Politik

Sydafrika efter apartheid

I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler i serien “Sydafrika efter apartheid”

Sydafrika efter apartheid Læs videre »

Fokus: Sydafrika efter apartheid

Fokus: Sydafrika efter apartheid Apartheidlovenes institutionaliserede raceadskillelse har sat et blivende aftryk på Sydafrikas historie og alle landets befolkningsgrupper. Det ændrede landets rolle på det afrikanske kontinent og i det internationale samfund. Denne FOKUS-serie markerer 30-året for det første frie valg efter apartheid i april 1994 og indeholder bidrag fra forskellige forskere, der beskæftiger sig

Fokus: Sydafrika efter apartheid Læs videre »

Den rejsende retssal

En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?

Den rejsende retssal Læs videre »

Toussaint L’ouverture

I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.

Toussaint L’ouverture Læs videre »

Markedsliggørelsen af miljøet

Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til et spørgsmål om kroner og ører.

Markedsliggørelsen af miljøet Læs videre »

Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien

LYT: Et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. Jakob Bek-Thomsen undersøger, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.

Kvindepligter og mandearbejde – teknologi og køn i idéhistorien Læs videre »

Kan islam og modernitet forenes?

Kan islam og det moderne samfund forenes? Spørgsmålet er blevet stillet utallige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok muslimske intellektuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Professor Dietrich Jung giver en idehistorisk gennemgang af Islam og modernitet.

Kan islam og modernitet forenes? Læs videre »

På flugt fra fremtiden

Den vestlige verdensorden er bygget på idéen om, at tingene bliver bedre med tiden. Men i de seneste år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne fremskridtstro. Fremtiden ser ikke længere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tidsalder er der derfor kun er en vej frem: bagud.

På flugt fra fremtiden Læs videre »

Sund fornuft

Thomas Paine var en engelsk radikal demokrat, der kom til Amerika i 1774 og udgav Sund fornuft i 1776. Bogen solgte mere end 150.000 eksemplarer det første år og er til dato en af de bedst sælgende bøger i amerikansk historie.

Sund fornuft Læs videre »

Den stille død

Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.

Den stille død Læs videre »

Tilbage til Sovjettiden – Rusland og Polen efter krisen i Ukraine

Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i russisk udenrigspolitik, hvor de principper, som Rusland siden 1991 har underskrevet, ikke mere er gældende. Historiker Kay Lundgreen-Nielsen beskriver det komplekse forhold mellem Rusland og Polen i det 20. århundrede – og den politiske virkelighed efter Krimkrisen.

Tilbage til Sovjettiden – Rusland og Polen efter krisen i Ukraine Læs videre »

Den uforudsigelige nabo – Krim og Rusland set fra Georgien

Med konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen har spørgsmålet om den uforudsigelige nabo, Rusland, igen vil rette sit blik mod Georgien som i konflikten i 2008. Adjunkt Martin Demant Frederiksen beretter fra Georgien, hvor der på trods af en opblødning af forholdet mellem Rusland og Georgien er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om man kan have en rationel dialog med en uforudsigelig nabo som Rusland.

Den uforudsigelige nabo – Krim og Rusland set fra Georgien Læs videre »

Krise!

“Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde,” skal Winston Churchill have sagt. Men hvad kan krisen egentlig bruges til – og hvilken slags krise er der tale om?

Krise! Læs videre »

Sarah Palin

Politisk management

FOKUS: En overbetoning af økonomisk effektivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Theresa Scavenius stiller spørgsmålstegn ved, om økonomistyring og nyliberalisme er det rette udgangspunkt for den politiske styring af samfundets udfordringer.

Politisk management Læs videre »

En syntetisk kur mod åndenød - Thomas Manns konservatisme

En syntetisk kur mod åndenød – Konservativ revolution i Thomas Manns Trolddomsbjerget

Thomas Manns Trolddomsbjerget, der udkom i 1924, er et af det 20. århundredes store værker, men Trolddomsbjerget er også et vigtigt vidnesbyrd om en forvirret tid i Tyskland i 1920erne. Kasper Hedegård Schiølin undersøger, hvordan Thomas Mann ikke bare var i færd med at skrive en god fortælling, men på samme tid arbejdede på at

En syntetisk kur mod åndenød – Konservativ revolution i Thomas Manns Trolddomsbjerget Læs videre »

Marxismen efter Marx

Efter finanskrisens udbrud i 2008 steg interessen for Karl Marx og hans forfatterskab – en interesse, som også er kommet til Danmark. Marx fik en omfattende virkningshistorie idet en lang række tænkere i begyndelsen af den 20. århundrede brugte Marx’ tænkning i politiske, akademiske og sociale sammenhænge og til en konstant stillingtagen til og kritik

Marxismen efter Marx Læs videre »

Thatcherismen 1975-?

For en uge siden døde Margaret Thatcher. På onsdag lægges hun i graven. Men arven efter Thatcher er langt fra død og begravet. Thatcherismens stramme konservatisme slog igennem som en af de allervigtigste ideologiske strømninger i d. 20. århundrede – så vigtig at nutidens politiske spil stadig spilles på det bræt, som thatcherismen optegnede.

