Uncategorised

Sorgens kompas

I dette essay reflekterer den toneangivende amerikanske intellektuelle Judith Butler over terrorangrebet d. 7. oktober 2023, Israels besættelse af Palæstina og vejen fra fordømmelse til håb.

Sorgens kompas Læs videre »

At leve i katastrofernes tidsalder

Professor i idéhistorie Mikkel Thorup vender tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag, men fordi vi dér kan finde eksempler på, hvordan der blev tænkt og handlet i katastrofernes skygge. Der henvises nemlig oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden og hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet?

At leve i katastrofernes tidsalder Læs videre »

Den rejsende retssal

En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?

Den rejsende retssal Læs videre »

Tvis KFUM mellem Gud og guld

Der blev ikke talt med meget om håndbold på Institut for Idéhistories gange i den gamle hovedbygning på Aarhus Universitet i årene omkring år 2000. Det var to forskellige verdener. Håndbold var synonym med lavkultur, småborgerlighed, typehaller og pommes frites, mens idéhistorie var højkultur, avantgarde, eksistenstænkning og ånd.

Tvis KFUM mellem Gud og guld Læs videre »

Tyskerne og jernkansleren

Otto von Bismarck er i de senere år blevet inddraget i alt fra Black Lives Matter-bevægelsen til de såkaldte Reichsbürgeres revisionistiske planer. Men det er ikke noget nyt, at jernkansleren indtager en fremtrædende og ambivalent rolle i tysk historiepolitik.

Tyskerne og jernkansleren Læs videre »

Dødens Triumf

Aldrig er fascisme blevet googlet så intensivt som i forsommeren 2020, hvor der verden over blev iværksat statslige tiltag mod coronapandemien. Men hvordan ville coronapandemien – og håndteringen af den – egentlig se ud i en fascistisk fortolkningsramme?

Dødens Triumf Læs videre »

Katastrofetanker

Frygten for at miste det norrøne sprog er lige så gammel som sproget selv og en fantastisk frugtbar kilde til, hvordan man på et givet tidspunkt har forholdt sig til fortiden og fremtiden.

Katastrofetanker Læs videre »

Hvorfor ukronet? – Filosofkonger og -dronninger og spørgsmålet om et legitimt tilhørsforhold til filosofien

Hvad vil det egentlig sige at være filosof? Og hvem bestemmer, om man tæller som filosof? Helene Scott-Fordsmand reflekterer over nogle af de historiske og kulturelle forhold, der har påvirket dannelsen af kanoner og filosofiske tilhørsforhold med fokus på køn.

Hvorfor ukronet? – Filosofkonger og -dronninger og spørgsmålet om et legitimt tilhørsforhold til filosofien Læs videre »

Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg

Det er velkendt, at livet som offentlig debattør kan give knubs professionelt såvel som privat. En af de første kvinder, der bidrog til den offentlige samtale, var modstandskvinden, folketingsmedlemmet, skolelederen, forkvinden i fagbevægelsen – og solomor – Inger Merete Nordentoft. Esther Oluffa Pedersen introducerer Nordentofts radikale virke.

Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg Læs videre »

Sisyfos var tilhænger

Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?

Sisyfos var tilhænger Læs videre »

Mellem guder og mennesker

Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god, men Gud er han ikke.

Mellem guder og mennesker Læs videre »

Sportens Idéhistorie

De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.

Sportens Idéhistorie Læs videre »

Jean Genet: Det kriminelle barn

Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn var “Forbedringsanstalt” eller “Genopdragelsescenter”.

Jean Genet: Det kriminelle barn Læs videre »

Manden i grotten

Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over en opsigtvækkende historie, et mord eller et komplot.

Manden i grotten Læs videre »

Grønland efter rigsfællesskabet

Grønland efter rigsfællesskabet Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen rokker ved rigsfællesskabets i forvejen skrøbelige fundament. Og den kan give indblik i, hvordan man i Grønland forestiller sig den tid, der kommer efter rigsfællesskabet. I Grønland lever en

Grønland efter rigsfællesskabet Læs videre »

Toussaint L’ouverture

I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.

