
FOKUS: En overbetoning af økonomisk effektivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Theresa Scavenius stiller spørgsmålstegn ved, om økonomistyring og nyliberalisme er det rette udgangspunkt for den politiske styring af samfundets udfordringer.
Politisk management Læs videre »
FOKUS: Er økonomividenskab objektiv og er tal neutrale? Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen argumenterer for, at neoklassisk økonomi og ideologi ikke altid kan holdes adskilt.
Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt? Læs videre »
Er Mo Yan lakaj for et korrupt og diktatorisk styre eller en fremragende samfundskritiker? Kan der overhovedet skrives ægte litteratur i et land med censur og et-parti styre?
Mo Yan: Litteratur, politik og Nobelpris Læs videre »
Thomas Manns Trolddomsbjerget, der udkom i 1924, er et af det 20. århundredes store værker, men Trolddomsbjerget er også et vigtigt vidnesbyrd om en forvirret tid i Tyskland i 1920erne. Kasper Hedegård Schiølin undersøger, hvordan Thomas Mann ikke bare var i færd med at skrive en god fortælling, men på samme tid arbejdede på at
En syntetisk kur mod åndenød – Konservativ revolution i Thomas Manns Trolddomsbjerget Læs videre »
Efter finanskrisens udbrud i 2008 steg interessen for Karl Marx og hans forfatterskab – en interesse, som også er kommet til Danmark. Marx fik en omfattende virkningshistorie idet en lang række tænkere i begyndelsen af den 20. århundrede brugte Marx’ tænkning i politiske, akademiske og sociale sammenhænge og til en konstant stillingtagen til og kritik
Marxismen efter Marx Læs videre »
Danmark er det land i verden, hvor indbyggerne har mest tillid til hinanden. Det kan de offentlige såvel som de private arbejdspladser udnytte langt mere aktivt. Professor Gert Tinggaard Svendsen fortæller hvorfor tillid er Danmarks usynlige råstof.
Tillid: Danmarks usynlige råstof Læs videre »
For en uge siden døde Margaret Thatcher. På onsdag lægges hun i graven. Men arven efter Thatcher er langt fra død og begravet. Thatcherismens stramme konservatisme slog igennem som en af de allervigtigste ideologiske strømninger i d. 20. århundrede – så vigtig at nutidens politiske spil stadig spilles på det bræt, som thatcherismen optegnede.
Thatcherismen 1975-? Læs videre »
Giorgio Agamben er en af vor tids største nulevende filosoffer. Baggrund har fået tilladelse til at bringe et kort essay fra den kommende danske oversættelse af Agambens Mezzi Senza Fine: Note Sulla Politica.
MAGTENS SFÆRER: Europas grænser er skrevet med magt. For fem hundrede år siden var Europa et virvar af magtcentre spredt ud over hele kontinentet. I dag har vi et europakort med klare grænser, der opdeler landskabet i nationalstater.
Nu bærer vi alle rundt på staten Læs videre »
Revolutionerne og den moderne verdenshistorie gennemsyrer hinanden. Vores moderne samfund, handlingsmønstre og forståelsesrammer er formet af revolutionernes historie. Og revolutionerne kondenserer selve den forandring og den udskillelse af viljer og projekter, der kendetegner det moderne. Lektor i moderne historie ved Aarhus Universitet Bertel Nygaard har skrevet et essay om, hvad der er på spil, når
At være revolutionær er at være moderne Læs videre »
Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed Den økonomiske krise kradser i USA. Økonomer foreslog at hæve skatterne i landet for at redde statsbudgettet og det kastede det republikanske parti ud i en lidenskabelig debat om partiets værdier – kickstartet af partiets nye ansigter. Det vil for selv den mest sporadiske og uinteresserede iagttager af
Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed Læs videre »
FOKUS: Mens Castrobrødrenes et-parti-system lukker ned for alle partifjendtlige ytringer, spirer demokratiet i Cubas skygge: på internettet. Den cubanske offentlighed er gået online.
Blogs skaber træningsbane for cubansk demokrati Læs videre »
Er Occupybevægelsen den nye normal? Danske Banks nye reklamekampagne ”A New Normal demands New Standards” er blevet mødt af heftig kritik. Kampagnen er blevet kritiseret for at være hyklerisk, at ‘redwashe’ Danske Bank i profittens navn og at udnytte Occupy bevægelsen til egne økonomiske formål. Det er imidlertid muligt at forstå kampagnen på en anden
Er Occupybevægelsen den nye normal? Læs videre »
FOKUS: “Ved du, hvordan man fucker med en kommunist?” Den slags må man helst ikke sige på Cubas gader. Og man må slet ikke synge det. I det følgende interview fortæller Claudia Cadelo en historie om kærlighed, angst og dårlig internetforbindelse.
