Siden 2. Verdenskrigs uhyrligheder blev blotlagt, har opgøret med fortiden været et konstant tema i den tyske offentlighed. Her kan du læse, hvordan opgøret med fortiden har udfoldet sig i erindringslitteraturen.
Den tyske fortid spøger stadig Læs videre »
Kan man forestille sig en verden uden os? Filosoffen Eugene Thacker kan. Hans filosofiske projekt, der associeres med den spekulative realisme, stiller nye spørgsmål om menneskets plads i verden og har samtidig formået at sætte filosofisk pessimisme på populærkulturens dagsorden. Martin Hauberg-Lund Laugesen har mødt og interviewet Thacker i New York.
Vi lever på en planet, som ikke giver en fuck – interview med Eugene Thacker Læs videre »
FOKUS: Vandkraftværker og dæmninger er den nye ekspansive front i Amazonas. Læs historien om verdens fjerdestørste vandkraftværk Belo Monte i Brasilien.
Dæmninger og destruktion: om vandkraft og udvinding i Amazonas Læs videre »
Når vi diskuterer hijabben, diskuterer vi alt fra ligestilling og modernitet til offentlighed og integration. Men det er ikke noget nyt, at hijabben agerer knudepunkt for offentlige debatter og det er langt fra en debat, der udelukkende er foregået i Europa.
Hijabbens idéhistorie Læs videre »
FOKUS: Det tyder på, at Zipingpu-dæmningen var med til at udløse Wenchuan-jordskælvet, der kostede titusindvis af mennesker livet. Men den kinesiske stat fortsætter ufortrødent med at bygge dæmninger.
Zipingpu-dæmningen: En historie om politiske beslutninger i Kina Læs videre »
FOKUS: En grundlæggende idé i den tyrkiske republik er at betragte moderniseringer som kuren mod al dårligdom. Men de kommer ikke altid hele befolkningen til gavn.
Dæmninger og demokrati: Er det sidste blevet sagt i sagen om Hasankeyf? Læs videre »
FOKUS: Imens verdens øjne har været rettet mod borgerkrigene i Syrien og Irak, har Tyrkiet færdiggjort hele 21 megadæmninger i et samlet dæmningssystem. I centrum af projektet står Atatürk-dæmningen som symbolet på Tyrkiets kontroversielle vandpolitik.
En trækasse med tandhjul og håndkraft, heri bestod mekanikken i 1600-tallets første regnemaskiner. Men selvom den både kunne addere, subtrahere, multiplicere og dividere var der ingen, der gad at købe den.
Da Antoni van Leeuwenhoek opdagede sædcellen udfordrede det 1600-tallets metafysiske svar på livets evige mysterium. Hans mikroskop åbnede en hidtil usynlig verden fuld af blodlegemer, sædceller og protozoner.
I 1800-tallet var sæbeboblen ikke blot et legetøj for børn, den var også centrum for fysikkens opvisninger og industriens indtog i husholdningerne.
Under Første Verdenskrig gik armbåndsuret fra at være en feminin dekoration anvendt af borgerskabets kvinder til også at blive enhver soldats stolthed og nødvendige instruktør.
I 1860’erne blev aktiehandel beskrevet som moralsk fordærvende og økonomisk uproduktivt. For aktiemæglerne var tickeren deres stærkeste våben i kampen for at legitimere deres erhverv.
Det første elektroniske regneark blev opfundet af en kandidatstuderende. Professoren syntes, at Dan Bricklin var vanvittig. Fire år efter havde opfindelsen forandret USA.
Da gaflen blev introduceret til Europa, vakte den stor skepsis og blev anset som yderst dekadent. Men gaflen vandt støt og roligt anvendelse, og i dag udgør den et fast element af et service.
Havde det ikke været for en snu brites sans for forretning og det simple slogan ’A Diamond is forever’, ville diamanten måske ikke være i så høj kurs, som den er i dag. Dens værdi skyldes i høj grad ideen om dens sjældenhed mere end dens egentlig sjældenhed.
Da man i 1780’ernes Frankrig havde brug for at reducere en kvart million måleenheder til én, opstod der et problem. Académie des Sciences havde oprindeligt foreslået anvendelsen af “monarkens fod” som mål for den nye enhed, men efter revolutionen i 1789 måtte man ty til en republikansk løsning.
