Når næste udgave af TV3s realityfænomen Paradise Hotel løber af stablen den 2. marts, bliver vi som seere atter taget med til et luksushotel i Mexico, hvor en virtuost afstemt blanding af intriger, romance, taktik og sanseløs beruselse er primus motor for noget af det bedste danske tv i de senere år. Paradise Hotel har nu kørt i elleve sæsoner. Til sammenligning kørte Lykkehjulet i tretten.
Paradise Hotel er ikke reality-tv Læs videre »
FOKUS: Naturvidenskaben og teknikken fortæller os ikke, hvad vi skal gøre, og den fortæller os ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Teolog Jakob Wolf fortæller hvordan humaniora og etikken giver os et menneskesyn og et natursyn, der er afgørende for at omsætte naturvidenskabelig viden til handling.
Ligner naturen et kunstværk? Læs videre »
FOKUS: “Den, der tror, at en uendelig vækst i er mulig i en endelig verden, er enten gal eller økonom.” Den franske filosof og økonom, Serge Latouche, er en af hovedtænkerne bag modvækst-bevægelsen. Her bringes et uddrag fra hans bog Fornuftig modvækst, der udkom på forlaget Politisk Revy i 2011.
Fornuftig modvækst Læs videre »
FOKUS: Antropocæn er ikke bare en geologisk hypotese, men også et politisk og moralsk begreb, der vender op og ned på Vestens dominerende natursyn. Værdidebatten om Antropocæn går som en steppebrand gennem de akademiske, politiske og kunstneriske miljøer. Her får du en biografi over Antropocæn.
Menneskets plads i naturhistorien Læs videre »
Efter krisen i Ukraine frygter Polens ledelse, at det er starten på et nybrud i russisk udenrigspolitik, hvor de principper, som Rusland siden 1991 har underskrevet, ikke mere er gældende. Historiker Kay Lundgreen-Nielsen beskriver det komplekse forhold mellem Rusland og Polen i det 20. århundrede – og den politiske virkelighed efter Krimkrisen.
Tilbage til Sovjettiden – Rusland og Polen efter krisen i Ukraine Læs videre »
FOKUS: Klimakunstudstillingen The Anthropocene Monument afspejler ikke blot en ny klimatisk virkelighed, men forsøger at vise andre måder at tænke og praktisere samarbejde, affald, plastik, atmosfæren og luft. Med Bruno Latour som guide viser kunsthistoriker Line Marie Thorsen, hvordan kultur og natur er intrikat flettet sammen.
Et monument til det antropocæne – Bruno Latours politiske økologi Læs videre »
FOKUS: Den måde, som vi handler og forholder os til naturen og klimaforandringer på, hænger ikke nødvendigvis sammen med den viden, som vi har. Historiker Bo Fritzbøger mener, at det er nødvendigt, at vi bidrager med andet end naturvidenskabelig fakta, hvis vi ønsker at gøre noget ved den globale opvarmning.
“Der er visse former for viden, vi ikke formår at omdanne til handling” Læs videre »
FOKUS: Hvad er humanioras rolle i klimadebatten og hvordan kan poesi og prosa bidrage til at fremelske en respekt for vores omgivelser? Litteraten Torsten Bøgh Thomsen mener, at vi igennem litteraturen kan åbne en række spørgsmål, der kan være med til at ændre vores forhold til videnskaben, naturen og klimaforandringerne.
Business as usual Læs videre »
Debatten om ytringsfriheden raser. Men er vi vitterligt kun overladt til to positioner: dem der forsvarer retten til at ytre sig om alt, og dem der lader sig kue af trusler? Dr.phil., forfatter og essayist Alexander Carnera kigger på en mulig tredje position: Ytringsfriheden er en del af en frihedskamp, en dannelsesproces, der kræver opmærksomhed, fantasi, indlevelse og smag.
Hvad har Newtons teori om tyngdekraften med politisk revolution at gøre? Samfundskritikken og idéen om oplysningstænkeren opstod ud af en naturfilosofisk tradition, der anså hele verden som levende og følsom. Christoffer Basse Eriksen rekapitulerer i dagens essay opkomsten af Oplysningstiden.
Tyngdekraft, naturhistorie, revolution Læs videre »
FOKUS: Et fællestræk for de tidligere kolonimagter er, at de kun modvilligt forholder sig selvransagende til den del af historien, som ofte indeholder overgreb og undertrykkelse af tidligere kolonier.
Forsoningskommission og selvransagelse – ’never the twain shall meet’ Læs videre »
FOKUS: Kravet om reparationer handler ikke bare om at få de tidligere kolonimagter til at eftergive gæld, men også om at artikulere en selvbevidst, caribisk identitet.
