Uncategorised

Sarah Gamp — En skændsel for det mest kvindelige erhverv i verden

LYT: Charles Dick­ens lurvede og drik­fældige karak­ter Sarah Gamp blev i det vik­to­ri­anske Eng­land brugt som argu­men­ta­tion for en reform af syge­ple­jen. Lin­nea Amalie Høy­er beskriv­er i et kapi­tel fra Køn­nets idéhis­to­rie, hvor­dan den ufaglærte og util­tal­ende Gamp ikke kun blev brugt som mod­billedet på det nye ide­al for syge­ple­jer­sken, men også blev sym­bol på en neg­a­tiv kvin­de­lighed. Hør eller læs kapit­let her.

Kvindepligter og mandearbejde — teknologi og køn i idéhistorien

LYT: Et kønsper­pek­tiv på teknolo­gi kan afs­løre nogle af de sam­fundsmæs­sige kon­sekvenser, der opstår ved brug af teknolo­gi. Jakob Bek-Thom­sen under­søger, hvor­dan en sådan til­gang kan med­virke til at fork­lare, hvor­dan teknolo­gi his­torisk set har med­ført en styr­ket opdel­ing af, hvad vi socialt og kul­turelt har opfat­tet som mænds og kvin­ders arbejde.

Penge, kærlighed og høvisk kapitalisme

Andreas Bey­er Gregersen inter­view­er Cen­ter for Vild Analyse om Hol­ly­wood-mytolo­gi, kap­i­tal­is­tiske per­ver­sion­er og filmk­las­sik­eren “Pret­ty Woman”.

En sprængfarlig sag

En spræng­farlig sag Det fremhæves ofte, at Dan­mark var det første land i ver­den til at ophæve cen­suren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det ind­ført i Jun­i­grundloven, at ”Cen­sur og andre fore­byggende Forhold­sre­gler” ikke kunne genind­føres. Min­dre kendt er det, at den danske regering gen­nem Uden­rigsmin­is­teri­ets Presse­bu­reau selv stod for at organisere …

En spræng­farlig sag Læs videre »

Undtagelsestilstanden

Und­tagelses­til­standen I Johannes’ Åben­bar­ing fortælles om de fire dommedagsryt­tere. De tre første sym­bol­is­er­er krig, ero­bring og hunger­snød, mens den fjerde spred­er syg­dom i sit køl­vand. Når alle fire rid­er på samme tid, vil jor­den gå under, men under­tiden har den fjerde ryt­ters hær­gen været næsten nok i sig selv. Hvad sker der, når den fjerde …

Und­tagelses­til­standen Læs videre »

Et spørgsmål om ekstrem solidaritet

Hvor­dan kom sam­fun­det til at fly­ve som en anden hum­lebi — trods uvi­den­hed om naturens love? Det fork­lar­er Andreas Bey­er Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Uni­ver­sitet, i sin under­søgelse af sam­fun­dets uni­ver­sal­lim: solidaritet.

Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien

I som­meren skrev Ben­jamine Lai­ni Lusalusa, en bel­gisk-con­gole­sisk aktivist fra Brux­elles, denne reflek­sion, hvor hun forhold­er sig til pan­demien og Black Lives Mat­ter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.

Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie

Hvor­dan kolonis­eres ele­fan­ter? – Ele­phant Bills idéhis­to­rie Når kolonisator­er mødte økosys­te­mer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kat­e­gori­er og idéer, de bar med sig hjem­me­fra. I et kapi­tel fra bogen Glob­al Idéhis­to­rie udforsker Dann Gro­tum Nielsen møderne mellem en britisk ele­fant­man­ag­er og de indiske ele­fan­ter Ma Oh og Ban­doola I …

Hvor­dan kolonis­eres ele­fan­ter? – Ele­phant Bills idéhis­to­rie Læs videre »

Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler

Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der find­es en forbindelse mellem den klas­si­cisme, som frem­står så mild og fat­tet i Goethes over­rask­ende beskedne hus midt i Weimar og den nation­al­so­cial­is­tiske ide­olo­gi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchen­wald, stedet jeg netop havde besøgt?

Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER HOS BAGGRUND MEDIER APS Generelle oplysninger Bag­grund Medi­er ApSMøntmester­vej 10B 1th2400 Køben­havn NVCVR nr.: 0041344164E‑mail: baggrund@baggrund.com Pris­er Hos Bag­grund Medi­er ApS tager vi for­be­hold for eventuelle fejl i vores angivne pris­er. End­videre for­be­hold­er vi os ret til at ændre i pris­erne uden forudgående sam­tykke. Der tages sam­tidig for­be­hold for udsol­gte var­er. BETALING Bag­grund Medi­er ApS …

Han­dels­betingelser Læs videre »

På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (2)

DET BADENDE MENNESKE: Læs anden del af his­to­rien om, hvor­dan Anders Norge Lau­rid­sen gen­nem frag­men­tariske ind­b­lik i renselsesprak­siss­er under feltar­be­jde i 2016 på Mada­gaskar førtes på sporet af for­dums vældige renselses­ritualer i lan­dets indre.

På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (1)

DET BADENDE MENNESKE: Dette er his­to­rien om, hvor­dan Anders Norge Lau­rid­sen gen­nem frag­men­tariske ind­b­lik i renselsesprak­siss­er under feltar­be­jde i 2016 på Mada­gaskar førtes på sporet af for­dums vældige renselses­ritualer i lan­dets indre.

Populismens slavemoralske kamp med og mod demokratiet

De senere år er tal­en faldet på de såkaldte pop­ulis­ter. Men hvem er de, hvad vil de og hvor­for stiller pop­ulis­ter ofte de rigtige spørgsmål men giv­er de fork­erte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne intro­duk­tion til egen bog ”Pop­ulisme, slave­moral og demokrati”

Den Nye Accelerator

To ven­ner, én mik­stur, en ver­den i accel­er­a­tion. H. G. Wells bland­er kemiske eksper­i­menter, kap­i­tal­is­mekri­tik og tidlig sci­ence fic­tion i sin nov­el­le ”Den Nye Accel­er­a­tor” (1901), som Bag­grund udgiv­er i en dan­sk over­sæt­telse med en introduktion. 

En dråbe ro

To ven­ner, én mik­stur, en ver­den i accel­er­a­tion. H. G. Wells bland­er kemiske eksper­i­menter, kap­i­tal­is­mekri­tik og tidlig sci­ence fic­tion i sin nov­el­le ”Den Nye Accel­er­a­tor” (1901), som Bag­grund udgiv­er i en dan­sk over­sæt­telse med en introduktion. 

Sverker Sörlin Historiens vilkår i en brydningstid

Historiens vilkår i en brydningstid

His­to­riens vilkår i en bryd­ningstid I som­meren 2017 opmuntrede den svenske miljøhis­torik­er Sverk­er Sör­lin sine nordiske his­to­riekol­le­gaer til at omfavne fagets poten­tiale i en tid med omfat­tende foran­dringer. Efter­føl­gende uddelte Bag­grund en over­sat og redi­geret udgave af hans tale som et man­i­fest til nye his­to­ri­es­tud­erende. Her bringes man­i­festet online. Redak­tionelt forord Vore liv leves i …

His­to­riens vilkår i en bryd­ningstid Læs videre »

Sindets afkolonisering

Afkolonis­er­ing er ikke bare én begiven­hed, der fandt sted, hvor det formelle kolo­niale styre fik sin ende. Afkolonis­er­ing er en pro­ces, hvor kolo­nial­is­mens kul­turelle og epis­temiske arv fort­sat udfor­dres. Lek­tor Casper Ander­sen gen­nemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der lig­ger bag de fort­sat­te krav om afkolonisering.

Ingen ø er en ø

Det sid­ste uspol­erede par­adis er ikke læn­gere et par­adis, men et lager for men­nes­kets pro­duk­tive overskud. 

Begæret efter tryghed

Tryghed er over­alt i dag. I alt fra reklamer for tam­pon­er og for­sikringer til poli­tiske reformer og lov­pakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvor­for dette fokus på tryghed i et sam­fund, der er at reg­ne for et af de mest trygge i verdenshistorien?

Internettroldenes idéhistorie

Inter­net­tets såkaldte trolls vil muligvis få en ind­fly­delse på, hvor væl­gerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i sti­gende grad bland­er sig i den offentlige debat?

Teknologihistorie

En historie om forsvundne ikke-ting

Teknologi­his­to­rien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’rev­o­lu­tionære opfind­elser’. Men hvad med de teknolo­gi­er, de ting, som var en del af de fleste men­neskers hverdagsliv? Teknologi­his­torik­er Louise Karl­skov Skygge­b­jerg min­der os om to tidligere ikke-ting, kva­je­lakken og ret­te­bån­det – i dag glemte, den­gang nyskabende.

