I august 1791 brød et oprør ud blandt de slavegjorte arbejdere i Frankrigs vigtigste koloni, Saint-Domingue. Det stod hurtigt klart, at oprørerne var bedre organiseret og mere ambitiøse, end slavegjorte før havde været i deres modstandshandlinger – og i centrum for begivenhederne stod den nærmest mytologiske skikkelse, Toussaint L’ouverture.
Toussaint L’ouverture Læs videre »
Markedet skal spille en central rolle i løsningen af klimakrisen – det stod klart efter sidste års klimakonference. Rødderne til denne markedsbaserede klimapolitik skal findes i et økonomividenskabeligt paradigmeskifte tilbage i 1960’erne. Her blev statslig styring og regulering af miljøet angrebet af markedsliberale økonomer, der søgte at gøre forurening til et spørgsmål om kroner og ører.
Markedsliggørelsen af miljøet Læs videre »
Afskaffelse af fængselsvæsenet er en horisont. Et modsvar til statens håndtering af kriminalitet, fattigdom, misbrug og mistrivsel. En horisont, hvorfra andre visioner om retfærdighed kan tænkes og gøres.
Hvorfor der ikke mangler fængselsbetjente Læs videre »
Europæisk grænsekontrol beror i stigende grad på såkaldte biometriske teknologier, herunder fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og scanning af iris og retina. Udviklingen indikerer en bevægelse fra territorial kontrol imod kropslig kontrol, hvor grænsen kryber ind i de grænseoverskridende kroppe og indskriver dem i et system af registrering, overvågning og opsporing. I denne artikel diskuterer Adam Bregnsbo Fastholm, hvad der sker med grænsens magtforhold, når det ikke længere er muligt at rejse ind i EU uden at få scannet fingre, øjne eller ansigt.
Den daktyloskopiske grænse Læs videre »
Historien om det tyske kulturtidsskrift Die Tat er også historien om, hvordan den radikalkonservative tyske kulturkritik i mellemkrigstiden lod sig gribe af antidemokratiske idéer og bidrog til Weimarrepublikkens opløsning. Men har de radikalkonservative intellektuelle Hitlers magtovertagelse på samvittigheden? Rikke Alberg Peters undersøger Die Tat-kredsen og de intellektuelle antidemokrater i mellemkrigstiden.
Weimarrepublikkens banemænd? Læs videre »
Sammen med den Emmy-nominerede filmkunstner Simon Wood har den visuelle kunstner og forsker Meghna Singh skabt Virtual Reality 3D-kunstinstallationsoplevelsen Container.
Mødet mellem døde og levende i Cape Town: Q&A med Meghna Singh Læs videre »
Vi bringer her forordet og indledningen til bogen “Fascister i fåreklæder? Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, der er skrevet af Mathias
Fascister i fåreklæder? Læs videre »
I de mange værdidebatter, der i disse år udspinder sig i aviser og debatbøger, bliver der gennemgående henvist til oplysningstiden som et stabilt referencepunkt. Vores egen historie viser imidlertid, at oplysningstidens værdier er både komplekse og foranderlige.
Oplysningstiden er ikke en uproblematisk kulturarv Læs videre »
Uanset hvilken kalender, du benytter til kaffeaftaler, børnepasning og fødselsdage, så har mesopotamiere, jøder, grækere og romere bidraget til den kalender, vi bruger i dag. Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer beretter om kalenderens brogede ophav.
Batrachomyomachia er afledt af tre græske ord: frø, mus og kamp. Det lyder som en børnebog – og det er den også blevet til i dag. Men det antikke epos er oprindeligt et blodigt drama.
Selvom antikken lever i bedste velgående omkring os, kan det være svært at få øje på den. Derfor udgiver Baggrund i samarbejde med festivalen Golden Days onlineuniverset “Antikkens fortællinger – i 2021”.
Antikkens fortællinger – i 2021 Læs videre »
Anakreon, Sappho og Pindar satte alle ord på den berusende forelskelse. Rasmus Sevelsted beskriver kærlighedens kår i antikken.