Danmark og det caribiske krav om reparationer og forsoning Læs videre »
For den der ønsker at forstå, hvordan det er at leve i et diktatur, er Herta Müller en uomgængelig forfatter. Hendes liv og værk er et vidnesbyrd om diktaturets evne til at nedbryde mennesket. Her fortæller Karsten Sand Iversen om Müllers voldsomme livshistorie og anerkendte forfatterskab.
Herta Müllers arv – erfaringen af diktatur Læs videre »
FOKUS: Forestillingen om Arktis som et ingenmandsland, der afventer territorialisering står stadig stærkt i manges bevidsthed. I dag fortæller Johanne Bruun om, hvordan kampen om at definere Arktis’ geografiske rum samtidig er en kamp om at forme regionens politiske identitet og organisering.
Om at kolonisere en frossen ørken Læs videre »
FOKUS: For mange tidligere kolonier gælder det, at historien om dem selv ikke er skrevet af dem selv, men af deres tidligere kolonimagter. Grønlands Forsoningskommission handler derfor om at erobre historien tilbage på egne præmisser.
Grønland vil skrive sin egen historie Læs videre »
FOKUS:Danmark var ingen grådig kolonimagt, men en af grundene til, at Grønland i dag står med en stærkere oprindelig kultur end de fleste tidligere kolonier. Derfor er Forsoningskommissionen ren folkekomedie.
Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie Læs videre »
FOKUS:Grønlands forhenværende regeringsleder Aleqa Hammond markerede et retorisk nybrud overfor Danmark. Hvadenten det handlede om fiskene, olien, uranen eller mineralerne, var det kun grønlænderne, der bestemte i Grønland.
‘I min levetid’ – et tilbageblik på Aleqa Hammond Læs videre »
FOKUS: Debatten om forsoningskommissionen har bragt gamle fortællinger om Rigsfællesskabet i spil igen. Men grønlændernes selvfortællinger har aldrig været helt uafhængige af, hvordan danskerne har afbildet dem og deres egen rolle i Grønland.
Gamle og nye fortællinger om Rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland Læs videre »
FOKUS: I den koloniale optik var grønlænderne castet i rollen som Peter Pan-børn, der aldrig kunne blive voksne. Nu lader det til, at børnene på ønskeøen er blevet vrangvillige teenagere, som de danske forældre må beskytte mod de lurende farer ved øget autonomi.
Danmark og Ønskeøen Læs videre »
FOKUS: Grønland og Danmark har i årevis givet Rigsfællesskabet mening ved at fortælle forskellige historier om det. Men de globale magtforhold er i hastig forandring, og et Grønland på vej mod selvstændighed har ikke længere kun Danmark som ven. Historierne om Rigsfællesskabet er ved at blive skrevet om.
Grønland i tøbrud: Kolonien på vej mod selvstændighed Læs videre »
FOKUS: Helle Thorning-Schmidt afviste i august 2013 at deltage i Grønlands Forsoningskommission med ordene ”Vi har ikke behov for forsoning”. Kommissionen er blevet oprettet uden dansk bidrag, men med deltagelse af den grønlandske historiker Jens Heinrich.
Forsoningskommissionen og fortiden som koloni Læs videre »
FOKUS: Mens vi i Danmark har parkeret kolonitiden i historiebøgerne, er den i Grønland og på de Amerikanske Jomfruøer stadig alt for levende. I de tidligere danske kolonier har man behov for at forsone sig med fortiden for at skabe sin egen fremtid. Danmarks kolonihistorie er ikke død.
Danmarks historie som kolonimagt er ikke død Læs videre »
FOKUS: Er sexarbejde et rigtigt arbejde? Jeanett Bjønness har snakket med sexsælgere om identitet og narrativer. Sexsalg er for dem en aktiv handling, en måde at tage ansvar på og opnå selvstændighed. Disse kvinder er ikke prostituerede. Deres sexsalg er ikke fast arbejde. Ej heller udgør det hele deres identitet.
“En dårlig barndom og nemme penge”– narrativer om sexsalg, identitet og nødvendighed Læs videre »
Onsdag den 19. november blokerede studerende dele af administrationerne på universiteterne i Århus og København i protest imod regeringens uddannelsesreformer. Ved den tilhørende demonstration i Århus holdt lektor i engelsk Tabish Khair en tale til de fremmødte studerende. Vi bringer her talen i en dansk oversættelse.
