Politik

Populismens slavemoralske kamp med og mod demokratiet

De senere år er tal­en faldet på de såkaldte pop­ulis­ter. Men hvem er de, hvad vil de og hvor­for stiller pop­ulis­ter ofte de rigtige spørgsmål men giv­er de fork­erte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne intro­duk­tion til egen bog ”Pop­ulisme, slave­moral og demokrati”

Kan islam og modernitet forenes?

Kan islam og det mod­erne sam­fund forenes? Spørgsmålet er blevet stil­let utal­lige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok mus­limske intellek­tuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Pro­fes­sor Diet­rich Jung giv­er en ide­his­torisk gen­nem­gang af Islam og moder­nitet.

Hizb ut-Tahrirs politiske indflydelse i Danmark

Siden 2001 har den islamistiske organ­i­sa­tion Hizb ut-Tahrir været gen­stand for mas­siv omtale i danske medi­er. Men hvad er organ­i­sa­tio­nens ide­ol­o­giske ophav? Og kan den over­hovedet siges at have reel poli­tisk ind­fly­delse? I dag fortæller lek­tor Kirs­tine Sin­clair om Hizb ut-Tahrirs danske his­to­rie.

Islamistiske terrorister - thumbnail

Islamistiske ekstremister er også reformister

Det bliv­er ofte frem­ført, at kuren mod islamisk ter­ror­isme lig­ger i en ref­or­ma­tion af reli­gio­nen. Men fak­tisk har der i nyere tid været gen­tagne reform­forsøg af Islam. De har ikke altid med­ført lib­erale foran­dringer. Mona Kan­w­al Sheikh fortæller om den del af den mus­limske reformisme, som har affødt ekstrem­istiske bevægelser.

Fadermordet – En anmeldelse af Slavoj Žižek

Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af ven­stre­flø­jens super­st­jern­er, er nu blevet en super­no­va. Nick­las Weis Damkjær gør i denne essayan­meldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imag­inære korstog mod ven­stre­flø­jen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.

På flugt fra fremtiden

Den vestlige ver­den­sor­den er bygget på idéen om, at tin­gene bliv­er bedre med tiden. Men i de sen­este år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne frem­skridt­stro. Fremti­den ser ikke læn­gere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tid­salder er der der­for kun er en vej frem: bagud.

Sund fornuft

Thomas Paine var en engel­sk radikal demokrat, der kom til Ameri­ka i 1774 og udgav Sund for­nuft i 1776. Bogen sol­gte mere end 150.000 eksem­plar­er det første år og er til dato en af de bedst sæl­gende bøger i amerikan­sk his­to­rie.

Trump og den amerikanske populisme

Selvom Don­ald Trumps suc­ces vid­ner om en ny udvikling i amerikan­sk poli­tik, er han blot det sen­este skud på pop­ulis­mens stamme, hvis rød­der graver sig dybt ned i lan­dets his­to­rie.

Den stille død

Da stavns­bån­det blev ophævet i 1788 var det kul­mi­na­tio­nen på et større reformkom­pleks, der omstruk­tur­erede det danske sam­fund fun­da­men­talt. Både hvad angår fri­hed og ytrings­fri­hed. Men sam­tidig var det start­skud­det til en kamp mellem stat­en og offent­lighe­den, Køben­havn og Udkants­dan­mark, der stadig mærkes i dag.

Tilbage til Sovjettiden — Rusland og Polen efter krisen i Ukraine

Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i rus­sisk uden­rigspoli­tik, hvor de prin­cip­per, som Rus­land siden 1991 har under­skrevet, ikke mere er gældende. His­torik­er Kay Lund­green-Nielsen beskriv­er det kom­plekse forhold mellem Rus­land og Polen i det 20. århun­drede — og den poli­tiske virke­lighed efter Krimkrisen.

Den uforudsigelige nabo — Krim og Rusland set fra Georgien

Med kon­flik­ten i Ukraine og Rus­lands annek­ter­ing af Krim-halvøen har spørgsmålet om den uforudsigelige nabo, Rus­land, igen vil rette sit blik mod Georgien som i kon­flik­ten i 2008. Adjunkt Mar­tin Demant Fred­erik­sen beretter fra Georgien, hvor der på trods af en opblød­ning af forhold­et mellem Rus­land og Georgien er blevet stil­let spørgsmål­stegn ved, om man kan have en rationel dia­log med en uforudsigelig nabo som Rus­land.