Crazy in love. Om antikke forelskelser og deres efterliv Læs videre »
Euklid banede vejen for, at vi som samfund i dag accepterer, at verden med kan beskrives i tal og linjer.
Den filosofiske matematikbog – Euklids Elementer Læs videre »
Siden Alexander den Store døde i 323 f.Kr, har han optrådt som kulturelt ikon i en myriade af forskellige sammenhænge; men hvordan går det til, at en historisk figur som ham ender med at figurere på alt fra husgavle i en københavnsk forstad til indgangen ved Thorvaldsens toilet?
Alles Alexander: den Store personlighed i endnu større sammenhænge Læs videre »
Lektor Christian Ammitzbøll Thomsen beretter om en af slavegjorte skæbner, der kan skimtes i de historiske spor.
Hvor nutidens sportskonkurrencer bryster sig af at være baseret på meritter og talent, var sportslig udfoldelse i antikkens Grækenland begrænset til rige og frie mænd.
Inklusion og eksklusion i klassisk græsk sport (479-323 f.Kr.) Læs videre »
Hos den antikke satiriker Lukian finder man rejser til Månen, skænderier på Olympen og mange andre fantastiske ting, blandet op med lige dele humor og samfundskritik.
Lukian og den antikke satire Læs videre »
Den Kongelige Afstøbningssamling i København står med sine idealiserede, hvide, nøgne gipskroppe som symbol på en af kardinaldyderne i den vestlige kultur: selvregulering. Inspektør for Afstøbningssamling, Henrik Holm, fortæller om samlingen og sit forhold til stedet.
Antikkens spøgelse Læs videre »
Hvordan forholder to mytologiske kvindekarakterer sig til de sociale konstruktioner, der knyttes til kvindekønnet i samtiden – når de tilmed ikke er hovedrolleindehavere? Cand.mag. Sheila Aakeson undersøger Andromache og Penelopes funktion som ‘det andet’ køn i den episke fortælling.
Det andet køn i Iliaden og Odysseen Læs videre »
Frank Ramseys arbejde spændte fra matematik og filosofi til økonomi og sandsynlighedsteori. I 1930 tog en leverbetændelse livet af ham. Ramsey blev blot 26 år gammel, men efterlod sig en enorm arv, som trods sin store vidde kredsede om et enkelt problem: har vi overhovedet ret til at have overbevisninger? Hans tanker er til dags dato relevante for, hvordan vi omgås mennesker med holdninger forskellige fra vores egne.
Frank Ramsey. En mand med overbevisninger Læs videre »
Klima er blevet en meget konkret samtale om, hvad vi gør for at afværge katastrofen og en metadiskussion om, hvem vi er som art, samfund og individer. Klima er ikke bare summen af vejr. Det er også blevet et symptom og tidsbillede på vor tid.
KOMMER SNART: Klimaets Idéhistorie Læs videre »
Litteraturstudier og idéhistorie er to tætforbundne fagligheder med det fælles mål at forstå tekster. I idéhistorien indgår litteraturen lige fra den spekulative tolkning af Odysseens afspejling af Vestens historie til Thomas Pikettys afdækning af ulighedsregimer med udgangspunkt i Jane Austin.
Calls for papers: Litteratur og idéhistorie Læs videre »
Forbryderfotoet med to portrætbilleder – forfra og i profil – tilskrives franskmanden Alphonse Bertillon. Den unge, franske skriver og statistiker udviklede et klassifikationssystem til at organisere portrætterne af forbrydere og senere identificere dem. Hans system var baseret på idéen om, at der ikke findes to helt ens personer.
Alphonse Bertillon: Det moderne forbryderfotos fødsel Læs videre »
Børnehuset på Christianshavn kunne lyde som en hyggelig daginstitution i Indre By, men for 250 år siden var det navnet på en knap så hyggelig og helt anden slags institution. Børnehuset var en straffe- og arbejdsanstalt for samfundets udskud, misdædere og lovbrydere.
En umage fange – Jacob Christian Bies tid bag Børnehusets mure Læs videre »
Premierløjtnant Kjeld Feilberg fik smuglet et kamera ind i Fangelejren Horserød, mens han sad interneret der, og hans illegale fotografier viser fangernes liv bag pigtrådshegnet.