Badet som katedral: en rejse gennem badets Europa

Arkitekt Jens Vium rejs­er gen­nem Europa for at finde en badekul­tur, der ikke kun han­dler om hygiejne og motion, men også om glæ­den ved at opholde sig i vand, og hvor­dan det ses i arkitekturen.

Demokrati eller studentervælde?

Stu­den­tero­prøret var den mest betyd­nings­fulde rebelske begiven­hed i Dan­mark i året 1968. Her føl­ger den den­gang his­to­rie-stud­erende Erland Kold­ing Nielsens beretning og poli­tiske analyse af samti­dens begiven­hed­er på Køben­havns Universitet. 

Mental ingeniørkunst: Om UNESCO og racebegrebet

UNESCO havde i de første årti­er efter Anden Ver­den­skrig som for­mål at fore­tage et stykke men­tal ingeniørkun­st på ver­dens befolkn­ing via uddan­nelsessys­temet og skabe en gen­nem­gribende men­tal­itet­sæn­dring, der kunne gøre det end­e­gyldigt af med krigsre­torikken og sikre freden.

Revolutionens præstekjole

Fad­er Gapon var en rus­sisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hem­melige, tsaris­tiske poli­ti. Han ledte den første store arbe­jder­bevægelse i Skt. Peters­borg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten rev­o­lu­tio­nens Fader.

Sociale rettigheder som eksklusionsmekanisme

Sociale ret­tighed­er skil­dres ofte som en inklu­sion­s­mekanisme, men gen­nem tiden har ind­førelsen af disse også været knyt­tet til tab af cen­trale civile ret­tighed­er. Her beskrives hvor­dan udviklin­gen af vor tids velfærdsy­delser foregik i en bal­ance­gang mellem et ide­al om uni­versel inklu­sion og en eksklu­sion af visse samfundsgrupper.

En kunstig person: aktieselskabets litteraturhistorie

Det brød med han­de­lens ”gud­dom­melige orden”, da det engelske Par­la­ment i 1844 gjorde aktiesel­sk­a­bet tilgæn­geligt som en almen sel­sk­ab­smod­el. Aktiesel­sk­abers juridiske autono­mi som ’kun­stige per­son­er’, var et kon­tro­ver­sielt emne, og gav anled­ning til debat i hele det nit­tende århundrede.

Den tyske fortid spøger stadig

Siden 2. Ver­den­skrigs uhyrlighed­er blev blot­lagt, har opgøret med for­tiden været et kon­stant tema i den tyske offent­lighed. Her kan du læse, hvor­dan opgøret med for­tiden har udfold­et sig i erindringslitteraturen.

Vi lever på en planet, som ikke giver en fuck — interview med Eugene Thacker

Kan man forestille sig en ver­den uden os? Filosof­fen Eugene Thack­er kan. Hans filosofiske pro­jekt, der associeres med den speku­la­tive real­isme, stiller nye spørgsmål om men­nes­kets plads i ver­den og har sam­tidig for­mået at sætte filosofisk pes­simisme på pop­ulærkul­turens dag­sor­den. Mar­tin Hauberg-Lund Lauge­sen har mødt og inter­viewet Thack­er i New York.

Hijabbens idéhistorie

Når vi diskuter­er hijabben, diskuter­er vi alt fra ligestill­ing og moder­nitet til offent­lighed og inte­gra­tion. Men det er ikke noget nyt, at hijabben ager­er knudepunkt for offentlige debat­ter og det er langt fra en debat, der udelukkende er foregået i Europa.

Revet, der forsvandt — en rejsejournal fra Google-havet

Et bil­ligt tryk af en fran­sk kap­ta­jn, der må trække sig tilbage i Algeri­et, led­er os på sporet af et farligt rev, der måske alligev­el ikke eksis­terede ud for Kap det Gode Håb og en skat på bun­den af Seinen, som måske nu lig­ger under den lokale fod­bold­bane i Quillebeuf.

Marronage

Slaveri, seksuelle overgreb og modstand

Slaveri i Dan­sk Vestin­di­en betød ikke kun tvunget arbe­jde. Frie hvide mænd udnyt­tede slaveg­jorte sorte piger og kvin­der sek­suelt. I hele koloni­ti­den var der i Dan­sk Vestin­di­en mod­stand mod styret, men for kvin­derne var mod­standen mod sek­suel udnyt­telse næsten umulig.