Toussaint L’ouverture Læs videre »

Markedsliggørelsen af miljøet

Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til et spørgsmål om kroner og ører.

Markedsliggørelsen af miljøet Læs videre »

Den daktyloskopiske grænse

Europæisk grænsekontrol beror i stigende grad på såkaldte biometriske teknologier, herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanning af iris og retina. Udviklingen indikerer en bevægelse fra territorial kontrol imod kropslig kontrol, hvor grænsen kryber ind i de grænseoverskridende kroppe og indskriver dem i et system af registrering, overvågning og opsporing. I denne artikel diskuterer Adam Bregnsbo Fastholm, hvad der sker med grænsens magtforhold, når det ikke længere er muligt at rejse ind i EU uden at få scannet fingre, øjne eller ansigt.

Den daktyloskopiske grænse Læs videre »

Weimarrepublikkens banemænd?

Historien om det tyske kulturtidsskrift Die Tat er også historien om, hvordan den radikalkonservative tyske kulturkritik i mellemkrigstiden lod sig gribe af antidemokratiske idéer og bidrog til Weimarrepublikkens opløsning. Men har de radikalkonservative intellektuelle Hitlers magtovertagelse på samvittigheden? Rikke Alberg Peters undersøger Die Tat-kredsen og de intellektuelle antidemokrater i mellemkrigstiden.

Weimarrepublikkens banemænd? Læs videre »

Kalenderen

Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.

Kalenderen Læs videre »

Antikkens spøgelse

Den Kongelige Afstøbningssamling i København står med sine idealiserede, hvide, nøgne gipskroppe som symbol på en af kardinaldyderne i den vestlige kultur: selvregulering. Inspektør for Afstøbningssamling, Henrik Holm, fortæller om samlingen og sit forhold til stedet.

Antikkens spøgelse Læs videre »

Frank Ramsey. En mand med overbevisninger

Frank Ramseys arbejde spændte fra matematik og filosofi til økonomi og sandsynlighedsteori. I 1930 tog en leverbetændelse livet af ham. Ramsey blev blot 26 år gammel, men efterlod sig en enorm arv, som trods sin store vidde kredsede om et enkelt problem: har vi overhovedet ret til at have overbevisninger? Hans tanker er til dags dato relevante for, hvordan vi omgås mennesker med holdninger forskellige fra vores egne.

Frank Ramsey. En mand med overbevisninger Læs videre »

Samtidens idéhistorie

Kommer snart: Samtidens idéhistorie Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores i særdeleshed. Der er en hang til selvundersøgelser og epokaliseringer, til at gøre enhver krusning til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen. Denne type udsagn er præget af optagethed af

Samtidens idéhistorie Læs videre »

Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791

Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791 De haitianske revolutionære havde ikke nødvendigvis samme mål for øje, da de startede Revolutionen i august 1791. Nicolai von Eggers ser i dette kapitel fra Global idéhistorie på det idégods og de erfaringer, som de revolutionære havde med sig, og som på

Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791 Læs videre »

Ngugi og Achebe på kostskole

Ngugi og Achebe på kostskole Når Ngugi og Achebe i deres selvbiografiske skrifter beskriver, hvordan det koloniale uddannelsessystem var med til at give dem redskaber til at udfordre strukturen, så skete det på trods af systemets logik. I dette kapitel fra Global idéhistorie skriver Casper Andersen om to af de mest berømte og indflydelsesrige forfattere i

Ngugi og Achebe på kostskole Læs videre »

En sprængfarlig sag

En sprængfarlig sag Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler” ikke kunne genindføres. Mindre kendt er det, at den danske regering gennem Udenrigsministeriets Pressebureau selv stod for at organisere

En sprængfarlig sag Læs videre »

Undtagelsestilstanden

Undtagelsestilstanden I Johannes’ Åbenbaring fortælles om de fire dommedagsryttere. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdom i sit kølvand. Når alle fire rider på samme tid, vil jorden gå under, men undertiden har den fjerde rytters hærgen været næsten nok i sig selv. Hvad sker der, når den fjerde

Undtagelsestilstanden Læs videre »