Kan en blog gå på gaden? Læs videre »
Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden! Slavoj Žižek og gammelmarxisterne forenkler virkeligheden i en ideologisk revolutionsmyte. I stedet burde socialismen genfinde sig selv som videnskab. Kapitalismen er ikke et system – men den blomstrer så længe, vi nægter at tage ansvar i vores direkte materielle forhold til de mennesker, vi ikke kender og
Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden! Læs videre »
FOKUS: Yoani Sánchez blogger om hverdagen og demokratibevægelsen i Cuba og hun er elsket i den vestlige verden. Rosa Baez blogger om Castrobrødrene og Cubas fortræffeligheder og hun hader Yoani Sánchez.
Kan cubanerne blogge sig til demokrati? Læs videre »
Den slovenske filosof Aleš Bunta besøgte i oktober 2012 Århus Universitet i forbindelse med konferencen The Other Subject, hvor bl.a. Lillian Munk Rösing og Henrik Jøker Bjerre deltog for at diskutere det filosofiske tema subjektet. Det syntes oplagt at interviewe konferencens keynotespeaker, som samtidig er en af hovedfigurerne i den nye generation af den slovenske
Om dumhed – interview med Aleš Bunta Læs videre »
Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek I fredags udtalte Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, at Pussy Riot ikke skulle have været i fængsel. Men Pussy Riot er stadig i fængsel, og herfra skriver de breve med den slovenske filosof Slavoj Žižek. Den 23. august skrev Pussy Riot et brev til
Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek Læs videre »
Den amerikanske revolution – revolution med paryk på Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja. USA blev grundlagt under Den amerikanske revolution fra 1775-83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske
Den amerikanske revolution – revolution med paryk på Læs videre »
Forbrug, klassetilhørsforhold, klassemodel. Nicolai von Eggers gennemgår en ny klassemodel for, hvordan samfundets klasser kan anskues.
Klassekamp eller moderne samfundsteori? Ja tak! Læs videre »
I en global verden hvor usikkerhed, arbejdsløshed, gæld og militarisering hersker, eksisterer der ligeledes nye former for herredømme.
De repræsenterede Læs videre »
Enhedslisten og de mange revolutioner ”Vi trænger også til denne debat. I årevis har vi ikke diskuteret, hvordan vi opfatter socialisme, og så får folk alle mulige forskellige opfattelser”. Enhedslisten kæmper om partiets ståsted i forhold til den socialistiske revolution. ”Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medier, om voldelig revolution og
Enhedslisten og de mange revolutioner Læs videre »
Socialdemokraternes problemer med problemerne Politiske kommentatorer og eksperter forklarer ofte Socialdemokratiets problemer med at fastholde positionen som et bredt folkeparti med at partiet mangler et ’projekt’ eller en ’fortælling’. En anden måde at betragte dette på kunne være, at Socialdemokraterne ikke er i stand til et fremsætte et centralt samfundsmæssigt problem, der kalder på nogle
Socialdemokraternes problemer med problemerne Læs videre »
Konfliktens janushoved Den sociale bevægelse er et klassisk venstrefløjstema. Omdiskuteret, omstridt, omvurderet og manifesteret på et utal af måder. Den rummer centrale venstrefløjsdiskussioner; om det politiske og revolutionære subjekt, mobilisering og den politiske handling overhovedet. Fra sans culottes i korte bukser og amerikanske borgerrettighedsbevægelser, kvinderettighedsforkæmpere til fredsbevægelser har den sociale bevægelse en lang historie som
Konfliktens janushoved Læs videre »
dOCUMENTA 13 – verdens største kunstudstilling vil være politisk dOCUMENTA er det etablerede kunstmiljøs mekka. Her flokkes verdens førende kunstnere, anmeldere og kunstinteresserede hver femte år for at finde ud af, hvad der bevæger sig lige nu. Den 13. udgave af festivalen prøver at præsentere kunsten politisk. Det lykkes for kunstnergruppen The Otolith Group i
dOCUMENTA 13 – verdens største kunstudstilling vil være politisk Læs videre »