“Flygtningekrisen” er en politisk krise

Han­nah Arendts essay “Vi fly­gt­ninge” beskriv­er de jødiske fly­gt­ninges umulige sit­u­a­tion før og under Anden Ver­den­skrig og udvikler deri­gen­nem en orig­i­nal analyse af fly­gt­ninge som et poli­tisk fænomen – en analyse der også kan hjælpe os med at forstå den såkaldte “fly­gt­ningekrise” vi står over­for i dag.

Det neoliberale demokrati

De neolib­erale har et paradok­salt forhold til demokrati­et. I deres per­spek­tiv er der både et over­skud og et under­skud af demokratisk delt­agelse. Jacob Jensen udfold­er, hvor­dan en række neolib­erale kri­tikere har formet nuti­dens ide­al om borg­eren, som suveræn for­bruger i det neolib­erale demokrati.

Etnografisk akkuratesse og tidsrejser i Grønland

Ram­merne for de kolo­niale pro­jek­ter blev ikke primært udformet i Europas uden­rigsmin­is­terier, men i viden­sk­a­belige studi­er, rejsedag­bøger og drama­tiske fortællinger. Lek­tor Søren Rud under­søger den etno­grafiske viden om kolonierne, der var tæt for­bun­det med det kolo­niale pro­jekt i Grønland.

Svingdørslånere og gældens moralske karakter

Vi bliv­er oftere og oftere tilskyn­det til at låne penge, men sam­tidig fældes der stadigt stærkere domme imod de gæld­sattes moralske karak­ter. Her udfoldes gæld­sæt­telsens prob­lematik i gæld­sporno-pro­gram­met Luksusfælden.

Der er en tupilak i rummet

Tupi­lakken er et skades­dyr, som man skabte af at gemme på dårlige tanker og energi­er, der voksede og forvrængede én, så man blev ét med sit eget had. Dette synes stadig at være på spil i forhold­et mellem danskere og grøn­læn­dere i den 18-årige grøn­landske rap­per Josef Tar­rak Petrussens video Tupi­lak, der gik viralt i decem­ber 2015.

Fadermordet – En anmeldelse af Slavoj Žižek

Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af ven­stre­flø­jens super­st­jern­er, er nu blevet en super­no­va. Nick­las Weis Damkjær gør i denne essayan­meldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imag­inære korstog mod ven­stre­flø­jen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.

På flugt fra fremtiden

Den vestlige ver­den­sor­den er bygget på idéen om, at tin­gene bliv­er bedre med tiden. Men i de sen­este år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne frem­skridt­stro. Fremti­den ser ikke læn­gere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tid­salder er der der­for kun er en vej frem: bagud.

Glimt af pengeskabelsens historie

Pen­ge­nes his­to­rie fokuser­er som regel på møn­ter og sedler, men det er de ikke-fysiske kon­topenge, der virke­lig har bety­det noget i magtkam­p­en mellem banker, regeringer og borgere.

Formernes historie

Museet Mar­tin-Gropius-Bau i Berlin læg­ger i øje­b­likket rum til en mon­u­men­tal udstill­ing om men­nes­kets og naturens besæt­telse af form. Den er en eksplo­sion af kun­st, viden­skab, naturhis­to­rie, arkitek­tur og filosofi – kurateret af ét af Europas mest vibr­erende og pro­gres­sive forskningscentre. 

Der findes også et tænksomt USA

For den europæiske betragter kan den amerikanske sam­funds­de­bat forekomme over­fladisk og drevet af pop­ulis­tiske enkelt­sager. Men der find­es også et andet og mere tænk­somt USA.

Sund fornuft

Thomas Paine var en engel­sk radikal demokrat, der kom til Ameri­ka i 1774 og udgav Sund for­nuft i 1776. Bogen sol­gte mere end 150.000 eksem­plar­er det første år og er til dato en af de bedst sæl­gende bøger i amerikan­sk historie.

Giv mig friheden eller giv mig døden

Patrick Hen­rys tale blev holdt Vir­ginias lov­givende for­sam­ling den 23. marts, 1775, mens de diskuterede, om man skulle mobilis­ere mil­itært mod briterne. Efter Hen­rys tale rejste tilhør­erne sig og råbte ”Til våben! Til våben!”.

Fotomediering: Lys, Optik og Fotografering

Vi bruger fotografi­er til at gemme min­der og fortælle his­to­ri­er, til at skabe kun­stværk­er der udfor­dr­er gen­givelsen af virke­lighe­den og vi bruger fotografi­ap­pa­rater til at stud­ere fænomen­er i naturen. Kami­la Kuc skit­ser­er fotograferin­gens his­to­rie og tekniske udvikling. 