Tabish Khair: Råb op! Læs videre »
FOKUS: Vores arbejde er ikke kun, hvad vi gør. Det er i høj grad også, hvad vi kalder os selv: Professor, kaptajn, skomager, landmåler. Titulaturer gør det nemt at definere sig for sig selv og for andre, men hvad sker der når embedet ikke følger med titlen? Lars Kiilerich Laustsen undersøger titulaturens betydning fra Kafka til i dag.
Mellem Alting og Ingenting. Franz Kafkas roman Slottet som sonde for titulaturen i dag. Læs videre »
FOKUS: De dovne skal ikke have lov til at stemme. Det er en af Menneskerettighedernes ofte oversete pointer. Også under Den franske revolution diskuterede man skellet mellem de, der bidrager til samfundet og de, der ikke gør. Gennem pamfletter og satiretegninger fortæller litterat Jonas Ross Kjærgård samfundsnasserens revolutionære forhistorie.
Samfundsnasserens revolutionære forhistorie Læs videre »
Mennesket er ikke bare frit, det skulle også blive det. Den anerkendte sociolog Nikolas Rose blotlægger, hvordan frihed, teknologi, kapitalisme og livspolitik har skabt forskellige mennesker på forskellige tidspunkter i historien.
“Friheden er ikke en illusion, men et produkt af regering” Læs videre »
FOKUS: Kapitalisten er en parasit, tiggeren er en parasit, og den arbejdsløse er en parasit. Læs søndagens essay af filosof Patrick Cockburn, der afslører, hvordan arbejdets fundamentale afhængighed udstilles som en egoistisk blodsugning. Læs og overvej hvilken type af parasit, du selv er?
Økonomiske parasitter Læs videre »
Louis-Ferdinand Célines liv og værk er et vidnesbyrd om de mørke skygger, Første Verdenskrig kastede over Europa. Kasper Lyngholm Larsen skriver om en af mellemkrigstidens mest pessimistiske forfattere.
INTRODUKTION: Den østrigske forfatter Stefan Zweig samlede på store, mandlige personligheder, som han kunne beundre, ryge cigarer og spille skak med og skrive om. Jørgen Herman Monrad giver en kort, personlig introduktion til forfatteren Stefan Zweig, der længtes efter førkrigslivet, hvor de store mænd endnu levede.
Sidste nyt fra aftenlandet. En meget kort introduktion til Stefan Zweig Læs videre »
Med konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen har spørgsmålet om den uforudsigelige nabo, Rusland, igen vil rette sit blik mod Georgien som i konflikten i 2008. Adjunkt Martin Demant Frederiksen beretter fra Georgien, hvor der på trods af en opblødning af forholdet mellem Rusland og Georgien er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om man kan have en rationel dialog med en uforudsigelig nabo som Rusland.
Den uforudsigelige nabo – Krim og Rusland set fra Georgien Læs videre »
I 2007 udkom værket Den kommende opstand af den anonyme gruppe Den usynlige komité. Den kommende opstand er ikke en voldelig revolution, men tværtimod bygget op omkring kommunen og rådet. Benjamin Ask Popp-Madsen undersøger kommunen og rådets rolle i den revolutionære politiske tradition, som stadig er levende.
Genpolitisér byen: Kommunen, rådet og den revolutionære politiske tradition Læs videre »
Walther Rathenau var en af mellemkrigstidens store tyske skikkelser. Som storkøbmand og krigspolitiker var han med til at forme den tyske stormagt, men som jøde og intellektuel var han samtidig kritisk overfor tidens mekanisering af livet. Marie Møller Kristensen introducerer her til manden med de mange egenskaber.
Walther Rathenau med de mange egenskaber Læs videre »
Det kommunistiske spøgelse må ikke blive til kød og blod. For Communisteri er en sand Mødding af Taaber, Tyve, Røvere i Skoven og Pirater paa Haavet. Fra aviser, tidsskrifter og journaler genkalder lektor i historie Bertel Nygaard 1840’ernes ideologiske slagsmål om kommunismens begreb. Hvem tør egentlig kalde sig kommunist?
Kommunismens spøgelse i 1840 Læs videre »
Forestil dig, at dine penge bogstaveligt talt ville brænde op i din lomme, hvis du ikke brugte dem. Forestil dig, at penge kunne ruste. Ud fra denne idé forsøgte den tyske økonom Silvio Gesell at udfordre en af økonomiens hovedsætninger: At penge kan akkumuleres, og at penge avler penge.