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie Når kolonisatorer mødte økosystemer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kategorier og idéer, de bar med sig hjemmefra. I et kapitel fra bogen Global Idéhistorie udforsker Dann Grotum Nielsen møderne mellem en britisk elefantmanager og de indiske elefanter Ma Oh og Bandoola I

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie Læs videre »

Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER HOS BAGGRUND MEDIER APS Generelle oplysninger Baggrund Medier ApSMøntmestervej 10B 1th2400 København NVCVR nr.: 0041344164E-mail: baggrund@baggrund.com Priser Hos Baggrund Medier ApS tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages samtidig forbehold for udsolgte varer. BETALING Baggrund Medier

Handelsbetingelser Læs videre »

Vaccinen

OBJEKT: Vaccinen har reddet millioner af liv. Den første vaccine nogensinde var mod kokopper, og historien bag vaccinen begynder med en engelsk læges møde med en malkepige i 1770.
Læs Martin Kristensens fortælling om vaccinen, der indgår i Baggrunds Objekthistorier.

Vaccinen Læs videre »

Håndsæben

OBJEKT: “Sæbe har været brugt af mennesker i flere tusinde år, men har ‒ snarere end som et middel til kropslig renholdelse ‒ været anvendt til en lang række andre formål”. Læs Tanne Schlosser Søndertofts fortælling om håndsæben.

Håndsæben Læs videre »

Hvis stemmer? Da kolonitiden for alvor kom på museum

100-året for salget af Dansk Vestindien, de nuværende Amerikanske Jomfruøer, førte til avisartikler, debatoplæg, bogudgivelser og nyåbnede museumsudstillinger om den danske kolonihistorie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærksomheden forsvundet igen. Én af de udstillinger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klippet og hverdagen igen var sat ind, var Nationalmuseets Stemmer fra Kolonierne.

Hvis stemmer? Da kolonitiden for alvor kom på museum Læs videre »

Den Nye Accelerator

To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.

Den Nye Accelerator Læs videre »

En dråbe ro

To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.

En dråbe ro Læs videre »

Sverker Sörlin Historiens vilkår i en brydningstid

Historiens vilkår i en brydningstid

Historiens vilkår i en brydningstid I sommeren 2017 opmuntrede den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin sine nordiske historiekollegaer til at omfavne fagets potentiale i en tid med omfattende forandringer. Efterfølgende uddelte Baggrund en oversat og redigeret udgave af hans tale som et manifest til nye historiestuderende. Her bringes manifestet online. Redaktionelt forord Vore liv leves i

Historiens vilkår i en brydningstid Læs videre »

Sindets afkolonisering

Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.

Sindets afkolonisering Læs videre »

Når man fortæller om slaveri

Slaveri var et ufravigeligt element i langt størstedelen af menneskets historie, og skal derfor udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveriserien beskriver historiker Louise Sebro, de formidlingsmæssige overvejelser Nationalmuseet gjorde sig ved kurateringen af udstillingen, “Stemmer fra Kolonierne”.

Når man fortæller om slaveri Læs videre »

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske historiekultur. Fredsslutningen står i dag centralt i en politiseret fortælling om Ungarns historie, der er koblet på flygtningekrisen og har antisemitiske overtoner. FOKUS: ARVEN FRA VERSAILLES Den

Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Læs videre »

Begæret efter tryghed

Tryghed er overalt i dag. I alt fra reklamer for tamponer og forsikringer til politiske reformer og lovpakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvorfor dette fokus på tryghed i et samfund, der er at regne for et af de mest trygge i verdenshistorien?

Begæret efter tryghed Læs videre »

Thanassis Aghnides og skabelsen af den internationale embedsmand

Den verdensfjerne, overbureaukratiske internationale embedsmand er en velkendt og ofte forhadt figur. Men skal vi forstå den globale verdensorden, må vi have en nuanceret og sammenhængende fortælling om, hvornår de internationale embedsmænd opstod på den internationale scene, og hvordan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede.

Thanassis Aghnides og skabelsen af den internationale embedsmand Læs videre »

Scroll to Top