Omklædningsrummet

Lock­er room talk benævn­er det man­dlige Omk­læd­ningsrum som et sym­bol­sk, men fak­tisk eksis­terende socialt rum uden nor­ma­tive begrænsninger.

Mennesket som historieskabende væsen — socialisme og humanisme

Social­is­men blev til i en dobbelt kon­fronta­tion med den gam­le orden og den nye kap­i­tal­isme. Esben Bøgh Sørensen under­søger her, hvor­dan human­is­mens forestill­ing om men­nes­ket som et selv- og his­to­riesk­abende væsen spillede en vigtig rolle i denne proces. 

Fyllis rider Aristoteles

Billed­erne af Fyl­lis, der rid­er på ryggen af Aris­tote­les beg­y­n­der at dukke op omkring det øje­b­lik, hvor Aris­tote­les lang­somt falder væk fra rollen som “Filosof­fen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philoso­pher: A His­to­ry in Six Types.

Hvad betyder sorte liv?

Black Lives Mat­ter-bevægelsen er på få år vok­set fra lokale pro­test­er mod poli­tidrab på unge sorte mænd til en nation­al bevægelse mod den sys­tem­a­tiske racisme i USA. Men bevægelsen er fort­sat kon­tro­ver­siel og mis­forståelserne er mange.

Protester på Island

Modrationaliteter i den islandske krisedebat

Island var ét af de lande, der led aller­størst tab under finan­skrisen, men har sam­tidig for­mået at gen­re­jse sin økono­mi meget hur­tigt, og chokket har bety­det en ny poli­tisk kul­tur. Emil Olan­der Grav­gaard analy­ser­er det islandske til­fælde og spørg­er, hvor­dan krisen også kan give anled­ning til nytænkning.

Tjernobyl-Herbariet

I april 2016 var det 30 år siden, at Tjer­noby­lu­lykken skete. I bogen The Cher­nobyl Herbar­i­um præsen­ter­er filosof­fen Michael Marder og fotokun­st­neren Anaïs Ton­deur et frag­ment for hvert år, der er gået siden da.

Historien spøger i britisk folkeafstemning om EU

Briterne skal snart stemme om de fort­sat vil være medlem­mer af EU. Debat­ten fokuser­er på nation­al suverænitet, migra­tion og økono­mi, men er i lige så høj grad præget af det his­torisk kom­plicerede forhold mellem Storbri­tan­nien og EU.

Den nødvendige lykke: Pharrell Williams og Den Franske Revolution

For Phar­rell Williams er lykken en ubekym­ret til­stand, alle kan vælge til. For 1700-tal­lets rev­o­lu­tionære var den en uafhæn­delig ret­tighed. Forestill­in­gen om lykke er et gen­nem­gribende ele­ment i vores kul­tur, men i en række udformninger.

Automaternes sociale liv – væven, computeren og menneskene

Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den mod­erne elek­tro­n­iske com­put­er skal find­es i den automa­tiske silkevæv – Jacquard-væven. Men his­to­rien fra væv til elek­tro­n­isk com­put­er er langt mere kom­pleks. Bag denne fortælling om tek­nol­o­giske frem­skridt gem­mer tusin­der af men­neske­liv sig.

“Det, som vi har overset, det er Kierkegaard selv”

Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indad­vendt og ver­dens­f­jern eksis­tens- og kris­ten­dom­stænker. Han stod i brænd­punk­tet af det poli­tiske og er igen­nem hele sit for­fat­ter­skab ekstremt føl­som over for tidens tek­nol­o­giske, poli­tiske og sociale udviklinger. 

Trump og den amerikanske populisme

Selvom Don­ald Trumps suc­ces vid­ner om en ny udvikling i amerikan­sk poli­tik, er han blot det sen­este skud på pop­ulis­mens stamme, hvis rød­der graver sig dybt ned i lan­dets historie.

At nytænke udviklingspolitik

Dan­marks uden­rigspoli­tik har været gen­stand for granskn­ing siden regerin­gen i sep­tem­ber 2015 bestilte en rap­port af Peter Tak­søe-Jensen, der blev offentlig­gjort den 1. maj 2016. Flere har udtrykt bekym­ring over rap­portens for­mod­ede ensidighed, og der­for har Slag­mark — Tidsskrift for Idéhis­to­rie igangsat deres egen alter­na­tive udredning.