Silvio Gesell og de rustende penge Læs videre »
Ifølge post.doc ved Aarhus Universitet Rikke Peters, formår den moderne klinisk-patologiske diskurs ikke at indfange den ambivalens som siden antikken har ligget indlejret i tungsindet og melankolien.
Regler er til for at brydes – og for at konstrueres igen. Den franske forfattergruppe OuLiPo fejrede i 2010 sin 50 års eksistens og 50 års konstant udfordring af litteraturens regler og normer. Steen Bille Jørgensen, lektor i fransk, giver her en kort introduktion til en gruppe, han længe har været både fascineret og udfordret
Regler for frihed – OuLiPos alvorsleg Læs videre »
INTRODUKTION: Han er en af de store, men glemte forfattere. Den ungarnske forfatter Sándor Márai havde tiden og tidsånden imod sig, han gik under med det gamle Europa. Professor Børge Kristiansen giver her et unikt indblik i Márais forfatterskab.
Alvorsmand med stil og humor. En meget kort introduktion til Sándor Márai Læs videre »
FOKUS: Byen spiller en central rolle hos Sebald, der i løbet af sit forfatterskab gør sig en række overvejelser over byen som historisk civilisationsform, som endnu vidner om det 20. århundredes katastrofer.
Byen som monument over det 20. århundredes katastrofer Læs videre »
FOKUS: Baggrund bringer i dag et uddrag af den danske oversættelse af W. G. Sebalds Austerlitz om Theresienstadt-ghettoen.
FOKUS: Fra København til Barcelona, fra Sydney til New York, fyldes byens offentlige rum i højere og højere grad af folk der løber, cykler, ruller, spiller bold, danser, leger, dyrker fitness eller lignende.
Surferbyen – om modernitet og urban rekreation Læs videre »
FOKUS: Vi skelner mellem byrummets organisering og landegnens uopdelthed. Men er de to forskellige rum slet og ret modsætninger?
1440 – Det glatte og det stribede Læs videre »
FOKUS: Rasmus Skov Olesen har været på tur rundt i Københavns lydlandskab sammen med musikeren Jeppe Lauritsen og adjunkt ved Københavns Universitet Jacob Kreutzfelt.
“Det er støjen, der binder byen sammen” Læs videre »
FOKUS: Den nye Potsdamer Platz i Berlin er blevet et nyt ingenmandsland – et identitetsløst og historieløst sted, der hverken rummer sorg eller glæde.
Et europæisk ingenmandsland Læs videre »
FOKUS: I udkantsområderne af Maputo, hovedstaden i Mozambique beliggende i det sydøstlige Afrika, skaber folket den by, som staten ikke har midler eller vilje til at skabe og opretholde.
Folket skaber byen – urbane fremtider i Maputo, Mozambique Læs videre »
INTRODUKTION: Den russiske forfatter Zakhar Prilepin er en af den russiske litteraturs kontroversielle figurer. Hans litteratur er blevet kaldt både vulgær og vidunderlig, ægte russiske prosa.
Blod og ærlighed. En meget kort introduktion til Zakhar Prilepin Læs videre »
FOKUS: I 2007 i Frankrig udkom bogen Den kommende opstand, der er underskrevet bogen med det kollektive pseudonym Den usynlige komité. Bogen er blevet kaldt en terrormanual af den franske regering. Baggrund bringer i dag kapitlet “Metropolen”.
FOKUS: Mens det ideologiske landskab bliver gentænkt i Kijev, virker det til at Sovjetunionens gamle monumenter igen har fået nyt liv på Krimhalvøen i den nu annekterede del af Putins Rusland.
Resterne af Sovjetunionens ideologiske drømmelandskab Læs videre »
FOKUS: Ordos blev kaldt det “kinesiske Dubai”, men bag plakaterne af de luksuriøse byggerier med Hugo Boss-butikkerne og Gucci-butikkerne ligger ruinerne af en by, der aldrig blev færdig.
Ruinerne af en by, der aldrig blev færdig Læs videre »
Flyt jer, køer, for livet er kort! Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez gik denne påske bort, 87 år gammel. Inden da vandt han Nobelprisen i litteatur og forfattede blandt andet 100 års ensomhed og Kærlighed i koleraens tid. Rasmus Vangshardt mindes her Márquez mellem begyndelse og begravelse. Det er ingen hemmelighed, at den colombianske forfatter
Flyt jer, køer, for livet er kort! Læs videre »
“Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde,” skal Winston Churchill have sagt. Men hvad kan krisen egentlig bruges til – og hvilken slags krise er der tale om?
Kriserne er overalt: økonomiske, politiske, økologiske kriser og boligkriser. Kriser, som efter sigende kan ramme os alle. Tilsvarende er forsøgene på at undslippe kriserne; bankpakker, CO2-kvoter og lån.