Thatcherismen 1975-? Læs videre »

Boer Koncentrationslejr Agamben

Hvad er en lejr?

Giorgio Agamben er en af vor tids største nulevende filosoffer. Baggrund har fået tilladelse til at bringe et kort essay fra den kommende danske oversættelse af Agambens Mezzi Senza Fine: Note Sulla Politica.

Hvad er en lejr? Læs videre »

At være revolutionær er at være moderne

Revolutionerne og den moderne verdenshistorie gennemsyrer hinanden. Vores moderne samfund, handlingsmønstre og forståelsesrammer er formet af revolutionernes historie. Og revolutionerne kondenserer selve den forandring og den udskillelse af viljer og projekter, der kendetegner det moderne. Lektor i moderne historie ved Aarhus Universitet Bertel Nygaard har skrevet et essay om, hvad der er på spil, når

At være revolutionær er at være moderne Læs videre »

Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed

Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed Den økonomiske krise kradser i USA. Økonomer foreslog at hæve skatterne i landet for at redde statsbudgettet og det kastede det republikanske parti ud i en lidenskabelig debat om partiets værdier – kickstartet af partiets nye ansigter. Det vil for selv den mest sporadiske og uinteresserede iagttager af

Morgendagens løfter – den nye republikanske folkelighed Læs videre »

Er Occupybevægelsen New Normal? Danske Bank

Er Occupybevægelsen den nye normal?

Er Occupybevægelsen den nye normal? Danske Banks nye reklamekampagne ”A New Normal demands New Standards” er blevet mødt af heftig kritik. Kampagnen er blevet kritiseret for at være hyklerisk, at ‘redwashe’ Danske Bank i profittens navn og at udnytte Occupy bevægelsen til egne økonomiske formål. Det er imidlertid muligt at forstå kampagnen på en anden

Er Occupybevægelsen den nye normal? Læs videre »

Om dumhed – interview med Aleš Bunta

Den slovenske filosof Aleš Bunta besøgte i oktober 2012 Århus Universitet i forbindelse med konferencen The Other Subject, hvor bl.a. Lillian Munk Rösing og Henrik Jøker Bjerre deltog for at diskutere det filosofiske tema subjektet. Det syntes oplagt at interviewe konferencens keynotespeaker, som samtidig er en af hovedfigurerne i den nye generation af den slovenske

Om dumhed – interview med Aleš Bunta Læs videre »

Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek

Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek I fredags udtalte Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, at Pussy Riot ikke skulle have været i fængsel. Men Pussy Riot er stadig i fængsel, og herfra skriver de breve med den slovenske filosof Slavoj Žižek. Den 23. august skrev Pussy Riot et brev til

Oprørets filosofi og praksis – brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek Læs videre »

Enhedslisten og de mange revolutioner

Enhedslisten og de mange revolutioner ”Vi trænger også til denne debat. I årevis har vi ikke diskuteret, hvordan vi opfatter socialisme, og så får folk alle mulige forskellige opfattelser”. Enhedslisten kæmper om partiets ståsted i forhold til den socialistiske revolution. ”Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medier, om voldelig revolution og

Enhedslisten og de mange revolutioner Læs videre »

Socialdemokraternes problemer med problemerne

Socialdemokraternes problemer med problemerne Politiske kommentatorer og eksperter forklarer ofte Socialdemokratiets problemer med at fastholde positionen som et bredt folkeparti med at partiet mangler et ’projekt’ eller en ’fortælling’. En anden måde at betragte dette på kunne være, at Socialdemokraterne ikke er i stand til et fremsætte et centralt samfundsmæssigt problem, der kalder på nogle

Socialdemokraternes problemer med problemerne Læs videre »

Konfliktens janushoved

Konfliktens janushoved Den sociale bevægelse er et klassisk venstrefløjstema. Omdiskuteret, omstridt, omvurderet og manifesteret på et utal af måder. Den rummer centrale venstrefløjsdiskussioner; om det politiske og revolutionære subjekt, mobilisering og den politiske handling overhovedet. Fra sans culottes i korte bukser og amerikanske borgerrettighedsbevægelser, kvinderettighedsforkæmpere til fredsbevægelser har den sociale bevægelse en lang historie som

Konfliktens janushoved Læs videre »

dOCUMENTA 13 – verdens største kunstudstilling vil være politisk

dOCUMENTA 13 – verdens største kunstudstilling vil være politisk dOCUMENTA er det etablerede kunstmiljøs mekka. Her flokkes verdens førende kunstnere, anmeldere og kunstinteresserede hver femte år for at finde ud af, hvad der bevæger sig lige nu. Den 13. udgave af festivalen prøver at præsentere kunsten politisk. Det lykkes for kunstnergruppen The Otolith Group i

dOCUMENTA 13 – verdens største kunstudstilling vil være politisk Læs videre »

Scroll to Top