Uncategorised

Call for papers til Måltidets idéhistorie

Grundlæggende for den menneskelige tilværelse og essentielt i dens opretholdelse er vilkåret i at spise og drikke, og et idéhistorisk studie af måltidet åbner for hvordan dette i forskellige tider, samfund, kulturer og sammenhænge er blevet tænkt, beskrevet, mystificeret, forskønnet, nedvurderet, ophøjet, begrebsliggjort, ritualiseret og politiseret. Derfor inviterer Baggrund alle til at træde ind i historiens køkkener, spisestuer, banketter, restauranter, landevejskroer og festsale, da vi søger bidrag til en kommende artikelserie og bogudgivelse om Måltidets idéhistorie.

Call for papers til Måltidets idéhistorie Læs videre »

Sydafrika efter apartheid

I lyset af Sydafrikas anklager om Israels apartheid mod palæstinenserne ved Den Internationale Domstol er det nødvendigt også at se på landets egen historie. I anledning af 30-året for det første demokratiske valg efter apartheid bringer Baggrund en række artikler i serien “Sydafrika efter apartheid”

Sydafrika efter apartheid Læs videre »

Sorgens kompas

I dette essay reflekterer den toneangivende amerikanske intellektuelle Judith Butler over terrorangrebet d. 7. oktober 2023, Israels besættelse af Palæstina og vejen fra fordømmelse til håb.

Sorgens kompas Læs videre »

At leve i katastrofernes tidsalder

Professor i idéhistorie Mikkel Thorup vender tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag, men fordi vi dér kan finde eksempler på, hvordan der blev tænkt og handlet i katastrofernes skygge. Der henvises nemlig oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden og hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet?

At leve i katastrofernes tidsalder Læs videre »

Den rejsende retssal

En mand fra Sierra Leone er på anklagebænken i Finland. Han er anklaget for krigsforbrydelser. Som led i retssagen flytter den finske retssag flere måneder til Vestafrika. Men kommer man sandheden nærmere, hvis man rejser efter den?

Den rejsende retssal Læs videre »

Tvis KFUM mellem Gud og guld

Der blev ikke talt med meget om håndbold på Institut for Idéhistories gange i den gamle hovedbygning på Aarhus Universitet i årene omkring år 2000. Det var to forskellige verdener. Håndbold var synonym med lavkultur, småborgerlighed, typehaller og pommes frites, mens idéhistorie var højkultur, avantgarde, eksistenstænkning og ånd.

Tvis KFUM mellem Gud og guld Læs videre »

Tyskerne og jernkansleren

Otto von Bismarck er i de senere år blevet inddraget i alt fra Black Lives Matter-bevægelsen til de såkaldte Reichsbürgeres revisionistiske planer. Men det er ikke noget nyt, at jernkansleren indtager en fremtrædende og ambivalent rolle i tysk historiepolitik.

Tyskerne og jernkansleren Læs videre »

Dødens Triumf

Aldrig er fascisme blevet googlet så intensivt som i forsommeren 2020, hvor der verden over blev iværksat statslige tiltag mod coronapandemien. Men hvordan ville coronapandemien – og håndteringen af den – egentlig se ud i en fascistisk fortolkningsramme?

Dødens Triumf Læs videre »

Katastrofetanker

Frygten for at miste det norrøne sprog er lige så gammel som sproget selv og en fantastisk frugtbar kilde til, hvordan man på et givet tidspunkt har forholdt sig til fortiden og fremtiden.

Katastrofetanker Læs videre »

Hvorfor ukronet? – Filosofkonger og -dronninger og spørgsmålet om et legitimt tilhørsforhold til filosofien

Hvad vil det egentlig sige at være filosof? Og hvem bestemmer, om man tæller som filosof? Helene Scott-Fordsmand reflekterer over nogle af de historiske og kulturelle forhold, der har påvirket dannelsen af kanoner og filosofiske tilhørsforhold med fokus på køn.

Hvorfor ukronet? – Filosofkonger og -dronninger og spørgsmålet om et legitimt tilhørsforhold til filosofien Læs videre »

Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg

Det er velkendt, at livet som offentlig debattør kan give knubs professionelt såvel som privat. En af de første kvinder, der bidrog til den offentlige samtale, var modstandskvinden, folketingsmedlemmet, skolelederen, forkvinden i fagbevægelsen – og solomor – Inger Merete Nordentoft. Esther Oluffa Pedersen introducerer Nordentofts radikale virke.

Demokrati og skolen – Inger Merete Nordentofts skelsættende pædagogiske tanker og personlige valg Læs videre »

Sisyfos var tilhænger

Filosofien har både forstået og misforstået tilhængeren og gjort det relevant at spørge: Hvad længes tilhængeren efter? Hvorfor underkaster tilskuerne sig noget, de ingen kontrol har over? Hvorfor giver de sig hen til noget så åbenlyst absurd?

Sisyfos var tilhænger Læs videre »

Mellem guder og mennesker

Som fodboldspiller blev Maradona ophævet til guddommelig status. Pelé, Messi og Ronaldo er alle mere eller mindre seriøst blevet kaldt guder – i Messis tilfælde seriøst nok til, at Pave Frans har måttet understrege, at nok er Messi virkelig god, men Gud er han ikke.

Mellem guder og mennesker Læs videre »

Sportens Idéhistorie

De største sportsbegivenheder bliver fulgt af tusindvis på stadion, millionvis på TV, og der findes næppe de magtmennesker, der ikke kunne finde på at slå politisk plat på dem. Sporten engagerer, skaber, løfter, opildner, udnytter, udbytter, manipulerer og mere til.

Sportens Idéhistorie Læs videre »

Jean Genet: Det kriminelle barn

Den franske romanforfatter, dramatiker og essayist Jean Genet udgav fra 1949 og frem til sin død en række banebrydende essays og artikler om kunst og politik. Her skriver Jean Genet om sine år i de franske børnefængsler, hvis officielle navn var “Forbedringsanstalt” eller “Genopdragelsescenter”.

Jean Genet: Det kriminelle barn Læs videre »

Manden i grotten

Et lig bliver fundet i en grotte på Sicilien. En mand i 50’erne, omtrent 170 cm høj, ingen tegn på overlast. Hvem er det? De italienske medier går i sensationsmodus – indtil det viser sig, at ligresterne næppe dækker over en opsigtvækkende historie, et mord eller et komplot.

Manden i grotten Læs videre »

Grønland efter rigsfællesskabet

Grønland efter rigsfællesskabet Efter en del bump på vejen er arbejdet med en forfatning for en selvstændig grønlandsk stat gået ind i sin afsluttende fase. Forfatningsprocessen rokker ved rigsfællesskabets i forvejen skrøbelige fundament. Og den kan give indblik i, hvordan man i Grønland forestiller sig den tid, der kommer efter rigsfællesskabet. I Grønland lever en

Grønland efter rigsfællesskabet Læs videre »

Scroll to Top