Tilbage til krisen Læs videre »
INTRODUKTION: Den østrigske forfatter Thomas Bernhard indtager en stor plads i Danmarks litterære landskab netop nu. Hans vrede prosa, der i disse år flittigt bliver oversat til dansk, går rent ind hos de dekadencekritiske, let kyniske læsere.
Den furiøse prosa. En meget kort introduktion til Thomas Bernhard Læs videre »
Esben Bøgh Sørensen fortæller om, hvordan venstrefløjen analyserer overgangen til videnssamfundet som kapitalismens større udbredelse og indtrængning i alle livets sammenhænge.
Viden og venstrefløj Læs videre »
I dag skriver Rikke Alberg Peters om, hvordan den yderste højrefløj har erstattet fortidens racistiske paroler med identitetspolitiske argumenter for bevarelsen af den nationale og etniske egenart.
Videnssamfundet og højrefløjens nye fremtrædelsesformer Læs videre »
Kompetencer som oplysningsprojekt: myndiggørelse eller styring? I Danmark har man de seneste år set et markant skifte i bedømmelsen af uddannelseskvalitet. Den studerende uddannes nu ikke længere primært til at blive et kritisk tænkende individ, men til at blive en anvendelig funktion på arbejdsmarkedet. Laura Louise Sarauw fortæller, hvordan det er gået til. Siden 2003
Kompetencer som oplysningsprojekt: myndiggørelse eller styring? Læs videre »
Det uendelige vidensrum – biblioteker, oplysning og offentlighed Sammen med renæssancens nye materielle og intellektuelle verdensorden opstod en helt ny biblioteksorden. Med bogtrykkerkunsten voksede mængden af bøger og mulighederne for at læse dem. Denne udvikling fortsatte og i dag er forestilling om Open access de afgørende visioner for det moderne bibliotek. Læs Nan Dahlkilds tour
Det uendelige vidensrum – biblioteker, oplysning og offentlighed Læs videre »
I november udkom den nye udgave af den nyklassiske håndbog Kvinde kend din krop. Majken Schmidt Søgaard har talt med redaktørerne bag bogen og spurgt dem, hvad der er nyt ved kvindekroppen i dag, og hvad der er nyt ved den nye udgave af Kvinde kend din krop.
Kvinde kend din krop Læs videre »
Gezi-protesterne: Sociale medier og kampen om det politiske rum Tyrkiets nye revolutionære går på gaden med en smartphone i baglommen. De tweeter direkte fra Gezi-parken og udfordrer magthavernes førsteret til at definere, hvad offentligheden må høre. Men er de sociale medier alene om at skabe politiske forbedringer og er internettet kun på de svages side?
Gezi-protesterne: Sociale medier og kampen om det politiske rum Læs videre »
“Skyen” er ingen svævende kollektiv bevidsthed, som vi kan synkronisere med og blive frie. Den er bygget, ejet og kontrolleret.
Kortlægning af datastrømmen Læs videre »
Når man træffer beslutninger, er det er vigtigt at vide, hvad man ved og hvad man ikke ved. Men det er ikke altid, at vi bare ved, hvad vi ikke ved.
Ikke-viden, demokratisk offentlighed og den politiske beslutningsproces Læs videre »
De to begreber viden og oplysning har kørt parløb siden den tidlige oplysningstid. Men er vi nu nået til et tidspunkt i historien, hvor vores viden står i vejen for vores svar? Hvor oplysninger står i vejen for oplysning?
Oplyst ene-vælde – viden og autoritet i det post-faktuelle samfund Læs videre »
Hvad er oplysninger? Oplysninger kan flyttes, gives væk, gives videre eller smides ud. De falsificeres eller verificeres og samles til bøger eller i opslagsværker som viden. Oplysninger kan gemmes væk og de kan afsløres igen. Baggrund udgav i januar 2014 antologien Et stykke oplysning. Læs bogens forord her. For nylig dumpede et brev ind ad
Hvad er oplysninger? Læs videre »
Den retfærdige krigs teori Vestens historie ledsages af krige en masse. De har antaget mange forskellige former, men på et tidspunkt aftog ukontrollerede erobringskampe og blev erstattet af strategiske, magtkalkulerede interventioner. I det 16. og 17. århundrede blev det vigtigt at tale om en retfærdig krig. Nikolaj Andersen undersøger udviklingen i Vestens krigsførsel med baggrund
Den retfærdige krigs teori Læs videre »
Kapitalismens etik Fremvæksten af den tidlige kapitalisme i løbet af 1700-tallet var ledsaget af en lang række normative udsagn og forventninger om, at velhavere og handelsfolk skulle udvise moralsk ansvarlighed og havde særlige pligter i forhold til samfundet som helhed. Juliane Engelhardt skriver her hvordan den tidlige europæiske kapitalisme var indspundet i en række etiske
Kapitalismens etik Læs videre »
Håbet driver os frem, trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng – mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. Uden håbet ville alt gå i stå.