Fangelejren Horserød, 1941-1945 Læs videre »
Antropologen Shawn Naphtali Sobers vil gerne skrive de små fortællinger, fordi visse af antropologiens store narrativer fortsat er fortalt med kolonialismens blik. Hans “Small anthropology” er et opgør med det blik – og et forsøg på at vende det om og skabe ny viden i den proces.
Afkoloniseringen af antropologien Læs videre »
Kommer snart: Samtidens idéhistorie Enhver samtid er ganske naturligt optaget af sig selv, og vores i særdeleshed. Der er en hang til selvundersøgelser og epokaliseringer, til at gøre enhver krusning til en flodbølge og til igen og igen at tro, at verden aldrig bliver den samme igen. Denne type udsagn er præget af optagethed af
Samtidens idéhistorie Læs videre »
Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791 De haitianske revolutionære havde ikke nødvendigvis samme mål for øje, da de startede Revolutionen i august 1791. Nicolai von Eggers ser i dette kapitel fra Global idéhistorie på det idégods og de erfaringer, som de revolutionære havde med sig, og som på
Hvad tænkte de på? De haitianske revolutionæres idéer ved Revolutionens udbrud i 1791 Læs videre »
Ngugi og Achebe på kostskole Når Ngugi og Achebe i deres selvbiografiske skrifter beskriver, hvordan det koloniale uddannelsessystem var med til at give dem redskaber til at udfordre strukturen, så skete det på trods af systemets logik. I dette kapitel fra Global idéhistorie skriver Casper Andersen om to af de mest berømte og indflydelsesrige forfattere i
Ngugi og Achebe på kostskole Læs videre »
Andreas Beyer Gregersen interviewer Line Kollerup og Jes Lynning Harfeld om filosofiens rolle med hensyn til at forstå forholdet mellem mennesket og andre dyrearter.
At tage dyrene alvorligt – Et interview med Line Kollerup & Jes Lynning Harfeld Læs videre »
Andreas Beyer Gregersen interviewer Center for Vild Analyse om Hollywood-mytologi, kapitalistiske perversioner og filmklassikeren “Pretty Woman”.
Penge, kærlighed og høvisk kapitalisme Læs videre »
En sprængfarlig sag Det fremhæves ofte, at Danmark var det første land i verden til at ophæve censuren. Det skete i 1770, og i 1849 blev det indført i Junigrundloven, at ”Censur og andre forebyggende Forholdsregler” ikke kunne genindføres. Mindre kendt er det, at den danske regering gennem Udenrigsministeriets Pressebureau selv stod for at organisere
En sprængfarlig sag Læs videre »
Undtagelsestilstanden I Johannes’ Åbenbaring fortælles om de fire dommedagsryttere. De tre første symboliserer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdom i sit kølvand. Når alle fire rider på samme tid, vil jorden gå under, men undertiden har den fjerde rytters hærgen været næsten nok i sig selv. Hvad sker der, når den fjerde
Undtagelsestilstanden Læs videre »
Hvordan kom samfundet til at flyve som en anden humlebi – trods uvidenhed om naturens love? Det forklarer Andreas Beyer Gregersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, i sin undersøgelse af samfundets universallim: solidaritet.
Et spørgsmål om ekstrem solidaritet Læs videre »
I sommeren skrev Benjamine Laini Lusalusa, en belgisk-congolesisk aktivist fra Bruxelles, denne refleksion, hvor hun forholder sig til pandemien og Black Lives Matter-bevægelsen, der har spredt sig til hele verden.
Afkoloniseringen af det offentlige rum i Belgien Læs videre »
Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie Når kolonisatorer mødte økosystemer, der for dem var fremmede, oplevede de dem ved hjælp af kategorier og idéer, de bar med sig hjemmefra. I et kapitel fra bogen Global Idéhistorie udforsker Dann Grotum Nielsen møderne mellem en britisk elefantmanager og de indiske elefanter Ma Oh og Bandoola I
Hvordan koloniseres elefanter? – Elephant Bills idéhistorie Læs videre »
Det første spørgsmål, der trængte sig på, var, om der findes en forbindelse mellem den klassicisme, som fremstår så mild og fattet i Goethes overraskende beskedne hus midt i Weimar og den nationalsocialistiske ideologi og stat, der i sin tid opførte KZ-lejren Buchenwald, stedet jeg netop havde besøgt?