Genpolitisér byen: Kommunen, rådet og den revolutionære politiske tradition

I 2007 udkom vær­ket Den kom­mende opstand af den anonyme gruppe Den usyn­lige komité. Den kom­mende opstand er ikke en vold­elig rev­o­lu­tion, men tvær­ti­mod bygget op omkring kom­munen og rådet. Ben­jamin Ask Popp-Mad­sen under­søger kom­munen og rådets rolle i den rev­o­lu­tionære poli­tiske tra­di­tion, som stadig er lev­ende.

Krise!

“Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde,” skal Win­ston Churchill have sagt. Men hvad kan krisen egentlig bruges til — og hvilken slags krise er der tale om?

Efter Solingen. Højreekstremismens fremmarch i Tyskland

Den 29. maj 1993 blev Tysk­land rys­tet af en bru­tal mord­brand, der i den grad kom til at præge den offentlige debat om demokrati­ets vilkår efter murens fald. Stedet hvor atten­tatet foregik, var Solin­gen, en by med godt 160.000 ind­byg­gere i den vestlige del af Tysk­land.

Er mennesket økonomisk?

FOKUS: Økonomien byg­ger på en bestemt men­neske­forståelse, som man kalder homo eco­nom­i­cus. Men­nes­ket er rationelt, selv­in­ter­esseret og egen­nyt­temak­simerende. Men hvad med alle de men­neske­lige egen­sk­aber, økonomien ikke tager i betragt­ning?

Sarah Palin

Politisk management

FOKUS: En over­be­ton­ing af økonomisk effek­tivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Køben­havns Uni­ver­sitet There­sa Scav­e­nius stiller spørgsmål­stegn ved, om økon­o­mistyring og nylib­er­al­isme er det rette udgangspunkt for den poli­tiske styring af sam­fun­dets udfor­dringer.

Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt?

FOKUS: Er økonomiv­i­den­skab objek­tiv og er tal neu­trale? Pro­fes­sor i økono­mi på Roskilde Uni­ver­sitet Jes­per Jes­persen argu­menter­er for, at neok­las­sisk økono­mi og ide­olo­gi ikke altid kan holdes adskilt.

Mo Yan: Litteratur, politik og Nobelpris

Er Mo Yan lakaj for et kor­rupt og dik­ta­torisk styre eller en frem­ra­gende sam­fund­skri­tik­er? Kan der over­hovedet skrives ægte lit­ter­atur i et land med cen­sur og et-par­ti styre?

En syntetisk kur mod åndenød - Thomas Manns konservatisme

En syntetisk kur mod åndenød — Konservativ revolution i Thomas Manns Trolddomsbjerget

Thomas Manns Trold­doms­b­jer­get, der udkom i 1924, er et af det 20. århun­dredes store værk­er, men Trold­doms­b­jer­get er også et vigtigt vid­nes­byrd om en forvir­ret tid i Tysk­land i 1920erne. Kasper Hedegård Schiølin under­søger, hvor­dan Thomas Mann ikke bare var i færd med at skrive en god fortælling, men på samme tid arbe­jd­ede på at …

En syn­tetisk kur mod åndenød — Kon­ser­v­a­tiv rev­o­lu­tion i Thomas Manns Trold­doms­b­jer­get Læs videre »

Marxismen efter Marx

Efter finan­skrisens udbrud i 2008 steg inter­essen for Karl Marx og hans for­fat­ter­skab — en inter­esse, som også er kom­met til Dan­mark. Marx fik en omfat­tende virkn­ing­shis­to­rie idet en lang række tænkere i beg­y­n­delsen af den 20. århun­drede brugte Marx’ tænkn­ing i poli­tiske, akademiske og sociale sam­men­hænge og til en kon­stant still­ing­ta­gen til og kri­tik …

Marx­is­men efter Marx Læs videre »

Tillid: Danmarks usynlige råstof

Dan­mark er det land i ver­den, hvor ind­byg­gerne har mest tillid til hinan­den. Det kan de offentlige såv­el som de pri­vate arbe­jd­spladser udnytte langt mere aktivt. Pro­fes­sor Gert Tinggaard Svend­sen fortæller hvor­for tillid er Dan­marks usyn­lige råstof.

Thatcherismen 1975-?

For en uge siden døde Mar­garet Thatch­er. På ons­dag lægges hun i graven. Men arven efter Thatch­er er langt fra død og begravet. Thatch­eris­mens stramme kon­ser­vatisme slog igen­nem som en af de allervigtig­ste ide­ol­o­giske strømninger i d. 20. århun­drede — så vigtig at nuti­dens poli­tiske spil stadig spilles på det bræt, som thatch­eris­men opteg­nede.