Et billigt tryk af en fransk kaptajn, der må trække sig tilbage i Algeriet, leder os på sporet af et farligt rev, der måske alligevel ikke eksisterede ud for Kap det Gode Håb og en skat på bunden af Seinen, som måske nu ligger under den lokale fodboldbane i Quillebeuf.
Revet, der forsvandt – en rejsejournal fra Google-havet Læs videre »
Slaveri i Dansk Vestindien betød ikke kun tvunget arbejde. Frie hvide mænd udnyttede slavegjorte sorte piger og kvinder seksuelt. I hele kolonitiden var der i Dansk Vestindien modstand mod styret, men for kvinderne var modstanden mod seksuel udnyttelse næsten umulig.
Slaveri, seksuelle overgreb og modstand Læs videre »
Hannah Arendts essay “Vi flygtninge” beskriver de jødiske flygtninges umulige situation før og under Anden Verdenskrig og udvikler derigennem en original analyse af flygtninge som et politisk fænomen – en analyse der også kan hjælpe os med at forstå den såkaldte “flygtningekrise” vi står overfor i dag.
“Flygtningekrisen” er en politisk krise Læs videre »
De neoliberale har et paradoksalt forhold til demokratiet. I deres perspektiv er der både et overskud og et underskud af demokratisk deltagelse. Jacob Jensen udfolder, hvordan en række neoliberale kritikere har formet nutidens ideal om borgeren, som suveræn forbruger i det neoliberale demokrati.
Det neoliberale demokrati Læs videre »
Rammerne for de koloniale projekter blev ikke primært udformet i Europas udenrigsministerier, men i videnskabelige studier, rejsedagbøger og dramatiske fortællinger. Lektor Søren Rud undersøger den etnografiske viden om kolonierne, der var tæt forbundet med det koloniale projekt i Grønland.
Etnografisk akkuratesse og tidsrejser i Grønland Læs videre »
Vi bliver oftere og oftere tilskyndet til at låne penge, men samtidig fældes der stadigt stærkere domme imod de gældsattes moralske karakter. Her udfoldes gældsættelsens problematik i gældsporno-programmet Luksusfælden.
Svingdørslånere og gældens moralske karakter Læs videre »
Tupilakken er et skadesdyr, som man skabte af at gemme på dårlige tanker og energier, der voksede og forvrængede én, så man blev ét med sit eget had. Dette synes stadig at være på spil i forholdet mellem danskere og grønlændere i den 18-årige grønlandske rapper Josef Tarrak Petrussens video Tupilak, der gik viralt i december 2015.
Der er en tupilak i rummet Læs videre »
Den slovenske filosof Slavoj Žižek, der tidligere var en af venstrefløjens superstjerner, er nu blevet en supernova. Nicklas Weis Damkjær gør i denne essayanmeldelse op med det, han kalder Žižek idiosynkratiske og imaginære korstog mod venstrefløjen og hans idé om “ikke-europæiske værdier”.
Fadermordet – En anmeldelse af Slavoj Žižek Læs videre »
Den vestlige verdensorden er bygget på idéen om, at tingene bliver bedre med tiden. Men i de seneste år er det blevet sværere og sværere at opretholde denne fremskridtstro. Fremtiden ser ikke længere ud til at bringe bedre tider med sig, og i vores post-utopiske tidsalder er der derfor kun er en vej frem: bagud.
På flugt fra fremtiden Læs videre »
Pengenes historie fokuserer som regel på mønter og sedler, men det er de ikke-fysiske kontopenge, der virkelig har betydet noget i magtkampen mellem banker, regeringer og borgere.
Glimt af pengeskabelsens historie Læs videre »
MIKROHISTORIE: I 1950’erne blev kernefamilien på egen parcel det centrale omdrejningspunkt for opbygningen af et velfærdssamfund baseret på effektivisering, produktion og ikke mindst forbrug. Dette er fortællingen om en af disse familier – og samtidig hele Parcelhusdanmark.
Parcelhusdanmark og almindelighedens historie Læs videre »
I Baggrunds Kabinet fremstiller vi – i kabinettets ånd – en række hverdagsobjekter, som vi alle bruger uden nødvendigvis at forholde os til deres forhistorie: armbåndsuret, sædcellen, diamanten, regnemaskinen, aktietickeren, sæbeboblen, meterstokken, gaflen og regnearket.