Buchenwald: Et essay om tid, Goethe og Hitler Læs videre »
HANDELSBETINGELSER HOS BAGGRUND MEDIER APS Generelle oplysninger Baggrund Medier ApSMøntmestervej 10B 1th2400 København NVCVR nr.: 0041344164E-mail: baggrund@baggrund.com Priser Hos Baggrund Medier ApS tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages samtidig forbehold for udsolgte varer. BETALING Baggrund Medier
Handelsbetingelser Læs videre »
Mord, magi, forvredne kroppe, dødelige fjendskaber og skræmmende fortællinger har for Toni Morrison tjent det formål at vriste sorte amerikanere ud af fortidens glemsel og ind i USA’s historie og bevidsthed
Toni Morrisons uhyggelige Amerika. En meget kort introduktion til Toni Morrison Læs videre »
Kært kulturikon har mange betydninger. Men hvad finder man bag glansbillederne? Læs kulturforsker Anne Klara Boms meget korte introduktion til H.C. Andersen – og de kulturelle betydninger og funktioner, der stadigt knyttes til ham.
Et kulturelt ikon. En meget kort introduktion til H.C. Andersen Læs videre »
DET BADENDE MENNESKE: Læs anden del af historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (2) Læs videre »
DET BADENDE MENNESKE: Dette er historien om, hvordan Anders Norge Lauridsen gennem fragmentariske indblik i renselsespraksisser under feltarbejde i 2016 på Madagaskar førtes på sporet af fordums vældige renselsesritualer i landets indre.
På sporet af fortidens rituelle renselse på Madagaskar (1) Læs videre »
OBJEKT: Vaccinen har reddet millioner af liv. Den første vaccine nogensinde var mod kokopper, og historien bag vaccinen begynder med en engelsk læges møde med en malkepige i 1770.
Læs Martin Kristensens fortælling om vaccinen, der indgår i Baggrunds Objekthistorier.
OBJEKT: “Sæbe har været brugt af mennesker i flere tusinde år, men har ‒ snarere end som et middel til kropslig renholdelse ‒ været anvendt til en lang række andre formål”. Læs Tanne Schlosser Søndertofts fortælling om håndsæben.
De senere år er talen faldet på de såkaldte populister. Men hvem er de, hvad vil de og hvorfor stiller populister ofte de rigtige spørgsmål men giver de forkerte svar? Læs et bud på dette i Andreas Mebus’ let omskrevne introduktion til egen bog ”Populisme, slavemoral og demokrati”
Populismens slavemoralske kamp med og mod demokratiet Læs videre »
100-året for salget af Dansk Vestindien, de nuværende Amerikanske Jomfruøer, førte til avisartikler, debatoplæg, bogudgivelser og nyåbnede museumsudstillinger om den danske kolonihistorie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærksomheden forsvundet igen. Én af de udstillinger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klippet og hverdagen igen var sat ind, var Nationalmuseets Stemmer fra Kolonierne.
Hvis stemmer? Da kolonitiden for alvor kom på museum Læs videre »
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
Den Nye Accelerator Læs videre »
To venner, én mikstur, en verden i acceleration. H. G. Wells blander kemiske eksperimenter, kapitalismekritik og tidlig science fiction i sin novelle ”Den Nye Accelerator” (1901), som Baggrund udgiver i en dansk oversættelse med en introduktion.
Historiens vilkår i en brydningstid I sommeren 2017 opmuntrede den svenske miljøhistoriker Sverker Sörlin sine nordiske historiekollegaer til at omfavne fagets potentiale i en tid med omfattende forandringer. Efterfølgende uddelte Baggrund en oversat og redigeret udgave af hans tale som et manifest til nye historiestuderende. Her bringes manifestet online. Redaktionelt forord Vore liv leves i
Historiens vilkår i en brydningstid Læs videre »
Én måde at tilgå den aktuelle debat om humanioras relevans er at stille skarpt på de mange begreber, humanister har opfundet og udviklet, og de konkrete bidrag, begreberne har ydet til vores forståelse af verden.