Den første salon: Catherine de Vivonnes nye rum

Cather­ine de Vivonnes salon opstod som mod­pol til hof­fets stive for­mer og hier­arkiske hyldest til enevælden. Salon­erne blev nye offentlige rum, hvor de kvin­delige værter åbnede for andre måder at diskutere kun­st og lit­ter­atur på. 

Salon og saloner til tiden

I de sen­este år har stor­by­er rundt om i Europa set opkom­sten af nye sam­tale­sa­lon­er med diskus­sion­er af kun­st, lit­ter­atur og poli­tik. De nye salon­er trækker direk­te ref­er­encer til den his­toriske salonkul­tur i Europa. Lek­tor Karen Klit­gaard Povlsen guider dig her gen­nem salon­ernes tidlige his­to­rie, hvor­dan så de første salon­er ud? Hvem kom der? Hvad blev der talt om?

Kapitalisme

Ellen Meiksins Wood var en af vores tid vigtig­ste og mest inno­v­a­tive tænkere.

Kapitalismen er en anomali

Ellen Meiksins Wood (1942–2016) var en af vores tid vigtig­ste og mest inno­v­a­tive tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskel­lige områder som his­to­rie, soci­olo­gi, poli­tisk teori og idéhis­to­rie behan­dler emn­er såsom kap­i­tal­is­mens forskel­li­gart­ede udvikling, impe­ri­al­isme og nation­al­statens rolle samt poli­tisk tænkn­ing og poli­tikkens mulighed­er fra antikken og frem til i dag.

Den stille død

Da stavns­bån­det blev ophævet i 1788 var det kul­mi­na­tio­nen på et større reformkom­pleks, der omstruk­tur­erede det danske sam­fund fun­da­men­talt. Både hvad angår fri­hed og ytrings­fri­hed. Men sam­tidig var det start­skud­det til en kamp mellem stat­en og offent­lighe­den, Køben­havn og Udkants­dan­mark, der stadig mærkes i dag.

Korruption: Verdens fjende nr. 1

Kor­rup­tion er en af de væsentlig­ste bagvedliggende grunde til mange af ver­dens helt store udfor­dringer som fat­tig­dom, sult og foruren­ing af miljøet.

Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere

Det danske for­lag Philosophia har netop udgivet en sam­ling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtig­ste filosof­fer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alen­ka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Noth­ing More. Vi bringer her sam­lin­gens første essay.

At finde mening i den nøgne eksistens

Allerede året efter sin befrielse fra kon­cen­tra­tionsle­jren udgav den østrigske psyki­ater og eksis­ten­ster­apeut Vik­tor Fran­kl sine bane­bry­dende erindringer fra kon­cen­tra­tionsle­jrene. Her i 70-året for udgivelsen af vær­ket er Fran­kls tanker fort­sat aktuelle.

Da hjertet blev til en pumpe

I tid­srum­met mellem renæs­sance og oplysning beg­y­n­dte enkelte læger at udfor­dre antikkens med­i­cinske dog­mer ved at gå selve skabervær­ket efter i sømmene.

Oblomov

For den rus­siske rev­o­lu­tionære demokrat, Niko­laj Dobroljubov, var den lit­terære karak­ter Oblo­mov ikke bare fik­tion, men et sam­funds­di­ag­nos­tisk begreb.

Er deleøkonomien svaret?

Deleøkonomien er stadig in the mak­ing. Der­for er det vigtigt at blive ved med at stille spørgsmål­stegn ved deleøkonomiens potentialer.

Opgøret med den uskyldige kolonialisme

Skal det være muligt at skrive dan­sk koloni­tid ud af Dan­marks his­to­ri­er? Med sit værk “Because the Spir­its. A con­ver­sa­tion” vil Jean­nette Ehlers gøre op med koloni­ti­dens man­glende tilst­ede­værelse i de nationale fortællinger om dan­sk kulturarv.

“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut”

Vi har alle en indgang til at tale om økono­mi — også uden at være økonomer. Dette er en af grund­tankerne bag bogen Pen­gene og Livet. Her føl­ger en sam­tale med to af de fire for­fat­tere omkring, hvad det økonomiske er og hvor­dan human­io­raforskn­ing kan bidrage.

Kvindens rettigheder, Til Dronningen

Den roy­al­is­tiske for­fat­ter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pam­flet­ten “Kvin­dens ret­tighed­er. Til dron­nin­gen” til Marie Antoinette i håbet om, at dron­nin­gen kunne gen­vin­de magten i Frankrig, hvis Antoinette beg­y­n­dte at advokere for kvin­dens rettigheder.