Baggrunds Kabinet Læs videre »
Museet Martin-Gropius-Bau i Berlin lægger i øjeblikket rum til en monumental udstilling om menneskets og naturens besættelse af form. Den er en eksplosion af kunst, videnskab, naturhistorie, arkitektur og filosofi – kurateret af ét af Europas mest vibrerende og progressive forskningscentre.
Formernes historie Læs videre »
Studiet i dråbers plask er udtryk for en fascination af det øjeblikkelige, det forgængelige; og for en jagt på regelmæssighed i det tilfældige. Fotografierne, taget med millisekunders forskydning, etablerede en form for permanens, der kunne studeres mere indgående end det flygtige dryp.
Arthur M. Worthington: Et studie i plask Læs videre »
For den europæiske betragter kan den amerikanske samfundsdebat forekomme overfladisk og drevet af populistiske enkeltsager. Men der findes også et andet og mere tænksomt USA.
Der findes også et tænksomt USA Læs videre »
Thomas Paine var en engelsk radikal demokrat, der kom til Amerika i 1774 og udgav Sund fornuft i 1776. Bogen solgte mere end 150.000 eksemplarer det første år og er til dato en af de bedst sælgende bøger i amerikansk historie.
Patrick Henrys tale blev holdt Virginias lovgivende forsamling den 23. marts, 1775, mens de diskuterede, om man skulle mobilisere militært mod briterne. Efter Henrys tale rejste tilhørerne sig og råbte ”Til våben! Til våben!”.
Giv mig friheden eller giv mig døden Læs videre »
Vi bruger fotografier til at gemme minder og fortælle historier, til at skabe kunstværker der udfordrer gengivelsen af virkeligheden og vi bruger fotografiapparater til at studere fænomener i naturen. Kamila Kuc skitserer fotograferingens historie og tekniske udvikling.
Fotomediering: Lys, Optik og Fotografering Læs videre »
Locker room talk benævner det mandlige Omklædningsrum som et symbolsk, men faktisk eksisterende socialt rum uden normative begrænsninger.
Omklædningsrummet Læs videre »
Socialismen blev til i en dobbelt konfrontation med den gamle orden og den nye kapitalisme. Esben Bøgh Sørensen undersøger her, hvordan humanismens forestilling om mennesket som et selv- og historieskabende væsen spillede en vigtig rolle i denne proces.
Mennesket som historieskabende væsen – socialisme og humanisme Læs videre »
Billederne af Fyllis, der rider på ryggen af Aristoteles begynder at dukke op omkring det øjeblik, hvor Aristoteles langsomt falder væk fra rollen som “Filosoffen”. Vi bringer her et uddrag af Justin E. H. Smiths bog The Philosopher: A History in Six Types.
Fyllis rider Aristoteles Læs videre »
Black Lives Matter-bevægelsen er på få år vokset fra lokale protester mod politidrab på unge sorte mænd til en national bevægelse mod den systematiske racisme i USA. Men bevægelsen er fortsat kontroversiel og misforståelserne er mange.
Hvad betyder sorte liv? Læs videre »
Island var ét af de lande, der led allerstørst tab under finanskrisen, men har samtidig formået at genrejse sin økonomi meget hurtigt, og chokket har betydet en ny politisk kultur. Emil Olander Gravgaard analyserer det islandske tilfælde og spørger, hvordan krisen også kan give anledning til nytænkning.
Modrationaliteter i den islandske krisedebat Læs videre »
Det Osmanniske Rige blev grundlagt i 1299 og bestod i over 600 år frem til 1922. Fotografierne nedenfor er alle fra perioden mellem 1880-1893 under sultan Abdul Hamid II. De viser et samfund, der er midt i en moderniseringsperiode med teknologisk udvikling, uddannelse og en avanceret militærmagt.
Det Osmanniske Rige 1880-1893: Abdul Hamid II’s samling Læs videre »
I april 2016 var det 30 år siden, at Tjernobylulykken skete. I bogen The Chernobyl Herbarium præsenterer filosoffen Michael Marder og fotokunstneren Anaïs Tondeur et fragment for hvert år, der er gået siden da.
Tjernobyl-Herbariet Læs videre »
Dyrevelfærd bygger på en idé om det gode liv, men kommer i praksis og ved lov til at legitimere selvsamme forhold, som den er sat i verden for at bringe til en ende. Marie Leth-Espensen undersøger her den moderne, europæiske dyrevelfærds opkomst.