Opfindelser, der ikke siger ‘klonk’: Til forsvar for humanioras begreber Læs videre »
Afkolonisering er ikke bare én begivenhed, der fandt sted, hvor det formelle koloniale styre fik sin ende. Afkolonisering er en proces, hvor kolonialismens kulturelle og epistemiske arv fortsat udfordres. Lektor Casper Andersen gennemgår nogle af de idéer og de sociale bevægelser, der ligger bag de fortsatte krav om afkolonisering.
Sindets afkolonisering Læs videre »
Det sidste uspolerede paradis er ikke længere et paradis, men et lager for menneskets produktive overskud.
Slaveri var et ufravigeligt element i langt størstedelen af menneskets historie, og skal derfor udsættes for akademisk debat. I dette bidrag til slaveriserien beskriver historiker Louise Sebro, de formidlingsmæssige overvejelser Nationalmuseet gjorde sig ved kurateringen af udstillingen, “Stemmer fra Kolonierne”.
Når man fortæller om slaveri Læs videre »
Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Trianon – navnet for Ungarns fredsaftale med sejrsmagterne i Paris 1920 – er et åbent sår i den offentlige ungarske historiekultur. Fredsslutningen står i dag centralt i en politiseret fortælling om Ungarns historie, der er koblet på flygtningekrisen og har antisemitiske overtoner. FOKUS: ARVEN FRA VERSAILLES Den
Viktor Orbán og Trianon-fredens spor i ungarsk historiebrug Læs videre »
Tryghed er overalt i dag. I alt fra reklamer for tamponer og forsikringer til politiske reformer og lovpakker. Vi har et begær efter tryghed, men hvorfor dette fokus på tryghed i et samfund, der er at regne for et af de mest trygge i verdenshistorien?
Begæret efter tryghed Læs videre »
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage Jamie Mackay undersøger det fælles bads historie og svarer på, hvorfor det fælles bad kan tjene en vigtig funktion i det moderne samfund. I det meste af vores arts historie og i de fleste dele af verden har badning været noget, man gjorde i fællesskab. I det
Hvorfor vi skal have det fælles bad tilbage Læs videre »
Den verdensfjerne, overbureaukratiske internationale embedsmand er en velkendt og ofte forhadt figur. Men skal vi forstå den globale verdensorden, må vi have en nuanceret og sammenhængende fortælling om, hvornår de internationale embedsmænd opstod på den internationale scene, og hvordan deres rolle udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede.
Thanassis Aghnides og skabelsen af den internationale embedsmand Læs videre »
Vi er alle med i mange fællesskaber. Der er familier, vennekredse, nationer, sprogfællesskaber og spontane fællesskaber, der opstår over køledisken nede i Netto. Vi kan genkende fællesskaber og har en klar fornemmelse af, hvornår vi indgår i dem. Hvad forener alle disse fænomener i ét begreb?
Hvordan eksisterer fællesskaber? Læs videre »
Internettets såkaldte trolls vil muligvis få en indflydelse på, hvor vælgerne vil sætte deres kryds. Men hvem er disse trolls, der i stigende grad blander sig i den offentlige debat?
Internettroldenes idéhistorie Læs videre »
Efter første verdenskrig var USA og dets idealistiske præsident Woodrow Wilson udset til at lede kampen mod kolonialisme. Det skete ikke.
Woodrow Wilson og “det grimmeste af alle bedrag” Læs videre »
Roberto Esposito (født 1950) er en af de toneangivende stemmer i samtidig italiensk tænkning.
Communitas, fællesskabets oprindelse og skæbne Læs videre »
OBJEKT: Koppen er, og har siden de første bydannelser været, et af de mest almindelige objekter i menneskets dagligdag.
Før Johannes V. Jensen fik ændret sit syn på tilværelsen ved synet af Fujiyama, har vulkanen været et yndet motiv i japanske træsnit.