Olympe de Gouges – en royalistisk revolutionær

“Fri­hed, lighed, søster- og broder­skab” havde parolen under Den Franske Rev­o­lu­tion lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hen­des sym­pa­ti­er lå ikke hos de franske rev­o­lu­tionære, men hos kvin­derne, slav­erne — og de royale. Jonass Ross Kjærs­gård fortæller her om den rev­o­lu­tionære kvin­de med de mod­satret­tede holdninger.

”Det er ikke en revolte – det er en revolution”

Selvom den oprørte masse ikke vid­ste, at de var i gang med en rev­o­lu­tion, så var Den Franske Rev­o­lu­tion med til at definere, hvor hur­tig, gen­nem­gribende og vold­som social foran­dring i fremti­den kunne være.

Gældsfængsel, 1735

Vi er alle forgældede

FOKUS: Gæld er ikke kun noget, du har til banken. Gæld find­es i stort set alle andre sociale forhold: gæld til vores foræl­dre, gæld til vores ven­ner, gælden til sam­fun­det og den evige gæld til Gud. Alle med hver deres sæt af normer.

Velfærdens vogtere

Lad os ned­sætte en kom­mis­sion! Det er den strate­gi som poli­tikere i de sen­este årti­er har tyet til, når de er stødt på økonomiske spørgsmål, som både er kom­plekse og afgørende for statens velfærd. Men hvad er en kom­mis­sion egentlig, og hvor­for bliv­er vi ved med at ned­sætte dem?

Hvis det normale var en diagnose

Den danske hos­pi­tal­sp­syki­a­tri har for længst begravet og glemt den skotske psyki­ater Ronald D. Laings idéer. For­di de betragtes som alt for radikale. En kom­mende film er imi­dler­tid blot et blandt flere udtryk for, at arven fra Ronald D. Laing lever i bed­ste velgående.

Kunstmuseets af-europæisering?

FOKUS: Find­es der et europæisk kun­st­mu­se­um? Pro­fes­sor Hans Dam Chris­tensen tager os på en rund­tur til et eksklu­sivt udvalg af kun­st­sam­linger og kun­st­museer på kon­ti­nen­ter uden for Europa, for at spørge om der find­es særlige europæiske kunstmuseer. 

Om parlamentarismekritikkens potentialer

Sym­po­sium: Det er ikke nød­vendigvis en demokratisk han­dling at stemme. Demokrati er, når vi engager­er os i vores direk­te omgivelser, mens kri­tikken af en abstrakt demokrat­i­forståelse kan åbne op for et sådant demokratisk engage­ment. Der­for skal vi ikke stemme den 18. juni, svar­er Søren Mau sine kritikere.

Myten om det borgerlige demokrati

Sym­po­sium: Det repræsen­ta­tive demokrati er ikke nød­vendigvis et røgslør for den kap­i­tal­is­tiske orden. Rune Møller Stahl men­er, at folketinget ikke blot er under­lagt den glob­ale kap­i­tal­isme, men at vi gen­nem repræsen­ta­tion kan udøve kon­trol over marked­ernes magt, og at det netop der­for er vigtigt at stemme.

Det snavsede demokrati

Sym­po­sium: Man skal ikke se det demokratiske som en (tabt) til­stand, men som en kraft, skriv­er Lotte Folke Kaarsholm. Så bliv­er det nem­lig mere tydeligt, hvor­for Folketinget skal værd­sættes og udnyttes, ikke som al demokratisk udviklings endemål, men som en ero­bring i den aldrig afs­lut­tede demokratiske kamp.

Kan valg skabe demokratisk forandring i dag?

Sym­po­sium: Det er nød­vendigt at stemme, hvis man vil bryde glasloftet og opnå reel demokratisk ind­fly­delse. Bue Rüb­n­er Hansen skriv­er om de spanske protest­bevægelsers konkrete poli­tiske erfaringer, om ide­ologikri­tikkens begræn­sninger, og om hvad dette bety­der for kam­p­en for et virke­ligt demokrati i Danmark.

Den handling det er ikke at stemme

Den hersk­ende ide­olo­gi kræver af os, at vi stem­mer. Men det bety­der ikke, at vi blot kan bryde med denne ide­olo­gi ved ikke at stemme. Nico­lai von Eggers argu­menter­er her for, at den virke­ligt kri­tiske han­dling er selve han­dlin­gen at kritisere.