Voldens maskering – fra Grusomhedens fire stadier til moderne dyreværn Læs videre »
Briterne skal snart stemme om de fortsat vil være medlemmer af EU. Debatten fokuserer på national suverænitet, migration og økonomi, men er i lige så høj grad præget af det historisk komplicerede forhold mellem Storbritannien og EU.
Historien spøger i britisk folkeafstemning om EU Læs videre »
For Pharrell Williams er lykken en ubekymret tilstand, alle kan vælge til. For 1700-tallets revolutionære var den en uafhændelig rettighed. Forestillingen om lykke er et gennemgribende element i vores kultur, men i en række udformninger.
Den nødvendige lykke: Pharrell Williams og Den Franske Revolution Læs videre »
Det er en udbredt fortælling, at oprindelsen til den moderne elektroniske computer skal findes i den automatiske silkevæv – Jacquard-væven. Men historien fra væv til elektronisk computer er langt mere kompleks. Bag denne fortælling om teknologiske fremskridt gemmer tusinder af menneskeliv sig.
Automaternes sociale liv – væven, computeren og menneskene Læs videre »
Den danske filosof Søren Kierkegaard var ikke bare en indadvendt og verdensfjern eksistens- og kristendomstænker. Han stod i brændpunktet af det politiske og er igennem hele sit forfatterskab ekstremt følsom over for tidens teknologiske, politiske og sociale udviklinger.
“Det, som vi har overset, det er Kierkegaard selv” Læs videre »
Selvom Donald Trumps succes vidner om en ny udvikling i amerikansk politik, er han blot det seneste skud på populismens stamme, hvis rødder graver sig dybt ned i landets historie.
Trump og den amerikanske populisme Læs videre »
Med hermeneutikken følger ansvaret for at sætte sig ind i andres ståsted. Vi skal spørge, hvad vi kan lære af andre – ikke, hvor de tager fejl. Læs dagens interview med filosof Morten Sørensen Thaning.
“Jeg forsøger at fastholde sandhed uden en privilegeret position” Læs videre »
Iran har som stat og folk fremkaldt misforståelser, fascination og fordømmelser. Kritikere forkaster landets religiøse ledere og politiske undertrykkelse; kendere lovpriser landets dybe kulturhistorie og mangfoldighed. Men hvorfor er særligt Iran genstand for så blandede opfattelser?
Iran: helt særlig – og ganske almindelig Læs videre »
Danmarks udenrigspolitik har været genstand for granskning siden regeringen i september 2015 bestilte en rapport af Peter Taksøe-Jensen, der blev offentliggjort den 1. maj 2016. Flere har udtrykt bekymring over rapportens formodede ensidighed, og derfor har Slagmark – Tidsskrift for Idéhistorie igangsat deres egen alternative udredning.
At nytænke udviklingspolitik Læs videre »
Catherine de Vivonnes salon opstod som modpol til hoffets stive former og hierarkiske hyldest til enevælden. Salonerne blev nye offentlige rum, hvor de kvindelige værter åbnede for andre måder at diskutere kunst og litteratur på.
Den første salon: Catherine de Vivonnes nye rum Læs videre »
I de seneste år har storbyer rundt om i Europa set opkomsten af nye samtalesaloner med diskussioner af kunst, litteratur og politik. De nye saloner trækker direkte referencer til den historiske salonkultur i Europa. Lektor Karen Klitgaard Povlsen guider dig her gennem salonernes tidlige historie, hvordan så de første saloner ud? Hvem kom der? Hvad blev der talt om?
Salon og saloner til tiden Læs videre »
1. maj samles lønmodtagere verden over i kampen for ordentlige arbejdsforhold og retfærdig løn. Derfor bringer vi Peter Linebaughs artikel om Majdag.
Majdags ufuldendte, sande, autentiske og vidunderlige historie Læs videre »
MIKROHISTORIE: Vikingetiden blev opfundet af 1800-tallets faglige og kulturelle elite for at give den danske nationalfølelse en saltvandsindsprøjtning så nationalstaten ville bestå. I dette arbejde spillede arkæologen J.J.A. Worsaae en vigtig rolle.
Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet Læs videre »
FOKUS: At producere film i Iran er en lang og snørklet proces, hvor kunstnerne må bugte sig gennem censur, potentielle husarrester og årelange forhandlingsprocesser. Rasmus Brendstrup viser vejen ind – og ud – af det iranske Kulturministerium.