Internetarkivet: Fujiyama Læs videre »
Islam og feminisme opfattes og fremstilles ofte som to uforenelige størrelser. Feminisme som noget vestligt og sekulært, og islam som noget kvindefjendtligt og konservativt. I dag fortæller Louise Rognlien om moderne islamisk feminisme, der ikke forsøger at gøre op med det religiøse, men genfortolker islam ud fra feministiske ideer.
Islamisk feminisme Læs videre »
Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.
En historie om forsvundne ikke-ting Læs videre »
FOKUS: Ordet slaveri bruges ofte til at beskrive migranters kår i sexindustrien, men er det en passende betegnelse? I denne uges bidrag til slaveri-serien tegner antropolog Sine Plambech et billede af de kvindelige nigerianske migranters lod og argumenterne for og imod brugen af termen slaveri.
FOKUS: Ikke længe efter Den Russiske Revolution skulle russerne opleve en helt anden ufrihed: Lenins og Stalins arbejdslejre. Men var der tale om slavelejre? Erik Kulavig ser nærmere på det spørgsmål.
Var russerne slaver? Læs videre »
Ønsket om et politisk muslimsk samarbejde på tværs af etnicitet og nationalitet har rødder helt tilbage til Muhammad. Alligevel er der aldrig blevet etableret et bæredygtigt panislamistisk samarbejde i den muslimske del af verden. Jørgen Bæk Simonsen giver en religions- og idéhistorisk forklaring på, hvorfor det kan være tilfældet.
Panislamisme og den globale virkelighed Læs videre »
FOKUS: Selvom det er over 150 år siden, at slaveriet blev afskaffet i USA, lever et uforholdsmæssigt stort antal afroamerikanere stadig i dag et liv i ufrihed.
Slaveri under et nyt navn? Afroamerikanerne og det amerikanske fængselsvæsen Læs videre »
PODCAST: Idéhistorikeren Stine Slot Grumsen har læst Donald Trump med den tyske sociolog Ulrich Beck til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”.
UHØRT #5: America First! – Ulrich Beck læser Trump Læs videre »
FOKUS: Spørgsmål om kolonialisme og slaveri fyldte meget lidt i Oplysningen. Først med Den Haitianske Revolution kom de for alvor på dagsordenen og en radikal antislaveri-position voksede frem. Denne artikel følger slaveri-debatten fra oplysningens arv i Den Franske Revolution til Haitis og de slavegjortes uafhængighed i 1804.
FOKUS: Et centralt element i det osmanniske riges ekspansion var slavehæren Janitsharkorpset. Men hæren var langt fra en ensidig størrelse og gennem sin historie både styrkede og eroderede den imperiets magt. I dag fortæller lektor Mogens Pelt om sultanens elitesoldater.
Janitsharkorpset: Fra slavehær til politisk interessegruppe Læs videre »
FOKUS: Slaveri er et kraftfuldt begreb, som stadig figurerer i den offentlige debat. I denne fokusserie vil Baggrund rette perspektivet mod nogle af de mindre kendte aspekter af slaveriet.
PODCAST: Idéhistorikeren Frank Beck Lassen har læst Donald Trump med den politiske tænker Hannah Arendt til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”.
UHØRT #4: Løgnens mester – Hannah Arendt læser Trump Læs videre »
PODCAST: Er Donald Trump vor tids Napoleon Bonaparte III? Det vil sige, er han det 21. århundredes eksempel på den farceagtige men alligevel alvorlige politiske leder i Frankrig, der i 1851 uventet tiltog sig autoritær magt og året efter udråbte sig selv til Kejser?
UHØRT #3: Den alvorlige Pølsehans – Karl Marx læser Trump Læs videre »
PODCAST: Idéhistorikeren Mathias Hein Jessen har læst Donald Trump med den politiske tænker Thomas Hobbes til Baggrunds bog “UHØRT! – idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mathias Hein Jessens kapitel og et interview med ham i det andet afsnit af UHØRT-podcasten.