Lars Erslev Andersen gør status over de mellemøstlige grænser, der er under ombrydning: Med et EU, der ikke kan, et USA, der ikke vil og en række arabiske regimer, der kæmper for deres overlevelse står Mellemøsten, ifølge Lars Erslev Andersen, overfor deres egen trediveårskrig.
Mellemøstens trediveårskrig Læs videre »
Den 18. november i år er det 60 år siden, at den tyske filosof Martin Heidegger holdte sit aftenforedrag “Spørgsmål om teknikken”, der blev overværet af intet mindre end 3000 tilskuere, og igen skulle sætte teknikken (eller teknologien) på den filosofiske og åndsvidenskabelige dagsorden.
Stævnemøde i München Læs videre »
Hvad er det posthumane? Forestillingen om det menneskelige er under pres fra flere sider. Det afspejler sig i litteraturen. I anledning af sin nye bog The New Human in Literature introducerer lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen her til Don DeLillos visioner om menneskets foranderlighed.
Den posthumane horisont og litteraturen Læs videre »
Den danske teolog og Tidehvervskribent, Tage Schack, kæmpede, indtil han blev skudt af Hippo-folk i sin hoveddør i 1945, mod den selvforgudende autonomitanke, der er humanismens grundlag. Johan Christian Nord skriver her om Tage Schacks anti-idealistiske historieforståelse.
Når de døde taler – Om Tage Schacks historieforståelse og evangelieforkyndelse Læs videre »
Den eneste grund til at Newton opdagede tyngdekraften var, at han tilfældigvis fik et æble i hovedet en dag, da han tog sig en lur. Eller hvad? Begrebet serendipitet benyttes af videnskabsmænd til at betegne evnen til at gøre heldige opdagelser. Thomas Erslev Andersen fortæller her historien om serendipiteten, der starter i Sri Lanka og ender hos Pfizer.
Serendipitet: Er videnskab rent (u)held? Læs videre »
Finanskrisen forøgede opmærksomheden på hvad den økonomiske disciplin egentlig kan. Særligt er det, man kalder den økonomiske agent, økonomiens billede på hvordan mennesker handler ude i virkeligheden, kommet under kritik. Er billedet brugbart til at forstå og forudsige menneskelig handling, eller er det en misvisende forsimpling? Baggrund bringer her et interview med den sydafrikanske professor
Den økonomiske agent er ikke bare en egoist Læs videre »
“Made in China” – men af hvem? I Kina er migrantarbejderne en hastigt voksende befolkningsgruppe. De rejser fra provinserne til storbyerne for at varetage manuelle jobs, bybefolkningen ikke ønsker. De er kræfterne bag Kinas økonomiske fremskridt, men laveste samfundsklasse.
Kinas flydende befolkning – værdighed, merværdi og det uvurderlige Læs videre »
Danmark er i dag et af verdens absolut mindst korrupte lande. Et forhold, som de fleste danskere nok ikke er bevidste om. Netop korruptionshistorien har dog haft afgørende betydning for udviklingen af den danske samfundsmodel og etableringen af grundlaget for velfærdsstaten gennem de seneste århundreder.
Den danske velfærdsstat er bygget på livstidsdomme til embedsmænd med lange fingre Læs videre »
Congos historie skal ikke fortælles fra et europæisk perspektiv, men ses igennem kvinderettighedsforkæmperens modige, afmægtige øjne og fortælles af børnesoldatens forskruede stemme. Adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, Casper Andersen, har skrevet et anmeldelsesessay over David van Reybroucks værk, Congo: Historien om Afrikas Hjerte, der fortæller den centralafrikanske stats historie fra
Et lands uafrystelige historie Læs videre »
I byerne bygger mågerne reder, som det passer dem, og de lader sig ikke umiddelbart stoppe af menneskets gudgivne ret til hvadsomhelst. Men hvad er mågen egentlig for et dyr? Har den en dagsorden? Hvad vil den med os?