Det ideologiske drivhus Læs videre »
Ellen Meiksins Wood (1942-2016) var en af vores tid vigtigste og mest innovative tænkere. Hun nåede at udgive 11 bøger, der inden for så forskellige områder som historie, sociologi, politisk teori og idéhistorie behandler emner såsom kapitalismens forskelligartede udvikling, imperialisme og nationalstatens rolle samt politisk tænkning og politikkens muligheder fra antikken og frem til i dag.
Kapitalismen er en anomali Læs videre »
FOKUS: Olie og imperialisme prægede Irans udvikling i det 20. århundrede, hvilket kulminerede med revolutionen i 1979. Men journalisten Ryszard Kapuścińskis beskrivelser af begivenhederne i bogen Shah of shahs peger på, at det i lige så høj grad var en kamp om stil, der førte til shahens fald og tilbagekomsten af den eksilerede Khomeini.
Stil over shahens fald Læs videre »
FOKUS: Bag tegneserien “Persepolis” gemmer sig Marjane Satrapis ønske om at nuancere Vestens billede af den almindelige iraner. Rikke Platz Cortsen gengiver skildringen af Iran omkring revolutionen, hvor billeder og ord agerer modmagt til volden.
Iran i dobbeltperspektiv: tegneserien Persepolis Læs videre »
FOKUS: Irans inden-og udenrigspolitik i dag er dybt forankret i det 20. århundredes oliehandel, identitetspolitik, vestlig imperialisme – og den islamiske revolution. Vi indleder serien ”Iran udefra” med et kort oprids af forløbet op til revolutionen i 1979.
I slutningen af det 15. århundrede nåede den italienske renæssance Nordeuropa gennem studieture, handelsveje og bogtrykkerkunsten. Selvom humanismen fungerede som katalysator for den lutherske reformation, blev det nordeuropæiske menneskesyn i Hieronymus Boschs version væsensforskellig fra det italienske uomo universale.
Hieronymus Bosch: det nederlandske renæssancemenneske Læs videre »
Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 var det kulminationen på et større reformkompleks, der omstrukturerede det danske samfund fundamentalt. Både hvad angår frihed og ytringsfrihed. Men samtidig var det startskuddet til en kamp mellem staten og offentligheden, København og Udkantsdanmark, der stadig mærkes i dag.
Korruption er en af de væsentligste bagvedliggende grunde til mange af verdens helt store udfordringer som fattigdom, sult og forurening af miljøet.
Korruption: Verdens fjende nr. 1 Læs videre »
Det danske forlag Philosophia har netop udgivet en samling af essays skrevet af den slovenske filosof Mladen Dolar. Dolar er en af de vigtigste filosoffer i den såkaldte slovenske skole, der også tæller Slavoj Žižek og Alenka Zupančič, og han er bl. a. kendt for bogen A Voice and Nothing More. Vi bringer her samlingens første essay.
Officerer, tjenestepiger og skorstensfejere Læs videre »
Hvorfor er det så svært at få en sort kaffe uden kondenseret sukkermælk i Vietnam?
Vietnamesisk kaffe – en ideologikritik Læs videre »
Biologen Ernst Haeckel udgav i årene 1899-1904 100 litografiske tryk med afbildinger af naturens særligt kunstneriske former.
Ernst Haeckel: Naturens kunstformer Læs videre »
En udstilling i Krakow stillede sidste år spørgsmålet: Hvordan vil fremtidige generationer erindre Auschwitz? Men allerede siden 1945 har stedet været omdrejningspunkt for spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan og skal erindre, forstå og bruge koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz.
Erindringen om Auschwitz Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Et af krigens ældste kneb er ødelæggelsen af kulturarv. Det handler om at ødelægge det, der binder fjendens identitet sammen.
The Baedeker Raids 2.0 Læs videre »
FOKUS: Den økonomiske globalisering har siden 1960erne rejst spørgsmål om globale spilleregler for virksomheder. FN har spillet en afgørende rolle i formuleringen af fælles spilleregler for de transnationale virksomheder.
FN og kampen om spilleregler for globale virksomheder Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING De fleste danskere kender historien om Slaget ved Dybbøl i 1864. Men vi er langt fra enige om, hvordan vi skal huske den.