UHØRT #2: Den dødelige gud – Thomas Hobbes læser Trump Læs videre »
FOKUS: Som leder af Det Muslimske Broderskab præsenterede Hasan al-Banna (1906-1949) en holistisk forståelse af islam. Ved at sammensmelte moderne begreber og islamiske traditioner fremhævede al-Banna, at islam var egnet til alle epoker og samfund. Muslimernes tilbagevenden til det korrekte Islam ville skabe et moderne islamisk samfund.
Det Muslimske Broderskabs islamiske ideologi Læs videre »
PODCAST: Trumps kvindefjendske bemærkning, ’Grab them by the pussy’ er ren Machiavelli, som når Machiavelli siger ”lykken er en kvinde: og det er nødvendigt, hvis man vil beherske den, at slå på den og støde til den.” Idéhistorikeren Mikkel Thorup har læst Donald Trump med renæssancefilosoffen og den politiske tænker Niccolò Machiavelli
UHØRT #1: At erobre magten og beholde den – Niccolò Machiavelli læser Trump Læs videre »
Kan islam og det moderne samfund forenes? Spørgsmålet er blevet stillet utallige gange i den aktuelle danske debat. Hvad, kun få ved, er, at en flok muslimske intellektuelle svarede på spørgsmålet allerede for omkring 150 år siden. Professor Dietrich Jung giver en idehistorisk gennemgang af Islam og modernitet.
Kan islam og modernitet forenes? Læs videre »
Siden 2001 har den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir været genstand for massiv omtale i danske medier. Men hvad er organisationens ideologiske ophav? Og kan den overhovedet siges at have reel politisk indflydelse? I dag fortæller lektor Kirstine Sinclair om Hizb ut-Tahrirs danske historie.
Hizb ut-Tahrirs politiske indflydelse i Danmark Læs videre »
Det bliver ofte fremført, at kuren mod islamisk terrorisme ligger i en reformation af religionen. Men faktisk har der i nyere tid været gentagne reformforsøg af Islam. De har ikke altid medført liberale forandringer. Mona Kanwal Sheikh fortæller om den del af den muslimske reformisme, som har affødt ekstremistiske bevægelser.
Islamistiske ekstremister er også reformister Læs videre »
OBJEKT: Bogstavet er en opfindelse. I former og i lyde har bogstaverne forandret sig i samspil med menneskers kultur og teknologiske udviklinger. Læs om de latinske bogstavers oprindelse og om historiens foreløbige slutpunkt ved den digitale skrift.
De engelske, industrialiserede byers arbejderkvarterer var beskidte. Én af løsningerne var badets rensende vand. Det rensede nemlig ikke bare skidtet væk fra arbejderens krop. For initiativtagerne til opførelsen af badeanstalter var det et vigtigt element i en moralsk opløftning af den anden verden, som dele af arbejderklassen levede i.
På Museo Archeologico Nazionale di Napoli finder man under navnet “Farnese-samlingen” en række skulpturer, der blev fundet ved en udgravning af Caracallas termer i Rom. Men når skulpturer flyttes fra et bad til et museum, følger den oprindelige kontekst ikke med.
Caracallas termer Læs videre »
Arkitekt Jens Vium rejser gennem Europa for at finde en badekultur, der ikke kun handler om hygiejne og motion, men også om glæden ved at opholde sig i vand, og hvordan det ses i arkitekturen.
Badet som katedral: en rejse gennem badets Europa Læs videre »
Den franske forfatter, videnskabsmand, opfinder, kartograf og diplomat, Melchisédech Thévenot, udgav i 1696 en bog med titlen ‘Kunsten at svømme’. Bogen var et af de første værker om det at svømme og blev ivrigt læst i det 18. århundrede.
Kunsten at svømme Læs videre »
OBJEKT: Containeren er et af de vigtigste materielle objekter i den globale økonomi. I denne objekthistorie udlægger Nicklas Weis Damkjær, hvordan den rektangulære metalkasse er en form for nøgle til at forstå kapitalismen i dag.
Studenteroprøret var den mest betydningsfulde rebelske begivenhed i Danmark i året 1968. Her følger den dengang historie-studerende Erland Kolding Nielsens beretning og politiske analyse af samtidens begivenheder på Københavns Universitet.