Mågen, en radikal fugl Læs videre »
Den 29. maj 1993 blev Tyskland rystet af en brutal mordbrand, der i den grad kom til at præge den offentlige debat om demokratiets vilkår efter murens fald. Stedet hvor attentatet foregik, var Solingen, en by med godt 160.000 indbyggere i den vestlige del af Tyskland.
Efter Solingen. Højreekstremismens fremmarch i Tyskland Læs videre »
FOKUS: Den økonomiske antropologi viser os ikke blot eksotiske og anderledes økonomier, men sætter spørgsmålstegn ved grænsen mellem økonomi og resten af det sociale liv i vores eget moderne kapitalistiske samfund.
Kolde systemer og varme praksisser. Kritik af en kunstig modstilling Læs videre »
FOKUS: Økonomien bygger på en bestemt menneskeforståelse, som man kalder homo economicus. Mennesket er rationelt, selvinteresseret og egennyttemaksimerende. Men hvad med alle de menneskelige egenskaber, økonomien ikke tager i betragtning?
Er mennesket økonomisk? Læs videre »
FOKUS: En overbetoning af økonomisk effektivitet kvæler den demokratiske debat. Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Theresa Scavenius stiller spørgsmålstegn ved, om økonomistyring og nyliberalisme er det rette udgangspunkt for den politiske styring af samfundets udfordringer.
Politisk management Læs videre »
FOKUS: For tiden diskuterer økonomerne hvordan vi bedst skaber vækst i landet – skal vi spare os ud af krisen, eller bør vi i stedet øge de offentlige udgifter? Men måske er der et helt tredje alternativ. Baggrund mødtes med Danmarks første og indtil videre eneste professor i økologisk økonomi for at høre, hvad hun mener vi bør gøre.
”Når jeg tager en ressource, kan du ikke også tage den” Læs videre »
FOKUS: Er økonomividenskab objektiv og er tal neutrale? Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen argumenterer for, at neoklassisk økonomi og ideologi ikke altid kan holdes adskilt.
Kan økonomisk teori og ideologi holdes adskilt? Læs videre »
FOKUS: Regeringens nye vækstpakke skal skabe fremtidige arbejdspladser, trimme nationens konkurrenceevne og øge den økonomiske vækst. Men er vækst virkelig den naturlige præmis for samfundets udvikling? Baggrund har mødt Jørgen Steen Nielsen til en snak om hvilke udfordringer vi står overfor i dag.
”Du er tvunget til at bruge mere i dag end du gjorde i går” Læs videre »
Er Mo Yan lakaj for et korrupt og diktatorisk styre eller en fremragende samfundskritiker? Kan der overhovedet skrives ægte litteratur i et land med censur og et-parti styre?
Mo Yan: Litteratur, politik og Nobelpris Læs videre »
Thomas Manns Trolddomsbjerget, der udkom i 1924, er et af det 20. århundredes store værker, men Trolddomsbjerget er også et vigtigt vidnesbyrd om en forvirret tid i Tyskland i 1920erne. Kasper Hedegård Schiølin undersøger, hvordan Thomas Mann ikke bare var i færd med at skrive en god fortælling, men på samme tid arbejdede på at
En syntetisk kur mod åndenød – Konservativ revolution i Thomas Manns Trolddomsbjerget Læs videre »
Efter finanskrisens udbrud i 2008 steg interessen for Karl Marx og hans forfatterskab – en interesse, som også er kommet til Danmark. Marx fik en omfattende virkningshistorie idet en lang række tænkere i begyndelsen af den 20. århundrede brugte Marx’ tænkning i politiske, akademiske og sociale sammenhænge og til en konstant stillingtagen til og kritik
Marxismen efter Marx Læs videre »
Ifølge den amerikanske professor og forfatter Francis Fukuyama, er transhumanismen en forestilling om, at den den evolutionære udvikling endnu ikke afsluttet og i fremtiden vil være styret af menneskelig teknologi. Drevet frem af forkærlighed for teknologi og angst for døden, forsøger transhumanisterne at ændre ved de grundlæggende menneskelige vilkår. Baggrund bringer her et interview med
Transhumanismens nye menneske Læs videre »
De store internetfirmaers udbredelse gør det endnu sværere for nationalstaterne at bekæmpe den systematiske skatteunddragelse. Den gamle skattelovgivnings logik kan ikke bruges på den nye digitale økonomi, der ofte kaldes “immateriel”. Den franske regering er på forkant og har fået udarbejdet en rapport, der gentænker beskatning i den digitale økonomi
Hvordan beskatter man en digital økonomi? Læs videre »
Danmark er det land i verden, hvor indbyggerne har mest tillid til hinanden. Det kan de offentlige såvel som de private arbejdspladser udnytte langt mere aktivt. Professor Gert Tinggaard Svendsen fortæller hvorfor tillid er Danmarks usynlige råstof.