Forsoning med forbehold: kulturarvens skaleringer ved Dybbøl Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Lige siden de tragiske begivenheder i Oslo og på Utøya har der været en kulturarvsproces i gang, som griber skelsættende ind i steders betydninger og de følelser, som vi forbinder med dem.
Utøya: At vedstå arv og gæld Læs videre »
INTRODUKTION: Hawthornes litteratur er som et maleri. Man ser alt, hvad der er tilgængeligt. Resten er muligheder. Hans-Jørgen Birkmose giver her en introduktion til Nathaniel Hawthornes forfatterskab.
Hawthornes tre punktummer. En meget kort introduktion til Nathaniel Hawthorne Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING Selv når kulturarv fjernes, medfører det ikke nødvendigvis, at den forsvinder ud af vores bevidsthed. Måske tværtimod. Lektor Thomas Fibiger fortæller om Perlemonumentet i Bahrain, som for alvor blev det arabiske forårs politiske symbol efter det blev ødelagt.
Monumentalt fravær: Kulturarv, erindring og politik i Bahrain Læs videre »
KULTURARV: HISTORIEN TIL FORHANDLING For syrere er Palmyra ikke kun kendt for sin antikke kulturarv, men også for det berygtede Tadmorfængsel. I dag fortæller Jessica Jacobs historien om områdets helt anden kulturarv.
Palmyra: Tadmor og en helt anden arv Læs videre »
Sidste år foran University of Cape Town udspillede der sig et opgør med fortidens uretfærdigheder og om komplekse spændinger i nutidens Sydafrika.
Monument(al) uro i Sydafrika Læs videre »
FOKUS: Når vi udpeger vores kulturarv, kæmper vi ikke kun om at definere, hvem vi var engang og stadig er. Det handler også om, hvem vi gerne vil være i morgen.
Kulturarv: Historien til forhandling Læs videre »
INTRODUKTION: Politologen Benedict Anderson lærte os, at nationer var forestillede fællesskaber, der først opstod i nyere tid, som følge af de store religiøse systemers sammenbrud og kapitalismens fremkomst.
Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson Læs videre »
Allerede året efter sin befrielse fra koncentrationslejren udgav den østrigske psykiater og eksistensterapeut Viktor Frankl sine banebrydende erindringer fra koncentrationslejrene. Her i 70-året for udgivelsen af værket er Frankls tanker fortsat aktuelle.
At finde mening i den nøgne eksistens Læs videre »
I tidsrummet mellem renæssance og oplysning begyndte enkelte læger at udfordre antikkens medicinske dogmer ved at gå selve skaberværket efter i sømmene.
Da hjertet blev til en pumpe Læs videre »
FOKUS: UNESCO blev grundlagt tre måneder efter bombningerne af Hiroshima og Nagasaki. I skyggen af paddehatteskyerne opstod et presserende behov for at insistere på videnskabens iboende værdi og fredsfremmende natur.
Det forunderligt utopiske øjeblik Læs videre »
Mellem 1905 og 1915 rejste fotografen Prokudin-Gorskij rundt i hele det Russiske Kejserrige og dokumenterede livet i Rusland kort før revolutionen.
Sergej Prokudin-Gorskij: Rusland før revolutionen Læs videre »
FOKUS: Den største trussel imod arktisk stabilitet kommer udefra: Ukrainekonflikten truer i dag med at svække den samarbejdende orden i Arktis.
FN og den samarbejdende orden i Arktis: et system under pres fra Ukrainekonflikten Læs videre »
FOKUS: I disse sene decemberdage i 2015 er det 50 år siden, at den første af de store internationale menneskerettigheds-konventioner blev vedtaget.
Det strategiske gennembrud Læs videre »
FOKUS: De nye verdensmål vil være en af de største udfordringer i FN’s levetid, men viser, at FN på andre kanter end den hårde sikkerhedsdimension ikke er ved at grave sin egen grav.
Rygterne om FN’s truende død er stærkt overdrevne Læs videre »
FOKUS: Det andet FN: FN er meget andet end 15 statsrepræsentanter i en mahognibeklædt sal. Dét FN, der viser sig, når Sikkerhedsrådet tages ud af ligningen, er et FN, der konstant bevæger verden omkring os.
Hans von Gersdorff kirurgiske feltmanual fra 1517 blev hurtigt et populært opslagsværk i samtiden med illustrationer af Johann Ulrich Wechtlin.