Boer Koncentrationslejr Agamben

Hvad er en lejr?

Gior­gio Agam­ben er en af vor tids største nulevende filosof­fer. Bag­grund har fået tilladelse til at bringe et kort essay fra den kom­mende danske over­sæt­telse af Agam­bens Mezzi Sen­za Fine: Note Sul­la Polit­i­ca.

Nu bærer vi alle rundt på staten

MAGTENS SFÆRER: Europas grænser er skrevet med magt. For fem hun­drede år siden var Europa et vir­var af magt­cen­tre spredt ud over hele kon­ti­nen­tet. I dag har vi et europako­rt med klare grænser, der opdel­er land­sk­a­bet i nation­al­stater.

At være revolutionær er at være moderne

Rev­o­lu­tion­erne og den mod­erne ver­den­shis­to­rie gen­nem­syr­er hinan­den. Vores mod­erne sam­fund, han­dlingsmøn­stre og forståelses­ram­mer er formet af rev­o­lu­tion­ernes his­to­rie. Og rev­o­lu­tion­erne kon­denser­er selve den foran­dring og den udskil­lelse af vil­jer og pro­jek­ter, der kende­teg­n­er det mod­erne. Lek­tor i mod­erne his­to­rie ved Aarhus Uni­ver­sitet Bertel Nygaard har skrevet et essay om, hvad der er på spil, når …

At være rev­o­lu­tionær er at være mod­erne Læs videre »

Morgendagens løfter — den nye republikanske folkelighed

Mor­genda­gens løfter — den nye repub­likanske folke­lighed Den økonomiske krise kradser i USA. Økonomer fores­log at hæve skat­terne i lan­det for at red­de stats­bud­get­tet og det kast­ede det repub­likanske par­ti ud i en liden­sk­a­belig debat om par­ti­ets værdier — kick­startet af par­ti­ets nye ansigter. Det vil for selv den mest spo­radiske og uin­ter­esserede iagt­tager af …

Mor­genda­gens løfter — den nye repub­likanske folke­lighed Læs videre »

Er Occupybevægelsen New Normal? Danske Bank

Er Occupybevægelsen den nye normal?

Er Occu­py­bevægelsen den nye nor­mal? Danske Banks nye reklamekam­pagne ”A New Nor­mal demands New Stan­dards” er blevet mødt af heftig kri­tik. Kam­pag­nen er blevet kri­tis­eret for at være hyk­lerisk, at ‘red­washe’ Danske Bank i prof­ittens navn og at udnytte Occu­py bevægelsen til egne økonomiske for­mål. Det er imi­dler­tid muligt at forstå kam­pag­nen på en anden …

Er Occu­py­bevægelsen den nye nor­mal? Læs videre »

Claudia Cadelo

Kan en blog gå på gaden?

FOKUS: “Ved du, hvor­dan man fuck­er med en kom­mu­nist?” Den slags må man helst ikke sige på Cubas gad­er. Og man må slet ikke syn­ge det. I det føl­gende inter­view fortæller Clau­dia Cade­lo en his­to­rie om kærlighed, angst og dårlig inter­net­forbindelse.

Karl Marx Socialisme

Socialister – ud af myten og ind i virkeligheden!

Social­is­ter – ud af myten og ind i virke­lighe­den! Slavoj Žižek og gam­mel­marx­is­terne foren­kler virke­lighe­den i en ide­ol­o­gisk rev­o­lu­tion­s­myte. I stedet burde social­is­men gen­finde sig selv som viden­skab. Kap­i­tal­is­men er ikke et sys­tem – men den blom­str­er så længe, vi nægter at tage ans­var i vores direk­te materielle forhold til de men­nesker, vi ikke kender og …

Social­is­ter – ud af myten og ind i virke­lighe­den! Læs videre »

Kan cubanerne blogge sig til demokrati?

FOKUS: Yoani Sánchez blog­ger om hverda­gen og demokrat­i­bevægelsen i Cuba og hun er els­ket i den vestlige ver­den. Rosa Baez blog­ger om Cas­tro­brø­drene og Cubas fortræf­fe­lighed­er og hun had­er Yoani Sánchez.