Litteraturen i 50 minusgrader

I Sov­je­tu­nio­nen skulle al kul­tursk­a­belse bidrage til den social­is­tiske forståelse af ver­den. Men den sov­jetiske for­fat­ter Var­lam Sjalam­ov gjorde noget andet: han skrev anti-autoritær lit­ter­atur, hvor det indi­vidu­elle skulle udfor­dre statens storslåede fortælling om Sov­je­tu­nio­nens civil­isatoriske fremgang.

Da kvinderne begyndte at ryge – århundredets reklamestunt

Kan man sælge en krig, kan man sælge hvad som helst, sagde amerikanske reklamekon­sulen­ter efter 1. Ver­den­skrig – så det gjorde de. Pia Marie Nielsen beskriv­er her, hvor­dan en ivrig reklame­mand brugte kri­gens pro­pa­gan­da i fredstider.

Økonomiseringens kunst

Det at holde styr på sin økono­mi er ikke kun et spørgsmål om at undgå neg­a­tive renter, det er også et spørgsmål om at bevare sig selv som en tro­værdig og moral­sk per­son. Her fortæller Jakob Bek-Thom­sen om antikkens begreb for hush­old­ning, oikono­mia, og dets ind­fly­delse og rel­e­vans på nuti­dens moralis­erende opfat­telse af hvad der er en god privatøkonomi.

En støvle i hovedet for evigt

Dystopi­en er hverken Nord­ko­rea eller Islamisk Stat. Den er et men­neskesk­abt sted uden men­neske­lighed og uden fremtid. Dystopi­en er en støvle, der tram­per dig i hov­edet for evigt. Lek­tor i idéhis­to­rie Mikkel Tho­rup opridser her dystopi­ens anatomi.

Vi må blive ved med at drømme utopisk

Utopi­er er pro­jek­ter formet af agi­ta­torere, ide­al­is­ter og andre drøm­mekræm­mere. Den utopiske drøm foran­dr­er sin samtid, men den kan også være en til­stand, der fasthold­er sam­fun­det i et par­a­di­sisk lyst­sam­fund eller et tyran­nisk herredømme. Lek­tor i his­to­rie Bertel Nygaard opridser her utopi­ens anatomi.

Sekterne kommer!

Intet er mere skræm­mende end den sek­teriske tanke, der lukker sig om sig selv. I den amerikanske TV-serie The Left­overs er 2 % af ver­dens befolkn­ing forsvun­det. De tilbage­blevne ved ikke hvorhen, heller ikke hvor­for. Sek­terne kommer!

Aristoteles

”Uden generøsitet bliver vi aldrig bæredygtige”

FOKUS: Ole Fogh Kirke­by, pro­fes­sor i ledelses­filosofi, fortæller i dette inter­view hvor­for gen­erøsitet og sansen for at gøre værdier virke­lig er altafgørende for, at vi kan omstille os til et bæredygtigt sam­fund. Men omstill­ing må ske i en human­is­tisk ånd, hvor men­nes­kets rela­tion­er til hinan­den er forud­sæt­nin­gen for vores forhold til naturen.

Rural utopi i urban tidsalder — Ou Ning: Hvordan man laver sin egen utopi

Den kine­siske film­sk­aber, redak­tør, kura­tor og kun­st­ner Ou Ning udformede i 2010 notes­bo­gen Hvor­dan man laver sin egen utopi; en forestill­ing om en intellek­tuel geno­plivn­ing af et tabt, ruralt fæl­lesskab i lands­byen Bis­han i den østlige del af Cen­tralk­i­na. Notes­bo­gen er et mon­tageværk, som afføder næsten lige så mange spørgsmål som svar.

Paradise Hotel er ikke reality-tv

Når næste udgave af TV3s real­i­tyfænomen Par­adise Hotel løber af sta­blen den 2. marts, bliv­er vi som seere atter taget med til et luk­sushotel i Mex­i­co, hvor en vir­tu­ost afstemt bland­ing af intriger, romance, tak­tik og sanseløs beruselse er primus motor for noget af det bed­ste danske tv i de senere år. Par­adise Hotel har nu kørt i elleve sæson­er. Til sam­men­lign­ing kørte Lykke­hjulet i tretten.

Tilbage til Sovjettiden — Rusland og Polen efter krisen i Ukraine

Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i rus­sisk uden­rigspoli­tik, hvor de prin­cip­per, som Rus­land siden 1991 har under­skrevet, ikke mere er gældende. His­torik­er Kay Lund­green-Nielsen beskriv­er det kom­plekse forhold mellem Rus­land og Polen i det 20. århun­drede — og den poli­tiske virke­lighed efter Krimkrisen.

Scroll til toppen