Johann Ulrich Wechtlin: Kirurgisk feltmanual Læs videre »
Folkeskolen, der er en helt central institution i vores samfund, står i en brydningstid, der på sigt vil betyde en afsked med det særegne ved vores demokrati, kultur og historie.
Konkurrencestatens skole er uden ånd og faglighed Læs videre »
For den russiske revolutionære demokrat, Nikolaj Dobroljubov, var den litterære karakter Oblomov ikke bare fiktion, men et samfundsdiagnostisk begreb.
Deleøkonomien er stadig in the making. Derfor er det vigtigt at blive ved med at stille spørgsmålstegn ved deleøkonomiens potentialer.
Er deleøkonomien svaret? Læs videre »
INTRODUKTION: Den danske oversætter Jørgen Herman Monrad skriver om at læse og oversætte brevvekslingen mellem de to store forfattere Paul Celan og Ingeborg Bachmann.
Mørkekamre. En meget kort introduktion til Paul Celan og Ingeborg Bachmann Læs videre »
I 1916 fik den skotske maler Sir Muirhead Bone til opgave at skildre krigens mange facetter udfra tanken om, at ingen pen er skarp nok til at vise krigen i sin helhed uden penslens hjælp.
Sir Muirhead Bone: Vestfronten Læs videre »
Under den franske besættelse af Spanien fra 1808-1814 skabte den spanske maler Francisco Goya en samling af 82 stik, der fik navnet Krigens katastrofer. Stikkene afslører, som en form for journalistisk reportage, den mørke, anti-heroiske side af den franske “amputation af Spanien”.
Francisco Goya: Krigens katastrofer Læs videre »
Skal det være muligt at skrive dansk kolonitid ud af Danmarks historier? Med sit værk “Because the Spirits. A conversation” vil Jeannette Ehlers gøre op med kolonitidens manglende tilstedeværelse i de nationale fortællinger om dansk kulturarv.
Opgøret med den uskyldige kolonialisme Læs videre »
Vi har alle en indgang til at tale om økonomi – også uden at være økonomer. Dette er en af grundtankerne bag bogen Pengene og Livet. Her følger en samtale med to af de fire forfattere omkring, hvad det økonomiske er og hvordan humanioraforskning kan bidrage.
“Bare fordi økonomerne har sagt noget, er debatten ikke slut” Læs videre »
FOKUS: Det franske magasin Mediapart har organiseret et møde mellem økonomen Thomas Piketty og antropologen David Graeber. Her bringer vi en dansk oversættelse.
Thomas Piketty og David Graeber: Hvordan kommer vi ud af gælden? Læs videre »
Den royalistiske forfatter, tænker og aktivist Olympe de Gouges skrev i 1791 pamfletten “Kvindens rettigheder. Til dronningen” til Marie Antoinette i håbet om, at dronningen kunne genvinde magten i Frankrig, hvis Antoinette begyndte at advokere for kvindens rettigheder.
Kvindens rettigheder, Til Dronningen Læs videre »
“Frihed, lighed, søster- og broderskab” havde parolen under Den Franske Revolution lydt, hvis det havde stået til Olympe de Gouges. Hendes sympatier lå ikke hos de franske revolutionære, men hos kvinderne, slaverne – og de royale. Jonass Ross Kjærsgård fortæller her om den revolutionære kvinde med de modsatrettede holdninger.
Olympe de Gouges – en royalistisk revolutionær Læs videre »
Selvom den oprørte masse ikke vidste, at de var i gang med en revolution, så var Den Franske Revolution med til at definere, hvor hurtig, gennemgribende og voldsom social forandring i fremtiden kunne være.
”Det er ikke en revolte – det er en revolution” Læs videre »
FOKUS: Du er ikke et lån! Sådan lyder sloganet fra Strike Debt bevægelsen der er udsprunget af Occupy Wall Street. I 2012 udgav de en manual med råd og vejledning til hvordan forgældede amerikanere kan gøre modstand imod deres studiegæld, boliggæld eller forbrugsgæld.
Forandring forude: Deltag i modstanden! Læs videre »
FOKUS: Efter Den Franske Revolution blev staten frem for kongen grundlaget for nationalstaten. Det borgerligt dannende museum voksede frem samtidig og skulle skabe sammenhængskraften i de nye stater.
Nationalstaten blev født sammen med det nationale museum Læs videre »