Om dumhed — interview med Aleš Bunta

Den slovenske filosof Aleš Bun­ta besøgte i okto­ber 2012 Århus Uni­ver­sitet i forbindelse med kon­fer­en­cen The Oth­er Sub­ject, hvor bl.a. Lil­lian Munk Rös­ing og Hen­rik Jøk­er Bjerre del­tog for at diskutere det filosofiske tema sub­jek­tet. Det syntes oplagt at inter­viewe kon­fer­en­cens keynote­s­peak­er, som sam­tidig er en af hov­ed­fig­ur­erne i den nye gen­er­a­tion af den slovenske …

Om dumhed — inter­view med Aleš Bun­ta Læs videre »

Oprørets filosofi og praksis — brevveksling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek

Oprørets filosofi og prak­sis — brevvek­sling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek I fredags udtalte Rus­lands pre­mier­min­is­ter, Dmitrij Medvedev, at Pussy Riot ikke skulle have været i fængsel. Men Pussy Riot er stadig i fængsel, og her­fra skriv­er de breve med den slovenske filosof Slavoj Žižek. Den 23. august skrev Pussy Riot et brev til …

Oprørets filosofi og prak­sis — brevvek­sling mellem Pussy Riot og Slavoj Žižek Læs videre »

Den amerikanske revolution — revolution med paryk på

Den amerikanske rev­o­lu­tion — rev­o­lu­tion med paryk på Kan en rev­o­lu­tionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skat­ten på te? Når det kom­mer til Den amerikanske rev­o­lu­tion er svaret paradok­salt nok ja. USA blev grund­lagt under Den amerikanske rev­o­lu­tion fra 1775–83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske …

Den amerikanske rev­o­lu­tion — rev­o­lu­tion med paryk på Læs videre »

De repræsenterede

I en glob­al ver­den hvor usikker­hed, arbe­jd­sløshed, gæld og mil­i­taris­er­ing hersker, eksis­ter­er der ligeledes nye for­mer for herredømme.

Enhedslisten og de mange revolutioner

Enhed­slis­ten og de mange rev­o­lu­tion­er ”Vi trænger også til denne debat. I åre­vis har vi ikke diskuteret, hvor­dan vi opfat­ter social­isme, og så får folk alle mulige forskel­lige opfat­telser”. Enhed­slis­ten kæm­per om par­ti­ets ståst­ed i forhold til den social­is­tiske rev­o­lu­tion. ”Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medi­er, om vold­elig rev­o­lu­tion og …

Enhed­slis­ten og de mange rev­o­lu­tion­er Læs videre »

Socialdemokraternes problemer med problemerne

Socialdemokrater-nes prob­le­mer med prob­le­merne Poli­tiske kom­men­ta­tor­er og ekspert­er fork­lar­er ofte Socialdemokrati­ets prob­le­mer med at fastholde posi­tio­nen som et bredt folkepar­ti med at par­ti­et man­gler et ’pro­jekt’ eller en ’fortælling’. En anden måde at betragte dette på kunne være, at Socialdemokrater­ne ikke er i stand til et frem­sætte et cen­tralt sam­fundsmæs­sigt prob­lem, der kalder på nogle …

Socialdemokrater­nes prob­le­mer med prob­le­merne Læs videre »

Konfliktens janushoved

Kon­flik­tens janushoved Den sociale bevægelse er et klas­sisk ven­stre­fløjstema. Omdiskuteret, omstridt, omvur­deret og man­i­festeret på et utal af måder. Den rum­mer cen­trale ven­stre­fløjs­diskus­sion­er; om det poli­tiske og rev­o­lu­tionære sub­jekt, mobilis­er­ing og den poli­tiske han­dling over­hovedet. Fra sans culottes i korte bukser og amerikanske borg­er­ret­tigheds­bevægelser, kvin­derettigheds­forkæm­pere til freds­bevægelser har den sociale bevægelse en lang his­to­rie som …

Kon­flik­tens janushoved Læs videre »

dOCUMENTA 13 – verdens største kunstudstilling vil være politisk

dOC­U­MEN­TA 13 – ver­dens største kun­studstill­ing vil være poli­tisk dOC­U­MEN­TA er det etablerede kun­st­miljøs mek­ka. Her flokkes ver­dens førende kun­st­nere, anmeldere og kun­stin­ter­esserede hver femte år for at finde ud af, hvad der bevæger sig lige nu. Den 13. udgave af fes­ti­valen prøver at præsen­tere kun­sten poli­tisk. Det lykkes for kun­st­ner­grup­pen The Otolith Group i …

dOC­U­MEN­TA 13 – ver­dens største kun­studstill­ing vil være poli­tisk Læs videre »

Scroll til toppen