Tillid: Danmarks usynlige råstof Læs videre »
Gud er død, sagde Friedrich Nietzsche, men hvad skete der bagefter? For nok døde Gud, men vi dyrker stadig vores afguder: Kirken, Klassekampen og Kaffen. Baggrund bringer her et kapitel fra Nicolai von Eggers’ kommende bog Efter Guds død. Kapitalisme og nydelse. Nietzsche med Lacan, hvor Nietzsche præsenteres som den tænker, der bedst har sat ord på det moderne menneskes nydelse.
I dag fylder Danmarkshistoriens mest indflydelsesrige filosof, Søren Aabye Kierkegaard, 200 år. Baggrund fejrer fødselsdagen med et essay, hvor Andreas Vinther Jensen undersøger idéen om forførelse i Kierkegaards forfatterskab. Læs, hvordan Kierkegaard kan bringe perspektiv til The Game og dating.dk. I en tid, hvor så mange taler om forførelse er det påfaldende, at så få
Fantasien om forførelsen Læs videre »
Georg Brandes’ forelæsninger introducerede Nietzsches filosofi i Danmark og satte for første gang Nietzsche på det filosofiske verdenskort. Men ikke alle så lige så positivt på denne nye filosofi, som Brandes gjorde.
Åndshistoriens udstillingsvinduer og historiens mødding – om Johannes Jørgensen Læs videre »
I dag for 125 år siden trådte den danske åndsaristokrat Georg Brandes op på talerstolen for at forelæse over filosoffen Friedrich Nietzsche. Brandes’ forelæsninger introducerede den aristokratiske radikalisme i Danmark og satte desuden for første gang Nietzsche på det filosofiske verdenskort.
Jeg tænker – og takker Kierkegaard, Nietzsche og Brandes Læs videre »
Om den kraftfulde forbindelse mellem Nietzsches selvophøjelse og Claus Beck-Nielsens Selvudslettelser.
Pinligt til døden Læs videre »
For en uge siden døde Margaret Thatcher. På onsdag lægges hun i graven. Men arven efter Thatcher er langt fra død og begravet. Thatcherismens stramme konservatisme slog igennem som en af de allervigtigste ideologiske strømninger i d. 20. århundrede – så vigtig at nutidens politiske spil stadig spilles på det bræt, som thatcherismen optegnede.
Thatcherismen 1975-? Læs videre »
Det københavnske punkband Iceage udgav for nylig deres andet album You’re Nothing til begejstring hos det internationale anmelderkorps. Men for nogle kritikere er bandets brug af rå fascistoid æstetik for meget, og det bliver spurgt, om Iceage er en flok nordiske fascister. Kan man direkte identificere æstetiske symboler med politisk holdning? Iceages internationale succes kom vist
Iceage og den fascistoide forvirring Læs videre »
Friedrich Nietzsches indflydelse på den moderne kultur er uomgængelig. Nietzsches ideer har blandt andet haft en særlig gennemslagskraft i den danske skønlitteratur. Professor i tysk ved Aarhus Universitet Søren R. Fauth mediterer over de aftryk, som Nietzsche og dennes store indflydelse Arthur Schopenhauer har sat på den moderne litteratur med deres forskellige beskrivelser af mennesket.
En historie om Nietzsche, Schopenhauer og litteraturen Læs videre »
Giorgio Agamben er en af vor tids største nulevende filosoffer. Baggrund har fået tilladelse til at bringe et kort essay fra den kommende danske oversættelse af Agambens Mezzi Senza Fine: Note Sulla Politica.
Diskursbegrebet forbindes ofte med magt. Her danner diskursen rammen for, hvad der kan siges og dermed menes om et givent emne – eller hele omverdenen. Mange moderne institutioner er grundlagt i en skarp adskillelse af forskellige fagfelters diskurser og de kæmper konstant om at overtage den almene samfundsdiskurs. Men hvad nu, hvis ensidighed gør os
Diskursive udskridninger Læs videre »
Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer De sidste 15 år har et nytteorienteret og økonomisk videnskabsideal hersket. Den humanistiske forskning på universiteterne har været offer for mistillid og dårlige forhold. Ikke desto mindre er ledigheden blandt humanistiske kandidater stort set halveret i de seneste ti år, og videnssamfundet efterspørger i stigende grad humanioras hjælp til at forstå
Vidensprocesser i humanistiske forskningsmiljøer Læs videre »