Demokrati eller studentervælde? Læs videre »
OBJEKT: Læs historien om rolodexets storhed og fald, om Rockefellers legendariske netværk af over 200.000 kontakter og indekskortenes første anvendelse blandt 1800-tallets naturhistorikere.
OBJEKT: Rent drikkevand er ingen selvfølge. I 1859 blev den første offentlige drikkevandsfontæne i London indviet efter år med koleraepidemier, drikkevandssatire og utilstrækkelig filtrering af Themsens brune vand.
Drikkevandsfontænen Læs videre »
UNESCO havde i de første årtier efter Anden Verdenskrig som formål at foretage et stykke mental ingeniørkunst på verdens befolkning via uddannelsessystemet og skabe en gennemgribende mentalitetsændring, der kunne gøre det endegyldigt af med krigsretorikken og sikre freden.
Mental ingeniørkunst: Om UNESCO og racebegrebet Læs videre »
FOKUS: Thomas Müntzer var den reformator, der tog opgøret mod den bestående kirke til dets mest ekstreme og voldelige punkt. Müntzer er kendt for sin rolle i Den Tyske Bondekrig, men var i virkeligheden en byreformator og en nytænker, der kombinerede neo-platonisk mysticisme og apokalyptisk spiritualisme i en sprængfarlig revolutionsteologi.
Thomas Müntzer: Profet, revolutionær og byreformator Læs videre »
DE ANDRE REFORMATORER: Reformationen havde ikke været den samme uden Phillipp Melanchthon. Den humanistisk-uddannede teolog og moralfilosof stod ved sine humanistiske kundskaber og identitet, samtidig med at han gjorde Luthers centrale teologiske indsigter til sine egne.
Philipp Melanchthon: Reformationens humanist Læs videre »
DE ANDRE REFORMATORER: Den rene lutherdom har aldrig eksisteret. Den er et begreb opfundet langt senere, men et begreb med stor indflydelse på den gængse opfattelse af Reformationen. I modsætning til denne opfattelse var den tidlige danske reformation en proces, der bølgede frem og tilbage mellem forskellige teologiske holdninger.
Reformationerne, der ikke blev Læs videre »
FOKUS: Reformationen var mere end Luther. Reformationen voksede ud af en lang intellektuel tradition og et historisk øjeblik, der beredte vejen for det markante brud, som Reformationen skulle vise sig at blive.
De andre reformatorer Læs videre »
Fader Gapon var en russisk-ortodoks præst med uortodokse metoder og tætte forbindelser til det hemmelige, tsaristiske politi. Han ledte den første store arbejderbevægelse i Skt. Petersborg. Og så døbte Vladimir Lenin ham næsten revolutionens Fader.
Revolutionens præstekjole Læs videre »
Den danske oversætter Hans-Jørgen Birkmose giver her en meget kort introduktion til Jonathan Swifts liv og satiriske univers. Det er et univers spændt ud mellem idealer og virkelig, hvor vi både ler af og med hovedpersonerne i al deres fortvivlelse.
Jonathan Swifts latter. En meget kort introduktion til Jonathan Swift Læs videre »
Sociale rettigheder skildres ofte som en inklusionsmekanisme, men gennem tiden har indførelsen af disse også været knyttet til tab af centrale civile rettigheder. Her beskrives hvordan udviklingen af vor tids velfærdsydelser foregik i en balancegang mellem et ideal om universel inklusion og en eksklusion af visse samfundsgrupper.
Sociale rettigheder som eksklusionsmekanisme Læs videre »
Det brød med handelens ”guddommelige orden”, da det engelske Parlament i 1844 gjorde aktieselskabet tilgængeligt som en almen selskabsmodel. Aktieselskabers juridiske autonomi som ’kunstige personer’, var et kontroversielt emne, og gav anledning til debat i hele det nittende århundrede.
En kunstig person: aktieselskabets litteraturhistorie Læs videre »
Siden 2. Verdenskrigs uhyrligheder blev blotlagt, har opgøret med fortiden været et konstant tema i den tyske offentlighed. Her kan du læse, hvordan opgøret med fortiden har udfoldet sig i erindringslitteraturen.
Den tyske fortid spøger stadig Læs videre »